Anden Samuelsbog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Engang kongen sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham fred for hans fjender på alle sider, | 1 Engang kongen sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham ro for alle hans fjender rundt om, | 1 Mens kongen bodde i huset sitt, og etter at Herren hadde gitt ham ro for alle fiendene hans overalt rundt omkring, skjedde det: |
| 2 sagde han til profeten Natan: "Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Guds ark bor i et telt." | 2 sagde han til profeten Natan: »Se, jeg har et cedertræshus at bo i, men Guds ark har plads i et telt!« | 2 Kongen sa til profeten Natan: "Se, jeg bor i et hus av sedertre, men Guds ark står under en teltduk." |
| 3 Natan svarede kongen: "Gør blot alt det, du har i sinde, for Herren er med dig." | 3 Natan svarede kongen: »Gør alt, hvad din hu står til, thi Herren er med dig!« | 3 Da sa Natan til kongen: "Gå og gjør alt som ligger deg på hjertet, for Herren er med deg." |
| 4 Samme nat kom Herrens ord til Natan: | 4 Men samme nat kom Herrens ord til Natan således: | 4 Men den samme natten skjedde det at Herrens ord kom til Natan, og det lød slik: |
| 5 "Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? | 5 »Gå hen og sig til min tjener David: Så siger Herren: skulle du bygge mig et hus at bo i? | 5 "Gå og si til Min tjener David: Så sier Herren: Vil du bygge et hus for Meg, et hus der Jeg skal bo? |
| 6 Jeg har jo ikke boet i hus, fra den dag jeg førte israelitterne op fra Egypten indtil i dag, men jeg har været på vandring med et telt som bolig. | 6 Jeg har jo ikke haft noget hus at bo i, siden den dag jeg førte israeliterne op fra Ægypten, men vandrede med, boende i et telt. | 6 For Jeg har ikke bodd i noe hus siden den dagen Jeg førte Israels barn opp fra Egypt og helt til i dag. Men Jeg har flyttet omkring i et telt, ja, i et tabernakel. |
| 7 Har jeg i al den tid, jeg vandrede omkring med israelitterne, nogen sinde spurgt en af Israels dommere, som jeg indsatte til at vogte mit folk Israel: 'Hvorfor har I ikke bygget mig et cedertræshus?' | 7 Har jeg, i al den tid jeg vandrede om blandt alle israeliterne, sagt til nogen af Israels dommere, som jeg satte til at vogte mit folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et cedertræshus? | 7 Hvor Jeg enn flyttet rundt med alle Israels barn, har Jeg da noen gang talt et ord til noen fra Israels stammer, dem jeg befalte å være hyrder for Mitt folk Israel, og sagt: "Hvorfor har dere ikke bygd et hus av sedertre for Meg?" |
| 8 Sig derfor til min tjener David: Dette siger Hærskarers Herre: Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, | 8 Sig derfor til min tjener David: Så siger Hærskarers Herre: Jeg tog dig fra græsgangen, fra din plads bag småkvæget til at være fyrste over mit folk Israel, | 8 Derfor skal du nå si til Min tjener David: Så sier hærskarenes Herre: Jeg tok deg fra sauekveen, hvor du fulgte sauene, for at du skulle bli fyrste over Mitt folk, over Israel. |
| 9 og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. | 9 og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine fjender foran dig; jeg vil skabe dig et navn som de størstes på jorden | 9 Jeg har vært med deg hvor du enn gikk, og Jeg har utryddet alle fiendene dine for deg. Jeg har gjort navnet ditt stort, som navnet til stormennene på jorden. |
| 10 Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, | 10 Og skaffe mit folk Israel en hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit sted uden mere at skulle forstyrres i sin ro, og uden at voldsmænd mere skal plage det som tidligere, | 10 Jeg utpeker et sted for Mitt folk Israel, og Jeg planter dem, så de skal bo på sitt eget sted og ikke flytte mer. Heller ikke skal ondskapens sønner undertrykke dem mer, slik de har gjort før, |
| 11 dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. | 11 dengang jeg satte dommere over mit folk Israel; og jeg vil give det ro for alle dets fjender. Så kundgør Herren dig nu: et hus vil Herren bygge dig! | 11 helt fra den dagen Jeg befalte at det skulle være dommere over Mitt folk Israel. Jeg har gjort det slik at du skal få ro for alle dine fiender. Herren forkynner deg nå at Han skal gjøre et hus for deg. |
| 12 Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. | 12 Når dine dage er omme, og du hviler hos dine fædre, vil jeg efter dig oprejse din sæd, som udgår af dit liv, og grundfæste hans kongedømme. | 12 Når dine dagers tall er fullt og du hviler hos dine fedre, skal Jeg reise opp ditt avkom etter deg, som kommer fra ditt eget liv, og Jeg skal grunnfeste hans kongedømme. |
| 13 Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. | 13 Han skal bygge mit navn et hus, og jeg vil grundfæste hans kongetrone evindelig. | 13 Han skal bygge et hus for Mitt navn, og Jeg skal grunnfeste tronen for hans kongedømme til evig tid. |
| 14 Jeg vil være hans fader, og hanskal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; | 14 Jeg vil være din sæd en fader, og den skal være mig en søn! Når den synder, vil jeg tugte den med menneskestok og menneskers slag, | 14 Jeg skal være hans Far, og han skal være Min sønn. Hvis han gjør urett, skal Jeg tukte ham med menneskers stav og med menneskebarns slag. |
| 15 men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. | 15 men min miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den fra din forgænger. | 15 Men min miskunn skal ikke vike fra ham, slik Jeg lot den vike fra Saul, ham Jeg tok bort rett foran ditt ansikt. |
| 16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid." | 16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit åsyn til evig tid, din trone skal stå til evig tid!« | 16 Ditt hus og ditt kongedømme skal stå fast foran ditt ansikt til evig tid. Din trone skal være grunnfestet til evig tid." |
| 17 Alle disse ord og hele dette syn fortalte Natan David. | 17 Alle disse ord og hele denne åbenbaring meddelte Natan David. | 17 Alle disse ordene og hele dette synet, sa Natan fram for David. |
| 18 Da gik kong David ind og satte sig for Herrens ansigt og sagde: "Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit hus, siden du har ladet mig nå så vidt? | 18 Da gik kong David ind og dvælede for Herrens åsyn og sagde: »Hvem er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit hus, at du har bragt mig så vidt? | 18 Deretter gikk kong David inn og satte seg for Herrens åsyn, og han sa: "Hvem er jeg, Herre Gud? Og hva er mitt hus, siden Du har ført meg så langt som dette? |
| 19 Du syntes endda ikke, det var nok, Gud Herre, så du har også givet din tjeners hus løfter langt ud i fremtiden. Og dette skal være menneskets belæring, Gud Herre! | 19 Men end ikke det var dig nok Herre, Herre, du gav også din tjeners hus forjættelser for fjerne tider og lod mig skue kommende slægter, Herre, Herre! | 19 Likevel var dette altfor lite i Dine øyne, Herre Gud. Du har også talt om Din tjeners hus langt fram i tiden. Skal dette være en lov for menneskene, Herre Gud? |
| 20 Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo din tjener, Gud Herre. | 20 Hvad mere har David at sige dig du kender jo dog din tjener, Herre, Herre. | 20 Hva mer kan David si til Deg? For Du, Herre Gud, kjenner Din tjener. |
| 21 For dit løftes skyld og efter dit eget ønske har du nu gjort noget så stort som at kundgøre det for din tjener. | 21 For din tjeners skyld, og fordi din hu stod dertil, gjorde du dette ogkundgjorde din tjener alt dette store, | 21 For Ditt ords skyld og etter Ditt eget hjerte har Du gjort hele dette mektige verket, for at Din tjener skulle vite om det. |
| 22 På den måde har du vist, at du er stor, Gud Herre. Der er ingen som du, ja, der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med egneører. | 22 Herre, Herre; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig efter alt hvad vi har hørt med vore ører. | 22 Derfor er Du stor, Herre Gud. For det er ingen som Du, og det finnes ingen Gud ved siden av Deg, etter alt det vi har hørt med våre ører. |
| 23 Hvem er som dit folk Israel, det eneste folkeslag på jorden, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at skabe sig et navn og udføre store og frygtindgydende gerninger for dem? Sådan gjorde du, da du drev de andre folkeslag og deres guder bort foran dit folk, som du havde udfriet fra Egypten. | 23 Og hvor på jorden findes et folk som dit folk Israel, et folk. som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at vinde sig et navn og udføre store og frygtelige gerninger for dem ved at drive andre folkeslag med deres guder bort foran sit folk, det, du udfriede fra Ægypten? | 23 Og hvem er som Ditt folk, som Israel? På jorden er det bare det folkeslaget Gud har dratt ut for å forløse som et folk for Seg Selv, for å gjøre Seg et navn. Det gjorde Du for at Du skulle gjøre store og fryktinngytende gjerninger, for Ditt folks skyld som Du forløste for Deg Selv ut fra Egypt, fra hedningefolkene og gudene deres? |
| 24 Du har grundfæstet dit folk Israel som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud. | 24 Du har grundfæstet dit folk Israel som dit folk til evig tid, og du, herre, er blevet deres Gud. | 24 For Du har gjort Ditt folk Israel til Ditt Eget folk til evig tid. Og Du, Herre, er blitt deres Gud. |
| 25 Gud Herre, hold til evig tid det løfte, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet! | 25 Så opfyld da, Herre, Gud, til evig tid den forjættelse, du udtalte om din tjener og hans hus og gør, som du sagde! | 25 Herre Gud, det ordet Du nå har talt om Din tjener og om Hans hus, la det stå fast til evig tid, og gjør som Du har sagt! |
| 26 Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre er Gud over Israel. Og din tjener Davids hus skal være grundfæstet for dit ansigt. | 26 Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre, Gud over Israel! Og din tjener Davids hus skal stå fast for dit åsyn. | 26 Må så Ditt navn bli opphøyet til evig tid, så det blir sagt: Hærskarenes Herre er Gud over Israel. Og Din tjener Davids hus skal bli stadfestet for Ditt åsyn. |
| 27 Du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har talt til din tjener og sagt: 'Jeg vil bygge dig et hus.' Derfor har din tjener dristet sig til at bede denne bøn til dig. | 27 Thi du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har åbenbaret for din tjener: jeg vil bygge dig et hus! Derfor har din tjener fundet sit hjerte til af bede denne bøn til dig. | 27 For Du, hærskarenes Herre, Israels Gud, har åpenbart dette for Din tjener og sagt: Jeg skal bygge et hus for deg. Derfor har Din tjener fått det lagt på sitt hjerte å be denne bønnen til Deg. |
| 28 Gud Herre, du er jo Gud! Lad dine ord gå i opfyldelse, nu da du har givet din tjener denne forjættelse. | 28 Derfor, Herre, Herre, du er Gud, og dine ord er sandhed! Du har givet din tjener denne forjættelse, | 28 Og nå, Herre Gud, Du er Gud, og Dine ord er sanne, og Du har lovt Din tjener denne godheten. |
| 29 Så velsign nu også din tjeners hus og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For det har du givet løfte om, Gud Herre; din tjeners hus får del i din velsignelse til evig tid." | 29 så lad det behage dig at velsigne din tjeners hus, at det til evig tid må stå fast for dit åsyn. Thi du, Herre, Herre, har talt, og med din velsignelse skal din tjeners hus velsignes evindelig!« | 29 La det derfor være til behag for Deg å velsigne Din tjeners hus, så det blir stående for Ditt åsyn til evig tid. For Du, Herre Gud, har talt, og må Din tjeners hus være velsignet til evig tid ved Din velsignelse." |