Anden Samuelsbog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Krigen mellem Sauls hus og Davids hus blev langvarig. Men David blev stærkere og stærkere, mens Sauls hus blev svagere og svagere. | 1 krigen imellem Sauls og Davids huse trak i langdrag; men David blev stærkere og stærkere, Sauls hus svagere og svagere. | 1 Det ble en langvarig strid mellom Sauls hus og Davids hus. Men David ble sterkere og sterkere, mens Sauls hus ble svakere og svakere. |
| 2 I Hebron fik David disse sønner: Amnon, den førstefødte, med Akinoam fra Jizre'el, | 2 I Hebron fødtes der David sønner; hans førstefødte var Amnon, søn af ahinoam fra Jizre'el, | 2 I Hebron ble det født sønner til David: Hans førstefødte var Amnon, som han fikk med jisre'elittinnen Akinoam. |
| 3 Kil'ab, den næstældste, med Abigajil, der havde været gift med Nabal fra Karmel, Absalom, den tredje, søn af Ma'aka, der var datter af Geshurs konge Talmaj, | 3 den næstældste Kil'ab, søn af Abigajil, harmeliten Nabals hustru, den tredje Absalon, en søn af kong Talmaj af Gesjurs datter Ma'aka, | 3 Den andre var Kilab, som han fikk med Abigajil, enken etter karmelitten Nabal. Den tredje var Absalom, sønn av Ma'aka, datter av Talmai, kongen av Gesjur. |
| 4 Adonija, den fjerde, søn af Haggit, Shefatja, den femte, søn af Abital, | 4 den fjerde Adonija, en søn af Haggit, den femte Sjefatja, en søn af Abital, | 4 Den fjerde var Adonja, sønn av Haggit. Den femte var Sjefatja, sønn av Abital, |
| 5 Jitream, den sjette, som han fik med Egla, Davids hustru. Disse sønner fik David i Hebron. | 5 og den sjette Jitream, søn af Davids hustru egla. Disse fødtes David i Hebron. | 5 og den sjette var Jitream, som David fikk med sin hustru Egla. Disse ble født til David i Hebron. |
| 6 Under krigen mellem Sauls hus og Davids hus fik Abner styrket sin magt i Sauls hus. | 6 Under krigen mellem Sauls og Davids huse ydede Abner Sauls hus kraftig støtte. | 6 Mens det var krig mellom Sauls hus og Davids hus, ble det slik at Abner styrket stillingen sin i Sauls hus. |
| 7 Saul havde haft en medhustru som hed Rispa. Hun var datter af Ajja.Ishboshet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min fars med hustru?" | 7 Nu havde Saul haft en medhustru ved navn Rizpa, Ajjas datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: »Hvorfor gik du ind til min faders medhustru?« | 7 Saul hadde en medhustru som hette Rispa, datter av Ajja. Så sa Isjbosjet til Abner: "Hvorfor har du gått inn til min fars medhustru?" |
| 8 Abner blev meget vred over Ishboshets ord og sagde: "Er jeg et hundehoved fra Juda? Jeg har hele tiden været trofast mod din far Sauls hus, mod hans slægtninge og venner og har ikke prisgivet dig til David, og så kommer du og vil drage mig til ansvar for en kvindes skyld! | 8 Abner blev opbragt over Isjbosjets ord og sagde: »Er jeg nu blevet et hundehoved fra Juda? Nu har jeg gang på gang vist godhed mod din fader Sauls hus, hans brødre og venner og ikke ladet dig falde i Davids hånd, og så går du nu i rette med mig for en kvindes skyld! | 8 Da ble Abner meget harm på grunn av Isjbosjets ord, og han sa: "Er jeg et hundehode som tilhører Juda? I dag viser jeg barmhjertighet mot din far Sauls hus, mot hans brødre og mot hans venner. Jeg har heller ikke overgitt deg i Davids hånd. Men i dag anklager du meg for en misgjerning mot denne kvinnen? |
| 9 Gud ramme Abner igen og igen, om ikke jeg vil virkeliggøre det, Herren tilsvor David! | 9 Gud ramme Abner både med det ene og det andet: hvad Herren tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt på ham; | 9 Må Gud ramme Abner, både nå og siden, hvis jeg ikke gjør det for David som Herren har sverget for ham: |
| 10 Jeg skal tage kongedømmet fra Sauls hus og rejse Davids trone over Israel og Juda fra Dan til Be'ersheba." | 10 jeg skal sørge for, at Sauls hus mister kongedømmet og Davids trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!« | 10 Å overføre kongedømmet fra Sauls hus, og reise opp Davids trone over Israel og over Juda, fra Dan til Be'er-Sjeba." |
| 11 Ishboshet kunne intet svare, så bange var han for Abner. | 11 Og af frygt for Abner kunne Isjbosjet ikke svare et ord. | 11 Men han kunne ikke svare Abner med et ord, for han fryktet ham. |
| 12 I stedet for selv at komme sendte Abner bud til David: "Hvem tilhører Landet? Slut pagt med mig, så vil jeg give dig min støtte og få hele Israel over på din side." | 12 Så sendte Abner sendebud til David i Hebron og lod sige: »Slut pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over på din side!« | 12 Så sendte Abner budbærere til David på sine egne vegne og sa: "Hvem er det landet tilhører?" De sa også: "Slutt din pakt med meg, og se, jeg skal gjøre felles sak med deg for å føre hele Israel over til deg." |
| 13 David svarede: "Godt, jeg vil slutte pagt med dig. Kun forlanger jeg én ting af dig: Du skal ikke vise dig for mig, medmindre du har Sauls datter Mikal med, når du kommer." | 13 Han svarede: »Vel, jeg vil slutte pagt med dig; men een ting kræver jeg af dig: du bliver ikke stedet for mit åsyn, med mindre du har Sauls datter Mikal med, når du kommer!« | 13 David sa: "Godt, jeg skal slutte en pakt med deg. Men én ting krever jeg av deg: Du får ikke se mitt ansikt uten at du først har fått med Mikal, Sauls datter, når du kommer for å se mitt ansikt." |
| 14 Derefter sendte David bud til Sauls søn Ishboshet og sagde: "Giv mig min hustru Mikal, som jeg købte mig for hundrede filisterforhuder." | 14 David sendte derpå bud til Isjbosjet, Sauls søn, og lod sige: »Giv mig min hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 filisterforhuder!« | 14 Så sendte David budbærere til Isjbosjet, Sauls sønn, og sa: "Gi meg min hustru Mikal! Jeg ble lovet ekteskap med henne for hundre forhuder fra filisterne." |
| 15 Så sendte Ishboshet bud og tog hende fra hendes mand Paltiel, Lajishs søn. | 15 da sendte Isjbosjet bud og lod hende hente hos hendes mand Paltiel, Lajisj's søn. | 15 Isjbosjet sendte bud og hentet henne fra hennes mann, fra Paltiel, Lajisjs sønn. |
| 16 Hendes mand fulgte med og gik grædende efter hende lige til Bahurim; dér sagde Abner til ham, at han skulle gå hjem, og så gik han hjem. | 16 Hendes mand fulgte hende grædende lige til bahurim; her sagde Abner til ham: »Gå nu hjem!« Så vendte han hjem. | 16 Så gikk hennes mann sammen med henne til Bakurim, og han gikk bak henne og gråt. Da sa Abner til ham: "Gå, vend tilbake!" Og han vendte tilbake. |
| 17 Abner forhandlede med Israels ældste og sagde: "I lang tid har I ønsket at få David til konge over jer. | 17 Men Abner havde forhandlet med Israels ældste og sagt: »Allerede tidligere ønskede I David til konge; | 17 Abner hadde talt med de eldste i Israel og sagt: "Allerede i lang tid har dere forsøkt å få David som konge over dere. |
| 18 Nu må I gøre alvor af det! For Herren har sagt om David: Ved min tjener David vil jeg frelse mit folk Israel fra filistrene og fra alle dets fjender." | 18 så gør nu alvor af det! Thi Herren har sagt om David: Ved min tjener Davids hånd vil jeg frelse mit folk Israel fra filisternes og alle dets fjenders hånd!« | 18 Nå skal dere gjøre det. For Herren har talt om David og sagt: Ved Min tjener Davids hånd skal Jeg frelse Mitt folk Israel fra filisternes og alle deres fienders grep." |
| 19 Abner henvendte sig også til benjaminitterne, og til sidst drog han til Hebron for at forelægge David alt, hvad Israel og hele Benjamins hus havde besluttet. | 19 Abner talte også til Benjamin derom. Endelig gik Abner også til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins hus havde vedtaget. | 19 Abner talte også så de som tilhørte Benjamin, kunne høre det. Så drog Abner for å tale så David i Hebron kunne høre alt det som Israel og alle i Benjamins hus syntes godt om. |
| 20 Da Abner med tyve mand var kommet til David i Hebron, holdt David et gilde for Abner og de mænd, der fulgte ham. | 20 Da Abner, fulgt af tyve mænd, kom til David i Hebron, gjorde David gæstebud for Abner og mændene, som var med ham. | 20 Så kom Abner til David i Hebron sammen med de tjue mennene som var med ham. David laget i stand et gjestebud for Abner og mennene som var sammen med ham. |
| 21 Abner sagde til David: "Nu vil jeg tage af sted og samle hele Israel om min herre kongen; så vil de slutte pagt med dig, og du kan herske over alt, hvad dit hjerte begærer." David lod Abner rejse, og han drog bort i fred. | 21 Derpå sagde Abner til David: »Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min herre kongen, for at de kan slutte pagt med dig, at du kan blive konge over alt, hvad din hu står til!« Da lod David Abner rejse, og han drog bort i fred. | 21 Da sa Abner til David: "Jeg vil bryte opp, gå av sted og samle hele Israel til min herre kongen, så de kan slutte en pakt med deg, så du kan være konge over alt det som din sjel ønsker." Så sendte David Abner av sted, og han drog ut i fred. |
| 22 Netop da kom Davids mænd og Joab tilbage fra et strejftogt, og de bragte et stort bytte med sig. Abner var ikke længere hos David i Hebron, for David havde ladet ham rejse, og han var draget bort i fred. | 22 Just da kom Davids folk og Joab hjem fra et strejftog og medførte et rigt bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han vardraget bort i fred. | 22 Se, da kom Davids tjenere tilbake fra et plyndringstokt sammen med Joab, og de hadde stort bytte med seg. Men da var ikke Abner hos David i Hebron, for han hadde sendt ham av sted, og han hadde dratt ut i fred. |
| 23 Da nu Joab og hele den hær, han havde haft med, kom tilbage, fik han at vide, at Abner, Ners søn, havde været hos kongen, som havde ladet ham rejse, og at han var draget bort i fred. | 23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin hær, fik han at vide at Abner, Ners søn, havde været hos kongen, og at denne havde ladet ham rejse, så han var draget bort i fred. | 23 Da Joab og hele hæren som var sammen med ham, hadde kommet, fortalte de dette til Joab og sa: "Abner, Ners sønn, kom til kongen, og han sendte ham bort, og han har dratt ut i fred." |
| 24 Så gik Joab til kongen og sagde: "Hvad er det dog, du har gjort? Abner har jo været hos dig; hvorfor har du ladet ham rejse sin vej? | 24 Da gik Joab til kongen og sagde: »Hvad har du gjort? Abner har jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, så han frit kunne drage bort? | 24 Da kom Joab til kongen og sa: "Hva er det du har gjort? Se, Abner kom til deg. Hvorfor har du sendt ham bort, så han allerede har dratt av sted? |
| 25 Du kender Abner, Ners søn. Det var bare for at narre dig, han kom; han ville finde ud af din færden og alt, hvad du har for." | 25 Indser du ikke, at Abner, Ners søn, kun kom for at bedrage dig, udspejde din færd og få at vide, hvad du har for!« | 25 Du må da forstå at Abner, Ners sønn, kom for å narre deg og for å få kjennskap til din utgang og din inngang, og for å kjenne til alt du gjør." |
| 26 Så snart Joab var kommet ud fra David, sendte han nogle mænd efter Abner. De bragte ham med tilbage fra Bor?ha?Sira uden at David vidste det. | 26 Så gik Joab bort fra David og sendte uden Davids vidende sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra bor-sira. | 26 Da Joab hadde gått bort fra David, sendte han noen utsendinger etter Abner, og de tok ham med tilbake fra Sira-brønnen. Men David visste ikke om det. |
| 27 Da Abner var kommet tilbage til Hebron, tog Joab ham til side i porten for at tale med ham under fire øjne. Dér stak han ham i maven og dræbte ham for athævne sin bror Asael. | 27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til side midt i porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved et stik i underlivet for at hævne sin broder Asa'els blod. | 27 Da Abner var kommet tilbake til Hebron, tok Joab ham til side i porten for å snakke med ham alene. Der stakk han ham i magen så han døde, som hevn for hans bror Asaels blod. |
| 28 Da David siden hen fik det at høre, sagde han: "Jeg og mit kongedømme er til evig tid uden skyld over for Herren i Ners søn Abners blod. | 28 Da det siden kom David for øre, sagde han: »Jeg og mit rige er til evig tid uden skyld for Herren i Abners, Ners søns, blod! | 28 Da David senere fikk høre om dette, sa han: "Jeg og mitt kongedømme er for evig uten skyld for Herren for blodet til Abner, Ners sønn. |
| 29 Måtte det komme over Joabs hoved og over hele hans fars hus, og måtte Joabs hus aldrig slippe for folk, der har udflåd og sp-dalskhed, går med krykker, falder for sværdet og lider sult!" | 29 Det komme over Joabs hoved og over hele hans fædrenehus; og Joabs hus være aldrig frit for folk, som lider af flåd eller spedalskhed, går med krykke eller falder for sværdet eller mangler brød!« | 29 La det hvile over Joabs hode og over hele hans fars hus. Og la det aldri mangle en i Joabs hus som har utflod, som er spedalsk, som må støtte seg til en krykke, som faller for sverd eller som mangler brød." |
| 30 Joab og hans bror Abishaj slog Abner ihjel, fordi han havde dræbt deres bror Asael i slaget ved Gibeon. | 30 Men Joab og hans broder Abisjaj havde slået Abner ihjel, fordi han havde fældet deres broder Asa'el i kampen ved Gibeon. | 30 Slik var det Joab og hans bror Abisjai drepte Abner, fordi han hadde drept deres bror Asael under striden i Gibeon. |
| 31 Så sagde David til Joab og til alle sine folk: "I skal flænge jeres klæder, klæde jer i sæk og holde ligklage over Abner." Selv gik kong David bag ved båren. | 31 Derpå sagde David til Joab og alle folkene, som fulgte ham: »Sønderriv eders klæder, tag sæk om eder og hold klage over Abner!« Og kong David gik selv bag efter båren. | 31 Så sa David til Joab og til hele folket som var hos ham: "Dere skal rive i stykker klærne deres, kle dere i sekkestrie og gå og sørge foran Abner." Og kong David fulgte bak båren. |
| 32 Så begravede de Abner i Hebron. Kongen brast i gråd ved Abners grav, og alle græd med. | 32 Og da man jordede Abner i Hebron, græd kongen højt ved Abners grav, og alt folket græd med, | 32 Så begrov de Abner i Hebron, og kongen hevet sin røst og gråt ved Abners grav, og hele folket gråt. |
| 33 Og kongen sang dødsklage over Abner: "At Abner skulle dø, som tåben dør! | 33 da sang kongen denne klagesang over Abner: skulle Abner dø en dåres død? | 33 Kongen sang denne klagesangen over Abner med disse ordene: "Skulle Abner dø som en dåre dør? |
| 34 Dine hænder var ikke bundet, dine fødder ikke lagt i lænker. Du faldt, som man falder for voldsmænd." Da græd de alle endnu mere over ham. | 34 Dine hænder var ikke bundne, dine fødder ikke lagt i lænker, du faldt, som man falder for misdædere! Da græd hele folket end mere over ham, | 34 Dine hender var ikke bundet, og dine føtter var ikke satt i lenker. Som en mann faller for onde menn, slik falt du." Så gråt hele folket igjen over ham. |
| 35 Senere kom de alle hen for at få David til at spise, mens det endnu var dag, men David svor: "Gud ramme mig igen og igen, hvis jeg spiser brød eller noget som helst andet, før solen går ned!" | 35 og da hele folket kom for at få David til af spise, medens det endnu var dag, svor David: »Gud ramme mig både med det ene og det andet, om jeg smager brød eller noget andet, før sol går ned!« | 35 Da hele folket kom for å overtale David til å spise mat mens det ennå var dag, sverget David og sa: "Må Gud ramme meg både nå og siden hvis jeg smaker brød eller noe annet før solen går ned!" |
| 36 Det mærkede de sig alle, og de syntes godt om det. Alt hvad kongen gjorde,syntes alle godt om. | 36 Hele folket lagde mærke dertil, og det gjorde et godt indtryk på dem; alt, hvad kongen foretog sig, gjorde et godt indtryk på alt folket; | 36 Hele folket la merke til dette, og det syntes de godt om, for hele folket syntes godt om alt det kongen gjorde. |
| 37 Den dag forstod de alle, også hele Israel, at kongen intet havde at gøre med drabet på Abner, Ners søn. | 37 og hele folket og hele Israel skønnede den dag, at kongen ikke var ophavsmand til drabet på Abner, Ners søn. | 37 For på den dagen forstod hele folket og hele Israel at det ikke hadde kommet noe bud fra kongen om å drepe Abner, Ners sønn. |
| 38 Og kongen sagde til sine mænd: "I forstår vel, at det er en høvding og stormand i Israel, der er faldet i dag. | 38 Og kongen sagde til sine folk: »Ved I ikke, af der i dag er faldet en øverste og stormand i Israel? | 38 Så sa kongen til tjenerne sine: "Vet dere ikke at en høvding og en stormann i Israel har falt på denne dagen? |
| 39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til konge, og disse mænd, Serujas sønner, er mig for stærke. Herren skal gengælde ugerningsmanden det onde, han har gjort." | 39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til konge, og disse mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. Herren gengælde udådsmanden hans skændselsdåd!« | 39 Jeg er svak i dag, selv om jeg er salvet til konge. Disse mennene, Serujas sønner, er altfor sterke for meg. Herren skal gjengjelde den som gjør ondt, etter det han gjør av ondskap." |