Anden Samuelsbog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I Davids regeringstid var der en hungersnød, som varede hele tre år. Da søgte David Herrens ansigt, og Herren svarede: "Der hviler blod skyld på Saul og hans hus, fordi han dræbte gibeonitterne." | 1 Under Davids regering blev der hungersnød tre år i træk. Da søgte David Herrens åsyn; og Herren sagde: »Der hviler blodskyld på Saul og hans hus, fordi han dræbte gibeoniterne!« | 1 På Davids tid ble det hungersnød i tre år, år etter år. David spurte Herren om råd, og Herren svarte: "Det er på grunn av Saul og hans blodtørstige hus, fordi han drepte gibeonittene." |
| 2 Gibeonitterne var ikke israelitter, men hørte til de amoritter, der var tilbage; skønt Israelitterne havde aflagt ed til dem, havde Saul i sin nidkærhed for israelitterne og judæerne stræbt efter at udrydde dem. David sendte nu bud efter gibeonitterne og sagde til dem: "Hvad kan jeg gøre for jer? Hvordan kan jeg skaffe soning, så I kan velsigne Herrens ejendomsfolk?" | 2 Kongen lod derfor gibeoniterne kalde og sagde til dem gibeoniterne hørte ikke til israeliterne, men til levningerne af amoriterne; og skønt israeliterne havde givet dem endeligt tilsagn, havde Saul i sin iver for israeliterne og Juda søgt at udrydde dem - | 2 Så kalte kongen gibeonittene til seg og talte til dem. Gibeonittene var ikke en del av Israels barn, men de tilhørte dem som var igjen av amorittene. Israels barn hadde avlagt en ed sammen med dem, men Saul hadde prøvd å drepe dem i sin nidkjærhet for Israels og Judas barn. |
| 3 Gibeonitterne var ikke israelitter, men hørte til de amoritter, der var tilbage; skønt Israelitterne havde aflagt ed til dem, havde Saul i sin nidkærhed for israelitterne og judæerne stræbt efter at udrydde dem. David sendte nu bud efter gibeonitterne og sagde til dem: "Hvad kan jeg gøre for jer? Hvordan kan jeg skaffe soning, så I kan velsigne Herrens ejendomsfolk?" | 3 3 David sagde til gibeoniterne: »Hvad kan jeg gøre for eder, og hvorledes skal jeg skaffe soning, så at I kan velsigne Herrens arvelod?« | 3 Derfor sa David til gibeonittene: "Hva skal jeg gjøre for dere? Med hva skal jeg gjøre soning, så dere kan velsigne Herrens arv?" |
| 4 Gibeonitterne svarede: "Vores mellemværende med Saul og hans hus kan ikke afgøres med sølv eller guld; men vi har ikke ret til at dræbe nogen i Israel." Kongen spurgte: "Hvad forlanger I, at jeg skal gøre for jer?" | 4 Gibeoniterne svarede: »Det er ikke sølv eller guld, der er os og Saul og hans hus imellem, og vi har ikke lov at dræbe nogen mand i Israel!« Han sagde da: »Hvad I forlanger, vil jeg gøre for eder!« | 4 Gibeonittene sa til ham: "Vi vil ikke ha verken sølv eller gull fra Saul eller fra hans hus. Heller ikke skal noen mann i Israel dø for vår skyld." Da sa han: "Uansett hva dere sier, så skal jeg gjøre det for dere." |
| 5 Og de svarede: "Det gælder den mand, som ville gøre det af med os, og som havde planer om at udrydde os, så der ikke var en eneste tilbage i hele Israel. | 5 så sagde de til kongen: »Den mand, som bragte ødelæggelse over os og tænkte på at udrydde os, så vi ikke skulle kunne være nogetsteds inden for Israels landemærke. | 5 Da svarte de kongen: "Den mannen som ødela oss og la planer mot oss, så vi skulle bli utslettet og ikke bli funnet igjen innenfor Israels grenser, |
| 6 Udlever syv af hans efterkommere til os, så vi kan henrette dem for Herren på Herrens-bjerg i Gibeon." | 6 Lad syv mænd af hans efterkommere blive udleveret os, for at vi kan hænge dem op for Herren i Gibeon på Herrens bjerg!« Kongen sagde: »Jeg vil udlevere dem!« | 6 la sju menn av hans sønner bli overgitt til oss. Så skal vi henge dem for Herren i det Gibea der Saul var, han som Herren utvalgte." Kongen sa: "Jeg skal gi dem til dere." |
| 7 Kongen svarede: "Dem skal I få." Men kongen skånede Mefiboshet, Jonatans søn, Sauls sønnesøn, på grund af den ed, som David og Sauls søn Jonatan havde aflagt hinanden ved Herren. | 7 Men kongen skånede Mefibosjet, en søn af Sauls søn Jonatan, af hensyn til den ed ved Herren, som var imellem David og Sauls søn Jonatan. | 7 Men kongen sparte Mefibosjet, sønn av Jonatan, sønn av Saul, på grunn av Herrens ed som var avlagt mellom dem, mellom David og Jonatan, Sauls sønn. |
| 8 Kongen tog de to sønner, som Ajjas datter Rispa havde født Saul, Armoni og Mefiboshet, og de fem sønner, som Sauls datter Merab havde født Adriel, der var søn af Barzillaj fra Mehola. | 8 Derimod tog kongen de to sønnner, som Rizpa, Ajjas datter, havde født Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem sønner, som merab, Sauls datter, havde født adriel, en søn af Barzillaj fra Mehola, | 8 Så tok kongen Armoni og Mefibosjet, de to sønnene til Rispa, Ajjas datter, som hun fødte til Saul, og de fem sønnene til Mikal, Sauls datter, som hun oppfostret for Adriel, meholatitten Barsillais sønn. |
| 9 Dem udleverede han til gibeonitterne, som henrettede dem på-bjerget for Herrens ansigt. Således omkom de alle syv på én gang; de blev dræbt i de første dage af høsten, i begyndelsen af byghøsten. | 9 og udleverede dem til gibeoniterne, som hængte dem op på bjerget for Herrens åsyn. Således omkom alle syv på een gang, og de blev dræbt først på høsten, i byghøstens begyndelse. | 9 Han overgav dem i gibeonittenes hånd, og de hengte dem på høyden for Herrens åsyn. Slik falt de, alle sju sammen. De ble drept i de første dagene av høsttiden, i begynnelsen av bygghøsten. |
| 10 Ajjas datter Rispa tog sine sørgeklæder og bredte dem ud på klippen. Der sad hun fra begyndelsen af høsten, til regnen styrtede ned fra himlen over de døde, og hun passede på, at himlens fugle ikke slog ned over dem om dagen, og at jordens dyr ikke kastede sig over dem om natten. | 10 Men Rizpa, Ajjas datter, tog sit sørgeklæde, bredte det ud på klippen og sad der fra høstens begyndelse, indtil der atter strømmede vand fra himmelen ned over dem; og hun tillod ikke himmelens fugle at kaste sig over dem om dagen eller markens dyr om natten. | 10 Rispa, Ajjas datter, tok sekkestrie og bredte den ut under seg på klippen, fra begynnelsen av høsten til senregnet øste ned over dem fra himmelen. Hun lot ikke fuglene under himmelen få gå løs på dem om dagen, og heller ikke dyrene på marken om natten. |
| 11 Da David fik at vide, hvad Ajjas datter Rispa, Sauls medhustru, havde gjort, | 11 Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas datter, Sauls medhustru, havde gjort, | 11 Det ble fortalt til David hva Rispa, datter av Ajja, Sauls medhustru, hadde gjort. |
| 12 drog han hen og hentede Sauls og hans søn Jonatans knogler hos borgerne i Jabesh i Gilead, som havde stjålet dem fra torvet i Bet?Shan, hvor filistrene havde hængt dem op, dengang de slog Saul på Gilboa. | 12 drog han hen og hentede Sauls og hans søn Jonatans ben hos borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stjålet dem på torvet i Bet-sjan, hvor Filisterne havde hængt dem op, dengang de slog Saul på Gilboa. | 12 Da drog David av sted og hentet knoklene av Saul og knoklene av hans sønn Jonatan hos mennene i Jabesj i Gilead. De hadde stjålet dem fra torget i Bet-Sjean, der filisterne hadde hengt dem opp, etter at filisterne hadde slått Saul ned i Gilboa. |
| 13 Han tog Sauls og hans søn Jonatans ben med derfra, og man samlede benene af de henrettede | 13 Og da han havde hentet Sauls og hans søn Jonatans ben der, samlede man benene af de hængte | 13 Så tok han med seg knoklene av Saul og knoklene av hans sønn Jonatan derfra. De samlet også knoklene av dem som var blitt hengt. |
| 14 og begravede dem sammen med Sauls og hans søn Jonatans ben i Sauls far Kishs grav i Sela i Benjamins land. Da alt, hvad kongen havde befalet, var gjort, forbarmede Gud sig til sidst over landet. | 14 Og jordede dem sammen med Sauls og hans søn Jonatans ben i Zela i Benjamins land i hans fader Kisj's grav. Alt, hvad kongen havde påbudt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over landet. | 14 Knoklene av Saul og hans sønn Jonatan begrov de i Benjamin-landet, i Sela, i graven til hans far Kisj. Slik utførte de alt det kongen hadde befalt. Etter det hørte Gud bønnen for landet. |
| 15 Filistrene åbnede igen krig mod Israel, og David og hans folk drog ned og angreb filistrene. David var udmattet. | 15 Da det atter kom til kamp mellem filisterne og Israel, drog David med sine folk ned og kastede sig ind i gob og kæmpede med filisterne. | 15 Da det igjen ble strid mellom filisterne og Israel, drog David og tjenerne hans ned og stred mot filisterne. David ble trett. |
| 16 Jishbi?Benob, som hørte til Rafa?slægten, havde et bronzespyd, der vejede tre hundrede sekel, og han bar et nyt sværd. Han havde i sinde at slå David ihjel. | 16 Da fremstod dod, som var af rafaslægten, og hvis spyd vejede 300 sekel kobber; han var iført en ny rustning, og han havde i sinde at slå David ihjel. | 16 Jisjbi-Benob, som var en av sønnene til Rafa, hadde den gangen et spyd av bronse som veide tre hundre sekel, og han bar et nytt sverd. Han trodde at han skulle få drept David. |
| 17 Men Serujas søn Abishaj kom David til undsætning og slogfilisteren ihjel. Da svor Davids mænd: "Du må aldrig mere drage i felten med os, for du må ikke slukke Israels lampe." | 17 Men Abisjaj, Zerujas søn, kom ham til hjælp og huggede filisteren ned. Da besvor Davids mænd ham og sagde: »Du må ikke mere drage i kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels lampe!« | 17 Men Abisjai, Serujas sønn, kom ham til unnsetning. Han slo filisteren og drepte ham. Da sverget Davids menn og sa til ham: "Du skal ikke dra med oss ut i striden flere ganger, så ikke du slokker Israels lampe." |
| 18 Nogen tid efter blev der igen krig i Gob med filistrene. Ved den lejlighed blev Saf, der hørte til Rafa?slægten, dræbt af Sibbekaj fra Husha. | 18 Siden hen kom det atter til kamp med filisterne i Gob. Husjatiten sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af rafaslægten. | 18 Senere skjedde det at det igjen ble strid med filisterne, det var i Gob. Husjatitten Sibbekai drepte da Saf, som var en av sønnene til Rafa. |
| 19 Der blev igen krig i Gob med filistrene. Elkanan, der var søn af Jair fra Betlehem, dræbte gatitten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom. | 19 Atter kom det til kamp med filisterne i Gob, beflehemiten Elhanan, Ja'irs søn, nedhuggede da gatiten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom. | 19 Igjen ble det strid med filisterne ved Gob, der Elkanan, betlehemitten Ja'are-Orgims sønn, drepte gititten Goliat, han som hadde et spydskaft som en vevbom. |
| 20 Der blev igen krig i Gat. Der var en kæmpestor mand; han havde seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fireogtyve. Han hørte også til Rafa?slægten. | 20 Atter kom det til kamp i Gat. Da var der en kæmpestor mand med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fire og tyve; han var også af rafaslægten. | 20 Enda en gang ble det strid ved Gat. Der var det en kjempestor mann, han hadde seks fingre på hver hånd og seks tær på hver fot, tjuefire i alt. Han var også født av Rafa. |
| 21 Han hånede Israel, men Jonatan, der var søn af Davids bror Shim'a, slog ham ihjel. | 21 Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en søn af Davids broder Sjim'a, ham ned. | 21 Da han hånte Israel, ble han drept av Jonatan, sønn av Sjima, Davids bror. |
| 22 Disse fire hørte til Rafa?slægten i Gat, og de faldt for Davids og hans folks hånd. | 22 Disse fire var af rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans mænds hånd. | 22 Disse fire ble født til Rafa i Gat, og de falt for Davids hånd, for hans tjeneres hånd. |