Anden Mosebog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren sagde til Moses: "Gå til Farao og sig: Dette siger Herren, hebræernes Gud: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig. | 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Gå til Farao og sig til ham: så siger Herren, hebræernes Gud: lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig! | 1 Så sa Herren til Moses: "Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La Mitt folk fare, så de kan tilbe Meg. |
| 2 Men hvis du nægter at lade dem gå og bliver ved med at holde på dem, | 2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast, | 2 For hvis du nekter å la dem fare, og holder dem igjen, |
| 3 skal Herrens hånd ramme dit kvæg på marken, dine heste, æsler, kameler, køer og får, med en frygtelig pest. | 3 se, da skal Herrens hånd komme over dit kvæg på marken, over hestene, æslerne og kamelerne, hornkvæget og småkvæget med en såre forfærdelig pest. | 3 se, da skal Herrens hånd komme over buskapen din på marken, over hestene, eslene, kamelene, oksene og småfeet - en overmåte grusom pest. |
| 4 Men Herren vil holde Israels kvæg adskilt fra Egyptens; ingen af israelitternes dyr skal dø." | 4 Og Herren skal sætte skel mellem Israels kvæget og ægypterens kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører israeliterne.« | 4 Herren skal gjøre forskjell på buskapen til Israel og buskapen til Egypt, så ikke noe dør av alt det som tilhører Israels barn." |
| 5 Og Herren fastsatte et tidspunkt og sagde: "I morgen vil Herren gøre dette i landet." | 5 Og Herren satte en tidsfrist, idet han sagde: »I morgen skal Herren lade dette ske i landet.« | 5 Så fastsatte Herren en tid og sa: "I morgen skal Herren gjøre dette i landet." |
| 6 Næste dag gjorde Herren det, og alt egypternes kvæg døde. Men ikke et eneste af israelitternes dyr døde. | 6 den følgende dag lod Herren det så ske,og alt ægypternes kvæg døde, men af israeliternes kvæg døde ikke et eneste dyr. | 6 Dagen etter gjorde Herren dette, og hele buskapen i Egypt døde. Men av buskapen til Israels barn var det ikke én som døde. |
| 7 Farao fik bud om, at ingen af israelitternes dyr døde; men han var forhærdet og lod ikke folket gå. Sjette plage: Bylder | 7 Farao sendte da bud, og se, ikke et eneste dyr af israeliternes kvæg var dødt. Men Faraos hjerte blev forhærdet, og han lod ikke folket rejse. | 7 Farao sendte bud, og se, ingen var døde av israelittenes buskap, ikke en eneste. Men hjertet til Farao var fortsatt forherdet, og han lot ikke folket fare. |
| 8 Herren sagde til Moses og Aron: "Fyld jeres hænder med sod fra en smelteovn; det skal Moses kaste op i luften for øjnene af Farao, | 8 Derpå sagde Herren til Moses og Aron: »Tag begge eders hænder fulde af sod fra smelteovnen, og Moses skal kaste det i vejret i Faraos påsyn! | 8 Så sa Herren til Moses og Aron: "Ta hendene fulle av sot fra ovnen, så skal Moses kaste den opp i luften for Faraos øyne. |
| 9 og så skal det blive til en støvsky over hele Egypten; den vil fremkalde udslæt, der bryder ud i bylder på mennesker og dyr overalt i Egypten." | 9 Så skal det blive til en støvsky over hele Ægypten og til betændelse, der bryder ud i bylder på mennesker og kvæg i hele Ægypten!« | 9 Den skal bli til fint støv over hele landet Egypt, og det skal danne byller som blir til åpne sår både på mennesker og dyr over hele landet Egypt." |
| 10 De tog så ovnsoden og mødte op hos Farao. Moses kastede det op i luften, så mennesker og dyr fik udslæt, der brød ud i bylder. | 10 Da tog de sod fra smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i vejret; og det blev til betændelse, der brød ud i bylder på mennesker og kvæg. | 10 Så tok de sot fra ovnen og stilte seg for Faraos ansikt, og Moses kastet den opp i luften. Den dannet byller som ble til åpne sår både på mennesker og dyr. |
| 11 Mirakelmagerne kunne ikke møde op hos Moses på grund af udslættet, for mirakelmagerne fik udslæt ligesom alle de andre egyptere. | 11 Og koglerne kunne ikke holde stand over for Moses på grund af betændelsen, thi betændelsen angreb koglerne såvel som alle de andre ægyptere. | 11 Spåmennene kunne ikke holde stand for Moses' åsyn på grunn av byllene, for byllene var både på spåmennene og alle egypterne. |
| 12 Men Herren gjorde Farao hård, så han ikke hørte på dem, sådan som Herren havde sagt til Moses. Syvende plage: Hagl | 12 Men Herren forhærdede Faraos hjerte, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt til Moses. | 12 Men Herren forherdet Faraos hjerte, og han hørte ikke på dem, slik Herren hadde sagt til Moses. |
| 13 Herren sagde til Moses: "Træd frem for Farao i morgen tidlig, og sig til ham: Dette siger Herren, hebræernes Gud: Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig. | 13 Derpå sagde Herren til Moses: »Træd i morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: så siger Herren, hebræernes Gud: lad mit folk rejse, for at de kan dyrke mig! | 13 Da sa Herren til Moses: "Stå tidlig opp i morgen og still deg foran Faraos ansikt, og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La Mitt folk fare, så de kan tilbe Meg. |
| 14 Denne gang vil jeg sende alle mine plager over dig selv og dine hoffolk og dit folk, for at du skal forstå, at der ikke er nogen som mig på hele jorden. | 14 Thi denne gang vil jeg sende alle mine plager mod dig selv og mod dine tjenere og dit folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele jorden. | 14 For denne gangen skal Jeg sende alle plagene Mine rett mot ditt hjerte og over tjenerne og folket ditt, så du kan kjenne at det er ingen som Meg på hele jorden. |
| 15 Havde jeg rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med pest, havde du nu været udslettet fra jordens overflade. | 15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min hånd for at ramme dig og dit folk med pest, så du blev udryddet fra jordens overflade; | 15 Hvis Jeg nå hadde rakt ut Min hånd og slått deg og ditt folk med pest, ville du blitt utslettet fra jorden. |
| 16 Men jeg har ladet dig bestå netop for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden. | 16 dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden. | 16 Men sannelig, derfor har Jeg latt deg bli stående: For at Jeg skal vise Min kraft på deg, og for at Mitt navn skal bli forkynt over hele jorden. |
| 17 Du stiller dig stadig i vejen for mit folk og vil ikke lade dem gå. | 17 endnu stiller du dig i vejen for mit folk og vil ikke lade det rejse. | 17 Ennå opphøyer du deg mot Mitt folk, ved at du ikke lar dem fare. |
| 18 Men i morgen vil jeg lade det hagle så voldsomt, at der ikke har været magen til i Egypten, fra den dag det blev grundlagt til i dag. | 18 Se, jeg lader i morgen ved denne tid et frygteligt haglvejr bryde løs, hvis lige ikke har været i Ægypten, fra den dag det blev til og indtil nu. | 18 Se, i morgen på denne tiden skal Jeg sende et meget kraftig haglvær, som det aldri har vært maken til i Egypt, fra landet ble grunnlagt og helt til i dag. |
| 19 Sørg nu for at bringe dit kvæg og alt, hvad du har på marken, i sikkerhed. Haglene skal falde på alle de mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke er kommet i hus, og de skal dø!" | 19 Derfor må du sørge for at bringe dit kvæg og alt, hvad du har på marken, i sikkerhed! Thi alle mennesker og dyr, der befinder sig på marken og ikke er kommet under tag, skal rammes af haglen og omkomme.« | 19 Derfor skal du nå sende bud og få buskapen din i trygghet sammen med alt du har ute på marken. Haglet skal komme over hvert menneske og hvert dyr som finnes på marken, og som ikke er brakt i hus. Og de skal dø." |
| 20 De af Faraos folk, som frygtede Herrens ord, fik nu bragt deres trælle og deres kvæg i hus, | 20 De blandt Faraos tjenere, der frygtede Herrens ord, bragte nu deres trælle og kvæg under tag; | 20 Den blant Faraos tjenere som fryktet Herrens ord, fikk brakt tjenerne sine og buskapen sin i trygghet i husene. |
| 21 mens de, der ikke ænsede Herrens ord, lod deres trælle og deres kvæg blive ude på marken. | 21 men de, der ikke lagde sig Herrens ord på hjerte, lod deres trælle og kvæg blive ude på marken. | 21 Men den som ikke tok Herrens ord til hjertet, forlot tjenerne sine og buskapen sin ute på marken. |
| 22 Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd op mod himlen, så skal der falde hagl i hele Egypten, over mennesker og dyr og over alle planter påmarken i Egypten." | 22 Da sagde Herren til Moses: »Ræk din hånd op mod himmelen, så skal der falde hagl i hele Ægypten på mennesker og dyr og på alle markens urter i Ægypten!« | 22 Da sa Herren til Moses: "Rekk ut hånden mot himmelen, så det kan komme hagl over hele landet Egypt, over mennesker, dyr og hver eneste vekst på marken over hele landet Egypt." |
| 23 Moses rakte sin stav mod himlen, og Herren lod det tordne og hagle, og ild slog ned på jorden. Herren lod haglene regne over Egypten. | 23 da rakte Moses sin stav op mod himmelen, og Herren sendte torden og hagl; ild for ned mod jorden, og Herren lod hagl falde over Ægypten; | 23 Moses rakte staven sin mot himmelen, og Herren sendte torden og hagl, og det for ild mot jorden. Herren sendte hagl ned over hele landet Egypt. |
| 24 Der faldt hagl, og ilden flammede under haglvejret. Det var så voldsomt, at der ikke havde været magen til i hele Egypten, fra dengang de blev et folk. | 24 og der kom et haglvejr, med ildsluer flammende mellem haglen, så voldsomt, at dets lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket; | 24 Så kom haglet, og ilden for fram og tilbake midt i haglværet. Det var så kraftig at det ikke hadde vært maken i landet Egypt siden det ble befolket. |
| 25 I hele Egypten slog haglene alt det ned, som var på marken, både mennesker og dyr. Også alle planter på marken slog haglene ned, og de knækkede alle træer på marken. | 25 og i hele Ægypten slog haglen alt ned, hvad der var på marken, både mennesker og kvæg, og alle markens urter slog haglen ned, og alle markens træer knækkede den; | 25 Haglet slo ned over hele landet Egypt, over alt som var på marken, både mennesker og dyr. Haglet slo ned hver vekst på marken og splintret hvert tre på marken. |
| 26 Kun i landet Goshen, hvor israelitterne var, faldt der ikke hagl. | 26 kun i Gosen, hvor israeliterne boede, faldt der ikke hagl. | 26 Bare i landet Gosen, der Israels barn var, haglet det ikke. |
| 27 Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne gang erkender jeg min synd. Herren har retten på sin side; det er mig og mit folk, der er skyldige. | 27 Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne gang har jeg syndet; Herren har ret, og jeg og mit folk har uret; | 27 Farao sendte bud og kalte til seg Moses og Aron, og sa til dem: "Denne gangen har jeg syndet. Herren er den rettferdige, og mitt folk og jeg er de skyldige. |
| 28 Gå i forbøn hos Herren om, at Guds torden og hagl må holde op! Så vil jeg lade jer gå; I skal ikke blive her længere." | 28 gå i forbøn hos Herren, at det nu må være nok med Guds torden og haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!« | 28 Bønnfall Herren om at det ikke må komme mer kraftig torden og hagl, for nå er det nok. Jeg skal la dere fare, dere skal ikke være her lenger." |
| 29 Moses svarede ham: "Når jeg har forladt byen, vil jeg brede mine hænder ud mod Herren; så hører tordenenop, og der kommer ikke hagl mere; det sker, for at du skal forstå, at jorden tilhører Herren | 29 Moses svarede ham: »Så snart jeg kommer ud af byen, skal jeg udbrede mine hænder mod Herren; så skal tordenen høre op, og haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at jorden tilhører Herren.« | 29 Så sa Moses til ham: "Så snart jeg har kommet ut av byen, skal jeg rekke ut hendene mot Herren. Tordenen skal opphøre, og det skal ikke komme mer hagl, så du kan kjenne at jorden tilhører Herren. |
| 30 Men jeg ved, at du og dine folk endnu ikke frygter Gud Herren." | 30 Dog, jeg ved, at du og dine tjenere endnu ikke frygter for Gud Herren.« | 30 Men om deg og tjenerne dine vet jeg at dere ennå ikke vil frykte Herren Gud." |
| 31 Hør og byg blev slået ned, for byggen var i aks og hørren i blomst. | 31 Hørren og byggen blev slået ned, thi byggen stod i aks, og hørren i blomst; | 31 Både linet og bygget var slått ned, for bygget hadde begynt å skyte aks, og linplantene stod i knopp. |
| 32 Men hvede og spelt blev ikke slået ned, for det modnes senere. | 32 derimod blev hveden og spelten ikke slået ned, thi de modnes senere. | 32 Men hveten og spelten ble ikke slått ned, for de gir en senere avling. |
| 33 Så forlod Moses Farao og gik ud af byen, og han bredte sine hænder ud mod Herren; torden og hagl hørte op, og regnen styrtede ikke længere ned. | 33 Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af byen, udbredte han sine hænder mod Herren, og da hørte tordenen og haglen op, og regnen strømmede ikke mere ned. | 33 Så gikk Moses ut fra Farao og ut av byen, og han rakte ut hendene mot Herren. Da sluttet det å tordne og hagle, og regnet øste ikke lenger ned over jorden. |
| 34 Men da Farao så, at regn og hagl og torden var holdt op, fortsatte han med at synde, og han og hans hoffolk forhærdede sig. | 34 Men da Farao så, at regnen, haglen og tordenen var hørt op, fremturede han i sin synd, og han og hans tjenere forhærdede deres hjerte. | 34 Da Farao så at regnet, haglet og tordenen hadde opphørt, fortsatte han bare å synde. Han forherdet sitt hjerte, både han og tjenerne hans. |
| 35 Farao gjorde sig hård, og han lod ikke israelitterne gå, sådan som Herren havde talt ved Moses. | 35 Faraos hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod israeliterne rejse, således som Herren havde sagt ved Moses. | 35 Slik ble Faraos hjerte forherdet, og han lot ikke Israels barn fare, slik Herren hadde sagt ved Moses. |