Anden Mosebog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Så brød de op fra Elim, og den femtende dag i den anden måned, efter at hele israelitternes menighed var draget ud af Egypten, kom de til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj. | 1 Så brød de op fra Elim, og hele israeliternes menighed kom til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende dag i den anden måned efter deres udvandring af Ægypten. | 1 De drog videre fra Elim, og hele menigheten av Israels barn kom til Sin-ørkenen, som ligger mellom Elim og Sinai. Det var på den femtende dagen i den andre måneden etter at de hadde dratt ut fra landet Egypt. |
| 2 Men i ørkenen gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron | 2 Men hele israeliternes menighed knurrede mod Moses og Aron i ørkenen, | 2 Hele menigheten av Israels barn klaget da til Moses og Aron i ørkenen. |
| 3 og sagde til dem: "Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult." | 3 og israeliterne sagde til dem: »Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Ægypten, hvor vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte i brød! Thi I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.« | 3 Israels barn sa til dem: "Hadde vi bare dødd ved Herrens hånd i landet Egypt, da vi satt ved kjøttgrytene, og da vi åt brød til vi ble mette. For dere har ført oss hit ut i ørkenen for å la hele denne folkemengden dø av sult." |
| 4 Da sagde Herren til Moses: "Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. | 4 Da sagde Herren til Moses: »Se, jeg vil lade brød regne ned fra himmelen til eder, og folket skal gå ud og hver dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min lov eller ej. | 4 Da sa Herren til Moses: "Se, Jeg skal la det regne brød fra himmelen til dere. Folket skal gå ut og samle en viss mengde hver dag, så Jeg kan prøve dem og se om de vil vandre etter Min lov eller ikke. |
| 5 Når de på den sjette dag tilbereder det, de har bragt hjem, skal der være dobbelt så meget, som de samler de andre dage." | 5 Og når de på den sjette ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre dage.« | 5 På den sjette dagen skal det skje: Når de lager i stand det de har hentet, skal det være dobbelt så mye som de samler daglig." |
| 6 Moses og Aron sagde til alle israelitterne: "I aften skal I forstå, at det var Herren, der førte jer ud af Egypten, | 6 Og Moses og Aron sagde til alle israeliterne: »I aften skal I kende, at det er Herren, som har ført eder ud af Ægypten, | 6 Da sa Moses og Aron til alle Israels barn: "I kveld skal dere få kjenne at Herren har ført dere ut av landet Egypt. |
| 7 og i morgen skal I få Herrens herlighed at se, nu da Herren har hørt, hvordan I giver ondt af jer mod ham. Er vi noget, siden I giver ondt af jer mod os?" | 7 og i morgen skal I skue Herrens herlighed, thi han har hørt eders knurren mod Herren; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!« | 7 I morgen tidlig skal dere få se Herrens herlighet. For Han hører at dere klager mot Herren. Men hva er da vi, siden dere klager på oss?" |
| 8 Og Moses sagde: "Når Herren i aften giver jer kød at spise og i morgen giver jer brød, så I kan blive mætte, så skyldes det, at Herren har hørt, hvordan I giver ondt af jer mod ham. Er vi noget? Det er ikke mod os, men mod Herren, I giver ondt af jer mod ham. Er vi noget? Det er ikke mod os, men mod Herren, I giver ondt af jer. | 8 Og Moses tilføjede: »Det skal ske, når Herren i aften giver eder kød at spise og i morgen brød at mætte eder med; thi Herren har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi ? thi det er ikke os, I knurrer imod, men Herren.« | 8 Moses sa: "Det skjer når Herren i kveld gir dere kjøtt å spise, og i morgen tidlig gir dere brød så dere blir mette. For Herren hører at dere klager mot Ham. Og hva er da vi? Dere klager ikke mot oss, men mot Herren." |
| 9 Så sagde Moses til Aron: "Sig til hele israelitternes menighed, at de skal træde frem for Herren, for han har hørt, hvordan de giver ondt af sig." | 9 Derpå sagde Moses til Aron: »Sig til hele israeliternes menighed: træd frem for Herrens åsyn, thi han har hørt eders knurren!« | 9 Så sa Moses til Aron: "Si til hele menigheten av Israels barn: Kom fram for Herrens åsyn, for Han har hørt at dere klager." |
| 10 Da nu Aron talte til hele israelitternes menighed, vendte de sig mod ørkenen, og se, Herrens herlighed viste sig i skyen. | 10 Og da Aron sagde det til hele israeliternes menighed, vendte de sig mod ørkenen, og se, Herrens herlighed viste sig i skyen. | 10 Da skjedde det: Mens Aron talte til hele menigheten av Israels barn, da vendte de seg mot ørkenen, og se, Herrens herlighet viste seg i skyen. |
| 11 Herren sagde til Moses: | 11 Da talede Herren til Moses og sagde: | 11 Herren talte til Moses og sa: |
| 12 "Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud." | 12 »Jeg har hørt israeliternes knurren; sig til dem: ved aftenstid skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I få brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er Herren eders Gud.« | 12 "Jeg har hørt klagene fra Israels barn. Tal til dem og si: Mellom de to aftenstundene skal dere få kjøtt å spise, og i morgen tidlig skal dere bli mettet av brød. Dere skal kjenne at Jeg er Herren deres Gud." |
| 13 Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. | 13 Da det nu blev aften, kom en sværm vagtler flyvende og faldt i et tykt lag over lejren; og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren, | 13 Så skjedde det: Det kom vaktler og dekket leiren om kvelden, og om morgenen var det et dekke av dugg rundt leiren. |
| 14 Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. | 14 og da duggen svandt, var ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede rim på jorden. | 14 Da dekket av dugg forsvant, se, bortover ørkenlandet lå det noe lite, rundt og fint. Det var som rim på jorden. |
| 15 Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: "Hvad er det?" For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: "Det er det brød, Herren giver jer at spise. | 15 Da israeliterne så det, spurgte de hverandre: »Hvad er det?« Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: »Det er det brød, Herren har givet eder til føde! | 15 Da Israels barn så det, sa de til hverandre: "Hva er dette?" For de visste ikke hva det var. Moses sa til dem: "Dette er det brødet Herren har gitt dere å spise. |
| 16 Dette er, hvad Herren har befalet: I skal samle så meget af det, som hver enkelt kan spise, en omer til hver enkelt svarende til antallet af personer. Enhver skal tage til dem, der hører til i hans telt." | 16 Og således har Herren påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget som han har behov, en omer for hvert hoved; I skal tage deraf i forhold til antallet af eders husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans telt!« | 16 Dette er ordet Herren bød: Dere skal samle av det, og enhver skal få det han trenger til mat, en omer til hver, etter hvor mange de er, skal hver mann ta til dem som er i teltet hans." |
| 17 Det gjorde israelitterne, og nogle samlede meget, andre lidt. | 17 Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og andre mindre; | 17 Da gjorde Israels barn dette. De samlet sammen, noen mer, noen mindre. |
| 18 Da de målte det med omer?målet, havde den, der havde samlet meget, ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt; de samlede det, hver især kunne spise. | 18 og da de målte det med omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til føde. | 18 Da de målte hvor mange omer det var, hadde den som hadde samlet mye, ingenting til overs, og den som hadde samlet lite, manglet ingenting. Hver mann hadde samlet så mye han trengte til mat. |
| 19 Moses sagde til dem: "Ingen må levne noget til næste morgen." | 19 Derpå sagde Moses til dem: »Ingen må gemme noget deraf til næste morgen!« | 19 Moses sa: "Ingen må la noe bli igjen til i morgen." |
| 20 Der var nogle, der ikke adlød Moses, men levnede noget af det til næste morgen; da var det fuldt af maddiker, så det stank, og Moses blev vred på dem. | 20 Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste morgen; men da var det fuldtaf orme og lugtede. Da blev Moses vred på dem. | 20 Men de hørte ikke på Moses. Noen lot en del av det bli igjen til neste morgen. Da gikk det mark i det, og det stinket, så Moses ble vred på dem. |
| 21 Hver morgen samlede de så meget, som hver især kunne spise. Når solen begyndte at brænde, smeltede det. | 21 Således samlede de nu hver morgen, enhver så meget som han havde behov. Men når solen begyndte at brænde, smeltede det. | 21 Så samlet de det hver morgen, enhver etter det en måtte ha til å mette seg. Men i solens hete smeltet det. |
| 22 Den sjette dag samlede de dobbelt så meget, to omer til hver. Da alle menighedens overhoveder kom og fortalte Moses det, | 22 På den sjette ugedag havde de samlet dobbelt så meget brød, to omer for hver person. Og alle menighedens øverster kom og sagde det til Moses; | 22 Det skjedde på den sjette dagen at de samlet dobbelt så mye brød, to omer til hver. Alle høvdingene i menigheten kom og fortalte det til Moses. |
| 23 sagde han til dem: "Det er det, Herren har befalet: I morgen er det hviledag, hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge. Men alt det, der bliver tilovers, skal I lægge til side og opbevare til næste morgen." | 23 men han sagde til dem: »Det er netop, som Herren har sagt. I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til side for at gemme det til i morgen!« | 23 Da sa han til dem: "Dette er hva Herren har sagt: I morgen er det sabbatshvile, en hellig sabbat for Herren. Bak det dere vil bake, og kok det dere vil koke. Legg til side alt som blir til overs, så det kan bli tatt vare på til neste morgen." |
| 24 Så lagde de det til side til næste morgen, som Moses havde befalet; det kom ikke til at stinke, og der gik ikke maddiker i det. | 24 De lagde det da til side til næste dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke orm deri. | 24 Så la de det til side til dagen etter, slik Moses hadde befalt. Det stinket ikke, og det var ikke mark i det. |
| 25 Og Moses sagde: "Spis det i dag, for i dag er det sabbat for Herren. I dag finder I ikke noget derude. | 25 Derpå sagde Moses: »Det skal I spise i dag, thi i dag er det sabbat for Herren; i dag finder I intet ude på marken. | 25 Da sa Moses: "Et det i dag, for i dag er det sabbat for Herren. I dag vil dere ikke finne noe av det på marken. |
| 26 Seks dage skal I samle det. Den syvende dag er det sabbat; da er der ikke noget." | 26 I seks bage skal I samle det, men på den syvende dag, på sabbaten, er der intet at finde.« | 26 Seks dager skal dere samle det, men på den sjuende dagen, på sabbaten, skal det ikke være noe der." |
| 27 Den syvende dag gik nogle af folket alligevel ud for at samle, men fandt ikke noget. | 27 Alligevel var der nogle blandt folket, der gik ud på den syvende dag for at samle; men de fandt intet. | 27 Likevel var det noen av folket som gikk ut for å samle på den sjuende dagen, men de fant ikke noe. |
| 28 Da sagde Herren til Moses: "Hvor længe vil Inægte at holde mine befalinger og love? | 28 Da sagde Herren til Moses: »Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine bud og love? | 28 Herren sa til Moses: "Hvor lenge vil dere nekte å holde Mine bud og Mine lover? |
| 29 I må indse, at Herren har givet jer sabbatten; det er derfor, han på den sjette dag giver jer brød til to dage. Bliv, hvor I er! Ingen må gå hjemmefra den syvende dag." | 29 betænk dog, at Herren har givet eder sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette dag brød til to dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin bolig på den syvende dag!« | 29 Dere må se at det er Herren som har gitt dere sabbaten. Derfor gir Han dere brød for to dager på den sjette dagen. Alle skal holde seg der de er. Ingen må gå ut fra sitt sted på den sjuende dagen." |
| 30 Så hvilede folket på den syvende dag. | 30 Da hvilede folket på den syvende dag. | 30 Så hvilte folket på den sjuende dagen. |
| 31 Israels hus kaldte det manna. Det lignede hvide korianderfrø, og det smagte som honningkage. | 31 Men israeliterne kaldte det manna; det lignede hvide korianderfrø og smagte som honningkager. | 31 Israels hus kalte det med navnet manna. Det var som hvite korianderfrø, og det smakte som honningkake. |
| 32 Moses sagde: "Dette er, hvad Herren har befalet: Fyld et omer?mål med det, og opbevar det til jeres efterkommere, så de kan se det brød, jeg gav jer at spise i ørkenen, da jeg førte jer ud af Egypten." | 32 Moses sagde fremdeles: »Således har Herren påbudt: en omer fuld deraf skal gemmes til eders efterkommere, for at de kan se det brød, jeg gav eder at spise i ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!« | 32 Så sa Moses: "Dette er det ordet Herren har befalt: Fyll en omer av det, så den kan bli tatt vare på for etterslekten, og så de kan se det brødet Jeg gav dere å ete i ørkenen, den gangen Jeg førte dere ut fra landet Egypt." |
| 33 Og Moses sagde til Aron: "Tag en krukke, kom en hel omer manna i den, og stil den foran Herren til opbevaring til jeres efterkommere." | 33 Og Moses sagde til Aron: »Tag en krukke, kom en omer manna deri og stil den foran Herrens åsyn for at gemmes til eders efterkommere!« | 33 Moses sa til Aron: "Ta en krukke og legg en hel omer manna i den, og sett den framfor Herrens åsyn, så den kan bli tatt vare på for etterslekten." |
| 34 Aron stillede den til opbevaring foran Vidnesbyrdet, sådan som Herren havde befalet Moses. | 34 Og Aron gjorde, som Herren havde pålagt Moses, og han stillede den foran vidnesbyrdet for at gemmes. | 34 Som Herren hadde befalt Moses, satte Aron krukken foran Vitnesbyrdet, så den kunne bli tatt vare på. |
| 35 Israelitterne spiste manna i fyrre år, indtil de kom til beboet land. De spiste manna, indtil de nåede grænsen til Kana'an. | 35 Og israeliterne spiste manna i fyrretyve år, indtil de kom til beboede egne; de spiste manna, indtil de kom til grænsen af Kana'ans land. | 35 Israels barn åt manna i førti år, helt til de kom til land som var bebodd. De åt manna helt til de kom til grensen til Kanaans land. |
| 36 En omer er en tiendedel efa. | 36 en omer er tiendedelen af en efa. | 36 En omer er en tiendedel av en efa. |