Anden Mosebog 14 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Og Herren talede til Moses og sagde: | 1 Herren talte til Moses og sa: |
| 2 "Sig til israelitterne, at de skal vende om og slå lejr ved Pi?ha?Kirot mellem Migdol og havet; ved havet ud for Ba'al?Sefon skal I slå lejr. | 2 »Sig til israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og havet; lige over for Bål Zefon skal I lejre eder ved havet. | 2 "Si til Israels barn at de skal snu og slå leir foran Pi-Hakirot, mellom Migdol og havet, rett overfor Ba'al-Safon. Der skal dere slå leir ved havet. |
| 3 Så vil Farao tænke: 'Israelitterne er faret vild i landet; ørkenen har lukket sig om dem.' | 3 Farao vil da tænke om israeliterne, at de er faret vild i landet, og at ørkenen har sluttet dem inde; | 3 For Farao vil si om Israels barn: De har gått seg vill i landet. De er blitt innestengt i ørkenen. |
| 4 Jeg vil gøre Farao hård, så han sætter efter dem, og jeg vil vise min herlighed på Farao og hele hans hær. Så skal egypterne forstå, at jeg er Herren." Det gjorde israelitterne så. | 4 og jeg vil forhærde Faraos hjerte, så han sætter efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans krigsmagt, og ægypterne skal kende, at jeg er Herren!« Og de gjorde således. | 4 Så skal Jeg forherde Faraos hjerte, så han forfølger dem. Jeg vil bli herliggjort gjennom Farao og gjennom hele hæren hans, så egypterne kan kjenne at Jeg er Herren." Og de gjorde dette. |
| 5 Da egypterkongen fik besked om, at folket var flygtet, skiftede Farao og hans hoffolk mening, og de sagde: "Hvad er det, vi har gjort? Vi har ladet Israel gå, så de ikke kan trælle for os!" | 5 Da det nu neldtes ægypterkongen, at folket var flygtet, skiftede Farao og hans tjenere sind over for folket og sagde: »Hvor kunne vi dog slippe israeliterne af vor tjeneste!« | 5 Det ble fortalt kongen i Egypt at folket hadde flyktet, og hjertet til Farao og tjenerne hans ble vendt imot folket. De sa: "Hvorfor har vi gjort dette, så vi lot Israel forlate slavearbeidet for oss?" |
| 6 Så lod han spænde for vognen og tog sin hær med sig. | 6 da lod han spænde for sin vogn og tog sine krigsfolk med sig; | 6 Så spente han for vognen sin og tok folket sitt med seg. |
| 7 Han tog seks hundrede stridsvogne og alle andre vogne i Egypten med vognkæmpere på dem alle sammen. | 7 han tog 600 udsøgte stridsvogne og alle Ægyptens krigsvogne, alle bemandede med vognkæmpere. | 7 Han tok med seg seks hundre av de beste vognene og alle vognene i Egypt med befalingsmenn på hver av dem. |
| 8 Herren gjorde egypterkongen Farao hård, så han satte efter israelitterne. Men israelitterne drog uforfærdet ud. | 8 Og Herren forhærdede ægypterkongen Faraos hjerte, så han satte efter israeliterne; men israeliterne var draget ud under en stærk hånds værn. | 8 Herren forherdet Faraos hjerte, kongen i Egypt, så han forfulgte Israels barn. Men Israels barn drog ut med løftet hånd. |
| 9 Egypterne satte efter dem med alle Faraos heste og vogne, hans ryttere og hans hær, og de indhentede dem, hvor de havde slået lejr ved havet, ved Pi?ha?Kirot ud for Ba'al?Sefon. | 9 Og ægypterne, alle Faraos heste og vogne og hans ryttere og øvrige krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slået lejr ved havet, ved pi hakirot over for ba'al Zefon. | 9 Egypterne forfulgte dem, alle hestene og vognene til Farao, krigerne på vognene og hæren hans, og de innhentet dem der de hadde slått leir ved havet utenfor Pi-Hakirot, like overfor Ba'al-Safon. |
| 10 Farao kom nærmere, og da israelitterne fik øje på egypterne og så, at de var på vej efter dem, blev de meget bange og råbte til Herren. | 10 Da nu Farao nærmede sig, så israeliterne op og fik øje på ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor angst; da råbte israeliterne til Herren; | 10 Da Farao nærmet seg, løftet Israels barn blikket, og se, egypterne satte etter dem. Da ble de svært redde, og Israels barn ropte til Herren. |
| 11 De sagde til Moses: "Var der ingen grave i Egypten, siden du har ført os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det, du har gjort imod os ved at føre os ud af Egypten? | 11 og de sagde til Moses: »Er det, fordi der ingen grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten? | 11 Da sa de til Moses: "Er det fordi det ikke fantes graver i Egypt at du har tatt oss med for å dø i ørkenen? Hvorfor har du gjort dette mot oss, og ført oss ut av Egypt? |
| 12 Sagde vi ikke til dig i Egypten: Lad os være, lad os trælle for egypterne! Vi vil hellere trælle for egypterne end dø i ørkenen." | 12 Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: lad os i fred, og lad os blive ved at trælle for ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for ægypterne end at dø i ørkenen.« | 12 Er ikke dette hva vi talte til deg i Egypt, da vi sa: La oss være i fred, så vi kan trelle for egypterne? For det hadde vært bedre for oss å trelle for egypterne enn å dø i ørkenen." |
| 13 Men Moses sagde til folket: "I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. | 13 Men Moses svarede folket: »Frygt ikke! Hold blot stand, så skal I se Herrens frelse, som han i dag vil hjælpe eder til, thi som I ser ægypterne i dag, skal I aldrig i evighed se dem mere. | 13 Moses sa til folket: "Frykt ikke! Dere skal bare stille dere opp og se Herrens frelse, som Han skal fullbyrde for dere i dag. For slik dere ser egypterne i dag, skal dere aldri i evighet se dem igjen. |
| 14 Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!" | 14 Herren skal stride for eder, men I skal tie!« | 14 Herren skal stride for dere, og dere skal være stille." |
| 15 Herren sagde til Moses: "Hvorfor råber du til mig? Sig til israelitterne, at de skal bryde op. | 15 Da sagde Herren til Moses: »Hvorfor råber du til mig? Sig til israeliterne, at de skal bryde op! | 15 Herren sa til Moses: "Hvorfor roper du til Meg? Si til Israels barn at de skal dra videre. |
| 16 Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet. | 16 Løft din stav og ræk din hånd ud over havet og skil det ad i to dele, så israeliterne kan vandre gennem havet på tør bund. | 16 Men du skal løfte staven din, rekke hånden ut over havet og kløve det. Israels barn skal gå midt gjennom havet på tørr grunn. |
| 17 Og jeg vil gøre egypterne hårde, så de følger efter dem. Jeg vil vise min herlighed på Farao og på hele hans hær, hans vogne og hans ryttere. | 17 Se, jeg vil forhærde ægypternes hjerte, så de følger efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans krigsmagt, på hans vogne og ryttere, | 17 Jeg, se, Jeg skal forherde egypternes hjerter, og de skal følge etter dem. Så skal Jeg bli herliggjort gjennom Farao og gjennom hele hæren hans, vognene og krigerne på vognene hans. |
| 18 Egypterne skal forstå, at jeg er Herren, når jeg viser min herlighed på Farao, på hans vogne og hans ryttere." | 18 og ægypterne skal kende, at jeg er Herren, når jeg forherliger mig på Farao, hans vogne og ryttere.« | 18 Da skal egypterne kjenne at Jeg er Herren, når Jeg er blitt herliggjort gjennom Farao, vognene og krigerne på vognene hans." |
| 19 Guds engel, som gik foran Israels hær, rykkede nu om bag dem, og sky søjlen foran dem rykkede om bag dem, | 19 Guds engel, der drog foran Israels hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og skystøtten flyttede sig fra pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem | 19 Guds Engel, som gikk foran Israels fylking, flyttet Seg og gikk bak dem. Og skystøtten forlot plassen foran dem og stilte seg bak dem. |
| 20 så den kom til at stå mellem egypternes hær og israelitternes hær. Skyen kom med mørke, men oplyste natten. Hele natten kom de ikke nær til hinanden. | 20 Og kom til at stå imellem ægypternes og Israels hære; og da det blev mørkt; blev skystøtten til en ildstøtte og oplyste natten. Således kom de ikke hinanden nær hele natten. | 20 Så kom den mellom egypternes fylking og Israels fylking. På den ene siden var Den sky og mørke, og på den andre siden gav Den lys om natten, så den ene fylkingen ikke kom nær den andre hele natten. |
| 21 Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, | 21 Moses rakte da sin hånd ud over havet, og Herren drev havet bort med en stærk østenstorm, der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land. Og vandet delte sig. | 21 Så rakte Moses hånden ut over havet. Herren drev havet tilbake ved en kraftig østavind som blåste hele natten. Havet ble til tørt land, og vannet ble kløvd. |
| 22 så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, ogvandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. | 22 Da gik israeliterne midt igennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. | 22 Så gikk Israels barn midt gjennom havet på tørr grunn, og vannet stod som en mur for dem på høyre og venstre side. |
| 23 Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere. | 23 Og ægypterne, alle Faraos heste,vogne og ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i havet. | 23 Egypterne forfulgte dem, og alle Faraos hester, vogner og krigerne på vognene hans kom etter dem ut mot midten av havet. |
| 24 Men i morgenvagten så Herren i ildsøjlen og skysøjlen ned på Egyptens hær. Han skabte forvirring i Egyptens hær | 24 Men ved morgenvagtens tid skuede Herren fra ild og skystøtten hen imod ægypternes hær og bragte den i uorden; | 24 Da skjedde det: Under morgenvakten så Herren ned på egypternes fylking fra ild- og skystøtten, og Han sendte forvirring blant egypternes fylking. |
| 25 og blokerede hjulene på vognene, så de kun med besvær kunne få dem frem. Da sagde egypterne: "Lad os flygte for Israel, for Herren fører ; krig for dem mod Egypten." | 25 og han stoppede vognenes hjul, så de havde ondt ved at få dem frem. Da sagde ægypterne: »Lad os flygte for Israel, thi Herren kæmper for dem imod Ægypten!« | 25 Han slo hjulene av vognene, så det ble tungt å kjøre videre. Egypterne sa: "La oss flykte fra Israels åsyn, for Herren strider for dem mot egypterne." |
| 26 Men Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd ud over havet, så vandetvender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere." | 26 Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så skal vandet vende tilbage over ægypterne, deres vogne og ryttere!« | 26 Da sa Herren til Moses: "Rekk hånden din ut over havet, så vannet kan vende tilbake over egypterne, vognene og krigerne på vognene deres." |
| 27 Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry vendte havet tilbage til sit normale leje. På deres flugt kom egypterne lige mod det, og Herren styrtede egypterne i havet. | 27 Da rakte Moses sin hånd ud over havet; og havet vendte tilbage til sit sædvanlige leje ved morgenens frembrud, medens de flygtende ægyptere kom lige imod det, og Herren drev ægypterne midt ud i havet. | 27 Moses rakte hånden ut over havet. Da morgenen grydde, vendte havet tilbake til sitt vanlige nivå, mens egypterne flyktet rett ut i det. Herren styrtet egypterne midt ut i havet. |
| 28 Vandet vendte tilbage kede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage. | 28 Da vendte vandet tilbage og overskyllede vognene og rytterne i hele Faraos krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i havet; ikke en eneste af dem blev tilbage. | 28 Så rant vannet tilbake og dekket vognene, krigerne på vognene og hele Faraos hær, som hadde satt etter dem ut i havet. Ikke én av dem kom seg unna. |
| 29 Men israelitterne gik tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. | 29 Men israeliterne var gået gennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. | 29 Men Israels barn hadde gått på tørr grunn midt gjennom havet, og vannet stod som en mur for dem både på høyre og venstre side. |
| 30 Sådan frelste Herren Israel fra egypterne den dag, og Israel så egypterne ligge døde på havets bred. | 30 Og Herren frelste på den dag Israel af ægypternes hånd, og Israel så ægypterne ligge døde ved havets bred. | 30 Slik frelste Herren Israel fra egypternes hånd på den dagen, og Israel så egypterne ligge døde på stranden ved havet. |
| 31 Da Israel så, hvordan Herren havde vist sin store magt mod Egypten, frygtede folket Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses. | 31 Da så Israel den stordåd, Herren havde udført mod ægypterne; og folket frygtede Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses. | 31 Israel fikk se Herrens mektige hånd, som Han hadde brukt mot Egypt. Folket fryktet Herren, og de trodde på Herren og Hans tjener Moses. |