Anden Mosebog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette er navnene på Israels sønner, der sammen med Jakob var kommet til Egypten, hver med sin familie: | 1 Dette er navnene på Israels sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres familier: | 1 Dette er navnene på Israels sønner som kom til Egypt - hver mann og hans hus kom sammen med Jakob: |
| 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda, | 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda, | 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda, |
| 3 Issakar, Zebulon og Benjamin, | 3 Issakar, Zebulon og Benjamin, | 3 Jissakar, Sebulon og Benjamin, |
| 4 Dan og Naftali, Gad og Asher. | 4 Dan og Naftali, Gad og Aser. | 4 Dan, Naftali, Gad og Asjer. |
| 5 Tallet på Jakobs efterkommere var i alt halvfjerds. Josef var allerede i Egypten. | 5 Jakobs efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten. | 5 Alle sjeler som stammet fra Jakobs liv, var i alt sytti sjeler, for Josef var allerede i Egypt. |
| 6 Josef og alle hans brødre og hele det slægtled var døde. | 6 Imidlertid døde Josef og alle hans brødre og hele dette slægtled. | 6 Josef døde. Det gjorde også alle brødrene hans og hele det slektleddet. |
| 7 Men israelitterne var frugtbare; det vrimlede med dem, og de blev mange; de blev uhyre talrige, så landet blev fuldt af dem. | 7 Men israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at landet blev fuldt af dem. | 7 Men Israels barn var fruktbare og ble til en stor mengde. De ble mange og over all måte tallrike. Landet ble fylt opp av dem. |
| 8 Nu kom der en ny konge over Egypten, som ikke kendte til Josef. | 8 Da kom der en ny konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef; | 8 Nå steg det fram en ny konge over Egypt, en konge som ikke kjente Josef. |
| 9 Han sagde til sit folk: "Det israelitiske folk er større og talrigere end vi. | 9 og han sagde til sit folk: »Se, Israels folk bliver talrigere og stærkere end vi. | 9 Han sa til folket sitt: "Se, Israels barns folk er større og mektigere enn oss. |
| 10 Lad os nu bære os klogt ad over for dem, så de ikke skal blive endnu flere. Ellers slutter de sig måske til vore fjender, hvis der kommer krig, og angriber os; og så bliver de herre i landet." | 10 Velan, lad os gå klogt til værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i krig, at de går over til vore modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader landet!« | 10 Kom, la oss gå viselig fram mot dem, så de ikke skal bli enda flere. For om det skulle skje at det brøt ut krig, kunne de slå seg sammen med fiendene våre, kjempe imot oss og dra opp fra landet." |
| 11 De satte så hoverifogeder over dem, som skulle plage dem med tvangsarbejde, da Faraos forrådsbyer Pitom og Ramses skulle bygges. | 11 Så satte man fogeder over dem til at plage dem med trællearbejde, og de måtte bygge forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses. | 11 Derfor satte de slavevoktere over dem for å undertrykke dem med tunge byrder. De bygde opplagsbyer for Farao: Pitom og Ramses. |
| 12 Men jo mere de plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så egypterne gruede for israelitterne. | 12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så ægypterne fik rædsel for israeliterne. | 12 Men jo mer de undertrykte dem, jo flere ble de og bredte seg utover. Og de hadde angst for Israels barn. |
| 13 De tvang dem til trællearbejde | 13 Og ægypterne tvang israeliterne til trællearbejde | 13 Derfor la egypterne hardt slavearbeid på Israels barn. |
| 14 og gjorde livet surt for dem ved hårdt arbejde med ler og tegl og ved al slags markarbejde; alt det trællearbejde tvang de dem til. | 14 Og gjorde dem livet bittert ved hårdt arbejde med ler og tegl og alle hånde markarbejde, ved alt det arbejde, de tvang dem til at udføre for sig. | 14 De gjorde livet surt for dem med tungt slavearbeid, med leire, med murstein og med all slags slavearbeid på markene. Alt slavearbeidet de tvang dem til å gjøre, var hardt. |
| 15 Så fik hebræernes jordemødre ? den ene hed Shifra, den anden Pua den besked af egypterkongen: | 15 Ægypterkongen sagde da til hebræerkvindernes jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden pua: | 15 Da talte kongen i Egypt til hebreernes jordmødre. Den ene hadde navnet Sjifra, og den andre hadde navnet Pua. |
| 16 "Når I forløser hebræerkvinderne, skal I holde øje med de to sten; er det en dreng, skal I dræbe ham, er det en pige, kan hun få lov at leve." | 16 »Når I forløser hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved fødselen, og er det et drengebarn, tag så livet af det, men er det et pigebarn, lad det så leve!« | 16 Han sa til dem: "Når dere forløser hebreerkvinnene, skal dere se etter i fødestolene. Hvis det er en sønn, skal dere drepe ham. Men hvis det er en datter, skal dere la henne leve." |
| 17 Men jordemødrene frygtede Gud og undlod at gøre, hvad egypterkongen havde befalet dem; de lod drengene leve. | 17 Men jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som ægypterkongen havde befalet dem, men lod drengebørnene leve. | 17 Men jordmødrene fryktet Gud, og de gjorde ikke som kongen i Egypt hadde sagt til dem. De lot guttebarna leve. |
| 18 Derfor kaldte egypterkongen jordemødrene til sig og sagde til dem: "Hvorfor gør I det? I lader jo drengene leve!" | 18 Da lod ægypterkongen jordemødrene kalde og sagde til dem: »Hvorfor har I båret eder således ad og ladet drengebørnene leve?« | 18 Så kalte kongen i Egypt jordmødrene til seg og sa til dem: "Hvorfor har dere gjort dette og latt guttebarna leve?" |
| 19 Men jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de egyptiske kvinder. De er mere livskraftige, og de har født, inden jordemoderen når at komme." | 19 Men jordemødrene svarede Farao: »Hebræerkvinderne er ikke som de ægyptiske kvinder, de har let ved at føde; inden jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!« | 19 Jordmødrene sa til Farao: "Fordi de hebraiske kvinnene ikke er som de egyptiske kvinnene. For de er livskraftige, og de føder før jordmødrene kommer til dem." |
| 20 Gud belønnede jordemødrene, og folket blev stort og meget talrigt. | 20 Og Gud gjorde vel imod jordemødrene, og folket blev stort og såre talrigt; | 20 Derfor lot Gud det gå godt for jordmødrene, og folket ble større og ble enda mektigere. |
| 21 Fordi jordemødrene frygtede Gud, gav han dem afkom. | 21 og Gud gav jordemødrene afkom, fordi de frygtede ham. | 21 Fordi jordmødrene fryktet Gud, skjedde det at Han sørget for deres hus. |
| 22 Men Farao befalede hele sit folk: "Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve." | 22 Da udstedte Farao den befaling til hele sit folk: »Alle drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men pigebørnene skal I lade leve!« | 22 Så bød Farao hele folket og sa: "Hver sønn som blir født, skal dere kaste i elven, men hver datter skal dere la leve." |