Anden Krønikebog 32 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Efter disse begivenheder, der vidnede om kongens troskab, kom assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befæstede byer, som han agtede at erobre. | 1 Efter disse tildragelser og disse vidnesbyrd om troskab kom assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befæstede byer i det øjemed at bemægtige sig dem. | 1 Etter alle disse gjerningene som var utført i troskap, kom Sankerib, Assyrias konge, og drog inn i Juda. Han drog til felts mot de befestede byene og sa at de skulle vinnes over til ham. |
| 2 Da Hizkija så, at Sankerib var kommet og havde i sinde at angribe Jerusalem, | 2 Da Ezekias så, at Sankerib kom, og at han havde i sinde at angribeJerusalem, | 2 Da Hiskia fikk se at Sankerib hadde kommet, og at han hadde vendt seg mot Jerusalem for å angripe, |
| 3 rådførte han sig med sine stormænd og sine krigshelte om at lukke til for kilderne uden for byen, og de støttede ham i det. | 3 rådførte han sig med sine hærførere og tapre folk om at stoppe for vandet i kilderne uden for byen, og de tilsagde ham deres hjælp. | 3 rådførte han seg med lederne og de mektige mennene han hadde hos seg om at de skulle stanse vannet fra kildene utenfor byen. Og de hjalp ham. |
| 4 Så samledes en mængde folk, og de lukkede til for alle kilderne og strømmen, der løb nede i jorden, og sagde: "Hvorfor skulle assyrerkongerne komme og finde rigeligt med vand?" | 4 Så samledes en mængde folk, og de stoppede for alle kilderne og for bækken, som løber midt igennem landet, idet man sagde: »Hvorfor skulle assyrerkongerne finde rigeligt vand, når de kommer?« | 4 På den måten kom det mye folk sammen, og de stanset alle kildene og den bekken som rant gjennom landet. De sa: "Hvorfor skulle Assyrias konge komme og finne mye vann?" |
| 5 Kongen fik nu mod til at genopbygge hele den mur, der var revet ned, og han forsynede den med tårne. Foran den byggede han en anden mur, og han forstærkede Millo i Davids byen, og han lod fremstille mange spyd og skjolde. | 5 Derpå tog han mod til sig og byggede muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede tårne på den, og han byggede den anden mur udenfor og befæstede mil 10 i Davidsbyen og lod lave en mængde kastevåben og skjolde. | 5 Han styrket sin makt, bygde opp igjen hele muren som var revet ned, reiste den opp helt til tårnene og bygde enda en mur på utsiden. Han satte også i stand Millo i Davids stad, og laget kastevåpen i stor mengde og skjold. |
| 6 Han satte hærførere over folket, og han samlede dem hos sig på pladsen foran byporten og talte opmuntrende til dem og sagde: | 6 Tillige indsatte han hærtørere over krigsfolket, samlede dem om sig på den åbne plads ved byporten og talte opmuntrende ord til dem og sagde: | 6 Deretter satte han befalingsmenn over hæren av folket, samlet dem sammen hos seg på torget ved byporten, talte vennlig til dem og sa: |
| 7 "Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af assyrerkongen og hele den hær, han har med sig; for den, der er med os, er større end den, der er med ham! | 7 »Vær frimodige og slærke; frygt ikke og forfærdes ikke for assyrerkongen og hele den menneskemængde, han har med sig; thi en større er med os end med ham! | 7 "Vær sterke og modige! Frykt ikke og bli ikke forferdet på grunn av Assyrias konge, eller på grunn av hele den store mengden som er med ham. For det er En Større som er med oss enn med ham. |
| 8 Med ham er en arm af kød, men med os er Herren vor Gud; han vil hjælpe os og føre vores krige!" Og folket blev styrket af Judas konge Hizkijas ord. | 8 Med ham er en arm at kød, men med os er Herren vor Gud, der vil hjælpe os og føre vore krige!« Og folket satte sin lid til kong Ezekias af Judas ord. | 8 Med ham er en arm av kjød. Men sammen med oss er Herren vår Gud for å hjelpe oss og stride våre kriger." Folket ble styrket ved ordene fra Hiskia, kongen av Juda. |
| 9 Derefter sendte assyrerkongen Sankerib, som selv lå foran Lakish sammen med hele sin hærstyrke, sine folk til Jerusalem, til Judas konge Hizkija og til alle de judæere, der var i Jerusalem. De sagde: | 9 Derefter sendte assyrerkongen sankerib, der selv med hele sin krigsmagt lå foran Lakisj, sine. Tjenere til kong Ezekias af Juda og alle judæerne i Jerusalem og lod sige: | 9 Etter dette, mens Sankerib, Assyrias konge, og alle styrkene han hadde med seg, lå foran Lakisj, sendte Sankerib tjenerne sine til Jerusalem, til Hiskia, kongen av Juda, og til hele den delen av Juda som var i Jerusalem, og sa: |
| 10 "Dette siger Assyriens konge Sankerib: Hvad er det, I stoler på, nu hvor I er under belejring i Jerusalem? | 10 »Således siger assyrerkongen sankerib: hvad er det, I fortrøster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem? | 10 Så sier Sankerib, Assyrias konge: Hva er det dere stoler på, siden dere forblir under beleiring i Jerusalem? |
| 11 Forfører Hizkija jer ikke til at dø af sult og tørst, når han siger: Herren vor Gud vil redde os ud af assyrerkongens magt? | 11 Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af hunger og tørst, når han siger: Herren vor Gud vil frelse os af assyrerkongens hånd! | 11 Er det ikke slik at Hiskia bare overtaler dere til å gi dere over til å dø av sult og tørst, når han sier: "Herren vår Gud skal utfri oss fra Assyrias konges hånd"? |
| 12 Har Hizkija ikke selv fjernet hans offerhøje og altre og sagt til Juda og Jerusalem, at de kun må tilbede foran et alter og bringe røgelsesofre på det? | 12 Har ikke samme Ezekias skaffet hans offerhøje og altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: kun foran et eneste alter må I tilbede, og på det skal I tænde offerild! | 12 Har ikke denne samme Hiskia revet ned offerhaugene Hans og alterne Hans, og befalt Juda og Jerusalem og sagt: "Dere skal bare tilbe foran ett alter og brenne røkelse på det"? |
| 13 Ved I ikke, hvad jeg og mine fædre har gjort mod folkene i alle andre lande? Var nogen af de fremmede folkeslags guder i stand til at redde deres land fra mig? | 13 Ved I ikke, hvad jeg og mine fædre har gjort ved alle landenes folkeslag? Mon landenes folks guder kunne frelse deres land af min hånd? | 13 Vet dere ikke hva jeg har gjort, jeg og mine fedre, med alle folkene i andre land? Var gudene til folkeslagene i de landene noen gang i stand til å utfri deres land fra min hånd? |
| 14 Hvem af alle guderne hos disse folkeslag, som mine fædre lagde band på, har kunnet redde sit folk fra mig? Skulle jeres Gud da være i stand til at redde jer fra mig? | 14 Hvilken af alle de guder, som dyrkedes af disse folk, på hvilke mine fædre lagde band, har kunnet frelse sit folk af min hånd? Og så skutlde eders Gud kunne frelse eder af min hånd! | 14 Hvem var det blant alle gudene til disse folkeslagene som mine fedre utryddet fullstendig, som kunne utfri sitt folk fra min hånd? Hvordan skulle deres Gud være i stand til å utfri dere fra min hånd? |
| 15 Lad ikke Hizkija forføre jer og lokke jer på den måde; I skal ikke tro på ham. For ingen gud i noget folk eller rige har kunnet redde sit folk fra mig eller mine fædre. Hvor meget mindre skulle jeres Gud da kunne redde jer fra mig!" | 15 Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den måde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste folks eller riges Gud har kunnet frelse sit folk af min hånd eller af mine fædres hånd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min hånd!« | 15 Derfor skal dere ikke nå la Hiskia narre dere eller overtale dere på denne måten, og tro ikke på ham! For ingen av folkeslagenes eller kongerikenes guder har vært i stand til å utfri sitt folk fra min hånd eller fra mine fedres hånd. Hvor mye mindre skal da deres Gud kunne utfri dere fra min hånd? |
| 16 Hans folk sagde endnu mere mod Gud Herren og mod hans tjener Hizkija. | 16 Og hans tjenere talte endnu flere ord mod Gud Herren og mod hans tjener Ezekias. | 16 Tjenerne hans talte enda mer mot Herren Gud og mot Hans tjener Hiskia. |
| 17 Han skrev også et brev for at spotte Herren, Israels Gud, og tale imod ham; der stod: "Lige så lidt som de fremmede folkeslags guder har reddet deres folk fra mig, lige så lidt skal Hizkijas Gud redde sit folk fra mig." | 17 Han skrev også et brev for at smæde Herren, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: »Så lidt som landenes folks guder har frelst deres folk af min hånd, skal Ezekias's Gud frelse sit folk af min hånd!« | 17 Han skrev også brev for å håne Herren, Israels Gud, og for å tale imot Ham, idet han sa: "Slik som gudene til folkeslagene i andre land ikke har kunnet utfri deres folk fra min hånd, slik skal heller ikke Hiskias Gud kunne utfri sitt folk fra min hånd." |
| 18 De råbte med høj røst på judæisk til folkene i Jerusalem, som stod på muren; de ville gøre dem bange og skræmme dem, så de kunne indtage byen. | 18 Og de råbte med høj røst på judæisk til folkene i Jerusalem, som stod på muren, for at indjage dem angst og skræk, i håb om at kunne tage byen. | 18 Så ropte de på jødisk med høy røst til folket i Jerusalem, som var samlet på muren, for å skremme dem og sette angst i dem, så de kunne innta byen. |
| 19 De talte om Jerusalems Gud på samme måde som om jordens folks guder, der er menneskehænders værk. | 19 Og de talte om Jerusalems Gud på samme måde som om jordens folkeslags guder, der er værker af menneskehænder! | 19 De talte imot Jerusalems Gud, på samme måten som imot gudene til folkene på jorden, guder som er et verk av menneskehender. |
| 24 Derfor bad kong Hizkija og profeten Esajas, Amos' søn, og råbte til himlen. | 24 Derfor bad kong Ezekias og profeten Esajas, Amoz's søn, og råbte til himmelen. | 24 Men da bad de, både Hiskia, kongen, og profeten Jesaja, Amos' sønn. De ropte mot himmelen. |
| 21 Og Herren sendte en engel og tilintetgjorde alle krigerne og befalingsmændene og hærførerne i assyrerkongens lejr, så han med skam måtte vende hjem til sit land. Da han gik ind i sin guds tempel, var der nogle af hans egne efterkommere, der fældede ham med sværd. | 21 Og Herren sendte en engel, der tilintetgjorde alle krigere, høvedsmænd og hærførere i assyrerkongens lejr, så han med spot og spe måtte vende hjem til sit land. Og da han gik ind i sin Guds hus, fældede nogle af hans kødelige frænder ham der med sværdet. | 21 Da sendte Herren en engel som hogg ned hver eneste mektig kriger, hver leder og hver befalingsmann i assyrerkongens leir. Da vendte han tilbake til sitt eget land med skamfullt ansikt. Da han hadde gått inn i huset til sin egen gud, kom noen av hans egne etterkommere og slo ham ned der med sverdet. |
| 22 På den måde frelste Herren Hizkija og Jerusalems indbyggere fra assyrerkongen Sankerib og fra alle andre, og han skaffede dem fred til alle sider. | 22 Således frelste Herren Ezekias og Jerusalems indbyggere af assyrerkongen sankeribs hånd og at alle andres og skaffede dem ro på alle kanter. | 22 Slik reddet Herren Hiskia og dem som bodde i Jerusalem fra assyrerkongen Sankeribs hånd og fra alle andres hånd. Han vernet dem på alle kanter. |
| 23 Mange kom med gaver til Herren i Jerusalem og kostbare gaver til Judas konge Hizkija, så han siden hen blev højt anset af alle folkeslagene. | 23 Og mange bragte gaver til Jerusalem til Herren og kostbare ting til kong Ezekias af Juda, så han siden blev højt anset blandt alle hedningefolk. | 23 Mange kom til Jerusalem med gaver til Herren og kostbare gaver til Hiskia, kongen av Juda, så han fra da av ble opphøyet for øynene på alle folkeslag. |
| 24 På den tid blev Hizkija så syg, at han var ved at dø. Han bad til Herren, og Herren svarede ham og gjorde et under mod ham. | 24 Ved den tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til Herren, og han svarede ham og gav ham et tegn. | 24 I de dager ble Hiskia syk og nær ved å dø, og han bad til Herren. Herren talte til ham og gav ham et underfullt tegn. |
| 25 Men Hizkija gengældte ham ikke hans velgerning mod ham. Han blev hovmodig, og derfor blev han og Juda og Jerusalem ramt af vrede. | 25 Men Ezekias gengældte ikke den velgerning, der var vist ham; hans hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der vrede over ham og over Juda og Jerusalem. | 25 Men Hiskia gjengjeldte ikke den velgjerningen som var vist ham, for hans hjerte var blitt overmodig. Derfor kom vreden over både ham og Juda og Jerusalem. |
| 26 Men da Hizkija ydmygede sig fra sit hovmod, både han selv og Jerusalems indbyggere, kom Herrens vrede ikke over dem, så længe Hizkija levede. | 26 Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit hovmod sammen med Jerusalems indbyggere, kom Herrens vrede ikke over dem i Ezekias's dage. | 26 Da ydmyket Hiskia seg i anger over sitt stolte hjerte, han og de som bodde i Jerusalem, så Herrens vrede ikke kom over dem i Hiskias dager. |
| 27 Og Hizkija vandt overmåde storrigdom og ære, og han byggede sig skatkamre til sølv, guld, ædelsten, balsamstoffer, skjolde og alle slags kostbare ting, | 27 Ezekias var overmåde rig og æret. Han byggede sig skatkamre til sølv, guld, ædelsten, høgelsestoffer, skjolde og alle hånde kostelige ting | 27 Hiskia hadde meget stor rikdom og ære. Han laget seg skattkamre for sølv, gull, edelsteiner, krydder, skjold og alle slags kostbare gjenstander en kunne ønske seg. |
| 28 og han byggede forrådskamre til afgrøderne af korn, vin og olie og stalde til de forskellige slags kvæg og stalde til hjordene. | 28 og forrådskamre til afgrøden af horn, most og olie, stalde til alle slags kvæg og folde til hjordene; | 28 Han hadde lagerhus for høsten av korn, vin og olje, staller for all slags buskap og innhegninger for småfe. |
| 29 Han byggede sig også byer, og han ejede får og køer i store mængder, for Gud gav ham meget stor rigdom. | 29 byer byggede han sig også, og han havde hjorde i mængde af hornkvæg og småkvæg, thi Gud gav ham såre meget gods. | 29 Dessuten bygde han seg byer og fikk store flokker av småfe og storfe. For Gud hadde gitt ham en meget stor eiendom. |
| 30 Det var Hizkija, der lukkede til for Gihons øvre kilde og ledte vandet nedad mod vest til Davidsbyen. Hizkija havde lykken med sig i alt, hvad han foretog sig. | 30 Samme Ezekias tilstoppede gihons øvre kilde og ledede vandet mod vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ham. | 30 Den samme Hiskia stoppet også til utløpet av vann i det øvre Gihon og ledet vannet ned i en tunnel til vestsiden av Davids stad. Hiskia hadde framgang med alt sitt verk. |
| 31 Sådan var det, da der kom sendebud fra Babylons stormænd. De var sendt til ham for at forhøre sig om det under, der var sket i landet, dengang Gud havde forladt ham for at sætte ham på prøve, så han kunne vide, hvad der var i hans hjerte. | 31 Derfor var det også, at Gud gav ham til pris for sendebudene, der var sendt til ham fra Babels fyrster for athøre om det under, der var sket i landet; det var for at sætte ham på prøve og således få kendskab til alt, hvad der var i hans hjerte. | 31 Slik gikk det da det kom utsendinger fra fyrstene i Babylon: De ble sendt til ham for å spørre om tegnet som hadde hendt i landet. Så trakk Gud seg tilbake fra ham for å sette ham på prøve, for Han ville kjenne alt som var i hans hjerte. |
| 32 Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija og hans fromme gerninger, står i profeten Esajas', Amos' søns, syn i Judas og Israels Kongers Bog. | 32 Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hans fromme gerninger, står jo optegnet i profeten Esajas's, Amoz's søns, åbenbaring og i bogen om Judas og Israels konger. | 32 De andre Hiskias gjerninger og den barmhjertigheten han viste, det er skrevet ned i synet til profeten Jesaja, Amos' sønn, og i boken om kongene i Juda og Israel. |
| 33 Hizkija lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham ved vejen op til Davids efterkommeres grave, og alle judæere og Jerusalems indbyggere viste ham ære ved hans død. Hans søn Manasse blev konge efter ham. | 33 Så lagde Ezekias sig til hvile hos sine fædre, og man jordede ham på skråningen op til Davids efterkommeres grave; og hele Juda og Jerusalems indbyggere viste ham stor ære ved hans død; og hans søn Manasse blev konge i hans sted. | 33 Så la Hiskia seg til hvile hos sine fedre, og de begrov ham i de øvre gravene til Davids sønner. Hele Juda og de som bodde i Jerusalem, æret ham ved hans død. Deretter ble hans sønn Manasse konge i hans sted. |