Anden Krønikebog 28 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Akaz var tyve år, da han blev konge, og han regerede seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i Herrens øjne, sådan som hans fader David gjorde. | 1 Akaza var tyve år gammel da han blev konge, og han herskede seksten år i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans fader David, | 1 Akas var tjue år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i seksten år. Han gjorde ikke det som var rett i Herrens øyne, slik hans far David hadde gjort. |
| 2 Han fulgte i Israels kongers spor. Han lavede endog støbte gudebilleder for Ba'alerne, | 2 men vandrede i Israels kongers spor ja, han lod lave støbte billeder til ba'alerne; | 2 Men han vandret på samme vei som Israels konger og laget støpte bilder til Ba'alene. |
| 3 og han tændte offerild i Hinnoms søns-dal og brændte sine sønner efter de afskyelige skikke hos de folkeslag, som Herren havde drevet bort foran israelitterne. | 3 han tændte selv offerild i Hinnoms søns dal og lod sine sønner gå igennem ilden efter de folks vederstyggelige skik, som Herren havde drevet bort foran israeliterne. | 3 Han brente røkelse i Hinnoms sønns dal, og han brente sine barn i ilden etter styggedommene til de folkeslagene som Herren hadde drevet bort fra Israels barns ansikt. |
| 4 Han bragte slagtofre og tændte offerild på højene og bakkerne og under alle grønne træer. | 4 Han ofrede og tændte offerild på offerhøjene og de høje steder og under alle grønne træer. | 4 Han ofret og brente røkelse på offerhaugene, på høydene og under hvert grønt tre. |
| 5 Derfor gav Herren hans Gud ham i aramæerkongens hånd; aramæerne slog ham og tog mange af hans folk til fange og førte dem til Damaskus. Han selv blev også givet i Israels konges hånd, og han led et stort nederlag. | 5 Derfor gav Herren hans Gud ham i Arams konges hånd, og de slog ham og tog mange af hans folk til fange og førte dem til darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels konges hånd, og denne tilføjede ham et stort nederlag. | 5 Herren hans Gud overgav ham derfor i Syria-kongens hånd. De slo ham og tok fra ham en stor skare av folket, som de gjorde til fanger og bortførte til Damaskus. Så ble han også overgitt i Israels konges hånd. Han slo ham så det ble et stort mannefall. |
| 6 Peka, Remaljas søn, dræbte på en dag hundrede og tyve tusind mand i Juda, alle sammen dygtige krigere, for de havde svigtet Herren, deres fædres Gud. | 6 Peka, Remaljas søn, dræbte i Juda 120.000 mennesker på een dag, lutter dygtige krigsfolk, fordi de havde forladt Herren, deres fædres Gud. | 6 For Pekah, Remaljas sønn, drepte hundre og tjue tusen i Juda på en dag, alle mektige menn, fordi de hadde forlatt Herren, sine fedres Gud. |
| 7 Zikri, en helt fra Efraim, dræbte kongens søn Ma'aseja, paladsøversten Azrikam og Elkana, nummer to efter kongen. | 7 Den efraimitiske helt Zikri dræbte kongesønnen ma'aseja, paladsøversten Azrikam og Elkana, den ypperste næst kongen. | 7 Sikri, en mektig mann fra Efraim, drepte Ma'aseja, kongens sønn, Asrikam, tjenestemannen som stod over huset, og Elkana som var nest etter kongen. |
| 8 Israelitterne bortførte to hundrede tusind af deres landsmænds hustruer og sønner og døtre, og de røvede og plyndrede hos dem og bragte byttet til Samaria. | 8 Israeliterne bortførte fra deres brødre 200.000 hustruer, sønner og døtre som fanger og fratog dem et stort bytte, som de førte til Samaria. | 8 Av sine brødre bortførte Israel to hundre tusen kvinner, sønner og døtre. De tok også med seg et stort bytte fra dem og førte byttet til Samaria. |
| 9 Dér var der en af Herrens profeter, som hed Oded. Han gik hæren i møde, da den kom til Samaria, og han sagde til dem: "Fordi Herren, jeres fædres Gud, var vred på judæerne, gav han dem i jeres hånd; men I har dræbt løs blandt dem i et raseri, der når til himlen. | 9 Her boede en Herrens profet ved navn oded; han gik hæren i møde, da den kom til Samaria, og sagde til dem: »Fordi Herren, eders fædres Gud, var vred på Juda, gav han dem i eders hånd; men I har anrettet et blodbad iblandt dem med et raseri, der når til himmelen! | 9 Men det var en Herrens profet, og hans navn var Oded. Han gikk ut rett foran hæren som kom til Samaria, og sa til dem: "Se, fordi Herren, deres fedres Gud, var vred på Juda, har Han overgitt dem i deres hånd. Men dere har drept dem med et raseri som når like til himmelen. |
| 10 Og nu har I i sinde at tvinge judæerne og jerusalemitterne, mænd og kvinder, i trældom under jer. Har I da ikke nok skyld over for Herren jeres Gud? | 10 Og nu tænker I på at få magten over folkene fra Juda og Jerusalem og gøre dem til eders trælle og trælkvinder! Har I da ikke også selv nok på samvittigheden over for Herren eders Gud! | 10 Nå har dere tenkt å tvinge Judas og Jerusalems barn til å være deres slaver og trellkvinner. Men er ikke også dere selv skyldige for Herren deres Gud? |
| 11 Hør mig nu! Før de fanger, som I har taget fra jeres landsmænd, tilbage, for Herrens glødende vrede er over jer." | 11 Lyd derfor mig og send de fanger tilbage, som I har gjort blandt eders brødre, thi Herrens glødende vrede er over eder!« | 11 Derfor, hør nå på meg og send tilbake de fangene dere har bortført fra deres brødre! For Herrens brennende vrede er over dere." |
| 12 Nogle af efraimitternes overhoveder,Azarja, Johanans søn, Berekja, Meshillemots søn, Hizkija, Shallums søn, og Amasa, Hadlajs søn, trådte nu frem for dem, der var kommet hjem fra krigen, | 12 Da trådte nogle af Efraimiternes overhoveder, Azarja, Johanans søn, Berekja, Mesjillemots søn, Hizkija, Sjallums søn, og Amasa, Hadlajs søn, frem for de hjemvendte krigere | 12 Noen av overhodene for Efraims barn, Asarja, Johanans sønn, Berekja, Mesjillemots sønn, Hiskia, Sjallums sønn, og Amasa, Hadlais sønn, stod da fram for dem som kom fra striden, |
| 13 og sagde til dem: "I skal ikke føre fangerne herhen! I har åbenbart i sinde at bringe skyld mod Herren over os og på den måde øge vores synder og vores skyld! For den skyld, vi har, er stor, og der er en glødende vrede over Israel." | 13 Og sagde til dem: »I må ikke bringe fangerne herhen! Thi I har i sinde at øge vote synder og vor skyld ud over den skyld, vi har over for Herren; thi stor er vor skyld, og glødende vrede er over Israel!« | 13 og sa til dem: "Dere skal ikke komme hit med fangene, for det hviler allerede skyld for Herren over oss. Dere tenker nok å legge noe til våre synder og vår skyld. Men vår skyld er stor nok, og det hviler brennende vrede over Israel." |
| 14 Så gav krigerne slip på fangerne og byttet for øjnene af stormændene og hele forsamlingen. | 14 Da gav de væbnede slip på fangerne og byttet i øversternes og hele forsamlingens påsyn; | 14 Da forlot de væpnede mennene både fangene og byttet rett foran ansiktet på lederne og hele forsamlingen. |
| 15 Nogle mænd, der var udpeget, tog sig så af fangerne; alle dem, der var nøgne, gav de tøj fra byttet; de gav dem tøj og sa-daler, mad og drikke, og de salvede dem. Alle dem, der ikke kunne gå, førte de af sted på æsler, og så bragte de dem til Jeriko, Palmebyen, i nærheden af deres brødre. Derpå vendte de tilbage til Samaria. | 15 og de ovenfor nævnte mænd stod op og tog sig af fangerne, gav alle de nøgne iblandt dem klæder af byttet, forsynede dem med klæder og sko, gav dem mad og drikke, salvede dem, lod dem, der ikke kunne gå, ride på æsler og bragte dem til Jeriko, palmestaden, hen i nærheden af deres brødre; derpå vendte de tilbage til Samaria. | 15 Mennene som var utpekt ved navn, stod da fram og tok fangene. De tok klær fra byttet og kledde alle som var nakne blant dem, de gav dem både klær og sandaler. Så gav de dem mat og drikke og salvet dem. Alle dem som var svake, lot de ri på esler. Slik førte de dem til sine brødre i Jeriko, byen med palmetrærne. Så vendte de tilbake til Samaria. |
| 16 På den tid sendte kong Akaz bud til assyrerkongen om hjælp. | 16 På den tid sendte kong Akaz assyrerkongen bud om hjælp. | 16 Samtidig sendte kong Akas bud til Assyrias konge, for at han skulle hjelpe ham. |
| 17 For også edomitterne var kommet og havde slået judæerne og taget fanger. | 17 Tilmed trængte edomiterne ind og slog judæerne og slæbte krigsfanger bort. | 17 For igjen hadde edomittene kommet og angrepet Juda, og de hadde tatt fanger. |
| 18 Og filistrene havde gjort indfald i byerne i Lavlandet og i Judas Sydland. De indtog Bet?Shemesh, Ajjalon, Gederot, Soko med tilhørende småbyer, Timna med tilhørende småbyer og Gimzo med tilhørende småbyer, og de bosatte sig dér. | 18 Og filisterne faldt ind i lavlandets byer og den judæiske del af Sydlandet og indtog Bet-sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med småbyer, Timna med småbyer og gimzo med småbyer og bosatte sig der. | 18 Filisterne hadde også inntatt både byene i lavlandet og sør i Juda, og de hadde inntatt Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot og Soko med landsbyene som hørte til, Timna med landsbyene som hørte til, og Gimso med landsbyene som hørte til. Og de bosatte seg der. |
| 19 For Herren ville ydmyge Juda på grund af Israels konge Akaz, fordi han havde givet tøjlesløsheden frit løb i Juda og været troløs mod Herren. | 19 Thi Herren ydmygede Juda for kong Akaz af Judas skyld, fordi han havde ladet tøjlesløshed opkomme i Juda og været troløs mod Herren. | 19 For Herren hadde ydmyket Juda på grunn av Akas, Israels konge, for han hadde oppmuntret til moralsk forfall i Juda og hadde hele tiden vært troløs mot Herren. |
| 20 Men assyrerkongen Tiglat?Pileser gik imod ham og sendte trængsler over ham i stedet for at hjælpe ham. | 20 Men assyrerkongen tillegat-pilneser drog imod ham og bragte ham i nød i stedet for at hjælpe ham; | 20 Også Tiglat-Pileser, Assyrias konge, kom mot ham og gav ham trengsel, og han hjalp ham ikke. |
| 21 Selv om Akaz udplyndrede Herrens tempel og kongens palads og stormændene og gav assyrerkongen det, hjalp det ham ikke. | 21 thi Akaz plyndrede Herrens hus, og kongens palads og øversternes palads og gav det til assyrerkongen, men det hjalp ham intet. | 21 For Akas hadde fått en del av skattene fra Herrens hus, fra kongens hus og fra lederne, og han hadde gitt det til kongen i Assyria. Men han hjalp ham ikke. |
| 22 Selv i en tid, hvor han var så trængt, blev kong Akaz ved med at være troløs mod Herren. | 22 Og selv da assyrerkongen bragte ham i nød, var kong Akaz på ny troløs mod Herren; | 22 I den tiden han var i trengsel, ble kong Akas stadig mer troløs mot Herren, denne kong Akas! |
| 23 Han bragte slagtofre til Damaskus' guder, som havde besejret ham, og han sagde: "Siden aramæerkongernes guder har hjulpet dem, vil jeg ofre til dem, så de kan hjælpe mig." Men det bragte ham og hele Israel til fald. | 23 han ofrede til darmaskus's guder, som havde slået ham, idet han sagde: »Aramæerkongernes guder har jo hjulpet dem; til dem vil jeg ofre, at de også må hjælpe mig!« Men de blev ham og hele Israel til fald. | 23 For han ofret til Damaskus-gudene, dem som hadde beseiret ham, og han sa: "Fordi gudene til Syrias konger hjelper dem, vil jeg ofre til dem, så de kan hjelpe meg." Men de ble til ødeleggelse både for ham selv og for hele folket. |
| 24 Akaz samlede karrene i Guds hus og huggede guldet af dem. Så lukkede han dørene til Herrens tempel og lavede altre på hvert hjørne i Jerusalem. | 24 Også samlede Akaz karrene i Guds hus og slog dem i stykker; og han lukkede Herrens hus's porte og lavede sig altre ved hvert et hjørne i Jerusalem; | 24 Så samlet Akas sammen redskapene fra Guds hus, han skar redskapene fra Guds hus i stykker, stengte dørene til Herrens hus og laget seg altere på hvert hjørne i Jerusalem. |
| 25 I hver eneste by i Juda lavede han offerhøje og tændte offerild for andre guder. På den måde krænkede han Herren, sine fædres Gud. | 25 og i hver eneste by i Juda indrettede han offerhøje for at tænde offerild for fremmede guder; således krænkede han Herren, sine fædres Gud. | 25 I hver eneste by i Juda bygde han offerhauger til å brenne røkelse for andre guder, og han egget Herren sine fedres Gud til vrede. |
| 26 Hvad der ellers er at fortælle om ham, al hans færd, står fra først til sidst i Judas og Israels Kongers Bog. | 26 Hvad der ellers er at fortælle om ham og hele hans færd fra først til sidst, står jo optegnet i bogen om Judas og Israels konger. | 26 De andre av hans gjerninger og alle hans veier, fra først til sist, se, de er skrevet ned i boken om kongene av Juda og Israel. |
| 27 Akaz lagde sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i Jerusalem, inde i byen, for man ville ikke føre ham til Israels kongegrave. Hans søn Hizkija blev konge efter ham. | 27 Så lagde Akaz sig til hvile bos sine fædre, og man jordede ham i Jerusalem, inde i byen, thi man ville ikke jorde ham i Israels kongegrave; og hans søn Ezekias blev konge i hans sted. | 27 Så la Akas seg til hvile hos sine fedre, og de begrov ham i staden, i Jerusalem. Men de førte ham ikke inn i gravene til Israels konger. Deretter ble hans sønn Hiskia konge i hans sted. |