Anden Krønikebog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Judas konge Joshafat vendte uskadt tilbage til sit palads i Jerusalem. | 1 Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit palads i Jerusalem. | 1 Så vendte Josjafat, Judas konge, tilbake i fred til huset sitt i Jerusalem. |
| 2 Da trådte seeren Jehu, Hananis søn, frem for kong Joshafat og sagde til ham: "Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader Herren? Af den grund bliver du ramt af Herrens vrede. | 2 Da trådte seeren Jehu, Hananis søn, frem for ham, og han sagde til kong Josafat: »Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader Herren? For den sags skyld er Herrens vrede over dig! | 2 Seeren Jehu, Hananis sønn, kom ut for å møte ham og sa til kong Josjafat: "Bør en hjelpe den onde og elske dem som hater Herren? På grunn av dette har vreden fra Herrens åsyn kommet over deg. |
| 3 Noget godt findes der dog hos dig; for du har udryddet Ashera-pælene i landet og bestræbt dig på at søge Gud." | 3 Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet asjererne af landet, og du har vendt dit hjerte til at søge Gud.« | 3 Likevel er det funnet noe godt hos deg, for du har revet ned alle Asjera-pælene i landet, og du har vendt ditt hjerte til å søke Gud." |
| 4 Joshafat blev i Jerusalem. Så tog han igen rundt blandt folket, fra Be'ersheba til Efraims-bjergland, og førte dem tilbage til Herren, deres fædres Gud. | 4 Josafat blev nu i Jerusalem, så drog han atter ud blandt folket fra Be'erSjeba til Efraims bjerge og førte dem tilbage til Herren, deres fædres Gud. | 4 Så ble Josjafat boende i Jerusalem. Så drog han ut igjen blant folket, fra Be'er-Sjeba til Efraims fjelland, og fikk dem omvendt til Herren, deres fedres Gud. |
| 5 Han indsatte dommere i landet, i hver enkelt af de befæstede byer i Juda, | 5 Og han indsatte dommere i landet i hver enkelt af de befæsfede byer i Juda. | 5 Så innsatte han dommere i landet, i alle de befestede byene i Juda, by for by. |
| 6 og han sagde til dem: "Pas på, hvad I gør! For det er ikke for mennesker, I fælder dom, men for Herren; han er til stede, når I afsiger dom. | 6 Og han sagde til dommerne: »Se til, hvad I gør, thi det er ikke for mennesker, men for Herren, I fælder dom, og han er hos eder, når I afsiger hendelser. | 6 Han sa til dommerne: "Vær nøye med det dere gjør, for dere dømmer ikke for et menneske, men for Herren, som er hos dere i dommen. |
| 7 Lad jer nu styre af frygt for Herren. Pas på, hvad I gør! For hos Herren vor Gud er der ingen uret; han er ikke partisk og lader sig ikke bestikke." | 7 Derfor være Herrens frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos Herren vor Gud er der hverken uret eller personsanseelse, ej heller tager han imod bestikkelse!« | 7 La derfor Herrens frykt være over dere! Ta dere i vare med hva dere gjør, for det finnes ikke misgjerning hos Herren vår Gud. Der gjelder ikke partiskhet eller bestikkelser." |
| 8 Også i Jerusalem indsatte Joshafat nogle af levitterne og præsterne og overhovederne for Israels fædrenehuse til at fælde Herrens dom og afgøre retssager mellem Jerusalems indbyggere. | 8 Også i Jerusalem indsatte Josafat nogle af leviterne, præsterne og overhovederne for Israels fædrenehuse til at dømme i Herrens sager og i stridigheder mellem Jerusalems indbyggere. | 8 Også i Jerusalem utpekte Josjafat noen av levittene og prestene og noen av overhodene for fedrene i Israel til å avgjøre Herrens dom og dømme i stridssaker. De hadde nemlig vendt tilbake til Jerusalem. |
| 9 Han gav dem denne befaling: "Dette skal I gøre i frygt for Herren, trofast og helhjertet: | 9 Og han bød dem: »Således skal I gøre i Herrens frygt, i sanddruhed og med redeligt hjerte: | 9 Han befalte dem og sa: "Slik skal dere gjøre i Herrens frykt, i trofasthet og med et helt hjerte: |
| 10 Hver gang en retssag forelægges jer af jeres brødre, som bor i deres byer, enten det drejer sig om drab, eller det er spørgsmål om love, befalinger, lovbud og retsregler, skal I advare dem, så de ikke pådrager sig skyld over for Herren, og I og jeres brødre rammes af vrede. Sådan skal I gøre; ellers pådrager i jer skyld. | 10 Hver gang der forelægges eder en retssag af eders brødre, der bor i deres byer, hvad enten det drejer sig om blodskyld eller om love, anordninger og lovbud, skal I hjælpe dem til rette, at de ikke skal pådrage sig skyld forherren, så der kommer vrede over eder og eders brødre; gør således for ikke at pådrage eder skyld. | 10 Uansett hvilken sak det er som kommer til dere fra deres brødre som bor omkring i byene sine, enten det gjelder blodsutgytelse eller brudd på lov eller bud, eller om forskrifter og forordninger, skal dere advare dem, så de ikke begår overtredelser mot Herren, og vreden kommer over dere og deres brødre. Gjør dette, så skal dere ikke være skyldige. |
| 11 I alle Herrens sager skal ypperstepræsten Amarja være jeres overordnede, i alle kongens sager skal det være Zebadja, Ismaels søn, fyrsten i Judas hus, og levitterne skal være til jeres rådighed som skrivere. Tag frimodigt fat! Herren være med den, der gør det gode!" | 11 I alle Herrens sager skal ypperstepræsten amarja være eders foresatte, i alle kongens sager Zebadja, Jisjmaels søn, fyrsten i Judas hus; og leviterne står eder til tjeneste som retsskrivere. Gå nu frimodigt til værket, Herren vil være med enhver, der gør sin pligt.« | 11 Merk dere: Ypperstepresten Amarja skal stå over dere i alle Herrens saker. Sebadja, Ismaels sønn, er fyrsten over Judas hus i alle kongens saker. Også levittene skal være tjenestemenn for dere. Vær bare sterke og gå til verket, og Herren skal være med den som er god." |