Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Anden Krønikebog 12

1992

1931

Guds Ord

1 Da Rehabeams kongedømme var grundfæstet og hans magt styrket, svigtede han og hele Israel Herrens lov. 1 Men da Rehabeams kongedømme var grundfæstet og hans magt styrket, forlod han tillige med hele Israel Herrens lov. 1 Men da Rehabeams kongedømme var blitt befestet og han var sterk, skjedde det at han forkastet Herrens lov, og det samme gjorde hele Israel sammen med ham.
2 I kong Rehabeam femte regeringsår drog egypterkongen Shishak op mod Jerusalem, for de havde været troløse mod Herren; 2 Da drog i kong Rehabeams femte regeringsår ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem, fordi de havde været troløse mod Herren, 2 Da skjedde det: I kong Rehabeams femte regjeringsår drog Sjisjak, Egypts konge, opp mot Jerusalem, fordi de hadde forbrutt seg mot Herren.
3 han kom med tolv hundrede vogne og tres tusind ryttere og utallige krigere, som fulgte ham fra Egypten, libyere sukkijitter og nubiere. 3 med 1200 stridsvogne og 60.000 ryttere, og der var ikke tal på krigerne, der drog med ham fra Ægypten, libyere, sukkijiter og ætiopere; 3 Han hadde med seg tolv hundre vogner og seksti tusen hestfolk. Det var ikke tall på det folket som ellers fulgte med ham ut fra Egypt, libyere, sukkitter og kusjitter.
4 Han indtog fæstningsbyerne i Juda og nåede til Jerusalem. 4 og efter at have indtaget fæstningerne i Juda drog han mod Jerusalem. 4 Han inntok de befestede byene i Juda, og kom helt til Jerusalem.
5 Da kom profeten Shemaja til Rehabeam og Judas stormænd, som havde søgt sammen i Jerusalem af frygt for Shishak, og han sagde til dem: "Dette siger Herren: I har svigtet mig, derfor har jeg også svigtet jer og givet jer i Shishaks hånd." 5 Da kom profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas øverster, som var tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: »Så siger Herren: I har forladt mig, derfor har jeg også forladt eder og givet eder i Sjisjaks hånd!« 5 Da kom profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas ledere. De var samlet i Jerusalem for å komme bort fra Sjisjak. Han sa til dem: "Så sier Herren: Dere har forlatt Meg, og derfor har Jeg også overgitt dere i Sjisjaks hånd."
6 Da ydmygede Israels stormænd og kongen sig og sagde: "Herren er retfærdig!" 6 da ydmygede Israels øverster og kongen sig og sagde: »Herren er retfærdig!« 6 Da ydmyket Israels ledere og kongen seg. De sa: "Herren er rettferdig."
7 Da Herren så, at de ydmygede sig, kom Herrens ord til Shemaja; det lød: "Siden de har ydmyget sig, vil jeg ikke tilintetgøre dem. Jeg vil snart redde dem, og min vrede skal ikke vælde frem mod Jerusalem ved Shishak. 7 Og da Herren så, at de havde ydmyget sig, kom Herrens ord til Sjemaja således: »De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke tilintetgøre dem, men frelse dem om ikke længe, og min vrede skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak; 7 Da Herren så at de hadde ydmyket seg, kom Herrens ord til Sjemaja, og Han sa: "De har ydmyket seg. Derfor vil Jeg ikke utrydde dem, men Jeg skal gi dem utfrielse. Min vrede skal ikke bli utøst over Jerusalem ved Sjisjaks hånd.
8 Men de skal blive trælle under ham og komme til at mærke forskellen på at tjene mig og tjene de fremmede riger." 8 men de skal komme til at stå under ham og lære at kende forskellen mellem at tjene mig og at tjene hedningemagterne!« 8 Likevel skal de bli hans tjenere, så de kan kjenne forskjellen på å være tjenere for Meg og for andre lands kongedømmer."
9 Så drog egypterkongen Shishak op mod Jerusalem. Han tog skattene fra Herrens tempel og fra kongens palads, ja, han tog alt. Han tog de guldskjolde, som Salomo havde lavet, 9 Så drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog skattene i Herrens hus og i kongens palads; alt tog han, også de guldskjolde, Salomo havde ladet lave. 9 Sjisjak, Egypts konge, kom så opp mot Jerusalem og tok med seg skattene i Herrens hus og skattene i kongens hus. Han tok alt sammen. Han tok også bort de gullskjoldene som Salomo hadde fått laget.
10 og kong Rehabeam lavede bronzeskjolde til erstatning for dem. Dem gav han i forvaring hos befalingsmændene over livvagten, som vogtede indgangen til kongens palads. 10 Kong Rehabeam lod da i stedet lave kobberskjolde og gav dem i forvaring hos høvedsmændene for livvagten, der holdt vagt ved indgangen til kongens palads; 10 Så laget kong Rehabeam bronse-skjold i stedet for de andre, og han overlot dem til førerne for livvakten som voktet inngangen til kongens hus.
11 Hver gang kongen gik ind i Herrens tempel, kom livvagten og bar dem, og bagefter bragte de dem tilbage til livvagtens våbenkammer. 11 og hver gang kongen begav sig til Herrens hus, kom livvagten og hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til vagtstuen. 11 Hver gang kongen kom inn i Herrens hus, pleide livvakten å hente og bære dem. Etterpå tok de dem med tilbake til vaktrommet.
12 Men fordi han havde ydmyget sig, vendte Herrens vrede sig fra ham; han tilintetgjorde ham ikke fuldstændigt, der var trods alt noget godt i Juda. 12 Men da han havde ydmyget sig, vendfe Herrens vrede sig fra ham, så han ikke helt tilintetgjorde ham; også i Juda var forholdene gode. 12 Fordi han ydmyket seg, vendte Herrens vrede seg fra ham, så han ikke ble fullstendig ødelagt. Ennå var det noe godt igjen i Juda.
13 Sådan fik kong Rehabeam styrket sin magt i Jerusalem og fortsatte som konge. Rehabeam var enogfyrre år, da han blev konge, og han regerede sytten år i Jerusalem, den by Herren havde udvalgt af alle Israels stammer til at sætte sit navn på. Hans mor hed Na'ama og var fra Ammon. 13 Således styrkede kong Rehabeam sin magt i Jerusalem og blev ved at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve år gammel, da han blev konge, og han herskede sytten år i Jerusalem, den by, Herren havde udvalgt af alle Israels stammer for der atstedfæste sit navn. Hans moder var en ammonitisk kvinde ved navn Na'ama. 13 Så ble kong Rehabeam igjen styrket i Jerusalem og regjerte som konge. Rehabeam var førtien år gammel da han ble konge. Han var konge i sytten år i Jerusalem, staden som Herren hadde utvalgt blant alle Israels stammer, for å la Sitt navn bo der. Hans mors navn var Na'ama, en ammonittkvinne.
14 Han gjorde, hvad der var ondt; han bestræbte sig ikke på at søge Herren. 14 Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans hjerte var ikke vendt til at søge Herren. 14 Han holdt fram med å gjøre det onde, for han hadde ikke vendt sitt hjerte mot å søke Herren.
15 Hvad der er at fortælle om Rehabeam, står jo fra først til sidst i profeten Shemajas Krønike og seeren Iddos Krønike. Dette gælder også hans slægtsregister. Der var hele tiden krige mellem Rehabeam og Jeroboam. 15 Rehabeams historie fra først til sidst står jo optegnet i profeten Sjemajas og seeren Iddos krønike. Rehabeam og Jeroboam lå i krig med hinanden hele tiden. 15 De andre Rehabeams gjerninger, fra først til sist, er ikke de skrevet ned i bøkene til profeten Sjemaja, og til seeren Iddo, der også ættetavlene er skrevet ned? Det ble utkjempet kriger mellom Rehabeam og Jeroboam i hele deres tid.
16 Rehabeam lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen. Hans søn Abija blev konge efter ham. 16 Så lagde Rehabeam sig til hvile hos sine fædre og blev jordet i Davidsbyen. Og hans søn Abija blev konge i hans sted. 16 Så la Rehabeam seg til hvile hos sine fedre, og han ble begravet i Davids stad. Så ble Abia konge i hans sted.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel