Andet korinterbrev 12 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. | 1 Rose mig må jeg. Det er ganske vist ikke gavnligt; alligevel går jeg nu over til at tale om syner og åbenbaringer fra Herren. | 1 Det er utvilsomt ikke til gagn for meg å rose meg. Jeg kommer nå til syner og åpenbaringer fra Herren: |
| 2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden ? om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel. | 2 Jeg ved om et menneske, som er i Kristus, at han for fjorten år siden blev bortrykket indtil den tredje Himmel (om han var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke; Gud ved det). | 2 Jeg kjenner et menneske i Kristus, som for fjorten år siden ble rykket inn i den tredje himmel. Om han var i legemet, vet jeg ikke, eller utenfor legemet, vet jeg ikke, Gud vet det. |
| 3 Og jeg ved om dette menneske ? om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - | 3 og jeg ved om dette menneske (om han var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke; Gud ved det), | 3 Og jeg kjenner dette mennesket - om han var i legemet eller utenfor legemet, vet jeg ikke, Gud vet det. |
| 4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. | 4 at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige ord, som det ikke er et menneske tilladt at udtale. | 4 Jeg vet at han ble rykket inn i Paradis og hørte ord som ikke kan uttales, slike ord som det ikke er tillatt for et menneske å tale. |
| 5 Dette menneske vil jeg være stolt af, men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed. | 5 Af ham vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, undtagen af min magtesløshed. | 5 Denne mannen vil jeg rose meg av. Men meg selv vil jeg ikke rose meg av, bortsett fra mine skrøpeligheter. |
| 6 For hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være vanvittig; det ville jo være sandt, hvad jeg sagde. Men jeg lader være, for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig end dem, han får ved at se eller høre mig. | 6 Thi selv om jeg også ville rose mig, ville jeg dog ingen dåre være; det, jeg sagde, ville jo være sandhed; alligevel holder jeg mig tilbage, for at ingen skal få højere tanker om mig end dem, han får ved selv at se og høre mig. | 6 Men selv om jeg skulle ha lyst til å rose meg, blir jeg ikke en dåre. For jeg vil tale sannheten. Men jeg avstår fra det, for at ikke noen skal tenke høyere tanker om meg enn de tanker han får når han ser meg eller hører meg. |
| 7 Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. | 7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de overmåde høje åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en Satans engel til at slå mig i ansigtet, for at jeg ikke skal hovmode mig. | 7 Og for at jeg ikke skulle bli hovmodig på grunn av de høye åpenbaringene, er det gitt meg en torn i kjødet, en Satans engel til å slå meg, så jeg ikke skal bli hovmodig. |
| 8 Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, | 8 Tre gange har jeg bedt Herren om, at den måtte vige fra mig, | 8 Om denne bad jeg inderlig til Herren tre ganger om at den måtte forlate meg. |
| 9 men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. | 9 men han har svaret mig: »Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt.« Langt hellere vil jeg derfor rose mig af min magtesløshed, for at Kristi kraft kan tage bolig i mig. | 9 Men Han sa til meg: "Min nåde er nok for deg, for Min kraft blir fullendt i skrøpelighet." Derfor vil jeg mest av alt rose meg av mine skrøpeligheter, for at Kristi kraft kan ha rom hos meg. |
| 10 Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk. | 10 Derfor er jeg vel til mode under magtesløshed, under mishandlinger, i nød, under forfølgelser, under ængstende kår for Kristi skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk. | 10 Derfor gleder jeg meg midt i skrøpelighetene, i mishandling, i nød, i forfølgelser og angst for Kristi skyld. For når jeg er skrøpelig, da er jeg sterk. |
| 11 Så har jeg da været vanvittig. I tvang mig til det. Det var jo jer, der skulle have anbefalet mig, for jeg står ikke tilbage for disse overapostle, selv om jeg ikke er noget. | 11 Så er jeg da blevet en dåre! I tvang mig dertil. I burde jo have anbefalet mig, thi jeg har ikke stået tilbage for de umådelig store »apostle«, om end jeg intet er. | 11 Jeg er blitt en dåre med min ros. Dere har tvunget meg til det. For jeg burde blitt anbefalt av dere. For jeg lå ikke etter i noen ting sammenlignet med disse mest framtredende apostlene, selv om jeg ikke er noe. |
| 12 Tegnene på, at jeg er apostel, er gjort hos jer med al udholdenhed, både ved tegn og undere og mægtige gerninger. | 12 Kendetegnene på, at jeg er apostel, blev jo med al udholdenhed virket iblandt jer både ved tegn og undere og mægtige gerninger. | 12 De tegn som kjennetegner en apostel, ble i sannhet virket blant dere med all utholdenhet, i tegn og under og kraftige gjerninger. |
| 13 Og hvori har I været stillet ringere end de andre menigheder, bortset fra, at jeg ikke har ligget jer til byrde? Tilgiv mig denne uret! | 13 Hvori har jeg ladet jer stå tilbage for de andre menigheder, når undtages, at jeg ikke selv faldt jer til byrde? Tilgiv mig den uret! | 13 For hva var det dere manglet sammenlignet med de andre menighetene, bortsett fra det at jeg selv ikke ble til byrde for dere? Tilgi meg denne urett! |
| 14 Se, det er nu tredje gang, jeg er rede til at komme til jer, og jeg skal ikke ligge jer til byrde, for jeg ønsker ikke det, I ejer, men jer selv for børn skal ikke samle sammen til deres forældre, men forældrene til deres børn. | 14 Se, det er nu tredje gang, jeg står rede til at komme til jer. Og jeg vil ikke falde jer til byrde; thi jeg søger ikke, hvad jeres er, men jer selv. Børnene skal jo ikke samle til forældrene, men forældrene til børnene. | 14 Se, for tredje gang er jeg nå klar til å komme til dere. Og jeg vil ikke bli til byrde for dere. For jeg søker ikke det dere eier, men bare dere selv. For barna plikter ikke å samle til foreldrene, men foreldrene til barna. |
| 15 Jeg vil gerne bruge alt, ja, selv blive brugt op for jer. Skal jeg elskes mindre, jo mere jeg elsker jer? | 15 Og jeg vil med glæde bringe ofre, ja, ofres for jeres sjæle. Når jeg elsker jer så højt, skal jeg så derfor elskes mindre? | 15 Og jeg vil med glede ofre, ja, selv bli ofret for sjelene deres, selv om det er slik at jo mer overstrømmende jeg elsker dere, desto mindre blir jeg elsket. |
| 16 Lad være, at jeg ikke har ligget jer til byrde, men så skal jeg have været snedig og have fanget jer med list! | 16 Måske vil I indrømme, at jeg ikke har været jer til byrde. Men så var jeg »underfundig og førte jer bag lyset«. | 16 Men det får være som det vil, jeg var dere ikke til byrde. Men var jeg kanskje listig, og tok dere med list! |
| 17 Men har jeg da udbyttet jer gennem nogen af dem, jeg har sendt til jer? | 17 Har jeg da udbyttet jer gennem nogen af dem, jeg sendte til jer? | 17 Utnyttet jeg dere ved noen av dem jeg sendte til dere? |
| 18 Jeg bad Titus og sendte også en anden broder; har Titus mon udbyttet jer, og har vi ikke færdedes i samme ånd, i samme spor? | 18 Jeg bad Titus rejse til jer og sendte den anden broder med ham, har da Titus udbyttet jer? Vandrede han og jeg ikke begge i samme Ånd og i samme fodspor? | 18 Jeg oppfordret Titus og sendte vår bror med ham. Utnyttet Titus dere? Gikk vi ikke begge fram i den samme ånd? Gikk vi ikke begge i de samme spor? |
| 19 I har vel nu længe ment, at vi forsvarer os over for jer. For Guds ansigt taler vi i Kristus, men alt sammen til opbyggelse for jer, mine kære. | 19 I har vel længe ment, det var for jer, vi forsvarede os. Nej, for Gud, i Kristus taler vi. Men alt, I elskede, til jeres opbyggelse! | 19 Tror dere ennå at vi forsvarer oss overfor dere? Nei, vi taler for Gud i Kristus. Men vi gjør alt, dere elskede, til deres oppbyggelse. |
| 20 Jeg er nemlig bange for, at jeg ikke skal finde jer sådan, som jeg ønsker, når jeg kommer, og I heller ikke mig sådan, som I ønsker. Jeg frygter, at der vil være strid, misundelse, vrede, egoisme, bagtalelse, sladder, indbildskhed og forvirring. | 20 Thi jeg er bange for, at jeg ved mit komme ikke skal finde jer sådan, som jeg gerne vil, og at I skal finde mig, som I ikke gerne vil, og at der skal være strid, misundelse, hidsighed, egennytte, bagtalelse, sladder, opblæsthed og forvirring hos jer. | 20 For jeg frykter at jeg ikke skal finne dere slik jeg ønsker når jeg kommer, og at jeg skal bli funnet av dere slik dere ikke ønsker. Jeg frykter at det vil være stridigheter, misunnelse, utbrudd av vrede, selvhevdelse, baktalelse, sladder, hovmod og opprør. |
| 21 Jeg er bange for, at min Gud skal ydmyge mig over for jer, når jeg kommer igen, og at jeg skal få sorg af mange af dem, der før har syndet, men som ikke har omvendt sig fra deres urene, utugtige og udsvævende liv. | 21 Jeg er bange for, at min Gud, når jeg kommer til jer, atter skal ydmyge mig hos jer, og jeg få sorg af mange af dem, der før har syndet og ikke angret den urenhed og utugt og løsagtighed, de har bedrevet. | 21 Jeg frykter at når jeg kommer igjen, skal min Gud ydmyke meg blant dere, og at jeg får sorg over de mange som har syndet tidligere og som ikke har omvendt seg fra den urenhet, hor og utukt som de har levd i. |