Andet korinterbrev 10 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jeg, Paulus, formaner jer ved Kristi mildhed og sagtmodighed ? jeg, som går for at være spagfærdig, når jeg er hos jer, men modig, når jeg er fraværende. | 1 Jeg selv, Paulus, der jo er så spagfærdig, når jeg står ansigt til ansigt med jer, men så kry over for jer, når jeg er langt borte, formaner jer ved Kristi sagtmodighed og mildhed. | 1 Men jeg selv, Paulus, formaner dere ved Kristi saktmodighet og mildhet - jeg som er så ydmyk blant dere ansikt til ansikt, men som er så frimodig overfor dere når jeg er fraværende. |
| 2 Jeg beder til, at jeg, når jeg kommer, ikke skal driste mig til at vise samme selvsikkerhed, som jeg agter at optræde med over for visse folk, der mener, at vi lever som verdslige mennesker. | 2 Og det er min bøn, at jeg, når jeg nu kommer til jer, må kunne undgå »at træde modigt op« med den tillid, hvormed jeg har i sinde dristigt at gå frem mod visse folk, der mener, at vi »lever på verdslig vis.« | 2 Men jeg ber dere om at jeg, når jeg er hos dere, må slippe å opptre djervt. For jeg har til hensikt å vise min fasthet og frimodighet overfor noen, de som tror om oss at vi vandrer etter kjødet. |
| 3 Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. | 3 Thi om vi end færdes i verden, fører vi dog ikke strid på verdslig vis. | 3 For selv om vi ferdes i kjødet, så fører vi ikke kamp etter kjødet. |
| 4 Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger | 4 Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger | 4 For våre stridsvåpen er ikke kjødelige, men i Gud er de mektige til å rive ned festningsverk; |
| 5 og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, | 5 og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus. | 5 med disse kan vi rive ned tankebygninger og enhver høyde som reiser seg imot kunnskapen om Gud, og ta hver tanke til fange under lydigheten mot Kristus, |
| 6 og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret. | 6 Og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret. | 6 og være ferdige til å straffe all ulydighet når lydigheten deres er oppfylt. |
| 7 Se dog, hvad der ligger ligefor! Den, der er vis på at høre Kristus til, skal også slutte ud fra sig selv, at som han hører Kristus til, gør vi det også. | 7 Se dog, hvad der ligger lige for! Hvis nogen er vis på, at han hører Kristus til, så lad ham slutte fra sig selv, at som han hører Kristus til, gør vi det også. | 7 Ser dere bare på det ytre? Hvis noen har fått visshet i sitt indre om at han tilhører Kristus, så må han på ny gjøre dette klart for seg: På samme måte som han tilhører Kristus, tilhører også vi Kristus. |
| 8 Og hvis jeg især er stolt af den myndighed, Herren har givet os til at bygge op og ikke til at bryde ned hos jer, vil jeg ikke blive til skamme, | 8 Ja, selv om jeg ville rose mig endnu mere af den myndighed, som Herren har givet os til at opbygge jer og ikke til at bryde ned, så vil jeg ikke blive til skamme, | 8 For selv om jeg ville rose meg enda mer av vår myndighet, som Herren gav oss for å bygge opp, og ikke for å ødelegge dere, skal jeg ikke bli til skamme, |
| 9 for det skal ikke se ud, som om jeg vil skræmme jer med mine breve. | 9 så det kom til at se ud, som om jeg med mine breve blot ville skræmme jer. | 9 så det ikke skal se ut som jeg skremmer dere med brevene mine. |
| 10 Man siger jo, at mine breve er vægtige og strenge, men min personlige optræden svag og min tale for I intet at regne. | 10 »Hans breve«, siger man jo, »er myndige og strenge, men hans personlige optræden er svag, og hans tale er ikke værd at regne med.« | 10 "For brevene hans," sier de, "er myndige og strenge, men når han kommer legemlig, er han svak, og hans tale er ynkelig." |
| 11 Den, der siger sådan, skal regne med, at som vi siger i brevene, når vi er fraværende, sådan er vi også i handling, når vi kommer. | 11 Den, der taler således, skal dog betænke, at som vi er i ord, i vore breve, når vi er fraværende, således er vi også i handling, når vi er nærværende. | 11 Den som taler på denne måten, må forstå at slik vi er i de ord som står i brevene når vi er fraværende, slik skal vi også være i gjerning når vi er til stede. |
| 12 Vi drister os nemlig ikke til at henregne os til eller sammenligne os med visse af dem, der anbefaler sig selv, for de måler og sammenligner sig tværtimod med sig selv, uforstandige som de er. | 12 Thi vi drister os ikke til at regne os med til eller sammenligne os med visse folk, der anbefaler sig selv, men viser deres uforstandighed ved at måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv. | 12 For vi våger ikke å regne oss blant eller sammenligne oss med dem som anbefaler seg selv. Men de som måler seg selv etter seg selv, og sammenligner seg med seg selv, er ikke vise. |
| 13 Vi er ikke stolte ud over alle grænser, men kun i overensstemmelse med det mål, som Gud har sat for os: også at være nået til jer. | 13 Vi derimod vil ikke rose os ud over alle grænser, men kun inden for den grænse, som er givet i den virkekreds, Gud tilmålte os, nemlig at nå også til jer. | 13 Vi vil ikke rose oss i det vide og brede, men bare innenfor grensene av det området som Gud har utpekt for oss, et område som også omfatter dere. |
| 14 Vi gør os ikke til mere, end vi er; det ville vi have gjort, hvis vi ikke var nået til jer. For helt til jer er vi kommet med evangeliet om Kristus. | 14 Thi vi strækker os ikke ud over vor grænse, som om I lå uden for vor virkekreds; vi var jo de første, der kom så langt som til jer med Kristi evangelium. | 14 For vi forstrekker oss ikke, som om vår myndighet ikke rakk til dere, for også til dere kom vi med Kristi evangelium. |
| 15 Vi er ikke stolte ud over alle grænser af andres slid, men vi har det håb, at v i, når jeres tro vokser, ved jeres hjælp kan komme langt videre mod vort mål: | 15 Vi roser os ikke ud over alle grænser af andres slid, men vi har det håb, at når jeres tro vokser, vil vi få vor virkekreds udvidet, så vi kan komme langt videre | 15 Vi roser oss ikke av noe som ligger utenfor våre grenser, det vil si at vi ikke roser oss av andre menneskers arbeid. Men vi har det håp at etter hvert som troen deres vokser, skal virkefeltet vårt bli vidt utvidet ved dere, |
| 16 at forkynde evangeliet i de egne, der ligger længere borte end jeres, uden at være stolte af, hvad andre allerede har gjort. | 16 og forkynde evangeliet i landene hinsides jer. Vi vil ikke inden for en andens virkekreds rose os af det, der allerede er udrettet. | 16 slik at vi kan forkynne evangeliet i de områdene som er bortenfor dere, uten å rose oss av det som er oppnådd innenfor en annens arbeidsområde. |
| 17 »Den, der er stolt, skal være stolt af Herren.« | 17 Men »den, der roser sig, skal rose sig i Herren!« | 17 Men den som roser seg, han skal rose seg i Herren. |
| 18 For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler. | 18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står prøve, men den, som Herren anbefaler. | 18 For det er ikke den som anbefaler seg selv, som blir godkjent, men den Herren anbefaler. |