Anden Kongebog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Joram, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i Judas konge Joshafats attende regeringsår, og han regerede tolv år. | 1 Joram, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i kong Josafat af Judas attende regeringsår, og han herskede i tolv år. | 1 Joram, Akabs sønn, ble konge over Israel i Samaria i det attende regjeringsåret til Josjafat, kongen av Juda. Han var konge i tolv år. |
| 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, men ikke helt som sin far og sin mor. Han fjer nede Ba'al?støtten, som hans farhavde ladet lave. | 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, dogikke som bans fader og moder, og han fjernede Ba'als stenstøtter, som hans fader havde ladet lave. | 2 Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, men ikke som sin far og mor, for han rev ned den Ba'al-støtten som hans far hadde laget. |
| 3 Men han holdt fast ved de synder, som Jeroboam, Nebats søn, havde forledt Israel til; han veg ikke fra dem. | 3 Men han holdt fast ved de synder, som Jeroboam, Nebats søn, forledte Israel til; dem veg han ikke fra. | 3 Likevel holdt han seg til de syndene som Jeroboam, Nebats sønn, hadde gjort, han som også hadde fått Israel til å synde. Han vek ikke bort fra dem. |
| 4 Moabs konge Mesha drev fåreavl, og han plejede at levere hundrede tusind lam og uld af hundrede tusind væddere til Israels konge. | 4 Kong Mesja af Moab drev kvægavl og svarede Israels konge en afgift på 100.000 lam og ulden af 100.000 vædre. | 4 Mesja, Moabs konge, var saueoppdretter. Han måtte betale kongen av Israel hundre tusen lam og ull av hundre tusen værer. |
| 5 Men da Akab var død, gjorde Moabs konge oprør mod Israels konge. | 5 Men efter Akabs død faldt Moabs konge fra Israels konge. | 5 Men da Akab døde, skjedde det: Moabs konge gjorde opprør mot kongen av Israel. |
| 6 Kong Joram rykkede straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel. | 6 Da drog koog joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel; | 6 På den tiden drog kong Joram ut fra Samaria og mønstret hele Israel. |
| 7 Derpå sendte han bud til Judas konge Joshafat: "Moabs konge har gjort oprør mod mig. Vil du gå med mig i krig mod Moab?" Han svarede: "Jeg vil rykke ud! Jeg gør som du, mine folk som dine folk, mine heste som dine heste!" | 7 desuden sendte han bud til kong Josafat af Juda og lod sige: »Moabs konge er faldet fra mig; vil du drage med i krig mod Moab?« Han svarede: »Ja, jeg vil; jeg som du, mit folk som dit, mine heste som dine!« | 7 Så gikk han av sted og sendte bud til Josjafat, kongen av Juda, og sa: "Moabs konge har gjort opprør mot meg. Vil du dra med meg og stride mot Moab?" Han svarte: "Jeg vil dra opp. Jeg er som du, mitt folk er som ditt folk, mine hester er som dine hester." |
| 8 Da han spurgte: "Hvilken vej skal vi rykke ud?" svarede Joram: "Gennem Edoms ørken." | 8 Og han spurgte: »Hvilken vej skal vi drage?« Han svarede: »Gennem Edoms rken!« | 8 Da sa han: "Hvilken vei skal vi dra opp?" Han svarte: "Gjennom ødemarken i Edom." |
| 9 Israels konge, Judas konge og Edoms konge drog så af sted, men da de havde tilbagelagt en strækning på syv dagsmarcher, var der ikke mere vand til hæren og til dyrene, de havde med. | 9 Så drog Israels, Judas og Edoms konger af sted. Men da de havde tilbagelagt en strækning af syv dagsrejser, var der ikke vand til hæren og dyrene, som de havde med. | 9 Så drog Israels konge av sted sammen med Judas konge og Edoms konge. De gikk omkring i sju dager langs denne veien. Men det var ikke noe vann til hæren, og heller ikke til dyrene de hadde med seg. |
| 10 Israels konge udbrød: "Ak, Herren har bestemt kaldt disse tre konger ud for at give dem i Moabs magt." | 10 Da sagde Israels konge: »Ak, at Herren har kaldt disse tre konger sammen for at overgive dem i Moabs hånd!« | 10 Kongen av Israel sa: "Å, Herren har kalt disse tre kongene sammen for å overgi dem i moabittenes hånd." |
| 11 Joshafat spurgte: "Er der ikke en af Herrens profeter her, hos hvem vi kan søge råd fra Herren?" En af Israels konges folk svarede: "Her er Elisa, Shafats søn; han var den, der hældte vand over Elias' hænder." | 11 Men Josafat sagde: »Er her ingen af Herrens profeter, ved hvem vi kan rådspørge Herren?« Da svarede en af Israels konges folk: »Jo, her er Elisa, Sjafats søn, som øste vand på Elias's hænder.« | 11 Men Josjafat sa: "Finnes det ikke en Herrens profet her, så vi kan spørre Herren om råd ved ham?" Da svarte en av tjenerne til Israels konge og sa: "Elisja, Sjafats sønn, er her. Det var han som helte vann over Elias hender." |
| 12 Joshafat sagde: "Hos ham er Herrens ord." Israels konge og Joshafat og Edoms konge gik så ned til ham. | 12 Josafat sagde: »Hos ham er Herrens ord!« Og Israels konge og Josafat og Edoms konge begav sig ned til ham. | 12 Josjafat sa: "Hos ham er Herrens ord." Så gikk Israels konge og Josjafat og Edoms konge ned til ham. |
| 13 Men Elisa sagde til Israels konge: "Hvad har du og jeg med hinanden at gøre? Gå du til din fars og mors profeter!" Men Israels konge svarede ham: "Nej, det er Herren, der har kaldt disse tre konger ud for at give dem i Moabs magt." | 13 Men Elisa sagde til Israels konge: »Hvad har jeg med dig at gøre? Gå du til din faders og moders profeter!« Israels konge svarede: »Ak nej, thi Herren har kaldt disse tre konger sammen for at give dem i Moabs hånd.« | 13 Da sa Elisja til kongen av Israel: "Hva har jeg med deg å gjøre? Gå til din fars profeter og til din mors profeter!" Men kongen av Israel sa til ham: "Nei, for Herren har kalt disse tre kongene sammen for å overgi dem i moabittenes hånd." |
| 14 Elisa svarede: "Så sandt Hærskarers Herre lever, som jeg er i tjeneste hos: Havde det ikke været for Judas konge Joshafats skyld, ville jeg ikke have ænset dig eller værdiget dig et blik. | 14 Da sagde Elisa: »Så sandt Hærskarers Herre lever, for hvis åsyn jeg står: var det ikke for kong Josafat af Judas skyld, ville jeg ikke se til dig eller værdige dig et blik! | 14 Elisja sa: "Så sant hærskarenes Herre lever, for Hans åsyn er det jeg står: Sannelig, var det ikke for at jeg har aktelse for Josjafat, kongen av Juda, ville jeg verken kaste et blikk på deg eller se på deg. |
| 15 Men hent mig nu en, der kan spille!" Mens han spillede, greb Herrens hånd Elisa, | 15 Men hent mig nu en strengespiller!« Thi når strengespilleren spillede, kom Herrens hånd over ham. | 15 Men hent nå hit en harpespiller til meg!" Da harpespilleren spilte, skjedde det: Herrens hånd kom over ham. |
| 16 og han sagde: "Dette siger Herren: Grav denne-dal fuld af grøfter, | 16 Derpå sagde han: »Så siger Herren: grav grøft ved grøft i dalen her! | 16 Han sa: "Så sier Herren: Gjør denne dalen full av grøfter! |
| 17 for dette siger Herren: I får hverken vind eller regn at se, og dog skal denne-dal fyldes med vand, så bade I og jeres hær og dyr kan drikke. | 17 Thi så siger Herren: I skal hverken mærke til blæst eller regn, men alligevel skal dalen her fyldes med vand, så at I, eders hær og eders dyr kan drikke! | 17 For så sier Herren: Dere skal ikke merke noen vind, og heller ikke regn. Likevel skal dalen bli fylt av vann, slik at dere, buskapen og dyrene deres kan få drikke. |
| 18 Men det er ikke nok i Herrens øjne; derfor vil han også give Moab i jeres magt. | 18 Dog tykkes dette Herren for lidet, han vil også give Moab i eders hånd; | 18 Selv dette er ikke nok i Herrens øyne. Han vil også overgi moabittene i deres hånd. |
| 19 I skal indtage alle befæstede byer og alle prægtige byer, fælde alle nyttige træer og tilstoppe alle kilder, og alle gode marker skal I ødelægge med sten." | 19 I skal indtage alle befæstede byer og alle betydelige byer, alle frugttræer skal t fælde, alle kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar agerjord skal I ødelægge med sten!« | 19 Dere skal slå til mot alle de befestede byene og alle de viktige byene, og dere skal hogge ned hvert godt tre, stoppe til hver kilde med vann, og hvert stykke godt land skal dere ødelegge med steiner." |
| 20 Næste morgen ved morgenofferets tid strømmede der vand ned fra Edom, og landet fyldtes med vand. | 20 Og næste morgen ved afgrødeofferets tid kom der vand fra den kant, hvor Edom ligger, så hele egnen blev fuld af vand. | 20 Morgenen etter skjedde det, da grødeofferet ble ofret. Se, da kom det plutselig vann ned Edom-veien, og landet ble fylt med vann. |
| 21 I hele Moab havde man hørt, at kongerne var rykket ud for at angribe dem, og alle fra den våbenføre alder og opefter var blevet kaldt sammen og havde taget opstilling langs grænsen. | 21 Da alle moabiterne hørte, at kongerne var draget op for at føre krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunne bære våben, opbudt, og de tog stilling ved grænsen. | 21 Da alle moabittene hørte at kongene hadde kommet opp for å stride mot dem, kalte de sammen alle dem som var over den alderen da de kunne bære våpen, og de tok stilling ved grensen. |
| 22 Tidligt om morgenen, da solen stod op over vandet, så moabitternevandet foran sig rødt som blod, | 22 Men tidligt om morgenen, da solen stod op over vandet, så moabiterne vandet foran sig rødt som blod. | 22 Så stod de tidlig opp om morgenen, og solen skinte på vannet. For moabittene så vannet på den andre siden ut som om det var rødt som blod. |
| 23 og de råbte: "Det er blod! Kongerne er kommet i indbyrdes kamp og har slået hinanden ihjel. Nu ud efter byttet, Moab!" | 23 Da råbte de: »Det er blod! Kongerne har fuldstændig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til byttet, Moab!« | 23 De sa: "Dette er blod. Kongene har sannelig grepet til sverdet og drept hverandre. Derfor, Moab, dra nå bort og ta byttet!" |
| 24 Men da de kom til Israels lejr, gik israelitterne til modstand og slog moabitterne, som tog flugten, og de trængte ind i landet og erobrede Moab. | 24 Men da de nåede Israels lejr, brød israeliterne op og slog moabiterne på flugt. Derpå rykkede de frem og huggede moabiterne ned; | 24 Da de kom til Israels leir, rykket Israel fram og slo til mot moabittene, så de flyktet bort foran dem. De drog inn i landet deres og drepte moabittene. |
| 25 Byerne rev de ned, og alle gode marker dængede de til med sten ? hver mand kastede sin sten ? alle kilder tilstoppede de, og alle nyttige træer fældede de. Til sidst stod kun Kir?Hareset tilbage, og den blev omringet af slyngekastere, der gik til angreb på den. | 25 byerne nedbrød de; på al frugtbar agerjord kastede de hver sin sten, så den blev fuld af sten; alle kildevæld tilstoppede de, og alle frugttræer fældede de. Til sidst var kun kir-hareset tilbage, og denne by omringede slyngekasterne og skød på den. | 25 Deretter ødela de byene, og hver mann kastet en stein på hvert stykke godt land og fylte det opp. De stoppet til alle vannkildene og hogde ned alle de gode trærne, helt til bare steinene i Kir-Hareset var tilbake. Men slyngekasterne omringet den og angrep den. |
| 26 Da Moabs konge så, at han ikke kunne slå angrebet tilbage, prøvede han med syv hundrede mand med dragne sværd at bryde igennem hen imod Edoms konge, men det mislykkedes. | 26 Da Moabs konge så, at han ikke kunne modstå angrebet, samlede han 700 sværdvæbnede mænd for at bryde igennem hen til kongen af Edom. men det lykkedes ikke. | 26 Da Moabs konge så at angrepet ble for sterkt for ham, tok han med seg sju hundre menn som kunne trekke sverdet, og ville bryte gjennom til Edoms konge, men de klarte det ikke. |
| 27 Da tog han sin førstefødte søn, der skulle være konge efter ham, og bragte ham som brændoffer på muren. Der kom stor vrede over Israel, og de brød op og vendte tilbage til deres land. | 27 Så tog han sin førstefødte søn, der skulle følge ham på tronen, og ofrede ham som brændoffer på muren. Da kom heftig vrede over Israel, og de brød op og vendte hjem til deres land. | 27 Da tok han sin sønn, den førstefødte, som skulle bli konge i hans sted, og han ofret ham som brennoffer på muren. Da oppstod det stor vrede mot Israel. Så forlot de ham og vendte tilbake til sitt eget land. |