Anden Kongebog 23 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sendte kongen bud, og alle Judas og Jerusalems ældste samledes hos ham. | 1 Da sendte kongen bud og lod alle Judas og Jerusalems ældste kalde sammen hos sig. | 1 Kongen sendte bud og lot dem hente til ham alle de eldste i Juda og Jerusalem. |
| 2 Han gik op i Herrens tempel, og sammen med ham gik alle judæerne og alle Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne, ja hele folket, fra den mindste til den største, og han læste hele pagtsbogen, som var fundet i Herrens tempel, for dem. | 2 Derpå gik kongen op i Herrens hus, fulgt af alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere, præsterne, profeterne og hele folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i pagtsbogen, som var fundet i Herrens hus. | 2 Kongen gikk opp til Herrens hus med hver mann fra Juda. Sammen med ham var alle som bodde i Jerusalem, prestene og profetene og hele folket, både liten og stor. Mens de hørte på, leste han opp alle ordene i Paktens bok, den som var funnet i Herrens hus. |
| 3 Og kongen stillede sig ved søjlen og sluttede pagten for Herrens ansigt: De skulle følge Herren og holde hans befalinger, formaninger og love af hele deres hjerte og af hele deres sjæl og således holde den pagts ord i hævd, som stod i denne bog. Og hele folket indgik pagten. | 3 Så tog kongen plads ved søjlen og sluttede pagt for Herrens åsyn om, at de skulle holde sig til Herren og holde hans bud, vidnesbyrd og anordninger af hele deres hjerte og hele deres sjæl, for at han kunne opfylde denne pagts ord, således som de var skrevet i denne bog. Og alt folket indgik pagten. | 3 Så stilte kongen seg ved en søyle og sluttet en pakt for Herrens åsyn om at de skulle følge Herren og holde Hans bud og Hans vitnesbyrd og Hans lover, av hele sitt hjerte og hele sin sjel, og at de skulle holde i hevd ordene i denne pakten som var skrevet ned i denne boken. Hele folket gikk inn i pakten. |
| 4 Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba'al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem på Kedro-dalens skråninger, og asken bragte han til Betel. | 4 Derpå bød kongen ypperstepræsten Hilkija og andenpræsten og dørvogterne at bringe alle de ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele himmelens hær, ud af Herrens helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på markerne ved hedron, og asken lod han bringe til Betel. | 4 Kongen befalte ypperstepresten Hilkia, prestene av andre rang og dørvokterne, at alle redskapene som var laget for Ba'al, for Asjera og for hele himmelens hærskare, skulle bæres ut av Herrens tempel. Han brente opp alt på Kedrons marker utenfor Jerusalem, og lot asken av alt føres til Betel. |
| 5 Han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at tænde offerild på offerhøjene i Judas byer og Jerusalems omegn, og dem, der tændte offerild for Ba'al, solen og månen, dyrekredsen og hele himlens hær. | 5 Og han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat, og som havde tændt offerild på højene i Judas byer og Jerusalems omegn, ligeledes dem, som havde tændt offerild for Ba'al og for solen, månen, stjernebillederne og hele himmelens hær. | 5 Så avsatte han avgudsprestene som kongene av Juda hadde innsatt til å brenne røkelse på offerhaugene i byene i Juda og på alle stedene rundt Jerusalem, også dem som brente røkelse for Ba'al, solen, månen, stjernebildene og hele himmelens hærskare. |
| 6 Han bragte Ashera-pælen ud af Herrens tempel uden for Jerusalem til Kedro-dalen, og der brændte han den og knuste den til støv, og støvet kastede han på almuens gravplads. | 6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra Herrens hus uden for Jerusalem til Kedrons dal og opbrænde der, og han lod den knuse til støv og støvet kaste hen, hvor småfolk havde deres grave. | 6 Han førte Asjera-pælen ut fra Herrens hus og ned til Kedron-bekken utenfor Jerusalem. Så brente han den ved Kedron-bekken, knuste den til aske og kastet asken av den på gravene til folkets barn. |
| 7 Helligskøgernes rum i Herrens tempel, hvor kvinderne vævede klæder til Ashera, rev han ned. | 7 Han lod mandsskøgernes kamre i Herrens hus rive ned, dem i hvilke kvinderne vævede kjortler til Asjera. | 7 Så rev han ned hyttene til dem som drev tempelutukt i Herrens hus, der kvinnene vevde tepper til Asjera. |
| 8 Han hentede alle præsterne fra Judas byer, og offerhøjene lige fra Geba til Be'ersheba, hvor de havde tændt offerild, gjorde han urene, og portofferhøjene, som lå ved kommandanten Josvas port til venstre, når man går ind ad byporten, rev han ned. | 8 Han lod alle præsterne hente fra Judas byer og vanhelligede offer: højene, hvor præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-Sjeba. Og han lod portofferhøjen rive ned, som var ved indgangen til byøversten jehosjuas port til venstre, når man går ind ad byporten. | 8 Han hentet alle prestene fra byene i Juda, og offerhaugene der prestene hadde brent røkelse, erklærte han for urene, helt fra Geba til Be'er-Sjeba. Han rev også ned offerhaugene ved portene, både den som var ved inngangen til Josvas port, fyrsten over byen, og den som var til venstre for byporten. |
| 9 Dog måtte offerhøjspræsterne ikke stige op på Herrens alter i Jerusalem; men de spiste usyret brødsammen med deres brødre. | 9 Dog fik præsterne ved højene ikke adgang til Herrens alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret brød blandt deres brødre. | 9 Men prestene for offerhaugene kom likevel ikke opp til Herrens alter i Jerusalem, men de åt usyret brød blant sine brødre. |
| 10 Han gjorde Tofet i Hinnoms søns-dal uren, så ingen længere kunne lade sin søn eller datter gå igennem ilden for Molok. | 10 Han vanhelligede ildstedet i Hinnoms søns dal, så at ingen mere kunne lade sin søn eller datter gå igennem ilden for Molok. | 10 Han erklærte også Tofet i Hinnoms barns dal for urent, for at ingen skulle la sin sønn eller sin datter gå gjennom ilden for Molok. |
| 11 Han fjernede de heste, som Judas konger havde opstillet for solen ved indgangen til Herrens tempel i nærheden af hofmanden Netan?Meleks kammer i Parvarim, og solvognene brændte han. | 11 Han fjernede de heste, Judas konger havde opstillet for solen ved indgangen til Herrens hus hen imod hofmanden Netan Me'leks kammer i Parvarim, og solens vogne lod han opbrænde. | 11 Så fikk han bort hestene som kongene i Juda hadde innviet til solen, rett ved inngangen til Herrens hus, ved det kammeret hoffmannen Natan-Melek hadde i Pavarim. Han brente også solens vogner på ilden. |
| 12 De altre, som Judas konger havde bygget på taget, Akaz' taghelligdom, og de altre, som Manasse havde bygget i de to forgårde til Herrens tempel, rev kongen ned, og han knuste dem der og kastede støvet ned I Kedro-dalen. | 12 Altrene, som Judas konger havde rejst på taget (Akaz's tagbygning), og altrene, som Manasse havde rejst i begge forgårdene til Herrens hus, lod kongen nebdryde og knuse på stedet, og støvet lod han kaste, hen i Kedrons dal. | 12 Alterne som var på taket, i det øvre kammeret til Akas, det som kongene av Juda hadde laget, og alterne som Manasse hadde laget i de to forgårdene til Herrens hus, rev kongen ned, smuldret dem, og kastet støvet av dem i Kedron-bekken. |
| 13 De offerhøje øst for Jerusalem syd for Fordærvets-bjerg, som Israels konge Salomo havde bygget for Astarte, sidoniernes ækle gud, og for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes afskyelige gud, gjorde kongen urene. | 13 Og offerhøjene østen for Jerusalem på sydsiden af fordærvelsens bjerg, som kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige gud, Kemosj, moabiternes væmmelige gud, og Milkom, ammoniternes vederstyggelige gud, vanhelligede kongen. | 13 Deretter erklærte kongen offerhaugene for urene, de som lå rett overfor Jerusalem, som var på den høyre siden av Fordervelsens berg og som kong Salomo av Israel hadde bygd for Astarte, sidoniernes avskyelige avgud, og for Kamosj, moabittenes avskyelige avgud, og for Milkom, styggedommen til Ammons barn. |
| 14 Stenstøtterne knuste han, og Ashera-pælene huggede han om, og stedet, hvor de havde stået, fyldte han med menneskeknogler. | 14 Han lod stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og pladsen fylde med menneskeknogler. | 14 Han knuste også steinstøttene i småbiter og hogg ned Asjera-pælene. Stedene der de hadde stått, fylte han igjen med menneskeknokler. |
| 15 Også alteret i Betel, offerhøjen som Jeroboam, Nebats søn, havde opført, han som forledte Israel til synd, både dette alter og offerhøjen rev Josija ned, og han knuste stenene til støv og brændte Ashera-pælen. | 15 Også alteret i Betel, den offerhøj, som Jeroboam, Nebats søn havde rejst han der forledte Israel til synd, også det alter tillige med offerhøjen lod han nedbryde; stenene lod han nedrive og knuse til støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde. | 15 Han rev også ned alteret i Betel og offerhaugen som var laget av Jeroboam, Nebats sønn, han som fikk Israel til å synde. Han rev ned både alteret og offerhaugen. Han satte fyr på offerhaugen og brente og knuste den til støv. Asjera-pælen brente han opp. |
| 16 Da han vendte sig, fik han øje på de grave, som var der på-bjerget, og han sendte nogle folk ud for at hente knoglernefra gravene. Han brændte dem på alteret, så det blev gjort urent, efter det ord fra Herren, som gudsmanden havde råbt, da han forkyndte dette. | 16 Da Josias vendte sig om og fik øje på gravene på bjerget, sendte han folk hen og lod dem tage benene ud af gravene og opbrænde dem på alteret for, at vanhellige det efter Herrens ord, som den Guds mand udråbte, da han kundgjorde disse ting, | 16 Da Josjia snudde seg og så gravene som var der på fjellet, sendte han noen for å hente knoklene ut av gravene, og de brente dem på alteret. Så erklærte han det for urent etter Herrens ord, det som Guds mann hadde ropt ut da han gjorde kjent disse ordene. |
| 17 Så sagde han: "Hvad er det for en gravsten, jeg ser der?" og byens mænd svarede: "Der er den gudsmand begravet, som kom fra Juda og forkyndte det, du nu har gjort med Betels alter." | 17 så sagde han: »Hvad er det for et gravmæle, jeg ser der?« Byens folk svarede ham: »Det er den Guds mands grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med alteret i Betel.« | 17 Så sa han: "Hvilken gravstøtte er det jeg ser?" Da sa mennene i byen til ham: "Dette er graven til den Guds mann som kom fra Juda og ropte ut alle disse gjerningene som du nå har gjort mot alteret i Betel." |
| 18 Da sagde Josija: "Lad ham være! Ingen må fjerne hans knogler." Sådan blev hans knogler skånet sammen med knoglerne af profeten fra Samaria. | 18 Da sagde han: »Lad ham ligge i ro, ingen må flytte hans ben!« Så lod de både hans og profeten fra Samarias ben fred. | 18 Han sa: "La ham hvile i fred! La ingen flytte knoklene hans!" Så lot de knoklene hans være, sammen med knoklene til profeten som var kommet fra Samaria. |
| 19 Alle de offerhøjstempler, som Israels konger havde opført i Samarias byer, så de krænkede Herren, også dem fjernede Josija, og han gjorde ganske det samme ved dem, som han havde gjort i Betel. | 19 Også alle offerhusene på højene i Samarias byer, som Israels konger havde opført for at krænke Herren, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel; | 19 Josjia tok også bort alle husene på offerhaugene i Samarias byer, dem Israels konger hadde laget for å egge Herren til vrede. Han gjorde med dem som med alt han hadde gjort i Betel. |
| 20 Og alle offerhøjspræsterne der slagtede han på altrene, og han brændte menneskeknogler på dem. Så vendte han tilbage til Jerusalem. | 20 og han lod alle højenes præster, som var der ved altrene, dræbe, og han opbrændte menneskeknogler på altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem. | 20 Alle prestene som var der på offerhaugene, drepte han på alterne. Han brente menneskeknokler på dem. Så vendte han tilbake til Jerusalem. |
| 21 Derpå befalede kongen hele folket: "Hold påske for Herren jeres Gud, sådan som den er foreskrevet i denne pagtsbog." | 21 Derefter gav kongen alt folket, den befaling: »Hold påske for Herren eders Gud, som der er foreskrevet her i pagtsbogen!« | 21 Deretter gav kongen hele folket en befaling og sa: "Hold påske for Herren deres Gud, slik det er skrevet i denne Paktens bok." |
| 22 En sådan påske havde der ikke været holdt i al den tid, der havde været konger i Juda, ikke siden den gang dommerne dømte i Israel. | 22 Thi slig en påske var ikke nogen sinde blevet holdt i Israels og Judas kongers tid, ikke siden dommerne dømte Israel; | 22 Sannelig, en slik påske hadde aldri vært holdt siden dommernes dager, de som var dommere i Israel, og heller ikke i alle de dagene det hadde vært konger i Israel og i Juda. |
| 23 Først i kong Josijas attende regeringsår blev denne påske holdt for Herren i Jerusalem. | 23 men først i kong Josias's attende regeringsår blev en sådan påske fejret for Herren i Jerusalem. | 23 Men i det attende regjeringsåret til kong Josjia ble denne påsken holdt framfor Herren i Jerusalem. |
| 24 Også dødemanerne og sandsigerne, husguderne og møgguderne og alle de ækle guder, som fandtes i Judas land og i Jerusalem, udryddede Josija for at opfylde lovens ord, som stod i den bog, præsten HiLkija havde fundet i Herrens tempel. | 24 Også dødemanerne og sandsigerne, husguderne, afgudsbillederne og alle de væmmelige guder, der var at se i Judas land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde lovens ord, der stod skrevet i den bog, præsten Hilkija havde fundet i Herrens hus. | 24 Dessuten fikk Josjia bort dem som drev med åndemaning og spiritisme, husguder og avguder, alle de avskyelige tingene som hadde vært å se i landet Juda og i Jerusalem. Dette ble gjort for å holde ordene i loven som var skrevet i den boken presten Hilkia hadde funnet i Herrens hus. |
| 25 Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses' lov, og efter ham kom der ingen som han. | 25 Der havde ikke før været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og hele sin sjæl og al sin kraft omvendte sig til Herren og fulgte hele Mose lov; og heller ikke efter ham opstod hans lige. | 25 Før ham hadde det aldri vært en konge som han, som vendte seg til Herren av hele sitt hjerte, av hele sin sjel og av all sin makt, etter hele Moseloven. Heller ikke etter ham stod det fram noen som ham. |
| 26 Men på grund af alle de krænkelser, Manasse havde tilføjet Herren, vendte Herren ikke om fra sin store, glødende vrede, som var flammet op mod Juda. | 26 Alligevel lagde Herrens mægtige vredesglød sig ikke, thi hans vrede var blusset op mod Juda over alle de krænkelser, Manasse havde tilføjet ham. | 26 Likevel vendte ikke Herren seg bort fra sin brennende og store vrede som var blitt opptent mot Juda på grunn av alle de eggende misgjerningene som Manasse hadde egget Ham med. |
| 27 Derfor sagde han: "Også Juda vil jeg fjerne fra mine øjne, sådan som jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste denne by, Jerusalem, som jeg har udvalgt, og det hus, hvor jeg har sagt, at mit navn skal være." | 27 Og Herren sagde: »Også Juda vil jeg fjerne fra mit åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte by, og det hus, om hvilket jeg har sagt: mit navn skal være der!« | 27 Herren sa: "Jeg skal også støte Juda bort fra Mitt åsyn, slik Jeg støtte Israel bort. Jeg skal kaste denne staden bort fra Meg, staden Jerusalem, som Jeg har utvalgt, og det huset som Jeg sa dette om: Mitt navn skal være der." |
| 28 Hvad der ellers er at fortælle om Josija, alt hvad han gjorde, står jo i Judas Kongers Krønike. | 28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas kongers krønike. | 28 De andre Josjias gjerninger og alt det han gjorde, er ikke det skrevet ned i krønikeboken om kongene av Juda? |
| 29 På hans tid drog egypterkongen Farao Neko op mod assyrerkongen ved Eufratfloden. Kong Josija rykkede ud imod Neko, men Neko dræbte ham ved Megiddo, så snart han så ham. | 29 I hans dage drog ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved megiddo, straks han så ham. | 29 I hans dager drog Farao Neko, Egypts konge, helt til elven Eufrat for å hjelpe Assyrias konge. Kong Josjia gikk imot ham. Men Farao Neko drepte ham straks han fikk se ham ved Megiddo. |
| 30 Josijas folk førte på en vogn hans lig fra Megiddo og bragte ham til Jerusalem, hvor de lagde ham i graven. Storbønderne tog Josijas søn Joakaz, salvede ham og gjorde ham til konge efter hans far. | 30 Og hans folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans grav. Men folket fra landet tog Joahaz, Josias's søn, og salvede og hyldede ham til bonge i hans faders sted. | 30 Tjenerne hans førte liket hans fra Megiddo til Jerusalem i en vogn, og de begrov ham i hans egen grav. Folket i landet tok Joakas, Josjias sønn, salvet ham og gjorde ham til konge i hans fars sted. |
| 31 Joakaz var treogtyve år, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Hamutal og var datter af Jirmeja fra Libna. | 31 Joahaz var tre og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede tre måneder i Jerusalem. Hans moder hed hamutal og var en datter af Jirmeja fra, Libna. | 31 Joakas var tjuetre år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i tre måneder. Hans mors navn var Hamutal, datter av Jeremia fra Libna. |
| 32 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sine fædre. | 32 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som hans fædre. | 32 Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, slik hans fedre hadde gjort. |
| 33 FaraoNeko lod ham fængsle i Ribla i Hamats land, så han ikke længere kunne regere i Jerusalem, og han pålagde landet en bod på hundrede talenter sølv og en talent guld. | 33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i hamats land og gjorde dermed ende på hans herredømme i Jerusalem og lagde en skat af hundrede talenter sølv og ti talenter guld på landet. | 33 Farao Neko satte ham i lenker i Ribla i Hamat-landet, så han ikke skulle få være konge i Jerusalem. Han påla landet en skatt på hundre talenter sølv og en talent gull. |
| 34 Så gjorde Farao Neko Josijas søn Eljakim til konge efter hans far Josija, og han ændrede hans navn til Jojakim. Men Joakaz tog han med til Egypten, hvor han døde. | 34 Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's søn, til konge i hans fader Josias's sted, og han ændrede hans navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han. | 34 Farao Neko gjorde så Eljakim, Josjias sønn, til konge i stedet for hans far Josjia, og han forandret navnet hans til Jojakim. Farao tok med seg Joakas og drog til Egypt, og han døde der. |
| 35 Jojakim betalte sølvet og guldet til Farao, men han måtte lægge skat på landet for at kunne betale det efter Faraos befaling. Han inddrev sølvet og guldet fra landets befolkning, efter hvad hver enkelt var pålignet, for at kunne betale det til Farao Neko. | 35 sølvet og guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne udrede pengeneefter Faraos befaling satte han landet i skat; efter som hver især var sat i skat, inddrev han sølvet og guldet for at give Farao neko det. | 35 Så gav Jojakim sølvet og gullet til Farao. Men han måtte også kreve skatt fra landet for å betale de pengene Farao befalte. Han krevde inn sølv og gull fra folket i landet, fra enhver etter det han var pålagt å betale, for å gi det til Farao Neko. |
| 36 Jojakim var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Hans mor hed Zebida og var datter af Pedaja fra Ruma. | 36 Jojakim var fem og tyve år gammel, da han blev konge, og han herskede elleve år i Jerusalem. Hans moder hed Zebida og var en datter af Pedaja fra Ruma. | 36 Jojakim var tjuefem år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i elleve år. Hans mors navn var Sebuda, datter av Pedaja fra Ruma. |
| 37 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sine fædre. | 37 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som hans fædre. | 37 Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, slik hans fedre hadde gjort. |