Første Tessalonikerbrev 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. | 1 Så beder vi jer i øvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at ligesom I bar lært af os, hvordan I bør vandre og tækkes Gud, som I jo allerede gør, at I da må gøre yderligere fremgang. | 1 For øvrig brødre, oppfordrer og formaner vi dere i Herren Jesus at dere stadig må ha mer framgang i dette som dere fikk overlevert fra oss, om hvordan dere skal vandre og være til behag for Gud. |
| 2 I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. | 2 I ved jo, hvilke bud vi gav jer ved Herren Jesus. | 2 Dere vet jo hvilke bud vi gav dere ved Herren Jesus. |
| 3 For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, | 3 Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres, så I afholder jer fra utugt, | 3 For dette er Guds vilje, deres helliggjørelse, at dere skal avstå fra hor, |
| 4 sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære | 4 og enhver af jer ved at vinde sig sin hustru i hellighed og ære, | 4 at hver av dere skal vite hvordan han skal vinne sin egen ektefelle i hellighet og ære, |
| 5 og ikke i sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud, | 5 ikke i begærligheds brynde som hedningerne, der ikke kender Gud, | 5 ikke i lystens lidenskap, slik som hedningefolkene, som ikke kjenner Gud, |
| 6 og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, | 6 og at ingen foruretter og udbytter sin broder i nogen sag; thi Herren straffer alt sligt, som vi allerede før har sagt og vidnet for jer. | 6 og at ingen utnytter og bedrar sin bror i noen gjerning, fordi Herren er en hevner over alle slike, som vi også sa til dere på forhånd og vitnet om for dere. |
| 7 og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed. | 7 Gud kaldte os jo ikke til urenhed, men til hellighed. | 7 For Gud kalte oss ikke til urenhet, men til helliggjørelse. |
| 8 Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd. | 8 Altså, når nogen agter dette ringe, er det ikke et menneske, han agter ringe, men Gud, han, som også giver jer sin Helligånd. | 8 Derfor, den som forkaster dette, forkaster ikke et menneske, men Gud, som også har gitt oss Sin Hellige Ånd. |
| 9 Om broderkærligheden har I ikke brug for, at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at elske hinanden, | 9 Om broderkærligheden har I ikke nødig, at man skriver til jer; thi I er selv oplært af Gud til at elske hverandre; | 9 Men om broderkjærligheten trenger dere ikke at jeg skriver til dere, for dere er selv opplært av Gud til å elske hverandre. |
| 10 og I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi formaner jer, brødre, til at gøre det endnu mere | 10 og I viser jo også kærlighed imod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi lægger jer på sinde, brødre, at gøre yderligere fremgang heri | 10 For slik elsker dere også alle brødrene som er i hele Makedonia. Men vi formaner dere innstendig, brødre, at dere må bli enda rikere på kjærlighet, |
| 11 og til at sætte en ære i at leve stilfærdigt og passe jeres egne sager og selv arbejde med jeres hænder, sådan som vi påbød jer det, | 11 og sætte en ære i at leve stille og passe jeres egne sager og arbejde med jeres hænder, således som vi pålagde jer, | 11 at dere også må sette pris på å leve et stille liv, skjøtte deres egne saker og arbeide med deres egne hender, slik vi påla dere, |
| 12 så at I lever ordentligt i jeres omgang med dem udenfor og ikke mangler noget. | 12 for at I må vandre sømmeligt over for dem, der er udenfor, og ikke trænge til hjælp af nogen. | 12 så dere kan vandre sømmelig overfor dem som er utenfor, og ikke mangle noe. |
| 13 Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. | 13 Vi vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. | 13 Men jeg vil ikke at dere skal være uvitende, brødre, om dem som har sovnet inn, så dere ikke sørger som de andre som ikke har noe håp. |
| 14 For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. | 14 Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham. | 14 For dersom vi tror at Jesus døde og stod opp igjen, så skal Gud føre dem som er sovnet inn i Jesus, sammen med Ham. |
| 15 For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. | 15 Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede. | 15 For dette sier vi til dere med et Herrens ord, at vi som lever og blir igjen til Herrens gjenkomst, skal på ingen måte komme i forveien for dem som er innsovnet. |
| 16 For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde 'i Kristus, skal opstå først. | 16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; | 16 For Herren Selv skal med et rop, med en overengels røst og med Guds basun stige ned fra himmelen. Og de døde i Kristus skal stå opp først. |
| 17 Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. | 17 derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. | 17 Deretter skal vi som lever og er igjen, bli rykket opp i skyer sammen med dem, for å møte Herren i luften. Og så skal vi alltid være med Herren. |
| 18 Trøst derfor hinanden med disse ord. | 18 Så trøst hverandre med disse ord! | 18 Derfor skal dere trøste hverandre med disse ord. |