Første Samuelsbog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I Benjamin boede en velstående mand, der hed Kish. Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af benjaminitten Afia. | 1 I Benjamin var der en mand ved navn kisj, en søn af Abiel, en søn af Zeror, en søn af Bekorat, en søn af Afia, en benjaminit, en formuende mand. | 1 Det var en mann av Benjamin, som hadde navnet Kisj, som var sønn av Abiel, sønn av Seror, sønn av Bekorat, sønn av Afiak, en benjaminitt. Han var en sterk og mektig mann. |
| 2 Han havde en søn, der hed Saul; han var en smuk ung mand. Ingen af israelitterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket. | 2 Han havde en søn ved navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt israeliterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket. | 2 Han hadde en sønn som hette Saul, som var ung og pen. Det fantes ikke noen som var penere enn ham blant Israels barn. Skuldrene hans raget høyere enn noen andre i folket. |
| 3 Sauls far Kish havde nogle æsler. Da de engang var løbet væk, sagde Kish til sin søn: "Tag en af karlene med dig og gå ud og led efter æslerne." | 3 Engang var nogle af Sauls fader Kisjs æsler blevet borte, og Kisj sagde da til sin søn Saul: »Tag en af karlene med og gå ud og søg efter æslerne!« | 3 Eslene til Kisj, Sauls far, var kommet bort. Og Kisj sa til sin sønn Saul: "Ta med deg en av tjenerne, bryt opp og gå og se etter eslene!" |
| 4 De gik så igennem Efraims-bjergland, og de gik igennem Shalisha?egnen, men fandt dem ikke. | 4 de gik så først gennem Efraims bjerge og Sjalisja egnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem sja'alimegnen, men der var de heller ikke; derpå gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke. | 4 Så gikk han gjennom Efraims fjelland og videre gjennom landet Sjalisja, men de fant dem ikke. Så gikk de gjennom Sja'alim-landet, og der var de ikke. Deretter gikk han gjennom benjaminittenes land, men de fant dem ikke. |
| 5 Så gik de igennem Sha'alim?egnen, men der var de heller ikke. Så gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke. Da de kom til Suf?egnen, sagde Saul til karlen, der var med ham: "Kom, lad os gå hjem; ellers holder min far op med at tænke på æslerne og bliver i stedet bekymret for os." | 5 Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til karlen, som var med ham: »Kom, lad os vende hjem, for at min fader ikke skal holde op med at tænke på æslerne og i stedet blive urolig for os!« | 5 Da de hadde kommet til Suf-landet, sa Saul til tjeneren som var med ham: "Kom, la oss vende tilbake, ellers må min far slutte å bekymre seg for eslene og bekymre seg for oss i stedet." |
| 6 Men han svarede: "Hør engang, i byen der bor der en gudsmand. Han er en anset mand; alt, hvad han forudsiger, indtræffer virkelig. Lad os gå derhen. Måske kan han give os besked angående vores ærinde." | 6 Men han svarede ham: »Se, i byen der bor en Guds mand, en anset mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu gå derhen, måske kan han give os besked angående det, vi går om.« | 6 Han sa til ham: "Se, i denne byen er det en Guds mann, og han holdes høyt i ære. Alt det han sier, går helt sikkert i oppfyllelse. La oss nå gå dit! Kanskje han kan vise oss hvilken vei vi bør gå." |
| 7 Saul sagde til karlen: "Ja, men hvad skal vi give manden, hvis vi går derhen? Vi har jo ikke mere brød i vores tasker og ingen gave til gudsmanden. | 7 da sagde Saul til karlen: »Ja, lad os gå derhen! Men hvad skal vi give manden? Thi vi har ikke mere brød i vore tasker, og nogen gave har vi ikke at give den Guds mand. Hvad har vi?« | 7 Så sa Saul til tjeneren sin: "Men hør, hvis vi går, hva skal vi ha med til mannen? For det er allerede slutt på brødet i sekkene våre, og vi har ingen gave å ta med til denne Guds mann. Hva har vi ellers med oss?" |
| 8 Vi har ingenting." Men karlen blev ved: "Jo, jeg har en kvart sekel sølv på mig; den vil jeg give gudsmanden, så han kan give os besked angående vores ærinde." | 8 Karlen svarede atter Saul: »Se, jeg har en kvart sekel sølv, den kan du give den Guds mand; så siger han os nok besked om det, vi går om.« | 8 Tjeneren svarte Saul igjen og sa: "Se, her i min hånd har jeg en fjerdedels sekel sølv. Jeg vil gi den til denne Guds mann, for at han skal si oss veien." |
| 9 ? Før i tiden sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: "Kom, lad os gå til seeren!" For det, man i dag kalder en profet, kaldte man før i tiden en seer. | 9 Fordum sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: »Kom, lad os gå til seeren!« Thi hvad man nu til dags kalder en profet, kaldte man fordum en seer. | 9 Før i tiden, når en mann i Israel gikk for å spørre Gud, talte han slik: "Kom, la oss gå til seeren!" For den som nå blir kalt profet, ble før i tiden kalt en seer. |
| 10 Saul sagde til karlen: "Det er et godt forslag. Kom, lad os gå derhen!" Så gik de hen til byen, hvor gudsmanden boede. | 10 Da sagde Saul til karlen: »Du har ret! Kom, lad os gå derhen!« Så gik de hen til byen, hvor den Guds mand boede. | 10 Så sa Saul til tjeneren sin: "Vel talt! Kom, la oss gå!" Så gikk de til byen hvor denne Guds mann var. |
| 11 Da de gik op ad vejen til byen, mødte de nogle piger, som var på vej ud for at hente vand, og dem spurgte de, om seeren var der. | 11 Som de nu gik ad vejen op til byen, traf de nogle unge piger, der gik ud for at øse vand, og de spurgte dem: »Er seeren her?« | 11 Da de gikk opp bakken til byen, møtte de noen unge kvinner på vei ut for å hente vann. De sa til dem: "Er seeren her?" |
| 12 De svarede: "Ja, han er lige kommet. Skynd dig! Han er kommet til byen, fordi folket i dag holder slagtoffer på offerhøjen. | 12 De svarede dem: »Ja, han er foran; han kom til byen lige nu. Folket ofrer nemlig i dag et slagtoffer på offerhøjen. | 12 Og de svarte dem og sa: "Ja, der er han, rett foran dere. Skynd dere nå, for han kom til byen i dag, fordi folket holder offerfest på høyden i dag. |
| 13 Såsnart I kommer ind i byen, vil I møde ham, inden han går op på offerhøjen til måltidet. Folk begynder nemlig ikke at spise, før han kommer, for han skal velsigne slagtofferet. Først så kan gæsterne begynde at spise. Gå bare derop, for det er nu, I kan møde ham." | 13 Når I blot går ind i byen, kan I træffe ham, før han går op på offerhøjen til måltidet; thi folket spiser ikke, før han kommer, da han skal velsigne slagtofferet; så først spiser de indbudne. Gå nu op til byen, thi netop nu kan I træffe ham!« | 13 Med det samme dere kommer inn i byen, vil dere helt sikkert finne ham før han går opp til høyden for å holde måltid. For folket vil ikke holde måltid før han kommer, for han må velsigne offeret. Etter det vil de innbudte ete. Gå derfor opp nå, for på denne tiden vil dere finne ham." |
| 14 Så fortsatte de op til byen, og da de var nået ind i den, kom Samuel gående imod dem på vej op tiL offerhøjen. | 14 De gik så op til byen; og som de gik ind igennem porten, kom Samuel gående imod dem på vej op til offerhøjen. | 14 Så gikk de opp til byen. Da de kom inn i byen, var Samuel der. Han kom ut mot dem, på vei opp til høyden. |
| 15 Dagen før Saul kom, havde Herren talt til Samuel og sagt: | 15 Herren havde dagen før Sauls komme åbnet Samuels øre og sagt: | 15 Herren hadde gitt en åpenbaring for Samuels ører dagen før Saul kom, og sagt: |
| 16 "I morgen vil jeg sende en mand fra Benjamins land til dig. Ham skal du salve til fyrste over mit folk Israel, og han skal frelse mit folk fra filistrene; for jeg har set mit folks nød, og dets klageskrig har nået mig." | 16 »I morgen ved denne tid sender jeg en mand til dig fra Benjamins land; ham skal du salve til fyrste over mit folk Israel; han skal frelse mit folk fra filisternes hånd; thi jeg har givet agt på mit folks nød, dets klageråb har nået mig!« | 16 "På denne tiden i morgen skal Jeg sende til deg en mann fra Benjamins land, og du skal salve ham til fyrste over Mitt folk Israel, så han kan frelse Mitt folk fra filisternes hånd. For Jeg har sett til Mitt folk, for ropet deres har kommet opp til Meg." |
| 17 Så snart Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: "Det er den mand, jeg talte til dig om. Han skal herske over mit folk." | 17 Og straks da Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: »Se, der er den mand, om hvem jeg sagde til dig: han skal herske over mit folk!« | 17 Da Samuel fikk se Saul, sa Herren til ham: "Se, der er han, den mannen Jeg talte til deg om. Denne skal herske over Mitt folk." |
| 18 I byporten henvendte Saul sig til Samuel og spurgte: "Kan du sige mig, hvor seerens hus ligger?" | 18 Da trådte Saul hen til Samuel midt i porten og sagde: »Vær så god at sige mig, hvor seerens hus er!« | 18 Saul gikk bort til Samuel midt i porten og sa: "Si meg, hvor er seerens hus?" |
| 19 Samuel svarede: "Det er mig, der er seeren. Gå i forvejen op på offerhøjen, så kan I spise sammen med mig i dag. I morgen vil jeg følge dig på vej, og så skal jeg give dig besked om alt, hvad der ligger dig på sinde. | 19 Samuel svarede: »Seeren det er mig; gå i forvejen op på offerhøjen; du skal spise sammen med mig i dag; i morgen skal jeg følge dig på vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit hjerte; | 19 Samuel svarte Saul og sa: "Jeg er seeren. Gå foran meg opp til høyden, for dere skal ete sammen med meg i dag. I morgen skal jeg la deg dra, og jeg skal fortelle deg alt det som ligger deg på hjertet. |
| 20 Æslerne, som løb væk for tre dage siden, skal du ikke bekymre dig om. De er fundet! Men hvem skal alt værdifuldt i Israel til høre, hvis ikke dig og hele din fars hus?" | 20 for æslerne, som for tre dage siden blev borte for dig, skal du ikke ængste dig; de et fundet. Men til hvem står alt Israels begær uden til dig og hele dit fædrenehus?« | 20 Men når det gjelder eslene dine som ble borte for tre dager siden, så skal du ikke bekymre deg for dem, for de er funnet. Og hvem tilhører alt det i Israel som er noe å ha lyst til? Er det ikke du og hele din fars hus?" |
| 21 Saul svarede: "Jamen jeg er kun benjaminit; jeg kommer fra Israels mindste stamme, og min slægt er den mest ubetydelige af alle slægter i Benjamins stamme. Hvor kan du sige sådan noget til mig?" | 21 Da svarede Saul: »Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste stamme? Og min slægt er den ringeste af alle Benjamins stammes slægter. Hvor kan du da tale således til mig?« | 21 Saul svarte med å si: "Er ikke jeg en benjaminitt, fra den minste av stammene i Israel? Og min slekt er den ringeste av alle slektene i Benjamins stammer. Hvorfor taler du da til meg på denne måten?" |
| 22 Men Samuel tog Saul og karlen med og førte dem ind i salen og gav dem plads øverst blandt gæsterne; der var omkring tredive. | 22 Men Samuel tog Saul og hans karl, førte dem til gildesalen og gav dem plads øverst blandt de indbudne der var omtrent tredive mænd. | 22 Samuel tok Saul og tjeneren hans med seg, og han førte dem med seg inn i festhallen. Der lot han dem sette seg i høysetet blant dem som var innbudt. Det var omtrent tretti personer. |
| 23 Samuel sagde til kokken: "Kom med det stykke, jeg gav dig med besked om at lægge det til side." | 23 Og Samuel sagde til kokken: »Ræk mig det stykke, jeg gav dig og sagde, du skulle lægge til side!« | 23 Samuel sa til kokken: "Kom med det stykket jeg gav deg, det jeg sa du skulle sette til side hos deg." |
| 24 Kokken tog da lårstykket, løftede det op, satte det for Saul og sagde: "Her har du det, der er lagt til side. Spis nu, for det er gemt til dig, til dette øjeblik." Den dag spiste Saul sammen med Samuel. | 24 Da tog kokken køllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde: »Se, kødet står for dig, spis! Thi til den fastsatte tid har man ventet dig, for at du kunne spise sammen med de indbudne.« Så spiste Saul sammen med Samuel den dag. | 24 Så tok kokken låret med det som var på det, og satte det foran Saul. Samuel sa: "Her er det som ble holdt tilbake. Det var satt til side for deg. Et, for det er blitt tatt vare på for deg helt til denne stund, fra den gangen jeg sa at jeg innbød folket." Så åt Saul sammen med Samuel på den dagen. |
| 25 Derpå gik de ned fra offerhøjen til byen. Oppe på taget blev der redt seng tilSaul, | 25 Derpå steg de ned fra offerhøjen fil byen, og der blev redt til Saul på taget. | 25 Da de hadde kommet ned fra høyden og inn i byen, talte Samuel med Saul oppe på hustaket. |
| 26 og han lagde sig til at sove. Da det blev lyst, råbte Samuel op til Saul på taget: "Stå op, jeg vil følge dig på vej." Så stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen. | 26 Så lagde han sig til hvile. Tidligt om morgenen, da morgenrøden brød frem, råbte Samuel til Saul oppe på taget: »Stå op, jeg vil følge dig på vej!« Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen, | 26 De stod tidlig opp, og det var omkring daggry da Samuel kalte Saul opp på hustaket og sa: "Stå opp, så jeg kan sende deg av sted." Og Saul brøt opp, og begge to gikk ut sammen, både han og Samuel. |
| 27 Da de kom til udkanten af byen, sagde Samuel til Saul: "Giv karlen besked om at gå i forvejen, og bliv her selv et øjeblik, så vil jeg kundgøre dig, hvad Gud har sagt." | 27 men da de på nedvejen var kommet til udkanten af byen, sagde Samuel til Saul: »Sig til karlen, at han skal gå i forvejen! Men bliv du stående et øjeblik, så vil jeg kundgøre dig Guds ord!« | 27 Da de var på vei ut til utkanten av byen, sa Samuel til Saul: "Si til tjeneren at han skal dra i forveien for oss" - og han gikk videre, "men du skal stå her en stund, så jeg kan få forkynne Guds ord for deg." |