Første Samuelsbog 28 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 På den tid samlede filistrene deres tropper til angreb på Israel. Akish sagde til David: "Du må være klar over, at du og dine mænd skal drage i felten sammen med mig." | 1 På den tid samlede filisterne deres hær til kamp for at angribe Israel. Da sagde Akisj til David: »Det må du vide, at du og dine mænd skal følge med mig i hæren!« | 1 Det skjedde i de dager at filisterne samlet hærstyrkene sine for å stride mot Israel. Akisj sa til David: "Du vet med sikkerhet at du må dra ut sammen med hærstyrken min, både du og dine menn." |
| 2 David svarede Akish: "Godt, du skal få at se, hvad din tjener kan udrette." "Godt," sagde Akish til David, "så gør jeg dig til min personlige livvagt i al fremtid." | 2 David svarede Akisj: »Godt, så skal du også få at se, hvad din træl kan udrette!« Da sagde Akisj til David: »Godt, så sætter jeg dig til hele tiden at vogte mit liv!« | 2 Da sa David til Akisj: "Du skal få merke hva din tjener kan gjøre." Akisj sa til David: "Da setter jeg deg til min livvakt for alle dager." |
| 3 Samuel var død, og hele Israel havde holdt ligklage over ham og havde begravet ham i hans by Rama, og Saul havde fjernet dødemanere og sandsigere i landet. | 3 Samuel var død, og hele Israel havde holdt klage over ham, og han var blevet jordet i Rama, hans by. Og Saul havde udryddet dødemanerne og besværgerne af landet. | 3 Samuel var død, og hele Israel hadde sørget over ham og begravd ham i Rama, hans egen by. De som mante fram døde, og de som drev med spiritisme, hadde Saul drevet bort fra landet. |
| 4 Da nu filistrene var samlet, drog de ud og slog lejr i Shunem; Saul samlede hele Israel, og de slog lejr ved Gilboa. | 4 Imidlertid samlede filisterne sig og kom og slog lejr i Sjunem, og Saul samlede hele Israel, og de slog lejr på gilboa. | 4 Så samlet filisterne seg og kom og slo leir ved Sjunem. Derfor samlet Saul hele Israel, og de slo leir ved Gilboa. |
| 5 Men da Saul så filistrenes hær, blev han bange, ja, rædselsslagen. | 5 Da Saul så filisternes hær, grebes han af frygt og blev såre forfærdet. | 5 Da Saul så filisternes hærstyrke, ble han redd, og hans hjerte skalv kraftig. |
| 6 Saul rådspurgte da Herren, men Herren svarede ham ikke, hverken ved drømme eller ved Urim eller ved profeter. | 6 Da rådspurgte Saul Herren; men Herren svarede ham ikke, hverken ved drømme eller ved urim eller ved profeterne. | 6 Da Saul spurte Herren om råd, svarte ikke Herren ham, verken i drømmer eller ved urim eller ved profetene. |
| 7 Derfor sagde Saul til sine folk: "Find mig en kvinde, som kan mane døde frem; så vil jeg gå hen til hende og søge svar hos hende." Hans folk svarede, at der i En?Dor var en kvinde, der kunne mane døde. | 7 Saul sagde derfor til sine folk: »Opsøg mig en kvinde, som kan mane; så vil jeg gå til hende, og rådspørge hende!« Hans folk svarede ham: »I En-Dor er Der en kvinde, som kan mane!« | 7 Da sa Saul til tjenerne sine: "Finn meg en kvinne som kan mane fram døde, så vil jeg gå til henne og spørre henne." Tjenerne hans sa til ham: "Det er en kvinne i En-Dor. Hun kan mane fram døde." |
| 8 Så gjorde Saul sig ukendelig i andre klæder. Sammen med to mænd tog han af sted, og om natten kom de til kvinden. Han sagde: "Spå mig ved en død! Den, jeg giver dig besked om, skal du hente op til mig." | 8 Da gjorde Saul sig ukendelig og tog andre klæder på og gav sig på vej, fulgt af to mænd. Da De om natten kom til kvinden, sagde han: »Spå mig ved en genfærdsånd og man mig den, jeg siger dig, frem!« | 8 Så gjorde Saul seg ukjennelig og tok på seg andre klær. Så drog han av sted, og to menn var med ham. Om natten kom de fram til kvinnen, og han sa: "Jeg ber deg, spå for meg ved å mane fram for meg den jeg nevner for deg." |
| 9 Kvinden svarede ham: "Du ved da, hvad Saul har gjort; han har udryddet dødemanere og sandsigere i landet. Hvorfor vil du lokke mig i en fælde, så du får mig slået ihjel?" | 9 Kvinden svarede ham: »Du ved jo, hvad Saul har gjort, hvorledes han har udryddet dødemanerne og besværgerne af landet. Hvorfor vil du da lægge snare for mit liv og volde min død?« | 9 Da sa kvinnen til ham: "Hør, du vet selv hva Saul har gjort, og hvordan han har drevet bort fra landet alle som maner fram døde, og dem som driver med spiritisme. Hvorfor legger du da en snare for mitt liv, så jeg må dø?" |
| 10 Men Saul svor ved Herren: "Så sandt Herren lever: Ingen straf skal ramme dig for dette!" | 10 Da tilsvor Saul hende ved Herren: »Så sandt Herren lever, skal intet lægges dig til last i denne sag!« | 10 Men Saul sverget for henne ved Herren og sa: "Så sant Herren lever, skal det ikke komme noen skyld over deg på grunn av dette." |
| 11 Så spurgte kvinden: "Hvem skal jeg hente op til dig?" Og han svarede: "Hent Samuel op til mig!" | 11 Så sagde kvinden: »Hvem skal jeg da mane dig frem?« Han svarede: »Man mig Samuel frem!« | 11 Da sa kvinnen: "Hvem skal jeg mane fram for deg?" Og han sa: "Du skal mane fram Samuel for meg." |
| 12 Da kvinden nu så Samuel, skreg hun højt og sagde til Saul: "Hvorfor har du narret mig? Du er jo Saul!" | 12 kvinden så da Samuel og udstødte et højt skrig; og kvinden sagde til Saul: »Hvorfor har du ført mig bag lyset? Du er jo Saul!« | 12 Men da kvinnen fikk se Samuel, skrek hun høyt. Kvinnen talte til Saul og sa: "Hvorfor har du sveket meg? For du er Saul!" |
| 13 Kongen sagde til hende: "Du skal ikke være bange. Hvad er det, du ser?" "Jeg ser en ånd stige op fra jorden," svarede kvinden. | 13 da sagde kongen til hende: »Frygt ikke! Men hvad ser du?« Kvinden svarede Saul: »Jeg ser en ånd stige op af jorden!« | 13 Kongen sa til henne: "Frykt ikke! Hva så du?" Kvinnen sa til Saul: "Jeg så en gud som steg opp fra jorden." |
| 14 "Hvordan ser han ud?" spurgte han hende, og hun svarede: "Det er en gammel mand, der stiger op, og han er hyllet i en kappe." Da forstod Saul, at det var Samuel, og han kastede sig til jorden. | 14 Han sagde atter til hende: »Hvorledes ser han ud?« Hun svarede: »En gammel mand stiger op, hyllet i en kappe!« Da skønnede Saul, at det var Samuel, og han kastede sig med ansigtet til jorden og bøjede sig. | 14 Da sa han til henne: "Hva slags skikkelse har han?" Hun sa: "En gammel mann kommer opp, og han er dekket med en kappe." Da skjønte Saul at det var Samuel, og han falt på kne med ansiktet mot jorden. |
| 15 Samuel sagde til Saul: "Hvorfor har du forstyrret mig og hentet mig op?" Saul svarede: "Jeg er i stor nød. Filistrene angriber mig, og Gud har forladt mig; han svarer mig ikke længere hverken ved profeter eller ved drømme. Så kaldte jeg dig frem, for at du skulle fortælle mig, hvad jeg skal gøre." | 15 Men Samuel sagde til Saul: »Hvorfor har du forstyrret min ro og kaldt mig frem?« Saul svarede: »Jeg er i stor vånde; filisterne angriber mig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeterne eller ved drømme. Derfor lod jeg dig kalde, for at du skal sige mig, hvad jeg skal gribe til.« | 15 Samuel sa til Saul: "Hvorfor har du uroet meg ved å mane meg fram?" Saul svarte: "Jeg er i stor trengsel. For filisterne går til strid mot meg, og Gud har vendt seg fra meg og svarer meg ikke mer, verken ved profeter eller ved drømmer. Derfor har jeg kalt på deg, så du kan gjøre kjent for meg hva jeg bør gjøre." |
| 16 Da sagde Samuel: "Hvorfor spørger du mig, når Herren har forladt dig og er blevet din fjende? | 16 Da sagde Samuel: »Hvorfor spørger du mig, når Herren har forladt dig og er blevet din fjende? | 16 Da sa Samuel: "Hvorfor spør du meg, når Herren har vendt seg fra deg og er blitt din fiende? |
| 17 Herren har gjort imod dig, som han forudsagde ved mig. Herren har revet kongedømmet fra dig og givet det til en anden, til David. | 17 Herren har handlet imod dig, som han kundgjorde ved mig, og Herren har revet kongedømmet ud af din hånd og givet din medbejler David det. | 17 Herren har for Sin egen skyld gjort det Han talte ved meg. For Herren har revet kongedømmet ut av din hånd og gitt det til din neste, til David. |
| 18 Du adlød ikke Herren, dengang du ikke ville fuldbyrde hans glødende vrede på amalekitterne. Derfor har Herren nu gjort dette imod dig. | 18 Eftersom du ikke adlød Herren og ikke lod hans glødende vrede ramme Amalek, så har Herren nu voldet dig dette; | 18 Fordi du ikke lød Herrens røst, og heller ikke fullførte Hans brennende vrede over Amalek, derfor har Herren gjort dette mot deg på denne dag. |
| 19 Både dig og Israel vil Herren give i filistrenes hånd. I morgen er du og dine sønner hos mig, og Israels hær vil Herren give i filistrenes hånd." | 19 Herren vil også give Israel i filisternes hånd sammen med dig! I morgen skal både du og dine sønner falde; også Israels hær vil Herren give i filisternes hånd!« | 19 Dessuten skal Herren også overgi Israel sammen med deg i filisternes hånd. I morgen skal du og dine sønner være hos meg. Herren skal også overgi Israels hærstyrke i filisternes hånd." |
| 20 Saul blev så bange over Samuels ord, at han i samme øjeblik faldt om på gulvet, så lang han var. Han havde heller ikke flere kræfter, for han havde ikke spist noget det sidste døgn. | 20 Da faldt Saul bestyrtet til jorden, så lang han var, rædselsslagen over Samuels ord; han var også ganske afkræftet, da han døgnet igennem intet havde spist. | 20 Straks falt Saul til jorden i hele sin lengde, og han ble meget redd på grunn av Samuels ord. Han hadde ingen styrke i seg, for han hadde ikke smakt mat hele dagen og hele natten. |
| 21 Da kvinden kom hen til Saul og så, hvor forfærdet han var, sagde hun til ham: "Herre, jeg har adlydt dig og sat livet på spil, da jegrettede mig efter, hvad du sagde til mig. | 21 Kvinden kom nu hen til Saul, og da hun så, at han var ude af sig selv af skræk, sagde hun til ham: »Se, din trælkvinde adlød dig; jeg satte mit liv på spil og adlød de ord, du talte til mig. | 21 Kvinnen kom bort til Saul og så at han var dypt forskrekket, og hun sa til ham: "Se, din tjenerinne har lydt din røst, og med fare for mitt eget liv har jeg hørt på de ordene du talte til meg. |
| 22 Nu skal du til gengæld adlyde din trælkvinde og lade mig sætte lidt mad frem, så du kan komme til kræfter, før du tager af sted. | 22 Så adlyd du nu også din trælkvinde; lad mig sætte et stykke brød frem for dig; spis det, for at du kan være ved kræfter, når du går bort!« | 22 Derfor skal du nå også høre på din tjenerinnes røst, og la meg sette fram et stykke brød for deg! Spis, så du kan ha styrke når du drar videre på veien." |
| 23 Da han vægrede sig og sagde, at han ikke ville have noget at spise, nødte både hans folk og kvinden ham, og han føjede dem. Han rejste sig fra jorden og satte sig på sengen. | 23 Men han værgede sig og sagde: »Jeg kan ikke spise!« Men da både hans mænd og kvinden nødte ham, gav han efter for dem, rejste sig fra jorden og satte sig på lejet. | 23 Men han avslo og sa: "Jeg vil ikke spise." Da oppfordret tjenerne ham sammen med kvinnen, og da hørte han på det de sa. Så reiste han seg opp fra jorden og satte seg på sengen. |
| 24 Kvinden havde en fedekalv i huset, den skyndte hun sig at slagte. Så æltede hun noget mel og bagte usyrede brød. | 24 Kvinden havde en fedekalv i huset, den skyndte hun sig at slagte; derpå tog hun mel, æltede det og bagte usyret brød deraf. | 24 Kvinnen hadde en gjøkalv i huset, og hun skyndte seg og slaktet den. Hun tok også mel og knadde det, og så bakte hun usyrede kaker av det. |
| 25 Da hun havde sat det frem for Saul og hans folk, spiste de. Samme nat brød de op og drog af sted. | 25 Så satte hun det frem for Saul og hans mænd; og da de havde spist, stod de op og gik bort samme nat. | 25 Så satte hun det fram for Saul og tjenerne hans, og de spiste. Deretter stod de opp og drog bort den samme natten. |