Første Samuelsbog 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Derfra drog David op og tog ophold i klippeborgene ved En?Gedi. | 1 Derpå drog David op til klippehøjderne ved En-Gedi og opholdt sig der. | 1 Deretter drog David opp derfra og bodde i festningene ved En-Gedi. |
| 2 Da Saul havde indstillet forfølgelsen af filistrene, fik han at vide, at David var i En?Gedis ørken. | 2 Da Saul kom tilbage fra forfølgelsen af filisterne, blev det meldt ham, at David var i En-Gedis ørken. | 2 Da Saul hadde vendt tilbake etter å ha fulgt etter filisterne, skjedde det at det ble fortalt ham og sagt: "Vær på vakt! David er i ødemarken ved En-Gedi." |
| 3 Saul tog da tre tusind mand, udvalgt fra hele Israel, og drog af sted for at lede efter David og hans mænd øst for Stenbukkeklipperne. | 3 Så tog Saul 3000 krigere, udsøgte af hele Israel, og drog ud for at søge efter David og hans mænd østen for stenbukke klipperne. | 3 Da tok Saul tre tusen utvalgte menn fra hele Israel og drog av sted for å lete etter David og hans menn øst for Steinbukkfjellene. |
| 4 Han kom til fårefoldene ved vejen, hvor der var en hule. Der gik Saul ind for at forrette sin nødtørft. Men inderst i hulen sad David og hans mænd. | 4 Og han kom til fårefoldene ved vejen. Der var en hule, og Saul gik derind for at tildække sine fødder. Men David og hans mænd lå inderst i hulen. | 4 Så kom han til sauekveene ved veien, hvor det var en hule. Saul gikk inn i den i sitt eget ærend. Men David og hans menn oppholdt seg i en annen gang i den samme hulen. |
| 5 Da sagde Davids mænd til ham: "Nu er den dag kommet, som Herren talte om, da han sagde til dig: Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil." David rejste sig og skar i ubemærket hed en flig af Sauls kappe; | 5 Da sagde Davids mænd til ham: »Se, nu er den dag kommet, Herren havde for øje, da han sagde til dig: se, jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre med ham, hvad du finder for godt!« | 5 Da sa Davids menn til ham: "Det er om denne dagen Herren har sagt til deg: Se, Jeg vil overgi din fiende i din hånd, så du kan gjøre med ham det som er godt i dine øyne." David stod opp og skar en flik av kappen til Saul uten at han visste det. |
| 6 men bagefter fik han samvittighedskvaler, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af, | 6 Men han svarede sine mænd: »Herren lade det være langt fra mig! Slig en gerning gør jeg ikke mod min herre, jeg lægger ikke hånd på Herrens salvede; thi Herrens salvede er han!« Og David satte sine mænd strengt i rette og tillod dem ikke at overfalde Saul. | 6 Men etterpå skjedde det at David fikk et stikk i hjertet fordi han hadde skåret i Sauls kappe. |
| 7 og han sagde til sine mænd: "Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede." | 7 Da stod David op og skar ubemærket fligen af Sauls kappe. Men bagefter slog samvittigheden David, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af. | 7 Han sa til sine menn: "Må Herren forby at jeg skulle gjøre dette mot min herre, Herrens salvede, og legge hånd på ham. Han er jo Herrens salvede." |
| 8 Og David talte strengt til sine mænd og tillod dem ikke at overfalde Saul. | 8 Da nu Saul rejste sig og forlod hulen for at drage videre, | 8 Slik holdt David tjenerne sine tilbake med disse ordene, og han lot dem ikke overfalle Saul. Og Saul kom ut av hulen og drog sin vei. |
| 9 Saul forlod hulen og drog videre. Derefter gik David ud af hulen og råbte efter Saul: "Herre, konge!" Da Saul så sig tilbage, kastede David sig til jorden | 9 stod David op bagefter, gik ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre konge!« Og da Saul så sig tilbage, kastede David sig ned med ansigtet mod jorden og bøjede sig for ham. | 9 Deretter brøt David også opp, gikk ut av hulen og ropte til Saul og sa: "Min herre konge!" Da Saul så seg tilbake, bøyde David seg med ansiktet til jorden og kastet seg ned. |
| 10 og sagde til Saul: "Hvorfor hører du på de mennesker, der siger, at David vil dig noget ondt? | 10 Og David sagde til Saul: »Hvorfor lytter du til, hvad folk siger: se, David har ondt i sinde imod dig? | 10 David sa til Saul: "Hvorfor hører du på menn som sier: Sannelig, David er ute etter å skade deg? |
| 11 I dag har du selv set, at Gud havde givet dig i min hånd inde i hulen. Man sagde da også til mig, at jeg skulle dræbe dig; men jeg viste dig barmhjertighed og sagde: 'Jeg lægger ikke hånd på min herre, for han er Herrens salvede.' | 11 I dag har du dog med egne øjne set, at Herren gav dig i min hånd inde i hulen; og dog ville jeg ikke dræbe dig, men skånede dig og sagde: jeg vil ikke lægge hånd på min herre, thi han er Herrens salvede! | 11 Se, i dag har dine egne øyne sett at Herren overgav deg i min hånd i hulen i dag, og noen sa at jeg burde drepe deg. Men jeg hadde medlidenhet med deg, og jeg sa: Jeg vil ikke legge hånd på min herre, for han er Herrens salvede. |
| 12 Se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd. Når jeg har skåret din kappeflig af og ikke slået dig ihjel, må du kunne indse, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Det | 12 Og se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd! Når jeg skar din kappeflig af og ikke dræbte dig, så indse dog, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde eller har forsyndet mig imod dig, skønt du lurer på mig for at tage mit liv. | 12 Men se, min far, se! Her har jeg fliken av kappen din i hånden! For da jeg skar fliken av kappen din, drepte jeg deg ikke. Av dette må du forstå og innse at det verken finnes noe ondt eller noen misgjerning hos meg, og jeg har ikke syndet mot deg. Likevel jager du meg for å ta mitt liv. |
| 13 Herren skal dømme os imellem! Ja, Herren vil hævne mig, men jeg løfter ikke hånden mod dig. | 13 Herren skal dømme mig og dig imellem, og Herren skal give mig hævn over dig; men min hånd skal ikke være imod dig! | 13 Må Herren dømme mellom meg og deg, og må Herren gi meg hevn over deg. Men min hånd skal ikke være løftet mot deg. |
| 14 Et gammelt mundheld siger: 'Forbrydelse kommer fra forbrydere.' Jeg løfter ikke hånden mod dig. | 14 Som det gamle ord siger: fra de gudløse kommer gudløshed! Men min hånd skal ikke være imod dig. | 14 Det er som de gamles ordspråk sier: Ugudelighet kommer fra den ugudelige. Men min hånd skal ikke være løftet mot deg. |
| 15 Hvem er det, Israels konge er rykket ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! | 15 Hvem er det, Israels konge er draget ud efter, hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! | 15 Hvem er det Israels konge har dratt ut etter? Hvem er det du forfølger? En død hund? En loppe? |
| 16 Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig." | 16 Men Herren skal være dommer og dømme mig og dig imellem; han skal se til og føre min sag og skaffe mig ret over for dig!« | 16 La derfor Herren være dommer og dømme mellom meg og deg, og Han skal se og føre min sak og frikjenne meg fra din hånd." |
| 17 Da David havde sagt alt dettetil Saul, svarede Saul: "Min søn David, er det virkelig dig, der taler? | 17 Da David havde talt disse ord til Saul, sagde Saul: »Er det din røst, min søn David?« Og Saul brast i gråd | 17 Da David var ferdig med å tale disse ordene til Saul, skjedde det at Saul sa: "Er det din røst, min sønn David?" Og Saul hevet røsten og gråt. |
| 18 Og han brast i gråd. Så sagde han til David: "Retten er på din side, ikke på min, for du har handlet godt mod mig, mens jeg har handlet ondt mod dig. | 18 Og sagde til David: »Du er retfærdigere end jeg; thi du har gjort mig godt, medens jeg har gjort dig ondt, | 18 Så sa han til David: "Du er mer rettferdig enn jeg er. For du har gjengjeldt meg med det gode, mens jeg har gjengjeldt deg med det onde. |
| 19 Du har i dag vist, at du vil mig det godt, da du ikke dræbte mig, skønt Herren havde givet mig i din magt. | 19 og du har i dag vist mig stor godhed, siden du ikkedræbte mig, da Herren gav mig i din hånd. | 19 I dag har du gjort kjent at du har gjort godt mot meg. For da Herren overgav meg i din hånd, drepte du meg ikke. |
| 20 Når man møder sin fjende, lader man ham så gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har gjort mod mig i dag! | 20 Hvem træffer vel sin fjende og lader ham gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har øvet imod mig i dag! | 20 For når en mann finner sin fiende, vil han da la ham komme seg unna med det gode? Må derfor Herren gjengjelde deg med det gode for det du har gjort mot meg i dag. |
| 21 Nu ved jeg, at du skal være konge, og at kongedømmet over Israel skal bestå under din hånd. | 21 Se, jeg ved, at du bliver konge, og at kongedømmet over Israel skal blive i din hånd; | 21 Se nå, jeg erkjenner at du sannelig skal være konge, og at Israels kongedømme skal stadfestes i din hånd. |
| 22 Sværg nu ved Herren, at du ikke vil udrydde mine efterkommere, og at du ikke vil udslette mit navn fra min fars hus." | 22 så tilsværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde mine efterkommere efter mig eller udslette mit navn af mit fædrenehus!« | 22 Derfor skal du nå sverge til meg ved Herren at du ikke skal utrydde min ætt, og at du ikke skal utslette mitt navn fra min fars hus." |
| 23 Det tilsvor David Saul, og så vendte Saul hjem, mens David og hans mænd drog op til klippeborgen. | 23 Det tilsvor David Saul, hvorefter Saul drog hjem, medens David og hans mænd gik op i klippeborgen. | 23 Så sverget David for Saul. Og Saul drog hjem, men David og hans menn drog opp til festningen. |