Første Samuelsbog 23 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 David fik at vide, at filistrene havde angrebet Ke'ila, og at de plyndrede tærskepladserne. | 1 Da fik David at vide, at filisterne belejrede ke'ila og plyndrede tærskepladserne. | 1 Så fortalte noen dette til David og sa: "Se, filisterne går i strid mot Ke'ila, og de plyndrer treskeplassene." |
| 2 Da spurgte David Herren: "Skal jeg drage hen og slå filistrene?" Herren svarede David: "Drag hen og slå filistrene og befri Ke'ila!" | 2 Og David rådspurgte Herren: »Skal jeg drage hen og slå filisterne dér?« Herren svarede David: »Drag hen og slå filisterne og Befri ke'ila!« | 2 Derfor spurte David Herren og sa: "Skal jeg dra ut og slå til mot disse filisterne?" Herren svarte David: "Slå til mot filisterne og frels Ke'ila!" |
| 3 Men Davids mænd sagde til ham: "Allerede her i Juda lever vi i frygt; hvor meget mere så ikke, hvis vi går mod filistrenes slagrækker i Ke'ila?" | 3 Men Davids mænd sagde til ham: »Se, vi lever i stadig frygt her i Juda; kan der så være tale om, at vi skal drage til Ke'ila mod filisternes slagrækker?« | 3 Men Davids menn sa til ham: "Se, vi er redde her i Juda, hvor mye mer om vi skulle dra til Ke'ila mot filisternes fylkinger?" |
| 4 Derfor spurgte David Herren endnu en gang, og Herren svarede ham: "Drag til Ke'ila, for jeg giver filistrene i din hånd." | 4 Da rådspurgte David på ny Herren, og Herren svarede ham: »Drag ned til Ke'ila, thi jeg giver filisterne i din hånd!« | 4 Da spurte David Herren om råd enda en gang. Herren svarte ham og sa: "Bryt opp, dra ned til Ke'ila! For jeg vil overgi filisterne i din hånd." |
| 5 David og hans mænd drog så til Ke'ila og angreb filistrene. Han bortførte deres kvæg og tilføjede dem et stort nederlag. Sådan frelste David Ke'ilas indbyggere. | 5 David og hans mænd drog da til Ke'ila, angreb filisterne, bortførte deres kvæg og tilføjede dem et stort nederlag. Således befriede David Ke'ilas indbyggere. | 5 David og hans menn drog til Ke'ila og stred mot filisterne. De slo dem ned i et mektig slag og tok fra dem buskapen deres. Slik frelste David dem som bodde i Ke'ila. |
| 6 Dengang Akimeleks søn Ebjatar flygtede til David i Ke'ila, havde han en efod med derop. | 6 Dengang ebjatar, Ahimeleks søn, flygtede til David - han drog med David ned til Ke'ila -, havde han efoden med. | 6 Da Abjatar, Akimeleks sønn, flyktet til David i Ke'ila, skjedde det at han hadde efoden med seg i hånden. |
| 7 Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han: "Gud har givet ham i hænderne på mig. Han har lukket sig selv inde i en by med port og slå." | 7 Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han: »Gud har givet ham i min hånd! Thi han lukkede sig selv inde, da han gik ind i en by med porte og slåer.« | 7 Saul ble fortalt at David hadde dratt til Ke'ila. Så sa Saul: "Gud har overgitt ham i min hånd, for han har stengt seg selv inne ved å gå inn i en by med både porter og bommer." |
| 8 Så opbød Saul hele folket til krig for at drage til Ke'ila og indeslutte David og hans mænd. | 8 Derfor stævnede Saul hele folket sammen for at drage ned til Ke'ila og omringe David og hans mænd. | 8 Da kalte Saul hele hæren sammen til strid, for å dra ned til Ke'ila og beleire David og hans menn. |
| 9 Da David fik at vide, at Saul havde ondt i sinde imod ham, sagde han til præsten Ebjatar: "Tag efoden frem!" | 9 Da David hørte, at Saul pønsede på ondt imod ham, sagde han til præsten ebjatar: »Bring efoden hid!« | 9 Men David forstod at Saul hadde planlagt noe ondt mot ham, så han sa til presten Abjatar: "Kom hit med efoden!" |
| 10 Og David sagde: "Herre, Israels Gud, din tjener har netop hørt, at Saul har i sinde at komme til Ke'ila og ødelægge byen på grund af mig. | 10 Derpå sagde David: »Herre, Israels Gud! Din tjener har hørt, at Saul har i sinde at gå mod Ke'ila og ødelægge byen for min skyld. | 10 Så sa David: "Herre, Israels Gud, din tjener har sannelig hørt at Saul prøver å komme til Ke'ila for å ødelegge byen for min skyld. |
| 11 Vil Ke'ilas borgere udlevere mig til ham? Kommer Saul hertil, sådan som din tjener har hørt? Herre, Israels Gud, giv din tjener et svar!" Herren svarede: "Han kommer dertil." | 11 Vil folkene i Ke'ila overgive mig i Sauls hånd? Vil Saul drage herned, som din tjener har hørt? Herre, Israels Gud, kundgør din tjener det!« Herren svarede: »Ja, han vil!« | 11 Vil mennene i Ke'ila overgi meg i hans hånd? Vil Saul komme hit ned, slik din tjener har hørt? Herre, Israels Gud, jeg ber Deg, gjør det kjent for Din tjener!" Og Herren sa: "Han kommer ned." |
| 12 David spurgte så: "Vil Ke'ilas borgere udlevere mig og mine mænd til Saul?" og Herren svarede: "Ja, de vil." | 12 Så spurgte David: »Vil folkene i Ke'ila overgive mig og mine mænd til Saul?« Herren svarede: »Ja, de vil!« | 12 Da sa David: "Vil mennene i Ke'ila overgi meg og mine menn i Sauls hånd?" Og Herren sa: "De vil overgi deg til ham." |
| 13 Så brød David op sammen med sine mænd; de var omkring seks hundrede. De forlod Ke'ila og drog fra sted til sted. Da Saul fik at vide, at David var undsluppet fra Ke'ila, opgav han sit togt. | 13 Da brød David op med sine mænd, henved 600 i tal, og de drog bort fra Ke'ila og flakkede om fra sted til sted. Men da Saul fik at vide, at David var sluppet bort fra Ke'ila, opgav han sit togt. | 13 Da brøt David opp sammen med sine folk, rundt seks hundre menn, og de drog bort fra Ke'ila og gikk omkring der de kunne komme fram. Så ble det fortalt til Saul at David hadde flyktet fra Ke'ila. Derfor lot han være å dra ut. |
| 14 David tog nu ophold i klippeborgene i ørkenen; han opholdt sig i-bjergene i Zifs ørken. Saul efterstræbte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans hånd. | 14 Nu opholdt David sig i ørkenen på klippehøjderne og i bjergene i Zifs ørken. Og Saul efterstræbte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans hånd. | 14 David holdt seg i festningene i ødemarken, og han ble værende i fjellene i Sif-ødemarken. Saul lette etter ham hver dag, men Gud overgav ham ikke i hans hånd. |
| 15 David var bange, fordi Saul var rykket ud og stræbte ham efter livet. Mens David var i Horesh i Zifs ørken, | 15 Og David så, at Saul var draget ud for at stå ham efter livet. Medens David var i Horesj i Zifs ørken, | 15 Da innså David at Saul hadde kommet ut for å ta livet av ham. David var i en skog i Sif-ødemarken. |
| 16 tog Sauls søn Jonatan af sted til David iHoresh. Han fik ham til at hente nyt mod hos Gud | 16 begav Sauls søn Jonatan sig til David i Horesj og styrkede hans kraft i Gud, | 16 Sauls sønn, Jonatan, drog da ut, og han gikk til David i skogen og oppmuntret ham i Gud. |
| 17 og sagde til ham: "Du skal ikke være bange, for min far Sauls hånd kan ikke nå dig. Du bliver konge over Israel; jeg bliver nummer to efter dig, og det ved min far Saul godt." | 17 idet han sagde til ham: »frygt ikke! Min fader Sauls arm skal ikke nå dig. Du bliver konge over Israel og jeg den næste efter dig; det ved min fader Saul også!« | 17 Han sa til ham: "Frykt ikke, for min far Saul skal ikke finne deg. Du skal bli konge over Israel, og jeg skal være nest etter deg. Også min far Saul vet det." |
| 18 Så sluttede de to pagt for Herrens ansigt. David blev i Horesh, mens Jonatan vendte hjem. | 18 Derpå indgik de to en pagt for Herrens åsyn, og David blev i Horesj, medens Jonatan drog hjem. | 18 Så sluttet de to en pakt for Herrens åsyn. David holdt seg i skogene, og Jonatan drog tilbake til sitt eget hus. |
| 19 Men nogle zifitter kom op til Saul i Gibea og sagde: "Er du klar over, at David holder sig skjult hos os i klippeborgene omkring Horesh i Gibeat?ha?Hakila syd for Jeshimon? | 19 Men nogle Zifiter gik op til Saul i Gibea og sagde: »David holder sig skjult hos os på klippehøjderne ved Horesj i Gibeat-hakila sønden For Jesjimon. | 19 Så kom sifittene opp til Saul i Gibea og sa: "Er det ikke slik at David gjemmer seg hos oss i festningene i skogen, ved Hakila-høyden, som er sør for Jesjimon? |
| 20 Hvis det er dit ønske at drage derned, konge, så gør det! Vi skal nok sørge for at udlevere ham til dig." | 20 Så kom nu herned, konge, som du længe har ønsket; det skal da være vor sag at overgive ham til kongen!« | 20 Derfor, konge, skal du nå komme ned, slik det er hele din sjels lyst å komme ned. Det skal være vårt ansvar å overgi ham i kongens hånd." |
| 21 Saul svarede: "Herren velsigne jer, fordi I har medynk med mig. | 21 Saul svarede: »Herren velsigne eder, fordi l har medfølelse med mig! | 21 Saul sa: "Velsignet være dere av Herren, for dere har medlidenhet med meg. |
| 22 Gå nu, og træf de videre forberedelser. Find ud af, hvor han er nået hen på sin hastige færd, for man har fortalt mig, at han er meget snedig. | 22 Gå nu hen og pas fremdeles på og opspor, hvor han kommer hen på sin ilsomme færd; thi man har sagt mig, at han er meget snu. | 22 Gå nå og finn ut med sikkerhet hvordan det er, og se hvor gjemmestedet hans er, og hvem som har sett ham der. For det er blitt meg fortalt at han er meget listig. |
| 23 Find ud af alle skjulestederne, hvor han gemmer sig, og kom så tilbage til mig med sikre oplysninger; så skal jeg følge med jer. Hvis han overhovedet er i landet, skal jeg nok få ham opsporet blandt alle Judas slægter." | 23 Opspor alle de skjulesteder, hvor han gemmer sig, og vend tilbage til mig med pålidelig underretning; så vil jeg følge med eder, og hvis han er i landet, skal jeg opsøge ham iblandt alle Judas tusinder!« | 23 Se derfor etter og få vite om alle de bortgjemte stedene hvor han skjuler seg. Kom så tilbake til meg med sikker beskjed, så vil jeg dra med dere. Da skal det skje: Om han er i landet, vil jeg lete etter ham blant alle Judas tusener." |
| 24 Så tog de af sted til Zif forud for Saul. David og hans mænd var i Maons ørken i Araba?lavningen syd for Jeshimon. | 24 Da brød de op og drog forud for Saul til Zif. Men David var dengang med sine mænd i maons ørken i lavningen sønden for Jesjimon. | 24 Så brøt de opp og gikk til Sif i forveien for Saul. Men David og hans menn var i Maon-ødemarken, på sletten sør for Jesjimon. |
| 25 Saul og hans mænd drog ud for at lede efter ham; men det fik David at vide, og derfor trak han sig ned til klippen og tog ophold i Maons ørken. Det hørte Saul, og han forfulgte David ind i Maons ørken. | 25 Så drog Saul og hans mænd ud for at opsøge ham, og da David kom under vejr dermed, drog han ned til den klippe, som ligger i maons ørken; men da det kom Saul for øre, fulgte han efter David i Maons ørken. | 25 Da Saul og hans menn drog ut for å lete etter ham, ble dette fortalt til David. Derfor drog han ned til klippen og ble i Maon-ødemarken. Da Saul hørte det, forfulgte han David i Maon-ødemarken. |
| 26 Saul gik på den ene side af-bjerget, David og hans mænd på den anden, og David satte farten op for at slippe væk fra Saul. Men da Saul og hans mænd var ved at omringe og gribe David og hans mænd, | 26 Saul gik med sine mænd på den ene side af bjerget, medens David med sine mænd var på den anden, og David fik travlt med at slippe bort fra Saul. Men som Saul og hans mænd var ved at omringe og gribe David og hans mænd, | 26 Så gikk Saul på den ene siden av fjellet, og David og hans menn på den andre siden av fjellet. David hadde det travelt med å komme seg bort fra Saul, for Saul og hans menn holdt på å omringe David og hans menn for å ta dem til fange. |
| 27 kom der bud til Saul: "Skynd dig at komme, for filistrene har gjort indfald i landet." | 27 kom der et sendebud og sagde til Saul: »Skynd dig og kom! Filisterne har gjort indfald i landet!« | 27 Men et sendebud kom til Saul og sa: "Skynd deg og kom, for filisterne har rykket inn i landet." |
| 28 Saul indstillede da forfølgelsen af David og gik mod filistrene. Derfor kalder man dette sted Sela?ha?Maklekot. | 28 Saul opgav da at forfølge David og drog mod filisterne. Derfor kalder man det sted Malekots klippe. | 28 Derfor vendte Saul tilbake fra jakten etter David, og han drog ut mot filisterne. Derfor kalte de stedet Skille-klippen. |