Første Samuelsbog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 David kom til præsten Akimelek i Nob. Akimelek blev forfærdet over at se David og spurgte ham: "Hvorfor kommer du alene? Hvorfor har du ikke nogen med dig?" | 1 David kom derpå til præsten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom ængstelig David i møde og sagde til ham: »Hvorfor er du alene og har ingen med dig?« | 1 David kom til Nob, til presten Akimelek. Akimelek ble redd da han møtte David, og han sa til ham: "Hvorfor er du alene, hvorfor er det ingen sammen med deg?" |
| 2 David svarede præsten Akimelek: "Kongen har pålagt mig et ærinde, og han sagde til mig, at ingen måtte vide noget om det ærinde, han pålagde mig og sendte mig ud i. Folkene har jeg sat stævne på det og det sted. | 2 David svarede præsten Ahimelek: »Kongen overdrog mig et ærinde og sagde til mig: Ingen må vide noget om det ærinde, jeg sender dig ud i og overdrager dig! Derfor har jeg sat folkene stævne på et aftalt sted. | 2 Da sa David til presten Akimelek: "Kongen har befalt meg å utføre et spesielt ærend, og han har sagt til meg: La ikke noen få vite noe om det ærendet jeg sender deg i, eller hva jeg har befalt deg. Jeg har satt mine unge menn stevne på det og det stedet. |
| 3 Men sig mig, hvad har du hos dig? Giv mig fem brød, eller hvad du nu har." | 3 Men hvis du har fem brød ved hånden, så giv mig dem, eller hvad du har!« | 3 Og nå, hva har du for hånden? Gi meg fem brød i hånden, eller hva ellers som måtte finnes." |
| 4 Præsten svarede David: "Jeg har ikke noget almindeligt brød, kun helligt brød. Men har dine folk nu også holdt sig fra kvinder? | 4 Præsten svarede David: »Jeg har intet almindeligt brød ved hånden, kun helligt brød; folkene har da vel holdt sig fra kvinder?« | 4 Presten svarte David og sa: "Jeg har ikke noe vanlig brød for hånden. Det finnes bare hellig brød, hvis bare de unge mennene har holdt seg borte fra kvinner." |
| 5 David svarede præsten: "Hidtil har vi været udelukket fra kvinder, hver gang jeg drog ud, så folkenes kroppe var helligede; det var endda kun dagligdags ærinder. Hvor meget mere må de så ikke være helligede i dag?" | 5 David svarede præsten: »Ja visselig, vi har været afskåret fra omgang med kvinder i flere dage. Da jeg drog ud, var folkenes legemer rene, skønt det var en dagligdags rejse; hvor meget mere må de da i dag være rene på legemet!« | 5 Da svarte David presten og sa til ham: "Sannelig, vi har holdt oss unna alle kvinnene både i går og dagen før, helt siden jeg drog ut. Karene til de unge mennene er hellige, og brødet er vanlig brød, selv om det ble innviet i karene i dag." |
| 6 Så gav præsten ham det hellige brød. Der var nemlig ikke andet brød end de skuebrød, som bliver fjernet derfra, hvor de ligger foran Herrens ansigt. Når de bliver fjernet, lægger man frisk brød frem. | 6 Præsten gav ham da det hellige brød; thi der var ikke andet brød der end skuebrødene, som tages bort fra deres plads for Herrens åsyn, samtidig med at der lægges frisk brød i stedet. | 6 Så gav presten ham hellig brød. For det var ikke noe annet brød der enn skuebrødet, som var tatt bort fra stedet foran Herrens åsyn, for at det skulle legges fram varmt brød i stedet for det gamle, samme dag som det ble tatt bort. |
| 7 En af Sauls mænd var netop den dag lukket inde der for Herrens ansigt. Han hed Do'eg og var edomit, anfører for Sauls hyrder. | 7 Men den dag var en mand af Sauls folk lukket inde der for Herrens åsyn, en edomit ved navn doeg, den øverste af Sauls hyrder. | 7 Det var en mann av Sauls tjenere som var der den dagen, og han ble holdt igjen framfor Herrens åsyn. Navnet hans var Doeg, en edomitt, lederen for hyrdene til Saul. |
| 8 David sagde til Akimelek: "Har du ikke et spyd eller et sværd til rådighed? Jeg har hverken mit sværd eller andre våben med mig, fordi det hastede med kongens ærinde." | 8 David spurgte derpå Ahimelek: »Har du ikke et spyd eller et sværd ved hånden her? Thi hverken mit sværd eller mine andre våben fik jeg med, da kongens ærinde havde hast.« | 8 David sa til Akimelek: "Har du ikke et spyd eller et sverd for hånden her? For verken sverdet eller våpnene mine har jeg tatt med meg, for kongens ærend har hast." |
| 9 Præsten svarede: "Filisteren Goliats sværd ham, du dræbte i Terebint-dalen ? ligger bag efoden indhyllet i en kappe. Vil du have det, kan du få det; her er ikke noget andet." David svarede: "Der er intet sværd som det; giv mig det!" | 9 præsten svarede: »Det sværd, som tilhørte filisteren Goliat, ham, som du dræbte i terebintedalen, er her, hyllet i en kappe bag efoden. Vil du have det, så tag det! Thi her er intet andet!« Da sagde David: »Dets lige findes ikke; giv mig det!« | 9 Da sa presten: "Sverdet til filisteren Goliat, han som du drepte i Terebinte-dalen, er her. Det er pakket inn i et klede bak efoden. Hvis du vil ha det, så ta det. For her finnes det ikke noe annet enn det." David sa: "Det er ikke noe som kan måle seg med det. Gi det til meg!" |
| 10 Samme dag brød David op, og på flugten fra Saul kom han til Akish, kongen i Gat. | 10 Derpå brød David op og flygtede samme dag for Saul, og han kom til kong Akisj af Gat. | 10 Så brøt David opp og flyktet fra Saul samme dag. Han drog til Akisj, kongen i Gat. |
| 11 Akishs folk sagde til ham: "Det er jo David, landets konge! Det var om ham, de dansende kvinder sang: Saul har dræbt sine tusinder, men David sine titusinder." | 11 Men Akisj's folk sagde til ham: »Er det ikke David, landets konge, er det ikke ham, om hvem man sang under dans: Saul slog sine tusinder, men David sine titusinder!« | 11 Akisjs tjenere sa til ham: "Er ikke dette David, kongen i landet? Var det ikke ham de sang om for hverandre i dansen, med disse ordene: Saul har drept sine tusener, men David sine titusener?" |
| 12 Disse ord gjorde indtryk på David, og han blev meget bange for Akish, kongen i Gat. | 12 Disse ord gav David agt på,og han grebes af stor frygt for kong Akisj af Gat; | 12 David tok disse ordene til sitt hjerte, og han ble veldig redd for Akisj, kongen i Gat. |
| 13 Derfor spillede han vanvittig for øjnene af dem; han teede sig som afsindig mellem dem, hamrede på portfløjene og savlede ned i sit skæg. | 13 derfor lod han afsindig overfor dem og rasede imellem hænderne på dem, idet han trommede på portfløjene og lod sit spyt flyde ned i skægget. | 13 Derfor forandret han adferd overfor dem, og han lot som han var gal mens han var hos dem. Han klorte på dørene til porten, og han siklet i skjegget. |
| 14 Da sagde Akish til sine folk: "I kan da se, at manden er gal. Hvorfor kommer I med ham til mig? | 14 Da sagde Akisj til sine folk: »I kan da se, at manden er gal; hvorfor bringer I ham til mig? | 14 Da sa Akisj til tjenerne sine: "Sannelig, dere ser at mannen er fra forstanden. Hvorfor har dere tatt ham med til meg? |
| 15 Har jeg ikke gale mennesker nok, siden I kommer med ham der, så han lader sin galskab gå ud over mig? Skal jeg have sådan en i huset?" | 15 Har jeg ikke gale mennesker nok, siden I bringer mig ham til at plage mig med sin galskab? Skal han komme i mit hus?« | 15 Har jeg bruk for gale menn, siden dere har tatt med denne mannen for å utfolde sin galskap hos meg? Skal en slik få komme inn i mitt hus?" |