Første Mosebog 50 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Josef kastede sig grædende ned over sin far og kyssede ham. | 1 Da kastede Josef sig over sin faders ansigt, græd og kyssede ham; | 1 Da bøyde Josef seg over sin fars ansikt, og han gråt over ham og kysset ham. |
| 2 Derefter gav Josef ordre til lægerne i hans tjeneste om at balsamere hans far, og lægerne balsamerede Israel. | 2 og Josef befalede de lægekyndige blandt sine tjenere at balsamere hans fader, og lægerne balsamerede Israel. | 2 Josef bød tjenerne sine, de som var leger, å balsamere hans far. Så balsamerte legene Israel. |
| 3 Det tog fyrre dage, for så lang tid tager balsameringen, og egypterne græd over ham i halvfjerds dage. | 3 Dermed gik fyrretyve dage, thi så lang tid tager balsameringen: og ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve dage. | 3 Førti dager gikk med til det, for så lang tid går med til dem som skal balsameres. Egypterne gråt over ham i sytti dager. |
| 4 Da grædedagene var til ende, bad Josef Faraos hoffolk om at vise ham den velvilje at sige til Farao fra ham: | 4 Da grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos husfolk: »Hvis I har godhed for mig, så sig på mine vegne til Farao: | 4 Da sørgedagene hans var over, talte Josef til Faraos husfolk og sa: "Hvis jeg nå har funnet nåde for deres øyne, så tal når Farao hører på, og si: |
| 5 "Min far tog mig i ed på, at når han var død, skulle jeg begrave ham i den grav i Kana'an, som han havde gravet til sig der. Lad mig derfor drage op og begrave min far; så vil jeg vende tilbage." | 5 Min fader tog mig i ed, idet han sagde: når jeg er død, så jord mig i den grav, jeg lod mig grave i Kana'ans land! Lad mig derfor drage op og jorde min fader og så vende tilbage hertil!« | 5 Min far fikk meg til å sverge, og han sa: "Se, jeg skal snart dø. I graven jeg fikk gravd for meg selv i Kanaans land, der skal du begrave meg." Jeg ber deg, la meg derfor dra opp for å begrave min far, så vil jeg komme tilbake." |
| 6 Farao svarede: "Drag op og begrav din far, sådan som han tog dig i ed." | 6 Da sagde Farao: »Drag kun op og jord din fader, som han har ladet dig sværge.« | 6 Farao sa: "Dra opp og begrav din far, slik han fikk deg til å sverge." |
| 7 Josef drog så op for at begrave sin far, ledsaget af alle Faraos hoffolk, hans hus' ældste og alle Egyptens ældste. | 7 Så drog Josef op for at jorde sin fader, og med ham drog alle Faraos tjenere, de ypperste i hans hus og de ypperste i Ægypten, | 7 Så drog Josef opp for å begrave sin far. Sammen med ham drog alle tjenerne til Farao, de eldste i hans hus og alle de eldste i landet Egypt, |
| 8 Også hele Josefs hus og hans brødre og hans fars hus drog med. Kun deres familier, deres far og deres køer lod de blive i landet Goshen. | 8 hele Josefs hus og hans brødre og hans faders hus, kun deres kvinder og børn, småkvæg og hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen; | 8 sammen med hele Josefs hus, hans brødre og hans fars hus. Bare de små barna, småfeet og storfeet deres lot de bli igjen i landet Gosen. |
| 9 Han var også ledsaget af vogne og heste, så det blev et meget stort følge. | 9 og med ham fulgte både stridsvogne og ryttere, så det blev en overmåde stor karavane. | 9 Sammen med ham drog både vogner og hestfolk, og de var et meget stort reisefølge. |
| 10 Da de kom til Goren?ha?Atad vest for Jordan, holdt de der en stor og anselig klagefest. I syv dage holdt han sorg over sin far. | 10 Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der en overmåde stor og højtidelig dødeklage, og han fejrede sørgefest for sin fader i syv dage. | 10 Så kom de til Goren-Ha'atad, som er på den andre siden av Jordan, og der holdt de en stor og verdig dødsklage. Han holdt sørgehøytid i sju dager over sin far. |
| 11 Da landets kana'anæiske indbyggere så sorgen i Goren?ha?Atad, sagde de: "Egypterne holder en anselig sørgefest." Derfor kalder man stedet Abel?Misrajim. Det ligger vest for Jordan. | 11 Men da landets indbyggere, Kana'anæerne, så denne sørgefest i Gorenhåtad, sagde de: »Ægypterne holder en højtidelig sørgefest.« Derfor gav man det navnet Abel mizrajim; det ligger hinsides Jordan. | 11 Da de som bodde i landet, kanaaneerne, så sørgehøytiden ved Goren-Ha'atad, sa de: "Det er en meget dyp sorg som har rammet egypterne." Derfor kalte de stedet med navnet Abel-Misrajim, som ligger på andre siden av Jordan. |
| 12 Israels sønner gjorde, som han havde befalet dem. | 12 Og hans sønner gjorde, som han havde pålagt dem; | 12 Så gjorde hans sønner slik han hadde befalt dem å gjøre med ham. |
| 13 De førte ham til Kana'an og begravede ham i hulen på Makpelas mark, den mark øst for Mamre, som Abraham havde købttil gravplads af hittitten Efron. | 13 hans sønner førte ham til Kana'ans land og jordede ham i hulen på makpelas mark, den mark, som Abraham havde købt til gravsted af hetiten Efron over for Mamre. | 13 Hans sønner førte ham til Kanaans land og begravde ham i hulen på Makpela-jordet, utenfor Mamre, stedet Abraham kjøpte sammen med jordstykket fra hetitten Efron, for å ha en eiendom til gravsted. |
| 14 Da Josef havde begravet sin far, vendte han tilbage til Egypten sammen med sine brødre og alle dem, der havde ledsaget ham til hans fars begravelse. | 14 Efter at have jordet sin fader vendte Josef tilbage til Ægypten med sine brødre og alle dem, der var draget op med ham til hans faders jordefærd. | 14 Etter at han hadde begravd sin far, vendte Josef tilbake til Egypt, både han, hans brødre og alle som hadde dratt opp med ham for å begrave hans far. |
| 15 Da Josefs brødre så, at deres far var død, sagde de: "Hvad nu, hvis Josef vil stræbe os efter livet og gengælde os alt det onde, vi har gjort mod ham?" | 15 Da Josefs brødre så, at deres fader var død, sagde de: »Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!« | 15 Da Josefs brødre så at deres far var død, sa de: "Kanskje Josef vil hate oss og til fulle gjengjelde alt det onde vi gjorde mot ham." |
| 16 De sendte så den besked til Josef: "Din far befalede os før sin død | 16 Derfor sendte de bud til Josef og sagde: »Din fader pålagde os før sin død | 16 Så sendte de bud til Josef og sa: "Før din far døde, bød han og sa: |
| 17 at sige sådan til dig: 'Tilgiv dog dine brødre deres overtrædelse og synd; de handlede ondt mod dig.' Så tilgiv nu den synd, din fars Guds tjenere har begået." Josef græd over deres ord til ham. | 17 at sige til Josef: tilgiv dog dine brødres brøde og synd, thi de har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din faders Guds tjenere deres brøde!« Da græd Josef over deres ord til ham. | 17 Så skal dere si til Josef: Jeg ber deg, tilgi dine brødres overtredelse og deres synd. For de gjorde ondt mot deg. Nå ber vi at du skal tilgi overtredelsen som er gjort av tjenerne til din fars Gud." Josef gråt da de talte til ham. |
| 18 Hans brødre gik til ham, faldt ned for ham og sagde: "Vi vil være dine trælle." | 18 Siden kom hans brødre selv og faldt ham til fode og sagde: »Se, vi vil være dine trælle!« | 18 Så kom også hans brødre og falt ned for hans ansikt, og de sa: "Se, vi er dine tjenere." |
| 19 Men Josef svarede dem: "Frygt ikke! Er jeg i Guds sted? | 19 Da sagde Josef til dem: »Frygt ikke, er jeg vel i Guds sted? | 19 Josef sa til dem: "Frykt ikke, for er vel jeg i Guds sted? |
| 20 I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det,der nu er sket: holde mange mennesker i live. | 20 I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange folk i live; | 20 Men dere, dere tenkte ut ondt mot meg. Men Gud har tenkt det til det gode, for å gjøre det som det er i dag, og å berge livet til mange mennesker. |
| 21 Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier." Og han trøstede dem og talte kærligt til dem. | 21 frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders kvinder og børn!« Således trøstede han dem og satte mod i dem. | 21 Derfor skal dere ikke frykte. Jeg skal sørge for dere og deres barn." Og han trøstet dem og talte vennlig til dem. |
| 22 Josef og hans fars hus blev boende i Egypten. Josef levede i 110 år. | 22 Josef blev nu i Ægypten, både han og hans faders hus, og Josef blev 110 år gammel. | 22 Så bodde Josef i Egypt, han og hans fars hus. Josef levde i hundre og ti år. |
| 23 Josef oplevede at se Efraims børnebørn. Også Manasses søn Makirs børn blev født på Josefs knæ. | 23 Josef så børn i tredje led af Efraim; også børn af Manasses søn Makir fødtes på Josefs knæ. | 23 Josef så Efraims barn helt til tredje ledd. Barna til Makir, Manasses sønn, ble også oppfostret på Josefs knær. |
| 24 Josef sagde til sine brødre: "Jeg skal snart dø. Men Gud vil tage sig af jer og føre jer op fra dette land til det land, han lovede Abraham, Isak og Jakob." | 24 Derpå sagde Josef til sine brødre: »Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra landet her til det land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob.« | 24 Josef sa til sine brødre: "Jeg skal dø. Men Gud skal sannelig se til dere og føre dere opp fra dette landet, til det landet Han tilsverget Abraham, Isak og Jakob." |
| 25 Og Josef tog Israels sønner i ed: "Når Gud tager sig af jer, skal I bringe mine ben med op herfra." | 25 Og Josef tog Israels sønner i ed og sagde: »Når Gud ser til eder, skal I føre mine ben bort herfra!« | 25 Så fikk Josef Israels barn til å sverge og sa: "Gud skal sannelig se til dere, og dere skal føre mine bein opp herfra." |
| 26 Så døde Josef 110 år gammel. Han blev balsameret og lagt i kiste i Egypten. | 26 Josef døde 110 år gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i kiste i Ægypten. | 26 Så døde Josef, og han var hundre og ti år gammel. De balsamerte ham, og han ble lagt i en kiste i Egypt. |