Første Mosebog 35 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Gud sagde til Jakob: "Drag op til Betel, slå dig ned der, og byg et alter for den Gud, der viste sig for dig, da du var på flugt for din bror Esau. | 1 Derpå sagde Gud til Jakob: »Drag op til Betel og bliv der og byg der et alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din broder Esau!« | 1 Da sa Gud til Jakob: "Bryt opp, dra opp til Betel og slå deg ned der! Der skal du bygge et alter for Gud, Han som viste Seg for deg da du flyktet fra din bror Esaus åsyn." |
| 2 Så sagde Jakob til sin familie og til alle sine folk: "Fjern de fremmede guder, I har hos jer, rens jer, og skift tøj. | 2 Jakob sagde da til sit hus og alle sine folk: »Skaf de fremmede guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift klæder, | 2 Jakob sa til husfolket sitt og til alle som var med ham: "Få bort de fremmede gudene som er blant dere, rens dere og skift klær! |
| 3 Lad os drage op til Betel; der vil jeg bygge et alter for den Gud, som hørte min bøn, dengang jeg var i nød, og som var med mig på min rejse." | 3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et alter for Gud, der bønhørte mig i min trængselstid og var med mig på den vej, jeg vandrede!« | 3 La oss så bryte opp og dra opp til Betel! Der vil jeg lage et alter for Gud, Han som svarte meg på min trengsels dag, og som har vært med meg på den veien jeg har gått." |
| 4 De gav Jakob alle de fremmede guder, de havde hos sig, og de ringe, de havde i ørerne. Han gravede det hele ned under egen ved Sikem, | 4 De gav så Jakob alle de fremmede guder, de førte med sig, og alle de ringe, de havde i ørene, og han gravede dem ned under egen ved Sikem. | 4 Så gav de Jakob alle de fremmede gudene de hadde hos seg, og ringene de hadde i ørene sine. Jakob gjemte alt dette under terebinte-treet ved Sikem. |
| 5 og så brød de op. Men en gudsrædsel kom over de omkringliggende byer, så ingen forfulgte Jakobs sønner. | 5 Derpå brød de op; og en Guds rædsel kom over alle byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs sønner. | 5 Så drog de av sted, og det skjedde at frykt fra Gud kom over byene som lå omkring dem, og de forfulgte ikke Jakobs sønner. |
| 6 Jakob kom til Luz i Kana'an, det samme som Betel, sammen med alle sine folk. | 6 Og Jakob kom med alle sine folk til Luz i Kana'ans land, det er Betel; | 6 Så kom Jakob til Lus, det er Betel, som ligger i Kanaans land, han og hele folket som var med ham. |
| 7 Dér byggede han etalter og kaldte stedet El?Betel, for dér havde Gud åbenbaret sig for ham, da han var på flugt for sin bror. | 7 og han byggede et alter der og kaldte stedet: betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin broder. | 7 Han bygde et alter der og kalte stedet El-Betel, for der åpenbarte Gud Seg for ham da han flyktet fra sin brors åsyn. |
| 8 Rebekkas amme Debora døde, og hun blev begravet under egen neden for Betel; derfor kaldte han den Grædeegen. | 8 Så døde Rebakkas amme debora, og hun blev jordet neden for Betel under egen; derfor kaldte han den grædeegen. | 8 Debora, Rebekkas amme, døde, og hun ble begravet nedenfor Betel, under terebinte-treet. Det ble kalt med navnet Allon-Bakut. |
| 9 Gud viste sig igen for Jakob, efter at han var kommet hjem fra Paddan?Aram. Han velsignede ham | 9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham; | 9 Da Jakob kom fra Mesopotamia, viste Gud Seg for ham igjen, og Han velsignet ham. |
| 10 og sagde til ham: "Dit navn er Jakob; men nu skal du ikke længere hedde Jakob. Dit navn skal være Israel." Og han gav ham navnet Israel. | 10 og Gud sagde til ham: »Dit navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit navn!« Og han gav ham navnet Israel. | 10 Gud sa til ham: "Ditt navn er Jakob. Ditt navn skal ikke lenger kalles Jakob, men nå skal Israel være ditt navn." Så kalte Han ham Israel. |
| 11 Han sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige. Bliv frugtbar og talrig! Et folk, ja, en mængde folkeslag skal nedstamme fra dig, og konger skal fremstå af dit eget kød og blod. | 11 Derpå sagde Gud til ham: »Jeg er Gud den almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et folk,ja folk i hobetal skal nedstamme fra dig, og konger skal udgå af din lænd; | 11 Gud sa til ham: "Jeg er Gud Den Allmektige. Vær fruktbar og bli mange! Et folk og en skare av folkeslag skal stamme fra deg, og konger skal utgå fra ditt liv. |
| 12 Det land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig og dine efterkommere." | 12 det land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit afkom efter dig giver jeg landet!« | 12 Landet Jeg gav til Abraham og Isak, det gir Jeg deg. Og til dine etterkommere gir Jeg dette landet." |
| 13 Så steg Gud op fra ham, dér hvor han havde talt med ham. | 13 Derpå for Gud op fra ham på det sted, hvor han havde talet med ham; | 13 Så for Gud opp fra ham på det stedet hvor Han hadde talt med ham. |
| 14 Jakob rejste en støtte, en stenstøtte, på det sted, hvor Gud havde talt med ham, og han udgød drikoffer på den og hældte olie over den. | 14 og Jakob rejste en støtte på det sted, hvor han havde talet med ham, en stenstøtte, og hældte et drikofer over den og udgød olie på den. | 14 Jakob satte opp en minnestøtte på det stedet hvor Han hadde talt med ham, en minnestøtte av stein. Han øste ut drikkoffer på den, og han helte olje over den. |
| 15 Og stedet, hvor Gud havde talt med ham, kaldte Jakob Betel. | 15 Og Jakob kaldte det sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel. | 15 Stedet der Gud talte med ham, kalte Jakob med navnet Betel. |
| 16 De brød op fra Betel. Da de endnu var et stykke vej fra Efrat, skulle Rakel føde, og det blev en hård fødsel. | 16 Derpå brød de op fra Betel, da de endnu var et stykke vej fra Efrat, skulle Rakel føde, og hendes fødselsveer var hårde. | 16 Så drog de bort fra Betel. Da de bare var et lite stykke fra Efrat, skulle Rakel føde, og hun hadde en hard fødsel. |
| 17 Da fødslen var på sit højeste, sagde jordemoderen til hende: "Du skal ikke være bange. Også denne gang får du en søn." | 17 Midt under hendes hårde fødselsveer sagde jordemoderen til hende: »Frygt ikke, thi også denne gang får du en søn!« | 17 Det skjedde under den harde fødselen at jordmoren sa til henne: "Frykt ikke, også denne gangen får du en sønn." |
| 18 Lige før Rakel udåndede - for det kostede hende livet ? gav hun ham navnet Ben-Oni; men hans far kaldte ham Benjamin. | 18 Men da hun droges med døden thi det kostede hende livet gav hun ham navnet ben'oni; men faderen kaldte ham Benjamin«. | 18 Det skjedde idet sjelen hennes forlot henne - for hun døde - at hun kalte ham med navnet Benoni. Men hans far kalte ham Benjamin. |
| 19 Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Efrat, det samme som Betlehem. | 19 Så døde Rakel og blev jordet på vejen til Efrat, det er Betlehem; | 19 Så døde Rakel og ble begravet på veien til Efrat, det er Betlehem. |
| 20 Jakob rejste en stenstøtte på hendes grav. Det er Rakels gravstøtte, som står der den dag i dag. | 20 og Jakob rejste en stenstøtte på hendes grav; det er Rakels gravstøtte, som står endnu den dag i dag. | 20 Jakob reiste en minnestøtte på graven hennes, og den er minnestøtten på Rakels grav til denne dag. |
| 21 Israel brød op og slog sit telt op på den anden side af Migdal-Eder. | 21 Derpå brød Israel op og opslog sit telt hinsides Migdal-Eder. | 21 Så drog Israel videre og slo opp teltet sitt bortenfor Migdal-Eder. |
| 22 Mens Israel boede der på egnen, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha. Det fik Israel at vide. | 22 Men medens Israel boede i den egn, gik Ruben hen og lå hos sin faders medhustru Bilha; og det kom Israel for øre. Jakobs sønner var tolv i tal; | 22 Mens Israel bodde i det landet, skjedde det at Ruben gikk og lå med Bilha, sin fars medhustru. Og Israel fikk høre om det.Jakobs sønner var tolv i tallet: |
| 23 Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon. | 23 Leas sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon; | 23 Leas sønner var Ruben, Jakobs førstefødte, og Simeon, Levi, Juda, Jissakar og Sebulon. |
| 24 Rakels sønner var: Josef og Benjamin. | 24 Rakels sønner: Josef og Benjamin; | 24 Rakels sønner var Josef og Benjamin. |
| 25 Rakels trælkvinde Bilhas sønner var: Dan og Naftali. | 25 Rakels trælkvinde Bilhas sønner: Dan og Naftali; | 25 Sønnene til Bilha, Rakels tjenestepike, var Dan og Naftali. |
| 26 Leas trælkvinde Zilpas sønner var: Gad og Asher. Det var de sønner, Jakob fik i Paddan-Aram. | 26 Leas trælkvinde Zilpas sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs sønner, der fødtes ham i Paddan Aram. | 26 Sønnene til Silpa, Leas tjenestepike, var Gad og Asjer. Dette var Jakobs sønner, som ble født ham i Mesopotamia. |
| 27 Jakob kom til sin far Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det samme som Hebron, hvor Abraham og Isak havde boet som fremmede. | 27 Og Jakob kom til sin fader Isak i Mamre i kirjat arba, det er hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede. | 27 Så kom Jakob til sin far Isak i Mamre, eller Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak hadde bodd. |
| 28 Isak levede 180 år. | 28 Isaks leveår var 180; | 28 Isaks levedager var nå hundre og åtti år. |
| 29 Så døde han og gik til sin slægt, gammel og mæt af dage. Hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham. | 29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin slægt, gammel og mæt af dage. Og hans sønner Esau og Jakob jordede ham. | 29 Så utåndet Isak og døde, og han ble forenet med sitt folk, gammel og mett av dager. Hans sønner Esau og Jakob begravde ham. |