Første Mosebog 28 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da kaldte Isak Jakob til sig; Og han tog afsked med ham og gav ham den befaling: "Du må ikke gifte dig med en kana'anæisk kvinde. | 1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: »Du må ikke tage dig en hustru blandt Kana'ans døtre. | 1 Så kalte Isak på Jakob og velsignet ham. Han bød ham og sa til ham: "Du skal ikke ta deg en hustru blant Kanaans døtre. |
| 2 Tag af sted til din morfar Betuels hus i Paddan-Aram, og gift dig med en af din morbror Labans døtre. | 2 Drag til Paddan-Aram, til din morfader Betuels hus, og tag dig der en af din morbroder Labans døtre til hustru! | 2 Bryt opp, dra til Mesopotamia, til din morfar Betuels hus, og ta deg en hustru derfra, blant døtrene til din morbror Laban. |
| 3 Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og talrig, så du bliver til en mængde folkeslag. | 3 Gud den almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt afkom, så du bliver til stammer i hobetal. | 3 Må Gud Den Allmektige velsigne deg! Må Han gjøre deg fruktbar og tallrik, så du blir en samling av folkeslag. |
| 4 Måtte han give både dig og dine efterkommere Abrahams velsignelse, så du kan få det land i besiddelse, som Gud gav Abraham, og hvor du nu bor som fremmed." | 4 Han give dig og dit afkom med dig Abrahams velsignelse, så du får din udlændigheds land i eje, det,Gud skænkede Abraham!« | 4 Må Han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og dine etterkommere sammen med deg, så du kan arve landet der du bor som fremmed, som Gud gav til Abraham." |
| 5 Så sendte Isak Jakob af sted, og han drog til Paddan?Aram til aramæeren Laban, der var søn af Betuel og bror til Jakobs og Esaus mor Rebekka. | 5 så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til aramæeren Laban, Betuels søn, som var broder til Rebakka, Jakobs og Esaus moder. | 5 Så sendte Isak Jakob av sted, og han drog til Mesopotamia, til Laban, sønn av arameeren Betuel og bror til Rebekka, Jakobs og Esaus mor. |
| 6 Esau så, at Isak havde taget afsked med Jakob og sendt ham til Paddam-Aram for at finde sig en kone dér, og at han ved afskeden havde forbudt ham at gifte sig med en kana'anæisk kvinde, | 6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en hustru blandt Kana'ans døtre, | 6 Esau så at Isak hadde velsignet Jakob og sendt ham til Mesopotamia for å hente seg en hustru derfra. Da han velsignet ham, bød han ham og sa: "Du skal ikke ta deg en hustru blant Kanaans døtre." |
| 7 og at Jakob i lydighed mod sin far og mor var taget af sted til Paddan-Aram. | 7 og at Jakob havde adlydt sin fader og moder og var draget til Paddan-Aram. | 7 Jakob hadde lydt sin far og sin mor, og hadde reist til Mesopotamia. |
| 8 Esau forstod, at hans far Isak ikke brød sig om de kana'anæiske kvinder; | 8 Da skønnede Esau, at Kana'aos døtre vakte hans fader Isaks mishag, | 8 Også Esau så at hans far Isak ikke likte Kanaans døtre. |
| 9 han gik derfor til Ismael, og ved siden af de koner, han havde i forvejen, tog han Mahalat til kone; hun var datter af Abrahams søn Ismael og søster til Nebajot. | 9 og han gik til Ismael og tog mahalat, en datter af Abrahams søn Ismael og søster til nebajot, til hustru ved siden af sine andre hustruer. | 9 Derfor drog Esau til Ismael og tok Mahalat, som var datter av Abrahams sønn Ismael, og søster av Nebajot, til sin hustru, i tillegg til de hustruene han hadde fra før. |
| 10 Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. | 10 Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til. | 10 Jakob drog fra Be'er-Sjeba og gikk mot Karan. |
| 11 Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. | 11 På sin vandring kom han til det hellige sted og overnattede der, da solen var gået ned; og han tog en af stenene på stedet og brugte den som hovedgærde og lagde sig til, hvile der. | 11 Han kom til et sted og ble der over natten, for solen var gått ned. En av steinene på stedet tok han og la under hodet, og så la han seg til å sove på dette stedet. |
| 12 I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen. | 12 Da drømte han, og se, på jorden stod en stige, hvis top nåede til himmelen, og se, Guds engle steg op og ned ad den; | 12 Da drømte han, og se, en stige var satt opp på jorden, og toppen av den nådde helt opp til himmelen. Guds engler steg opp og steg ned på den. |
| 13 Med ét stod Herren foran ham og sagde: "Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere. | 13 og Herren stod foran ham og sagde: »Jeg er Herren, din fader Abrahams og Isaks Gud! det land, du hviler på, giver jeg dig og dit afkom; | 13 Og se, Herren stod over den og sa: "Jeg er Herren, din far Abrahams Gud og Isaks Gud. Landet der du ligger, skal Jeg gi til deg og dine etterkommere. |
| 14 Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. | 14 dit afkom skal blive som jordensstøv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd; og i dig og i din sæd skal alle jordens slægter velsignes; | 14 Dine etterkommere skal bli som støvet på jorden. Du skal utbre deg til vest og øst, til nord og sør. Og i deg og i din ætt skal alle slekter på jorden bli velsignet. |
| 15 Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig." | 15 se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!« | 15 Se, Jeg er med deg og skal bevare deg overalt hvor du går, og Jeg skal føre deg tilbake til dette landet. For Jeg skal ikke forlate deg før Jeg har gjort det Jeg har sagt deg." |
| 16 Da Jakob vågnede, sagde han: "Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!" | 16 Da Jakob vågnede af sin søvn, sagde han: »Sandelig, Herren er på dette sted, og jeg vidste det ikke!« | 16 Da våknet Jakob av søvnen og sa: "Sannelig, Herren er på dette stedet, og jeg visste det ikke." |
| 17 Og han blev grebet af frygt og sagde: "Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!" | 17 Og han blev angst og sagde: »Hvor forfærdeligt er dog dette sted! Visselig, her er Guds hus, her er himmelens port!« | 17 Så ble han redd og sa: "Hvor fryktinngytende dette stedet er! Dette kan ikke være noe annet enn Guds hus, og her er himmelens port." |
| 18 Om morgenen tog Jakob den sten, han havde stillet som hovedgærde, rejste den som stenstøtte og hældte olie over den. | 18 Tidligt næste morgen tog Jakob den sten, han havde brugt som hovedgærde rejste den som en stenstøtte og gød olie over den. | 18 Tidlig neste morgen stod Jakob opp. Han tok den steinen han hadde hatt under hodet, satte den opp som en minnestøtte og helte olje over steinens hode. |
| 19 Han gav stedet navnet Betel. Tidligere hed byen Luz. | 19 Og han kaldte dette sted Betel; før hed byen Luz. | 19 Han kalte dette stedet med navnet Betel. Men tidligere hadde navnet på byen vært Lus. |
| 20 Så aflagde Jakob et løfte: "Hvis Gud er med mig og bevarer mig på denne rejse og giver mig føde og klæder, | 20 Derpå gjorde Jakob følgende løfte: »Hvis Gud er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, | 20 Så avla Jakob et løfte og sa: "Hvis Gud vil være med meg og bevare meg på denne veien jeg går, og Han vil gi meg brød å spise og klær å ha på meg, |
| 21 og hvis jeg vender tilbage til min fars hus i god behold, så skal Herren være min Gud; | 21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min faders hus, så skal Herren være min Gud, | 21 så jeg kommer tilbake til min fars hus i fred, da skal Herren være min Gud. |
| 22 stenen her, som jeg har rejst som stenstøtte, skal være Guds hus, og alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende af." | 22 og denne sten, som jeg har rejst som en støtte, skal være Guds hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende!« | 22 Denne steinen som jeg har satt opp som en minnestøtte, skal være Guds hus. Og av alt det Du gir meg, skal jeg sannelig gi Deg tiende." |