Første Mosebog 27 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Isak var blevet gammel og hans øjne så svage, at han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: "Min søn!" Og han svarede: "Ja, far." | 1 Da Isak var blevet gammel og hans syn sløvet, så han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: »Min søn!« Han svarede: »Her er jeg!« | 1 Da Isak var blitt gammel, og øynene hans var så sløve at han ikke kunne se, skjedde det: Han kalte til seg sin eldste sønn Esau og sa til ham: "Min sønn." Og han svarte: "Her er jeg." |
| 2 Han sagde: "Jeg er gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø. | 2 Da sagde han: »Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad dag døden kommer. | 2 Så sa han: "Se, jeg er gammel. Jeg kjenner ikke min dødsdag. |
| 3 Tag nu dine våben, dit pilekogger og din bue, og gå ud på steppen, og jag noget vildt til mig. | 3 Tag derfor dine jagtredskaber, dit pilekogger og din bue og gå ud på marken og skyd mig et stykke vildt; | 3 Ta nå våpnene dine, pilekoggeret ditt og buen din, og gå ut på marken og skyt noe vilt til meg! |
| 4 Lav så min livret til mig, og bring mig den; jeg vil spise den, så jeg kan velsigne dig, før jeg dør." | 4 lav mig en lækker ret mad efter min smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!« | 4 Lag så et velsmakende måltid for meg, slik jeg liker det. Kom hit til meg med det, så jeg kan spise, og for at min sjel kan få velsigne deg før jeg dør." |
| 5 Rebekka hørte Isak tale med sin søn Esau, og da Esau var gået ud på steppen for at jage noget vildt til sin far, | 5 Men Rebakka havde lyttet, medens Isak talte til sin søn Esau, og da, Esau var gået ud på marken for at skyde et stykke vildt til sin fader, | 5 Rebekka lyttet da Isak snakket med sin sønn Esau. Esau gikk så ut på marken for å skyte noe vilt og komme med det. |
| 6 sagde hun til sin søn Jakob: "Jeg har lige hørt din far sige til din bror Esau: | 6 sagde hun til sin yngste søn Jakob: »Se, jeg hørte din fader sige til din broder Esau: | 6 Da talte Rebekka til sin sønn Jakob og sa: "Se, jeg hørte din far snakke med din bror Esau og si: |
| 7 "Skaf noget vildt, og lav en ret til mig; den vil jeg spise, så jeg kan velsigne dig for Herrens ansigt, før jeg dør. | 7 Hent mig et stykke vildt og lav mig en lækker ret mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for Herrens åsyn før min død. | 7 Kom med noe vilt til meg og lag et velsmakende måltid for meg, så jeg kan spise det og velsigne deg for Herrens åsyn før jeg dør. |
| 8 Hør nu, hvad jeg giver dig besked om, min søn! | 8 Adlyd mig nu, min søn, og gør, hvad jeg pålægger dig: | 8 Derfor, min sønn, lyd nå min røst i det jeg befaler deg. |
| 9 gå ud til småkvæget, og hent to fine gedekid til mig; så vil jeg lave din fars livret af dem. | 9 Gå ud til hjorden og hent mig to gode gedekid; så laver jeg af dem en lækker ret mad til din fader efter hans smag; | 9 Gå nå til småfeet og ta to fine kje til meg derfra, så skal jeg lage et velsmakende måltid for din far av dem, slik han liker det. |
| 10 Den skal du bringe din far, så han kan spise og velsigne dig, før han dør." | 10 bring så den ind til din fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin død!« | 10 Så skal du ta det med til din far, så han kan spise det, og for at han skal velsigne deg før sin død." |
| 11 Jakob sagde til sin mor Rebekka: "Jamen min bror Esau er jo lodden, og jeg er glat. | 11 Men Jakob sagde til sin moder Rebakka: »Se, min broder Esau er håret, jeg derimod glat; | 11 Jakob sa til sin mor Rebekka: "Se, min bror Esau er en hårete mann, og jeg en mann med glatt hud. |
| 12 Tænk nu, hvis min far føler på mig! Han vil anse mig for en bedrager, og så bringer jeg en forbandelse over mig i stedet for en velsignelse." | 12 sæt nu, at min fader føler på mig, så står jeg for ham som en bedrager og henter mig en forbandelse og ingen velsignelse!« | 12 Kanskje min far vil kjenne på meg, og da vil jeg vise meg som en bedrager. Da kommer jeg til å føre en forbannelse over meg selv, og ikke en velsignelse." |
| 13 Hans mor svarede ham: "Den forbandelse tager jeg på mig, min søn. Gør nu, som jeg siger, og gå ud og hent det til mig." | 13 Men hans moder svarede: »Den forbandelse tager jeg på mig, min søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!« | 13 Men hans mor sa til ham: "La din forbannelse komme over meg, min sønn! Bare lyd meg i det jeg sier og gå og hent kjeene til meg!" |
| 14 Så gik han ud efter dem og bragte dem til sin mor, og hun lavede hans fars livret. | 14 Så gik han hen og hentede dem og bragte sin moder dem, og hun tillavede en lækker ret mad efter hans faders smag. | 14 Da gikk han og hentet dem og tok dem med til sin mor. Hans mor laget et velsmakende måltid, slik hans far likte det. |
| 15 Derpå tog Rebekka sin ældste søn Esaus festklæder frem, som hun havde hos sig, og gav sin yngste søn Jakob dem på. | 15 Derpå tog Rebakka sin ældste søn Esaus festklæder, som hun havde hos sig i huset, og gav sin yngste søn Jakob dem på; | 15 Så tok Rebekka de fineste klærne til sin sønn Esau, som hun hadde hos seg i huset, og kledde dem på sin yngste sønn Jakob. |
| 16 Skindene fra gedekiddene lagde hun om hans arme og hans glatte hals. | 16 skindene af gedekiddene lagde hun om hans hænder og om det glatte på hans hals, | 16 Skinnene fra kjeene la hun om hendene hans og rundt den glatte delen av halsen. |
| 17 Så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, hun havde lavet. | 17 og så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, som hun havde tillavet. | 17 Deretter la hun den velsmakende maten og brødet som hun hadde laget i stand, i hendene på sin sønn Jakob. |
| 18 Han gik ind til sin far og sagde: "Far!" Han sagde: "Ja, hvem er du, min søn?" | 18 Så bragte han det ind til sin fader og sagde: »Fader!« Han svarede: »Ja! hvem er du, min søn?« | 18 Så gikk han til sin far og sa: "Min far." Og han sa: "Her er jeg. Hvem er du, min sønn?" |
| 19 Jakob svarede sin far: "Jeg er Esau, din førstefødte. Jeg har gjort, som du sagde til mig. Sæt dig nu op, og spis af min vildtret, så du kan velsigne mig." | 19 Da svarede Jakob sin fader: »Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!« | 19 Jakob sa til sin far: "Jeg er Esau, din førstefødte. Jeg har gjort som du sa til meg. Jeg ber deg, sett deg opp og spis av viltet, så din sjel kan velsigne meg." |
| 20 Isak spurgte sin søn: "Hvordan kunne du så hurtigt få ram på noget, min søn?" Han svarede: "Det var, fordi Herren din Gud lod det lykkes for mig." | 20 Men Isak sagde til sin søn: »Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min søn?« Han svarede: »Jo, Herren din Gud sendte mig det i møde!« | 20 Men Isak sa til sin sønn: "Hvordan kan det ha seg at du har funnet noe så raskt, min sønn?" Han sa: "Fordi Herren din Gud sendte det til meg." |
| 21 Så sagde Isak til Jakob: "Kom herhen, min søn, så jeg kan føle på dig, om du virkelig er min søn Esau eller ej." | 21 Men Isak sagde til Jakob: »Kom hen til mig, min søn, så jeg kan føle på dig, om du er min søn Esau eller ej!« | 21 Da sa Isak til Jakob: "Jeg ber deg, kom nærmere, så jeg kan få kjenne på deg, min sønn, om du virkelig er min sønn Esau eller ikke." |
| 22 Jakob gik hen til sin far Isak, som følte på ham og sagde: "Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus;" | 22 Da trådte Jakob hen til sin fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: »Røsten er Jakobs, men hænderne Esaus!« | 22 Så gikk Jakob bort til sin far Isak, og han kjente på ham og sa: "Røsten er Jakobs, men hendene er Esaus." |
| 23 han genkendte ham ikke, fordi hans hænder var lodne som hans bror Esaus, og han velsignede ham. | 23 Og han kendte ham ikke, fordi hans hænder var hårede som hans broder Esaus. Så velsignede han ham. | 23 Han kjente ham ikke igjen, fordi hendene hans var hårete som hans bror Esaus hender. Så velsignet han ham. |
| 24 "Er du virkelig min søn Esau?" spurgte han, og han svarede: "Ja, jeg er." | 24 Og han sagde: »Du er altså virkelig min søn Esau?« Han svarede: »Ja, jeg er!« | 24 Og han sa: "Er du virkelig min sønn Esau?" Han sa: "Ja, det er jeg." |
| 25 Så sagde han: "Sæt maden frem for mig, så kan spise af min søns vildtret og velsigne dig." Så satte Jakob det frem for ham, og han spiste. Han bragte ham vin, og han drak den. | 25 Da sagde han: »Bring mig det, at jeg kan spise af min søns vildt, for at min sjæl kan velsigne dig!« Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham vin, og han drak. | 25 Han sa: "Kom hit til meg med det, så skal jeg spise av viltet til min sønn, så min sjel kan velsigne deg." Så gikk han bort til ham med det, og han spiste. Han gav ham også vin, og han drakk. |
| 26 Derpå sagde hans far Isak til ham: "Kom herhen, og kys mig, min søn." | 26 Derpå sagde hans fader Isak til ham: »Kom hen til mig og kys mig, min søn!« | 26 Da sa hans far Isak til ham: "Kom nå hit og kyss meg, min sønn!" |
| 27 Han gik hen og kyssede ham, og da Isak lugtede til hans klæder, velsignede han ham og sagde: "Se, lugten af min søn er som lugten af en mark, Herren har velsignet. | 27 Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han duften af hans klæder. Så velsignede han ham og sagde: »Se, duften af min søn er som duften af en mark, Herren har velsignet! | 27 Han kom bort og kysset ham. Da kjente han lukten av klærne hans, og velsignet ham og sa: "Sannelig, duften av min sønn er som duften av en mark Herren har velsignet. |
| 28 Gud give dig himlens dug og jordens frugtbarhed, korn og vin i overflod. | 28 Gud give dig af himmelens væde og jordens fedme, korn og most i overflod! | 28 Må Gud derfor gi deg av duggen fra himmelen, av den frodige jord, og overflod av korn og most! |
| 29 Folkeslag skal trælle for dig, folk skal kastesig ned for dig; du skal være hersker over dine brødre, din mors sønner skal kaste sig ned for dig. Forbandet være de, der forbander dig, og velsignet være de, der velsigner dig." | 29 Måtte folkeslag tjene dig og folkefærd bøje sigtil jorden for dig! Bliv hersker over dine brødre, og din moders sønner bøje sig til jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!« | 29 Folkeslag skal tjene deg, og folkestammer falle på kne for deg. Vær herre over dine brødre, og la din mors sønner falle på kne for deg! Forbannet være de som forbanner deg, og velsignet være de som velsigner deg!" |
| 30 Da Isak var færdig med velsignelsen, og da Jakob netop havde forladt sin far, kom hans bror Esau hjem fra jagten. | 30 Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin fader Isak, vendte hans broder Esau hjem fra jagten; | 30 Så snart Isak var ferdig med å velsigne Jakob, og Jakob så vidt hadde kommet seg ut fra sin far Isak, skjedde det: Hans bror Esau kom tilbake fra jakten. |
| 31 Han Lavede også en ret og bragte den til sin far og sagde til ham: "Vil du ikke sætte dig op og spise af din søns vildtret, så du kan velsigne mig?" | 31 også han lavede en lækker ret mad, bragte den til sin fader og sagde: »Vil min fader sætte sig op og spise af sin søns vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!« | 31 Han hadde også laget et velsmakende måltid og tatt det med til sin far, og han sa til sin far: "Vil ikke min far sette seg opp og spise av viltet til sin sønn, så din sjel kan velsigne meg." |
| 32 Isak spurgte: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte søn." | 32 så sagde hans fader Isak: »Hvem er du?« Og han svarede: »Jeg er Esau, din førstefødte!« | 32 Hans far Isak sa til ham: "Hvem er du?" Og han sa: "Jeg er din sønn, din førstefødte, Esau." |
| 33 Da blev Isak ude af sig selv af forfærdelse og udbrød: "Hvem var det så, der bragte mig det vildt, han havde jaget? Før du kom, spiste jeg af det ogvelsignede ham. Nu har han fået velsignelsen!" | 33 Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: »Men hvem var da han. der bragte mig et stykke vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!« | 33 Da begynte Isak å skjelve kraftig, og han sa: "Hvem er da han som skjøt vilt og kom med det til meg? Jeg spiste opp alt sammen før du kom, og jeg har velsignet ham, og sannelig, han skal være velsignet." |
| 34 Da Esau hørte, hvad hans far sagde, udstødte han et højt og hjerteskærende skrig og sagde til sin far: "Velsign også mig, far!" | 34 Da Esau hørte sin faders ord: udstødte han et højt og hjerteskærende skrig og sagde: »Velsign dog også mig, fader!« | 34 Da Esau hørte sin fars ord, satte han i et gjennomtrengende høyt og hjerteskjærende skrik, og han sa til sin far: "Velsign meg, meg også, å, min far!" |
| 35 Men Isak sagde: "Din bror kom med svig og tog din velsignelse." | 35 Men han sagde: »Din broder kom med svig og tog din velsignelse!« | 35 Men han sa: "Din bror kom med svik og tok fra deg velsignelsen din." |
| 36 Esau sagde: "Med rette hedder han Jakob, for nu er det anden gang, han bedrager mig; han tog min førstefødselsret, og nu har han også taget min velsignelse." Så spurgte han: "Har du ikke gemt en velsignelse til mig?" | 36 Da sagde han: »Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulle overliste mig? Nu har han gjort det to gange: Han tog min førstefødselsret, og nu har han også taget min velsignelse!« Og han sagde: »Har du ingen velsignelse tilbage til mig?« | 36 Esau sa: "Er det ikke med rette han kalles med navnet Jakob? For disse to gangene har han overlistet meg. Han tok fra meg førstefødselsretten min, og se nå, han har tatt fra meg velsignelsen min." Og han sa: "Har du ikke holdt av en velsignelse til meg?" |
| 37 Isak svarede: "Jeg har gjort ham til hersker over dig, og alle hans brødre har jeg gjort til trælle for ham; korn og vin har jeg skænket ham. Hvad kan jeg dog gøre for dig, min søn?" | 37 Men Isak svarede: »Se, jeg har sat ham til hersker over dig, og alle hans brødre har jeg gjort til hans trælle, med horn og most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min søn?« | 37 Da svarte Isak og sa til Esau: "Sannelig, jeg har satt ham til herre over deg, og alle hans brødre har jeg gitt ham som tjenere. Med korn og most har jeg gitt ham livsopphold. Hva skal jeg da gjøre for deg, min sønn?" |
| 38 Esau sagde til sin far: "Har du kun den ene velsignelse, far? Velsign også mig, far!" Og Esau brast i gråd. | 38 Da sagde Esau til sin fader: »Har du kun den ene velsignelse. Fader? Velsign også mig, fader!« og Esau opløftede sin røst og græd. | 38 Esau sa til sin far: "Har du bare én velsignelse, min far? Velsign meg, meg også, å, min far!" Og Esau gråt med høy røst. |
| 39 Da sagde hans far Isak til ham: "Fjernt fra jordens frugtbarhed skal din bolig være og fjernt fra himlens dug foroven. | 39 Så tog hans fader Isak til orde og sagde til ham: »Se, fjern fra jordens fedme skal din bolig være og fjern fra himmelens væde ovenfra; | 39 Da svarte hans far Isak og sa til ham: "Se, borte fra den frodige jord og duggen fra himmelen der oppe skal din bolig være. |
| 40 Ved dit sværd skal du leve, og for din bror skal du trælle. Men engang skal du rive dig løs og kaste hans åg af din nakke." | 40 af dit sværd skal du leve, og din broder skal du tjene; men når du samler din kraft, skal du sprænge hans åg af din hals!« | 40 Ved ditt sverd skal du leve, og din bror skal du tjene. Men det skal skje når du fører strid, da skal du kaste hans åk av din nakke." |
| 41 Esau stræbte Jakob efter livet på grund af den velsignelse, hans far havde givet, og Esau tænkte: "Sørgetiden for min far nærmer sig. Så vil jeg slå min bror Jakob ihjel." | 41 Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den velsignelse, hans fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: »Der er ikke længe til, at vi skal holde sorg over min fader, så vil jeg slå min broder Jakob ihjel!« | 41 Esau hatet Jakob for den velsignelsen hans far hadde gitt ham, og Esau sa i sitt hjerte: "Sørgedagene over min far nærmer seg. Da vil jeg slå min bror Jakob i hjel." |
| 42 Men Rebekka fik at vide, hvad hendes ældste søn Esau tænkte, og hun sendte bud efter sin yngste søn Jakob og sagde til ham: "Hør her! Din bror Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel. | 42 Da nu Rebakka fik nys om sin ældste søn Esaus ord, sendte hun bud efter sin yngste søn Jakob og sagde til ham: »Din broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel; | 42 Men Rebekka ble fortalt hva Esau, hennes eldste sønn, hadde sagt. Da sendte hun bud og kalte til seg Jakob, sin yngste sønn, og sa til ham: "Se, din bror Esau trøster seg i forhold til deg med tanken på å drepe deg. |
| 43 Gør nu, som jeg siger, min søn; flygt med det samme til min bror Laban i Karan, | 43 adlyd nu mig min søn: flygt til min broder Laban i Karan | 43 Derfor, min sønn, lyd nå min røst: Bryt opp og flykt til min bror Laban i Karan! |
| 44 og bliv hos ham et stykke tid, indtil din brors vrede har lagt sig, | 44 Og bliv så hos ham en tid, til din broders harme lægger sig, | 44 Bli hos ham i noen dager, inntil din brors harme har lagt seg, |
| 45 og hans harme har vendt sig fra dig, og han har glemt, hvad du har gjort mod ham. så vil jeg sende bud og hente dig hjem derfra. Hvorfor skulle jeg miste jer begge to samme dag?" | 45 til din broders vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een dag!« | 45 inntil din brors vrede vender seg bort fra deg, og han glemmer hva du har gjort mot ham. Da skal jeg sende bud og hente deg tilbake derfra. Hvorfor skulle jeg miste dere begge på én og samme dag?" |
| 46 Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved livet, når jeg tænker på de hittitiske kvinder! Hvis også Jakob gifter sig med en hittitisk kvinde, en af kvinderne her i landet, hvorfor skal jeg så leve.?" | 46 Men Rebakka sagde til Isak: »Jeg er led ved livet for hets døtres skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk kvinde, en af landets døtre, til hustru, hvad skal jeg da med livet!« | 46 Rebekka sa til Isak: "Jeg er lei av livet på grunn av Hets døtre. Hvis Jakob tar seg en hustru blant Hets døtre, en som er lik disse døtrene i landet, hva er da livet verd for meg?" |