Første Mosebog 25 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Abraham tog sig en kone til; hun hed Ketura. | 1 Abraham tog sig en hustru, som hed Ketura; | 1 Abraham tok seg nå en annen hustru, og hennes navn var Ketura. |
| 2 Hun fødte ham Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua. | 2 og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. | 2 Hun fødte ham Simran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjuah. |
| 3 Jokshan fik sønnerne Saba ogDedan. Dedans sønner var: ashuritterne, letushitterne, og le'umitterne. | 3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans sønner var assjuriterne, letusjiterne og le'ummiterne. | 3 Joksjan ble far til Saba og Dedan. Dedans sønner var asjurerne, letusjerne og leummerne. |
| 4 Midjans sønner var: Efa, Efer, Enok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas sønner. | 4 Midjans sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas sønner. | 4 Midjans sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas barn. |
| 5 Alt, hvad Abraham ejede, gav han Isak; | 5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; | 5 Abraham gav alt han eide til Isak. |
| 6 men sine medhustruers sønner gav Abraham gaver, og endnu mens han levede, sendte han dem østpå, til Østlandet, væk fra sin søn Isak. | 6 men de sønner, Abraham havde med sine medhustruer, skænkede han gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin søn Isak, østpå til østlandet. | 6 Men Abraham gav gaver til sønnene av de medhustruene som Abraham hadde. Mens han ennå levde, sendte han dem østover, bort fra sin sønn Isak, til landet i øst. |
| 7 Dette er tallet på Abrahams leveår: 175 år. | 7 De år, Abraham levede, udgjorde 175; | 7 Dette er summen av Abrahams leveår: hundre og syttifem år. |
| 8 Abraham døde i en høj alder, gammel og mæt af dage, og gik til sin slægt. | 8 så udåndede han. Og Abraham døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage, og samledes til sin slægt. | 8 Så utåndet Abraham og døde i god alderdom, gammel og mett av dager. Han ble forenet med sitt folk. |
| 9 Hans sønner Isak og Ismael begravede ham i Makpelas hule på hittitten Efrons, Sohars søns, mark øst for Mamre. | 9 Og hans sønner Isak og Ismael jordede ham i makpelas klippehule på hetiten Efrons Zohars søns, mark over for Mamre, | 9 Hans sønner Isak og Ismael begrov ham i Makpela-hulen, som er ved Mamre, på jordet til Efron, sønn av hetitten Sohar. |
| 10 Det var den mark, Abraham havde købt af hittitterne. Der ligger Abraham og hans kone Sara begravet. | 10 den mark, Abraham havde købt af hetiterne; der jordedes Abraham og hans hustru Sara. | 10 Det var den jordeiendommen Abraham hadde kjøpt fra Hets sønner. Der ble Abraham begravet, sammen med sin hustru Sara. |
| 11 Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak, og Isak bosatte sig ved Be'er-Lahaj-Ro'i. | 11 Og da Abraham vár død, velsignede Gud hans søn Isak. Isak boede ved be'erlahajro'i. | 11 Det skjedde etter Abrahams død at Gud velsignet hans sønn Isak. Isak bodde ved Lakai-Ro'i-kilden. |
| 12 Dette er Abrahams søn Ismaels slægt. Det var ham, Saras træ1kvinde, den egyptiske kvinde Hagar, havde født Abraham. | 12 Dette er Abrahams søn ismaels slægtebog, hvem Saras trælkvinde, ægypterinden Hagar, fødte ham. | 12 Dette er slektsboken til Ismael, Abrahams sønn, som egypterkvinnen Hagar, Saras trellkvinne, fødte Abraham. |
| 13 Dette er navnene på Ismaels sønner nævnt efter deres slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam, | 13 Følgende er navnene på ismaels sønner efter deres navne og slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam, | 13 Dette var navnene på Ismaels sønner, etter sine navn, i sin slekt: Ismaels førstefødte var Nebajot, så fulgte Kedar, Adbe'el, Mibsam, |
| 14 Mishma, Duma, Massa, | 14 Misjma, Duma, Massa, | 14 Misjma, Duma, Massa, |
| 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma. | 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma. | 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Kedma. |
| 16 Det var Ismael navne efter deres bopladser og lejre, tolv høvdinge i deres stammer. | 16 Det var Ismaels sønner, og det var deres navne i deres indhegninger og teltlejre, tolv høvdinger med deres stammer. | 16 Dette var Ismaels sønner, og dette var navnene deres, etter bosetningene og leirene deres, tolv høvdinger for sine stammer. |
| 17 Dette er Ismaels leveår: 137 år. Så døde han og gik til sin slægt. | 17 Ismaels leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin slægt. | 17 Dette var Ismaels leveår: hundre og trettisju år. Så utåndet han og døde, og han ble forenet med sitt folk. |
| 18 De boede fra Havila til Shur øst for Egypten i retning af Assyrien. Sådan levede Ismael på tværs af alle sine brødre. | 18 De havde deres boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for øjnene af alle sine brødre slog han sig ned. | 18 De bodde fra Havila helt til Sjur, som er ved grensen til Egypt, der veien går mot Assyria. Han døde i nærvær av alle sine brødre. |
| 19 Dette) er Abrahams søn Isaks slægtshistorie. Abraham fik sønnen Isak. | 19 dette er Abrahams søn Isaks slægtebog. Abraham avlede Isak. | 19 Dette er slektsboken til Isak, Abrahams sønn. Abraham ble far til Isak. |
| 20 Isak var fyrre år, da han giftede sig med Rebekka, datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram og søster til aramæeren Laban. | 20 Isak var fyrretyve år gammel, da han tog Rebakka, en datter af aramæeren Betuel fra Paddan Aram og søster til Aramæeren Laban, til hustru. | 20 Isak var førti år gammel da han tok Rebekka til hustru. Rebekka var datter av syreren Betuel fra Mesopotamia og søster til syreren Laban. |
| 21 Isak bad til Herren for sin kone, fordi hun var ufrugtbar. Herren bønhørte ham, og hans kone Rebekka blev gravid. | 21 Men Isak bad til Herren for sin hustru, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebakka, hans hustru, blev frugtsommelig. | 21 Isak bønnfalt Herren på vegne av sin hustru, for hun var ufruktbar. Herren svarte hans bønn, og hans hustru Rebekka ble med barn. |
| 22 Men da børnene sloges inde i hende, sagde hun: Hvis det skal være sådan for at spørge Herren til råds. | 22 Men da sønnerne brødes i hendes liv, sagde hun: »Står det således til, hvorfor lever jeg da?« Og hun gik hen for at adspørge Herren. | 22 Men sønnene støtte imot hverandre i hennes morsliv, og hun sa: "Hvis det er slik, hvorfor er dette skjedd meg?" Så gikk hun for å få svar fra Herren. |
| 23 Herren svarede hende: To folk er i dit moderliv, to folkeslag skal udgå af dit skød. Det ene folk skal være stærkere end det andet, den ældste skal trælle for den yngste." | 23 Da svarede Herren hende: »To folkeslag er i dit liv, to folk skal gå ud af dit skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!« | 23 Herren sa til henne: "To folkeslag er i ditt morsliv, av ditt indre skal to folk skilles fra hverandre. Det ene folket skal være sterkere enn det andre, og den eldste skal tjene den yngste." |
| 24 Da tiden kom, og hun skulle føde, viste det sig, at der var tvillinger i hendes liv. | 24 Da nu tiden kom, at hun skulle føde, var der tvillinger i hendes liv. | 24 Da alle dagene var gått, og hun skulle føde, se, da var det tvillinger i hennes morsliv. |
| 25 Den, der kom først ud, var rød og lodden over det hele som en kappe. Ham gav de navnet Esau. | 25 Den første kom frem rødlig og lodden som en skindkappe over hele kroppen; og de kaldte ham Esau. | 25 Den første som kom ut, var rød. Over hele seg var han som et hårete klesplagg. Derfor kalte de ham med navnet Esau. |
| 26 Derefter kom hans bror ud; hans hånd holdt fast om Esaus hæl. Ham gav de navnet Jakob. Isak var tres ar, da de blev født. | 26 Derefter kom hans broder fremmed hånden om Esaus hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve år gammel, da de fødtes. | 26 Etterpå kom hans bror fram, og med hånden grep han tak i hælen til Esau. Derfor kalte de ham med navnet Jakob. Isak var seksti år gammel da Rebekka fødte dem. |
| 27 Da drengene voksede til, blev Esau en dygtig jæger, der holdt til på steppen, mens Jakob var et ordentligt menneske, der boede i telt. | 27 Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig jæger, der færdedes i ødemarken, men Jakob en fredsommelig mand, en mand, som boede i telt. | 27 Guttene vokste opp. Esau ble en dyktig jeger, en villmarkens mann. Men Jakob var en rolig mann som holdt seg ved teltene. |
| 28 Isak elskede Esau, fordi han holdt af vildt, men Rebekka elskede Jakob. | 28 Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne vildt; men Rebakka holdt mest af Jakob. | 28 Isak elsket Esau fordi han fikk spise av byttet hans, men Rebekka elsket Jakob. |
| 29 Engang da Jakob havde kogt en ret mad, og Esau kom udmattet hjem, | 29 Jakob havde engang kogt en ret mad, da Esau udmattet kom hjem fra marken. | 29 Jakob kokte en stuing, og Esau kom hjem fra marken, og han var utmattet. |
| 30 sagde Esau til Jakob: "Giv mig hurtigt noget af det røde at spise, det røde du har der, for jeg er udmattet." | 30 Da sagde Esau til Jakob: »Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af sult!« Derfor kaldte de ham edom. | 30 Esau sa til Jakob: "Jeg ber deg, la meg sette til livs noe av den røde stuingen, for jeg er utmattet." Derfor ble han kalt Edom. |
| 31 Derfor kaldes han Edom. Men Jakob svarede: "Ikke før du sælger mig din førstefødselsret." | 31 Men Jakob sagde: »Du må først sælge mig din førstefødselsret!« | 31 Men Jakob sa: "Selg meg på denne dag din førstefødselsrett!" |
| 32 Da sagde Esau: "Jeg er lige ved at dø! Hvad skal jeg med min førstefødselsret." | 32 Esau svarede: »Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret!« | 32 Esau svarte: "Se, jeg holder på å dø. Hva betyr da denne førstefødselsretten for meg?" |
| 33 "Sværg på det," sagde Jakob, og det gjorde Esau; han solgte sin førstefødselsrettil Jakob. | 33 Men Jakob sagde: »Du må først sværge mig det til!« Da svor Esau på det og solgte sin førstefødselsret til Jakob. | 33 Da sa Jakob: "Sverg da for meg på denne dag!" Dermed avla han ed for ham og solgte førstefødselsretten sin til Jakob. |
| 34 Så gav Jakob ham brød og en portion linser; Esau spiste og drak og gik derefter sin vej. Og sådan viste Esau ringeagt for sin førstefødselsret. | 34 Så gav Jakob Esau brød og kogte linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin vej. Således lod Esau hånt om sin førstefødselsret. | 34 Jakob gav Esau brød og linsestuing. Han spiste og drakk og stod opp og gikk derfra. Slik foraktet Esau førstefødselsretten sin. |