Første Mosebog 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Abraham var blevet gammel, højt oppe i årene, og Herren havde velsignet ham på alle måder. | 1 Abraham var blevet gammel og til års, og Herren havde velsignet ham i alle måder. | 1 Abraham var gammel og hadde fått mange levedager, og Herren hadde velsignet Abraham i alle ting. |
| 2 Nu sagde Abraham til sin træl, den ældste i hans hus, ham som stod for alt, hvad han ejede: "Læg din hånd under min lænd, | 2 Da sagde Abraham til sin træl, sit hus's ældste, som stod for hele hans ejendom: »Læg din hånd under min lænd, | 2 Da sa Abraham til den eldste av tjenerne i huset, han som rådde over alt han eide: "Legg hånden under hoften min, |
| 3 så vil jeg tage dig ied ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her, hvor jeg bor. | 3 så jeg kan tage dig i ed ved Herren, himmelens og jordens Gud, at du ikke vil tage min søn en hustru af Kana'anæernes døtre. blandt hvem jeg bor, | 3 så vil jeg la deg sverge ved Herren, himmelens og jordens Gud, at du ikke skal ta en hustru til min sønn blant kanaaneernes døtre, som jeg bor iblant. |
| 4 Men du skal rejse til mit land og min slægt og hente en kone til min søn Isak." | 4 men drage til mit land og min hjemstavn og tage min søn Isak en hustru derfra!« | 4 Men du skal dra til mitt land og til min slekt og hente en hustru til min sønn Isak." |
| 5 Trællen sagde til ham: "Måske vil kvinden ikke følge med til landet her; skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du forlod?" | 5 Da sagde trællen: »Men hvis nu pigen ikke vil følge mig her til landet, skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du vandrede ud fra?« | 5 Tjeneren sa til ham: "Kanskje kvinnen ikke er villig til å følge med meg tilbake til dette landet. Skal jeg da ta din sønn med tilbake til det landet du kom fra?" |
| 6 Men Abraham svarede: "Vogt dig for at bringe min søn tilbage dertil! | 6 Abraham svarede: »Vogt dig vel for at bringe min søn tilbage dertil! | 6 Men Abraham sa til ham: "Vokt deg, så du ikke tar min sønn tilbake dit. |
| 7 Herren, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mit fædreland, og som talte til mig og tilsvor mig, at han ville give dette land til mine efterkommere, han vil sende sin engel foran dig, så du kan hente en kone til min søn derfra. | 7 Herren, himmelens Gud, som tog mig bort fra min faders hus og min hjemstavns land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit afkom dette land, han vil sende sin engel foran dig, så du kan tage min søn en hustru derfra; | 7 Herren, himmelens Gud, som tok meg fra min fars hus og fra mitt fedreland, og som talte til meg, sverget for meg og sa: Til dine etterkommere vil Jeg gi dette landet. Han skal sende Sin engel foran deg. Derfra skal du hente en hustru til min sønn. |
| 8 Hvis kvinden ikke vil følge med, er du løst fra din ed til mig. Men du må ikke bringe min søn tilbage dertil!" | 8 men hvis pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra eden til mig; men i intet tilfælde må du bringe min søn tilbage dertil!« | 8 Hvis ikke kvinnen er villig til å følge med deg, skal du være løst fra denne eden. Ta bare ikke min sønn tilbake dit!" |
| 9 Så lagde trællen hånden under sin herre Abrahams lænd og gav ham sin ed på det. | 9 Da lagde trællen sin hånd under sin herre Abrahams lænd og svor ham eden. | 9 Så la tjeneren hånden sin under hoften til Abraham, sin herre, og sverget på dette for ham. |
| 10 Trællen tog nu ti af sin herres kameler, og han tog alt godt med fra sin herre. Så begav han sig på vej til Nakors by i Aram?Naharajim. | 10 Derpå tog trællen ti af sin herres kameler og alle hånde kostbare gaver fra sin herre og gav sig på vej til Nakors by i Aram Naharajim. | 10 Så tok tjeneren med seg ti av kamelene til sin herre og drog av sted, for alt det gode hos hans herre var under hans myndighet. Han brøt opp og drog til Mesopotamia, til Nakors by. |
| 11 Ved brønden uden for byen lod han kamelerne lægge sig; det var hen imod aften, ved den tid kvinderne går ud for at hente vand. | 11 Uden for byen lod han kamelerne knæle ved brønden ved aftenstid, ved den tid kvinderne går ud for at hente vand; | 11 Da kvelden kom, lot han kamelene legge seg ned ved en vannkilde utenfor byen. Det var på den tiden av kvelden da kvinnene kom ut for å hente vann. |
| 12 Så bad han: "Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag. | 12 og han bad således: »Herre. Du min herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis miskundhed mod min herre Abraham! | 12 Så sa han: "Å, Herre, Du min herre Abrahams Gud, la meg lykkes denne dagen, og vis barmhjertighet mot min herre Abraham! |
| 13 Her står jeg ved kilden, hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. | 13 Se, jeg stiller mig her ved vandkilden, nu bymændenes døtre går ud for at hente vand; | 13 Se, her står jeg ved vannkilden, og døtrene til mennene i byen kommer for å hente vann. |
| 14 Når jeg nu siger til en pige: Ræk mig krukken, så jeg kan få noget at drikke, og hun svarer: Drik bare! Jeg vil også give dine kameler vand, så er det hende, du har bestemt til din tjener Isak. På den måde kan jeg vide, at du viser godhed mod min herre." | 14 og siger jeg nu til en pige: hæld din krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: drik kun, og jeg vil også give dine kameler at drikke! Lad det da være hende, du har udset til din tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist miskundhed mod min herre!« | 14 Jeg ber Deg, la det bli slik at når jeg sier til en ung kvinne: Rekk meg krukken din så jeg kan få drikke, og hun sier: Drikk, og jeg vil også gi kamelene dine å drikke, la henne da være den Du har utvalgt for Din tjener Isak. På denne måten skal jeg vite at Du har vist min herre barmhjertighet." |
| 15 Næppe havde han sagt det, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun var datter af Betuel, som var søn af Milka, der var gift med Abrahams bror Nakor. | 15 Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebakka, en datter af Betuel, der var en søn af Abrahams broder Nakors hustru Milka, gående med krukken på skulderen, | 15 Det skjedde før han hadde snakket ferdig, se, da kom Rebekka, som var datter av Betuel. Betuel var sønn av Milka, Abrahams bror Nakors hustru. Hun hadde krukken på skulderen. |
| 16 Pigen var meget smuk. Hun var jomfru og havde aldrig været sammen med en mand. Hun gik ned til kilden, fyldte sin krukke og gik op igen. | 16 en såre smuk kvinde, jomfru, endnu ikke kendt af nogen mand. Hun steg ned tilkilden, fyldte sin krukke og steg op igen. | 16 Den unge kvinnen var meget vakker å se på, og hun var jomfru; ingen mann hadde hatt samliv med henne. Hun gikk ned til kilden, fylte krukken sin og kom opp igjen. |
| 17 Trællen løb hende i møde og sagde: "Giv mig noget at drikke af krukken." | 17 Da ilede trællen hen til hende og sagde: »Giv mig lidt vand at drikke af din krukke!« | 17 Tjeneren sprang henne i møte og sa: "Jeg ber deg, gi meg litt vann å drikke fra krukken din!" |
| 18 Hun svarede: "Drik, herre!" og tog hurtigt krukken ned i hånden og lod ham drikke. | 18 Hun svarede: »Drik, herre!« og løftede straks krukken ned på sin hånd og lod ham drikke; | 18 Da sa hun: "Drikk, min herre!" Straks tok hun krukken sin ned i hånden og gav ham å drikke. |
| 19 Da han havde slukket sin tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så de kan få slukket deres tørst." | 19 og da hun havde slukket hans tørst, sagde hun: »Jeg vil også øse vand til dine kameler, til de har slukket deres tørst.« | 19 Da hun var ferdig med å gi ham å drikke, sa hun: "Jeg vil også hente vann til kamelene dine, helt til de har fått nok til å slukke tørsten." |
| 20 Hurtigt tømte hun krukken i truget og løb tilbage til brønden og øste vand op til alle hans kameler. | 20 Så skyndte hun sig hen og tømte krukken i truget og løb tilbage til brønden for at øse, og således øste hun til alle hans kameler. | 20 Så skyndte hun seg å tømme krukken sin i trauet, sprang tilbake til brønnen for å hente mer vann, og hun hentet vann til alle kamelene hans. |
| 21 Manden stod tavs og betragtede hende for at se, om Herren havde ladet hans ærinde lykkes eller ej. | 21 Imidlertid stod manden og så tavs på hende for at få at vide, om Herren havde ladet hans rejse lykkes eller ej; | 21 Mannen så undrende på henne, men han sa ikke noe, for å få vite om Herren hadde latt reisen hans lykkes eller ikke. |
| 22 Da kamelerne havde slukket deres tørst, tog manden en næsering af guld, der vejede en beka, og to armringe af guld, der vejede ti sekel; dem satte han på hendes arme. | 22 og da kamelernes tørst var slukket, tog han en gylden næsering, der vejede en halv sekel, og to armbånd, der vejede ti guldsekel, og satte dem på hendes arme; | 22 Det skjedde da kamelene var ferdige med å drikke, at mannen tok en ring av gull som veide en halv sekel, og to gullarmbånd som veide ti sekel, til armene hennes, |
| 23 Så sagde han til hende: "Sig mig, hvem du er datter af! Er der plads til, at Vi kan overnatte i din fars hus?" | 23 og han sagde til hende: »Sig mig, hvis datter du er! Er der plads til os i din faders hus for natten?« | 23 og sa: "Hvem er du datter til? Si meg, er det rom nok i din fars hus til at vi kan overnatte der?" |
| 24 Hun svarede: "Jeg er datter af Betuel, som Milka fødte Nakor." | 24 hun svarede: »Jeg er datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;« | 24 Da sa hun til ham: "Jeg er datter av Betuel, som er Milkas sønn, han som hun fødte Nakor." |
| 25 Og hun fortsatte: "Vi har rigeligt strå og foder, og der er også plads til at overnatte." | 25 Og videre sagde hun: »Der er rigeligt både af strå og foder hos os og plads til at overnatte« | 25 Hun sa også til ham: "Vi har nok av både halm og fôr, og rom til å overnatte." |
| 26 Da bøjede manden sig dybt for Herren | 26 da bøjede manden sig og tilbad Herren, | 26 Da bøyde mannen seg og tilbad Herren. |
| 27 og sagde: "Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han ikke har svigtet sin godhed og trofasthed mod min herre. Herren har ført mig ad vejen til min herres brors hus." | 27 idet han sagde: »Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min herre sin miskundhed og trofasthed! Herren har ført mig på vejen til min herres broders hus.« | 27 Han sa: "Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, som ikke har holdt Sin barmhjertighet og sannhet borte fra min herre. Jeg, da jeg var ute på reise, ledet Herren meg hjem til min herres brødre." |
| 28 Pigen løb hjem og fortalte sin mors familie, hvad der var sket. | 28 pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin moders hus. | 28 Så sprang den unge kvinnen av sted og fortalte alt dette til husfolket hos sin mor. |
| 29 Rebekka havde en bror, der hed Laban. Han løb ud til manden ude ved kilden. | 29 Men Rebakka havde en broder ved navn Laban; han løb ud til manden ved kilden; | 29 Rebekka hadde en bror som hette Laban, og Laban sprang ut til mannen ved kilden. |
| 30 Da han havde set næseringen og armringene på sin søsters arme, og da han havde hørt sin søster Rebekka fortælle, hvad manden havde sagt til hende, gik han ud til manden, der stadig stod med kamelerne ved kilden. | 30 og da han så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte sin søster Rebakka fortælle, hvad manden havde sagt til hende, gik han ud til manden, som stod med sine kameler ved kilden; | 30 Det skjedde da han fikk se ringen og armbåndene på armene til sin søster, og da han fikk høre sin søster Rebekka si: "Dette talte mannen til meg", at han gikk ut til mannen. Og se, der stod han med kamelene ved kilden. |
| 31 Han sagde: "Kom, du Herrens velsignede! Hvorfor står du herude, når jeg har ryddet op i huset og gjort plads til kamelerne?" | 31 og han sagde: »Kom, du Herrens velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i huset og gjort plads til kamelerne.« | 31 Han sa: "Kom inn, du som er velsignet av Herren. Hvorfor står du her ute? Jeg har gjort i stand huset og ordnet plass for kamelene." |
| 32 Så kom manden med hjem og læssede af kamelerne. Han fik stråog foder til kamelerne, og han fik vand, så han selv og de mænd, der var med ham, kunne vaske støvet af fødderne. | 32 Så kom manden hen til huset og tog seletøjet af kamelerne, og Laban bragte strå og foder til dem og vand til fodtvæt for manden og hans ledsagere. | 32 Så kom mannen bort til huset. Han lesset av kamelene, og sørget for halm og fôr til kamelene og vann til å vaske føttene hans og føttene til mennene som var med ham. |
| 33 Så blev der sat mad frem for ham, men han sagde: "Jeg vil ikke spise, før jeg har fortalt, hvad mit ærinde er." "Fortæl," sagde Laban. | 33 Men da der blev sat mad for ham, sagde han: »Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit ærinde!« De svarede: »Sig frem!« | 33 Det ble satt fram mat for ham så han kunne spise, men han sa: "Jeg vil ikke spise før jeg har fortalt ærendet mitt." Han sa: "Bare fortell hva det er." |
| 34 Så sagde han: "Jeg er Abrahams træl. | 34 Så sagde han: »Jeg er Abrahams træl. | 34 Da sa han: "Jeg er Abrahams tjener. |
| 35 Herren har velsignet min herre, og han er blevet meget velstående. Han har givet ham får og køer, sølv og guld, trælle og trælkvinder, kameler og æsler. | 35 Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velstående mand, og givet ham småkvæg og hornkvæg, sølv og guld, trælle og trælkvinder, kameler og æsler | 35 Herren har velsignet min herre rikelig, og han har blitt en stor mann. Han har gitt ham småfe og storfe, sølv og gull, tjenere og tjenestepiker og kameler og esler. |
| 36 Min herres hustru Sara har født ham en søn i sin alderdom,og ham har han overladt alt, hvad han ejer. | 36 Og Sara, min herres hustru, har født ham en søn i hans alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer. | 36 Sara, min herres hustru, fødte min herre en sønn da hun var gammel. Og til ham har han gitt alt han har. |
| 37 Min herre tog mig i ed og sagde: Du må ikke tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her i landet, hvor jeg bor. | 37 Og nu har min herre taget mig i ed og sagt: du må ikke tage min søn en hustru blandt Kana'anæernes døtre, i hvis land jeg bor; | 37 Min herre fikk meg til å sverge og si: "Du skal ikke ta en hustru til min sønn fra kanaaneernes døtre; jeg bor jo i deres land. |
| 38 Men du skal rejse til min fars hus og min slægt og hente en kone til min søn. | 38 men du skal drage til min faders hus og min slægt og tage min søn en hustru derfra! | 38 Men du skal dra til min fars hus og til min slekt og finne en hustru til min sønn." |
| 39 Jeg sagde til min herre: Måske vil kvinden ikke følge med, | 39 Og da jeg sagde til min herre: Men hvis nu pigen ikke vil følge med mig? | 39 Jeg sa til min herre: "Kanskje kvinnen ikke vil følge med meg." |
| 40 men han svarede: Herren, for hvis ansigt jeg vandrer, vil sende sin engel med dig og lade dit ærinde lykkes, så du tager en kone til min søn fra min slægt og min fars hus. | 40 Svarede han: Herren, for hvis åsyn jeg har vandret, vil sende sin engel med dig og lade din rejse lykkes, så du kan tage min søn en hustru af min slægt og min faders hus; | 40 Men da sa han til meg: "Jeg vandrer for Herrens åsyn, og Han skal sende Sin engel med deg og la deg lykkes på ferden. Du skal finne en hustru til min sønn fra min egen slekt og fra min fars hus. |
| 41 Men du skal være løst fra eden til mig, hvis du kommer til min slægt, og de ikke vil lade dig få hende. Så er du løst fra eden til mig. | 41 i modsat fald er du løst fra eden til mig; kommer du til min slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra eden til mig! | 41 Du skal være løst fra denne eden når du kommer fram til min slekt. Selv om de ikke vil gi henne til deg, er du løst fra min ed." |
| 42 Da jeg i dag kom til kilden, bad jeg: Herre, min herre Abrahams Gud! Gid du dog ville lade mit ærinde lykkes! | 42 Da jeg nu i dag kom til kilden, bad jeg således: Herre, du min herre Abrahams Gud! ville du dog lade den rejse lykkes, som jeg nu har for! | 42 I dag kom jeg til kilden og sa: "Herre, min herre Abrahams Gud, må Du la meg lykkes på ferden jeg har lagt ut på. |
| 43 Her står jeg ved kilden. Nar der kommer en pige for at hente vand, og jeg siger til hende: Giv mig noget at drikke af krukken, | 43 Se, jeg stiller mig her ved kilden, og siger jeg nu til den pige, der kommer for at øse vand: Giv mig lidt vand at drikke af din krukke! | 43 Se, nå står jeg ved vannkilden. La det bli slik at når jomfruen kommer for å hente vann, og jeg sier til henne: Jeg ber deg, gi meg litt vann å drikke fra krukken din, |
| 4 og hun svarer mig: Drik du bare! Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så er det hende, Herren har bestemt til min herres søn. | 4 Og svarer så hun: drik selv, og jeg vil også øse vand til dine kameler! Lad hende da være den kvinde, Herren har udset til min herres søn! | 4 og hun sier: Bare drikk, og jeg skal også hente vann til kamelene dine, la henne da være den kvinnen som Herren har utvalgt for min herres sønn." |
| 45 Næppe havde jeg sagt dette ved mig selv, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun gik ned til kilden og øste vand, og jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! | 45 Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebakka med sin krukke på skulderen og steg ned til kilden og øste vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! | 45 Før jeg var ferdig med å tale i mitt hjerte, se, da kom Rebekka med krukken sin på skulderen. Hun gikk ned til kilden og hentet vann. Da sa jeg til henne: "Jeg ber deg, gi meg litt vann å drikke!" |
| 46 Hun tog hurtigt krukken ned og sagde: Drik! Jeg vil også give dine kameler vand. | 46 Løftede hun straks sin krukke ned og sagde: drik kun, og jeg vil også give dine kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også kamelerne at drikke. | 46 Hun løftet straks krukken ned fra skulderen og sa: "Drikk, og jeg skal også gi kamelene dine å drikke." Så drakk jeg, og hun gav også kamelene å drikke. |
| 47 Jeg drak så, og hun gav også kamelerne vand. Jeg spurgte hende, hvem hun var datter af, og hun svarede, at hun var datter af Betuel, som Milka fødte Nakor. Så satte jeg næseringen i hendes næse og armringene på hendes arme. | 47 Da spurgte jeg hende: hvis datter er du? Og hun sagde: jeg er datter af Betuel, Nakors og milkas søn! Så satte jeg ringen i hendes næse og armbåndene på hendes arme; | 47 Så spurte jeg henne og sa: "Hvem er du datter til?" Hun svarte: "Jeg er datter av Betuel, som er Nakors sønn, han som Milka fødte ham." Så satte jeg ringen i nesen hennes og armbåndene på armene hennes. |
| 48 Jeg bøjede mig dybt for Herren, og jeg priste Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han havde ført mig ad den rette vej, så jeg kunne hente min herres brordatter til hans søn. | 48 og jeg bøjede mig og tilbad Herren, og jeg lovede Herren, min herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige vej, så jeg: kunne tage min herres broderdatter til hans søn! | 48 Deretter bøyde jeg meg og tilbad Herren. Jeg lovet Herren, min herre Abrahams Gud, Han som hadde ledet meg på sannhetens vei for å finne en datter av min herres bror til hans sønn. |
| 49 Lad mig nu vide, om I vil vise godhed og trofasthed mod min herre eller ej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter." | 49 Hvis I nu vil vise min herre godhed og troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!« | 49 Hvis du nå vil vise barmhjertighet og trofasthet mot min herre, så si det til meg. Men hvis ikke, så si det, så jeg enten kan gå til høyre eller venstre." |
| 50 Laban og Betuel svarede: "Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det! | 50 Da sagde Laban og Betuel: »Denne sag kommer fra Herren,. vi kan hverken gøre fra eller til! | 50 Da svarte Laban og Betuel og sa: "Dette kommer fra Herren. Vi kan ikke si noe til deg, verken ondt eller godt. |
| 51 Der har du Rebekka, tag hende med og rejs hjem, så din herres søn kan få hende til kone, sådan som Herren har bestemt." | 51 Der står Rebakka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din herres søns hustru, således som Herren har sagt!« | 51 Se, her står Rebekka foran deg. Ta henne og gå, og la henne bli hustru for din herres sønn, slik Herren har sagt." |
| 52 Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren. | 52 Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren. | 52 Det skjedde da Abrahams tjener hørte hva de sa, at han bøyde seg til jorden og tilbad Herren. |
| 53 Derpå tog han sølvsmykker og guldsmykker og klæder frem og gav Rebekka dem. Hendes bror og hendes mor gav han kostbare gaver. | 53 Derpå fremtog trællen sølv og guldsmykker og klæder og gav Rebakka dem, og til hendes broder og moder uddelte han gaver. | 53 Så tok tjeneren fram smykker av sølv, smykker av gull og klær, og han gav dem til Rebekka. Han gav også kostbare gaver til hennes bror og hennes mor. |
| 54 Da han og hans mænd havde spist og drukket, overnattede de, og da de stod op næste morgen, sagde han: "Lad mig rejse hjem til min herre." | 54 Så spiste og drak han og hans ledsagere og overnattede der. Da, de var stået op næste morgen. sagde han: »Lad mig nu fare til. min herre!« | 54 Han og mennene som var med ham, spiste og drakk og ble der over natten. Da de stod opp neste morgen, sa han: "Send meg av sted til min herre!" |
| 55 Hendes bror og hendes mor sagde: "Lad pigen blive hos os en halv snes dage; derefter kan hun rejse." | 55 Men Rebakkas broder og moder svarede: »Lad dog pigen blive hos os i nogen tid, en halv snes dage eller så, siden kan du drage bort« | 55 Men hennes bror og hennes mor sa: "La den unge kvinnen bli hos oss noen få dager, i hvert fall ti. Etter det kan hun reise." |
| 56 Men han svarede: "I må ikke sinke mig nu, da Herren har ladet mit ærinde lykkes. Lad mig rejse hjem til min herre." | 56 Da sagde han til dem: »Ophold mig ikke, nu Herren har ladet min rejse lykkes; lad mig fare! jeg vil drage til min herre!« | 56 Men han sa til dem: "Heft meg ikke nå når Herren har latt meg lykkes på ferden. Send meg av sted, så jeg kan dra til min herre." |
| 57 De svarede: "Lad os kalde på pigen og spørge hende selv." | 57 De svarede: »Lad os kalde på pigen og spørge hende selv!« | 57 Da sa de: "Vi skal rope på den unge kvinnen og spørre henne selv." |
| 58 De kaldte på Rebekka og spurgte hende, om hun ville rejse med manden, og hun sagde ja. | 58 Og de kaldte på Rebakka og; spurgte hende: »Vil du drage med denne mand?« Hun svarede: »Ja. jeg vil!« | 58 Så ropte de på Rebekka og sa til henne: "Vil du dra med denne mannen?" Og hun sa: "Jeg vil dra." |
| 59 Så tog de afsked med deres søster Rebekka og hendes amme og med Abrahams træl og hans mænd. | 59 Da tog de afsked med deres, søster Rebakka og hendes amme og med Abrahams træl og hans ledsagere; | 59 Så sendte de sin søster Rebekka av sted, sammen med hennes fostermor og Abrahams tjener og hans menn. |
| 60 De velsignede Rebekka og sagde til hende: "Måtte du, vor søster, blive til titusinders tusinder og dine efterkommere erobre deres fjenders porte!" | 60 og de velsignede Rebakka og sagde: »Måtte du, vor søster, blive til ti tusind tusinder, og måtte dit afkom indtage dine fjenders porte!« | 60 De velsignet Rebekka og sa til henne: "Vår søster, må du bli mor til tusen ganger ti tusen! Og må din ætt innta portene til dem som hater dem." |
| 61 Så satte Rebekka og hendes piger sig op på kamelerne og red bag efter manden. Trællen tog Rebekka med og drog hjem. | 61 Så brød Rebakka og hendes piger op, og de satte sig på kamelerne og fulgte med manden; og trællen tog Rebakka og drog bort. | 61 Så brøt Rebekka opp sammen med tjenestepikene sine, og de red på kamelene og fulgte med mannen. Så tok tjeneren med seg Rebekka og drog av sted. |
| 62 Isak var kommet fra Be'er?Lahaj?Ro'i; han boede i Sydlandet. | 62 Isak var imidlertid draget til ørkenen ved be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet. | 62 Isak hadde kommet fra veien som gikk til Lakai-Ro'i-kilden, for han bodde sør i landet. |
| 63 Isak gik tur ud i marken ved aftenstid, og da han så op, fik han øje på nogle kameler, der kom mod ham. | 63 Da han engang ved aftenstid var gået ud på marken for at bede, så han op og fik øje på nogle kameler, der nærmede sig. | 63 Om kvelden drog Isak ut på marken for å få stillhet. Han løftet blikket, og se, det kom noen kameler. |
| 64 Da Rebekka fik øje på Isak, lod hun sig glide ned fra kamelen | 64 Men da Rebakka så op og fik øje på Isak, lod hun sig glide ned af kamelen | 64 Da løftet Rebekka blikket, og da hun fikk se Isak, steg hun ned fra kamelen. |
| 65 og spurgte trællen: "Hvem er den mand, som kommer os i møde dér på marken?" Trællen svarede: "Det er min herre," og så dækkede hun sit ansigt med et slør. | 65 Og spurgte trællen: »Hvem er den mand der, som kommer os i møde på marken?« Trællen svarede: »Det er min herre!« Da tog hun sit slør og tilhyllede sig. | 65 For hun hadde sagt til tjeneren: "Hvem er den mannen som kommer oss i møte borte på marken?" Tjeneren sa: "Det er min herre." Da tok hun et slør og dekket seg med det. |
| 66 Trællen fortalte Isak alt, hvad han havdegjort, | 66 Men trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet. | 66 Tjeneren fortalte Isak alt han hadde gjort. |
| 67 og Isak førte Rebekka ind i sin mor Saras telt og tog hende til kone. Isak elskede hende og kom over sin mors død. | 67 Da førte Isak Rebakka ind i sin moder Saras telt og tog hende til hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin moder. | 67 Så førte Isak henne til sin mor Saras telt. Han tok Rebekka til sin hustru, og han elsket henne. Så ble Isak trøstet etter sin mors død. |