Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Første Mosebog 22

1992

1931

Guds Ord

1 Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: "Abraham!" og da Abraham svarede ja, 1 Efter disse begivenheder satte Gud Abraham på prøve og sagde til ham: »Abraham!« Han svarede: »Se, her er jeg!« 1 Etter dette skjedde det at Gud satte Abraham på prøve, og Han sa til ham: "Abraham!" Han svarte: "Her er jeg."
2 sagde han: "Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija?landet. Der skal du bringe ham som brændoffer på det-bjerg, jeg giver dig besked om."2 Da sagde han: »Tag din søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija land og bring ham der som brændoffer på et af bjergene, som jeg vil vise dig!« 2 Da sa Han: "Ta nå din sønn, din enbårne sønn Isak, som du elsker, og dra til Moria-landet. Der skal du bære ham fram som brennoffer på et av fjellene Jeg skal si deg."
3 Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om. 3 Da sadlede Abraham tidligt næste morgen sit æsel, tog to af sine drenge og sin søn Isak med sig, og efter at have kløvet offerbrænde gav han sig på vandring; til det sted, Gud havde sagt ham. 3 Om morgenen stod Abraham tidlig opp og salte eselet sitt. Han tok med seg to av sine unge menn og sin sønn Isak. Så kløvde han veden til brennofferet, brøt opp og drog mot stedet Gud hadde sagt ham.
4 To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, 4 Da Abraham den tredje dag så op, fik han øje på stedet langt borte. 4 På den tredje dagen da Abraham løftet blikket, fikk han se stedet langt borte.
5 og han sagde til karlene: "Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer." 5 Så sagde Abraham til sine drenge: »Bliv her med æselet, medens jeg og drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder.« 5 Abraham sa til sine unge menn: "Bli dere her med eselet! Gutten og jeg vil gå dit bort for å tilbe, og så kommer vi tilbake til dere."
6 Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. 6 Abraham tog da brændet til brændofferet og lagde,det på sin søn Isak; selv tog han ilden og offerkniven, og så gik de to sammen. 6 Så tok Abraham veden til brennofferet og la den på sin sønn Isak. Han tok ilden og kniven i hånden, og så gikk de to sammen.
7 Isak sagde til sin far Abraham: "Far!" Abraham svarede: "Ja, min dreng!" Isak sagde: "Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?" 7 Da sagde Isak til sin fader Abraham: »Fader!« Han svarede: »Ja. min søn!« Da sagde han: »Her er ilden og brændet, men hvor er dyret til brændofferet?« 7 Men Isak talte til sin far Abraham og sa: "Min far!" Han svarte: "Her er jeg, min sønn." Så sa han: "Se, ilden og veden, men hvor er lammet til brennofferet?"
8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng." Og så gik de to sammen. 8 Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig dyret til brændofferet, min søn!« Og så gik de to sammen. 8 Abraham sa: "Min sønn, Gud vil utse for Seg Selv lammet til brennofferet." Så gikk de to sammen.
9 Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. 9 Da de nåede det sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et alter og lagde brændet til rette; så bandt han sin søn Isak og lagde ham på alteret oven på brændet. 9 Så kom de til stedet som Gud hadde sagt til ham. Der bygde Abraham et alter og la veden på plass. Så bandt han sin sønn Isak og la ham på alteret, oppå veden.
10 Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. 10 Og Abraham greb kniven og rakte hånden ud for at slagte sin søn. 10 Abraham rakte ut hånden og tok kniven for å ofre sin sønn.
11 Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: "Abraham, Abraham!" Han svarede ja, 11 Da råbte Herrens engel til ham fra himmelen: »Abraham, Abraham!« Han svarede: »Se, her er jeg!« 11 Men Herrens Engel ropte til ham fra himmelen og sa: "Abraham! Abraham!" Og han svarte: "Her er jeg."
12 og englen sagde: "Læg ikke hånd pådrengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn." 12 Da sagde engelen: »Ræk ikke din hånd ud mod drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din søn, din eneste, for mig!« 12 Han sa: "Legg ikke hånd på gutten eller gjør ham noe. For nå vet Jeg at du frykter Gud, siden du ikke sparte din sønn, din enbårne, fra Meg."
13 Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fastmed hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. 13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig øje på en væder, hvis horn havde viklet sig ind i de tætte grene; og Abraham gik hen og tog væderen og ofrede den som brændoffer i sin søns sted. 13 Da løftet Abraham blikket og så, og se, bak ham var det en vær som satt fast i krattet med hornene. Så gikk Abraham bort og tok væren, og han ofret den som brennoffer i stedet for sin sønn.
14 Abraham gav dette sted navnet: "Herren ser". I dag kaldes det: -bjerget, hvor Herren viser sig."14 Derfor kaldte Abraham dette sted: Herren udser sig, eller, som man nu til dags siger: bjerget, hvor Herren viser sig.14 Abraham kalte dette stedet Herren ser Seg ut. Til denne dag blir det sagt: "På Herrens fjell skal det bli sørget for."
15 Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: 15 Men Herrens engel råbte atter til Abraham fra himmelen: 15 Da ropte Herrens Engel til Abraham fra himmelen for andre gang,
16 "Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, 16 »Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra Herren: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din søn, din eneste, for mig, 16 og sa: "Ved Meg Selv har Jeg sverget, sier Herren, fordi du har gjort dette og ikke sparte din egen sønn, din enbårne,
17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. 17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og sandet ved havets bred; og dit afkom skal tage sine fjenders porte i besiddelse; 17 skal Jeg rikelig velsigne deg og gjøre din ætt tallrik som stjernene på himmelen og sanden på havets strand. Og din ætt skal innta portene til sine fiender.
18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig." 18 og i din sæd skal alle jordens folk velsignes, fordi du adlød mig!« 18 I din ætt skal alle folkeslag på jorden bli velsignet, fordi du var lydig mot min røst."
19 Så vendte Abraham tilbage til sine karle, og sammen gik de til Be'ersheba, og dér blev Abraham boende. 19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.19 Så vendte Abraham tilbake til de unge mennene sine, og de brøt opp og drog sammen til Be'er-Sjeba. Abraham bodde i Be'er-Sjeba.
20 Senere fik Abraham besked om, at også hans bror Nakor havde fået børn. Milka fødte ham sønnerne 20 Efter disse begivenheder meldte man Abraham: »Også Milka har født din broder Nakor sønner: 20 Etter dette skjedde det at det ble fortalt til Abraham: "Se, Milka har også født din bror Nakor barn:
21 Us, den førstefødte, Buz, hans bror, og Kemuel, der blev far til Aram; 21 Uz, hans førstefødte, dennes broder Buz, Kemuel, Arams fader, 21 hans førstefødte Us, hans bror Bus og Kemuel, Arams far,
22 endvidere Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel. 22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel; 22 Kesed, Haso, Pildasj, Jidlaf og Betuel."
23 Betuel fik datteren Rebekka. Disse otte fødte Milka til Abrahams bror Nakor. 23 Betuel avlede Rebakka; disse otte har Milka født Abrahams broder Nakor, 23 Betuel ble far til Rebekka. Disse åtte fødte Milka til Nakor, Abrahams bror.
24 Hans medhustru, der hed Re'uma, fødte også børn: Teba, Gaham, Tahash og Ma'aka. 24 og desuden har hans medhustru Re'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka.«24 Hans medhustru, som hette Re'uma, fødte også Tebah, Gaham, Tahasj og Ma'aka.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel