Første Mosebog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. | 1 Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær. | 1 Slik ble himmelen og jorden og hele deres hær fullført. |
| 2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. | 2 På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført; | 2 På den sjuende dagen fullendte Gud Sitt verk, det Han hadde gjort, og på den sjuende dagen hvilte Han fra hele Sitt verk, det Han hadde gjort. |
| 3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. | 3 og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført. | 3 Så velsignet Gud den sjuende dagen og helliget den, for på den dagen hvilte Han fra hele Sitt verk, det Gud hadde skapt og formet. |
| 4 Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Adam og Eva Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, | 4 Det er himmelens og jordens skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde jord og himmel | 4 Dette er historien om himmelen og jorden, da de ble skapt, på den dag da Herren Gud gjorde jorden og himmelen, |
| 5 var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, | 5 dengang fandtes endnu ingen af markens buske på jorden, og endnu var ingen af markens urter spiret frem, thi Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, | 5 før det fantes noen busk på marken over hele jorden, og før det hadde grodd fram noen plante på marken. For Herren Gud hadde ikke latt det regne på jorden, og det fantes ikke noe menneske som kunne dyrke jorden. |
| 6 men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. | 6 men en tåge vældede op at jorden og vandede hele agerjordens flade. | 6 Men dogg steg opp fra jorden og vannet hele jordens overflate. |
| 7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. | 7 Da dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen. | 7 Og Herren Gud formet mennesket av jordens støv, og Han blåste livets ånde inn i hans nesebor. Og mennesket ble en levende sjel. |
| 8 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. | 8 Derpå plantede Gud Herren en have i eden ude mod øst, og dem satte han mennesket, som han havde dannet; | 8 Herren Gud plantet en hage mot øst i Eden, og der satte Han mennesket som Han hadde formet. |
| 9 Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt. | 9 og Gud Herren lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde, desuden livets træ, der stod midt i haven. og træet til kundskab om godt og ondt. | 9 Herren Gud lot hvert tre som er en lyst å se på og godt å spise av, vokse opp fra jorden. Livets tre stod midt i hagen, og treet til kunnskap om godt og ondt. |
| 10 I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme. | 10 Der udsprang en flod i eden til at vande haven, og udenfor delte den sig i fire hovedstrømme. | 10 Ut fra Eden rant det en elv for å vanne hagen, og derfra delte den seg i fire hovedstrømmer. |
| 11 Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld. | 11 Den ene hedder Pisjon; den løber omkring landet Havila, hvor der findes guld | 11 Navnet på den første er Pisjon. Det er den som omgir hele Havila-landet, der det er gull. |
| 12 Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham?sten. | 12 Og guldet i det land er godt, Bdellium og Sjohamsten. | 12 Og gullet i det landet er godt. Der er det også bdellium og onyks-steiner. |
| 13 Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien. | 13 Den anden flod hedder Gihon; den løber omkring landet Kusj. | 13 Navnet på den andre elven er Gihon. Det er den som omgir hele Kusj. |
| 14 Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat. | 14 Den tredje flod hedder Hiddekel; den løber østen om assyrien. Den fjerde flod er frat. | 14 Navnet på den tredje elven er Hiddekel. Det er den som renner øst for Assyria. Den fjerde elven er Eufrat. |
| 15 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. | 15 Derpå tog Gud Herren Adam og satte ham i edens have til at dyrke og vogte den. | 15 Så tok Herren Gud Adam og satte ham i Edens hage så han kunne dyrke den og ta vare på den. |
| 16 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: "Du må spise af alle træerne i haven. | 16 Men Gud Herren bød Adam: »Af alle træer i haven har du lov at spise, | 16 Herren Gud bød Adam og sa: "Av hvert tre i hagen kan du fritt ete, |
| 17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!" | 17 kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag du spiser deraf, skal du visselig dø!« | 17 men av treet til kunnskap om godt og ondt skal du ikke ete. For på den dag du eter av det, skal du sannelig dø." |
| 18 Gud Herren sagde: "Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham." | 18 Derpå sagde Gud Herren: »Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!« | 18 Og Herren Gud sa: "Det er ikke godt for Adam å være alene. En hjelper som svarer til ham, vil Jeg gjøre for ham." |
| 19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. | 19 Og Gud Herren dannede af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsener, det skulle være deres navn. | 19 Av jorden hadde Gud formet hvert dyr på marken og hver fugl i luften. Han førte dem til Adam for å se hva han ville kalle dem. Og det Adam kalte hver levende skapning, det ble navnet den fikk. |
| 20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham. | 20 Adam gav da alt kvæget, alle himmelens fugle og alle markens dyr navne - men til sig selv fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham. | 20 Så gav Adam navn til alt feet, til fuglene i luften og hvert villdyr på marken. Men for Adam fantes det ingen hjelper som svarte til ham. |
| 21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. | 21 Så lod Gud Herren dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med kød i dets sted; | 21 Herren Gud lot en dyp søvn komme over Adam, og han sov. Da tok Han ett av ribbeina hans og fylte igjen med kjøtt i stedet. |
| 22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. | 22 og af ribbenet, som Gud Herren havde taget af Adam, byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam. | 22 Det ribbeinet som Herren Gud hadde tatt fra Adam, bygde Han til en kvinne, og Han førte henne til Adam. |
| 23 Da sagde Adam: "Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget." | 23 Da sagde Adam: »Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!« | 23 Da sa Adam: "Dette er endelig bein av mine bein og kjøtt av mitt kjøtt. Hun skal kalles kvinne, siden hun ble tatt av mannen." |
| 24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. | 24 Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver eet kød. | 24 Derfor skal en mann forlate sin far og mor og være knyttet til sin hustru, og de skal være ett kjød. |
| 25 Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke. | 25 Og de var begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de bluedes ikke. | 25 Begge var nakne, både Adam og hans hustru, men de skammet seg ikke. |