Første Mosebog 15 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor." | 1 Nogen tid efter kom Herrens ord til Abram i et syn således: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold; din løn skal blive såre stor!« | 1 Etter dette kom Herrens ord til Abram i et syn, og det lød slik: "Frykt ikke, Abram! Jeg er ditt skjold, din lønn skal være meget stor." |
| 2 Abram svarede: "Gud Herre, hvad kan du give mig, nar jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving." | 2 Men Abram svarede: »Herre«, herre, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit hus.« | 2 Men Abram sa: "Herre Gud, hva vil Du gi meg? Du ser at jeg går barnløs bort, og det blir Elieser fra Damaskus som overtar mitt hus." |
| 3 Abram sagde: "Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig." | 3 Og Abram sagde: »Du har jo intet afkom givet mig, og se, min hustræl kommer til at arve mig!« | 3 Så sa Abram: "Se, Du har ikke gitt meg barn. En som hører til i mitt hus, skal arve meg." |
| 4 Da lød Herrens ord til ham: "Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig." | 4 Og se, Herrens ord kom til ham således: »Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit liv, han skal arve dig.« | 4 Og se, Herrens ord kom til ham, og det lød slik: "Han skal ikke arve deg, men en som skal komme fra ditt eget liv, skal arve deg." |
| 5 Så tog han ham udenfor og sagde: "Se på himlen, og tæl stjerneme, hvis du kan." Og han sagde: "Så mange skal dine efterkommere blive." | 5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: »Se op mod himmelen og prøv, om du kan tælle stjernerne!« Og han sagde til ham: »Således skal dit afkom blive!« | 5 Så tok Han ham med utenfor og sa: "Se nå opp mot himmelen og tell stjernene, om du klarer å telle dem." Så sa Han til ham: "Slik skal din ætt bli." |
| 6 Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. | 6 Da troede Abram Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. | 6 Og han trodde på Herren, og Han regnet ham det til rettferdighet. |
| 7 Han sagde til ham: "Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje." | 7 Derpå sagde han til ham: »Jeg er Herren, som førte dig bort fra Ur kasdim for at give dig dette land i eje!« | 7 Så sa Han til ham: "Jeg er Herren, som førte deg ut fra Ur i Kaldea, for å gi deg dette landet som arv." |
| 8 Men han sagde: "Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?" | 8 Men han svarede: »Herre, herre, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i eje?« | 8 Og han sa: "Herre Gud, hvordan skal jeg vite at jeg får arve det?" |
| 9 Herren svarede: "Hent en treårig kvie, entreårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge." | 9 Da sagde han til ham: »Tag mig en treårs kvie, en treårs ged og en treårs væder, en turteldue og en småfugl!« | 9 Da sa Han til ham: "Kom hit til Meg med en tre år gammel kvige, en tre år gammel geit, en tre år gammel vær, en turteldue og en ung due." |
| 10 Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fugleneskar han dog ikke over. | 10 Så tog han alle disse dyr skar dem midt over og lagde halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke fuglene over. | 10 Så kom han med alt dette til Ham. Han skar dem i to på langs og la hvert av stykkene rett overfor hverandre. Men fuglene skar han ikke i to. |
| 11 Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. | 11 Da slog der rovfugle ned på de døde kroppe, men Abram skræmmede dem bort. | 11 Da gribbene kom ned over de døde dyrene, jaget Abram dem bort. |
| 12 Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham. | 12 Da solen så var ved at gå ned, faldt der dvale over Abram, og se, rædsel faldt over ham, et stort mørke. | 12 Da solen var i ferd med å gå ned, kom en dyp søvn over Abram. Og se, gru og tett mørke senket seg over ham. |
| 13 Da sagde Herren til Abram: "Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år. | 13 Og han sagde til Abram: »Vide skal du, at dit afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 år. | 13 Da sa Han til Abram: "Du skal vite for visst at dine etterkommere skal være fremmede i et land som ikke er deres eget. De skal trelle for folket der, og de kommer til å plage dem med undertrykkelse i fire hundre år. |
| 14 Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, og derefter skal de drage ud med store rigdomme. | 14 Dog vil jeg også dømme det folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget gods. | 14 Også det folket de treller for, skal Jeg dømme. Etterpå skal de dra ut med store rikdommer. |
| 15 Selv skal du gå til dine fædre i fred; i en høj alder skal du gå i graven. | 15 Men du skal fare til dine fædre i fred og blive jordet i en god alderdom. | 15 Men du, du skal fare i fred til dine fedre. Du skal begraves i høy alder. |
| 16 Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt." | 16 I fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er amoriternes syndeskyld ikke fuldmoden.« | 16 Men i det fjerde slektsledd skal de vende tilbake hit, for amorittenes ondskap er ennå ikke blitt fullstendig." |
| 17 Da solen var gået ned, og det var blevet bælgmørkt, kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevægede sig frem mellem de overskårne dyr. | 17 Da solen var gået ned og mørket faldet på, viste der sig en rygende ovn med en flammende ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne kroppe. | 17 Det skjedde da solen gikk ned og det ble mørkt, se, da viste det seg en rykende ovn og en brennende fakkel som for fram mellom stykkene av offerdyrene. |
| 18 Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: "Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden: | 18 På den dag sluttede Herren pagt med Abram, idet han sagde: »Dit afkom giver jeg dette land fra Ægyptens bæk til den store flod, Eufratfloden, | 18 På den dagen sluttet Herren en pakt med Abram og sa: "Til din ætt har Jeg gitt dette landet, fra elven i Egypt til den store elven, elven Eufrat, |
| 19 kenitteme, kenizzitteme, kadmonitteme, | 19 det er keniterne, henizziterne, kadmoniterne, | 19 kenittenes, kenisittenes, kadmonittenes, |
| 20 hittitterne, perizzitterne, refaitterne, | 20 hetiterne, perizziterne, refaiterne, | 20 hetittenes, farisittenes, refaittenes, |
| 21 amorltterne, kana'anæerne, girgashitterne og jebusitterne." | 21 amoriterne, kana'anæerne, girgasjiterne, hivviterne og jebusiterne.« | 21 amorittenes, kanaaneernes, girgasjittenes og jebusittenes land.". |