Første Krønikebog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Engang David sad i sit hus, sagde han til profeten Natan: "Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Herrens pagts ark bor i et telt." | 1 Engang David sad i sit hus, sagde han til profeten Natan: »Se, jeg har et cedertræshus at bo i, men Herrens pagts ark har plads i et telt!« | 1 Mens David bodde i huset sitt, skjedde det at David sa til profeten Natan: "Se, jeg bor i et hus av sedertre, men Herrens paktsark står under en teltduk." |
| 2 Natan svarede David: "Gør blot alt det, du har i sinde, for Gud er med dig." | 2 Natan svarede David: »Gør alt, hvad din hu står til, thi Gud er med dig!« | 2 Da sa Natan til David: "Gjør alt det som ligger deg på hjertet, for Gud er med deg." |
| 3 Samme nat kom Guds ord til Natan: | 3 Men samme nat kom Guds ord til Natan således: | 3 Men den samme natten skjedde det at Guds ord kom til Natan, og Han sa: |
| 4 "Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Du skal ikke bygge mig et hus at bo i. | 4 »Gå hen og sig til min tjener David: så siger Herren: ikke du skal bygge mig det hus, jeg skal bo i! | 4 "Gå og si til min tjener David: Så sier Herren: Du skal ikke bygge et hus for Meg der Jeg kan bo. |
| 5 Jeg har jo ikke boet i hus, fra den dag jeg førte israelitterne ud indtil i dag, men jeg har været på vandring fra telt til telt og fra bolig til bolig. | 5 Jeg har jo ikke haft noget hus at bo i, siden den dag jeg førte israeliterne op, men vandrede med, boende i et telt. | 5 For Jeg har ikke bodd i noe hus siden den dagen Jeg førte Israel opp og helt til i dag, men Jeg har flyttet omkring i et telt og i tabernaklet. |
| 6 Har jeg i al den tid, jeg vandrede omkring med israelitterne, nogen sinde spurgt en af Israels dommere, som jeg indsatte til at vogte mit folk: 'Hvorfor har I ikke bygget mig et cedertræshus?' | 6 Har jeg, i al den tid jeg vandrede om blandt alle israeliterne, sagt til nogen af Israels dommere, som jeg satte til at vogte mit folk: hvorfor bygger I mig ikke et cedertræshus? | 6 Hvor Jeg flyttet rundt i hele Israel, har Jeg da noen gang talt et ord til noen av Israels dommere, dem Jeg befalte å være hyrder for Mitt folk, og sagt: "Hvorfor har dere ikke bygd et hus av sedertre for Meg?" |
| 7 Sig derfor til min tjener David: Dette siger Hærskarers Herre: Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, | 7 Sig derfor til min tjener David: Så siger Hærskarers Herre: jeg tog dig fra græsgangen, fra din plads bag småkvæget til at være fyrste over mit folk Israel, | 7 Derfor skal du si dette til Min tjener David: Så sier hærskarenes Herre: Jeg tok deg fra sauekveen, hvor du fulgte sauene, for at du skulle bli fyrste over Mitt folk Israel. |
| 8 og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn som de største på jorden. | 8 og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine fjender foran dig; jeg vil skabe dig et navn som de størstes på jorden | 8 Jeg har vært med deg hvor du enn gikk, og Jeg har utryddet alle fiendene dine for deg. Jeg har gjort navnet ditt som navnet til de store på jorden. |
| 9 Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal kue det, sådan som de før gjorde, | 9 Og skaffe mit folk Israel en hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit sted uden mere at skulle forstyrres i sin ro, og uden at voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere, | 9 Jeg utpeker et sted for Mitt folk Israel, og Jeg planter dem, så de skal bo på sitt eget sted og ikke flytte mer. Heller ikke skal ondskapens sønner undertrykke dem mer, slik de har gjort før, |
| 10 dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har undertvunget alle dine fjender. Og nu forkynder jeg for dig: Herren vil bygge dig et hus. | 10 dengang jeg satte dommere over mit folk Israel; og jeg vil underkue alle dine fjender. Så kundgør jeg dig nu: et hus vil Herren bygge dig! | 10 helt fra den tiden Jeg befalte at det skulle være dommere over Mitt folk Israel. Jeg skal også ydmyke alle fiendene dine. Nå forkynner Jeg deg at Herren skal bygge et hus for deg. |
| 11 Når dine dage er omme, og du er gået til dine fædre, vil jeg lade en efterkommer, en af dine sønner, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. | 11 Når dine dage er omme og du vandrer til dine fædre, vil jeg efter dig oprejse din sæd, en af dine sønner, og grundfæste hans kongedømme. | 11 Når dine dagers tall er fullt, når du må gå til dine fedre, skal det skje: Jeg skal reise opp ditt avkom etter deg, en som skal komme fra dine sønner. Og Jeg skal grunnfeste hans kongedømme. |
| 12 Han skal bygge mig et hus, og jeg vil grundfæste hans trone til evig tid. | 12 Han skal bygge mig et hus, og jeg vil grundfæste hans trone evindelig. | 12 Han skal bygge et hus for Meg, og Jeg skal grunnfeste hans trone til evig tid. |
| 13 Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Min trofasthed vil jeg ikke tage fra ham, sådan som jeg tog den fra din forgænger. | 13 Jeg vil være ham en fader, og han skal være mig en søn; og min miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din forgænger; | 13 Jeg skal være hans Far, og han skal være Min sønn. Jeg skal ikke la Min miskunn vike fra ham, slik Jeg lot den vike fra ham som var før deg. |
| 14 Jeg vil indsætte ham i mit hus og i mit kongedømrne til evig tid, og hans trone skal være grundfæstet til evig tid." | 14 jeg vilindsætte ham i mit hus og mit kongedømme til evig tid, og hans trone skal stå fast til evig tid!« | 14 Men Jeg skal grunnfeste ham i Mitt hus og i Mitt rike til evig tid. Hans trone skal være grunnfestet til evig tid. |
| 15 Alle disse ord og hele dette syn fortalte Natan David. | 15 Alle disse ord og hele denne åbenbaring meddelte Natan David. | 15 Alle disse ordene, og hele dette synet, sa Natan fram for David. |
| 16 Da gik kong David ind og satte sig for Herrens ansigt og sagde: "Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit hus, siden du har ladet mig nå så vidt? | 16 Da gik kong David ind og dvælede for Herrens åsyn og sagde: »Hvem er jeg, Gud herre, og hvad er mit hus, at du har bragt mig så vidt? | 16 Deretter gikk kong David inn og satte seg for Herrens åsyn, og han sa: "Hvem er jeg, Herre Gud? Og hva er mitt hus, siden Du har ført meg så langt som dette? |
| 17 Du syntes endda ikke, det var nok, Gud, så du har givet din tjeners hus løfter langt ud i fremtiden. Du har set mig som et menneske af stor betydning, Gud Herre. | 17 Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din tjeners hus forjættelser for fjerne tider og lod mig skue kommende slægter, Gud herre! | 17 Likevel var dette altfor lite i Dine øyne, Gud. Du har også talt om Din tjeners hus langt fram i tiden, og har ansett meg etter den rang som tilkommer det mennesket som er opphøyet, Herre Gud. |
| 18 Hvad mere har David at sige dig om den ære, du har vist din tjener? Du kender jo din tjener. | 18 Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din tjener, | 18 Hva mer kan David si til Deg om Din tjeners ære? For Du kjenner Din tjener. |
| 19 Herre, for din tjeners skyld og efter dit eget ønske har du nu gjort noget så stort som at kundgøre din tjener alle disse store ting. | 19 herre! For din tjeners skyld, og fordi din hu stod dertil, gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store ting, | 19 Herre, for Din tjeners skyld og etter Ditt eget hjerte har Du gjort hele dette mektige verket, for å gjøre alle disse mektige verkene kjent. |
| 20 Herre, der er ingen som du, ja, der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med egne ører. | 20 Herre! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med vore ører. | 20 Herre, det er ingen som Du, og det finnes heller ingen Gud ved siden av Deg, etter alt det vi har hørt med våre ører. |
| 21 Hvem er som dit folk Israel, det enestefolkeslag på jorden, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at skabe dig et navn ved store og frygtindgydende gerninger? Sådan gjorde du, da du drev de andre folkeslag bort foran dit folk, som du havde udfriet fra Egypten. | 21 Og hvor på jorden findes et folk som dit folk Israel, et folk, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at vinde sig et navn og udføre store og frygtelige gerninger ved at drive andre folkeslag bort foran sit folk, det, du udfriede fra Ægypten? | 21 Og hvem er som Ditt folk Israel? På jorden er det bare det folkeslaget Gud har dratt ut for å forløse som et folk for Seg Selv, for å gjøre Seg et navn. Det gjorde Du for at Du skulle gjøre store og fryktinngytende gjerninger, ved å drive folkeslag bort fra Ditt folks ansikt, dem Du forløste fra Egypt. |
| 22 Du har gjort dit folk Israel til dit eget foLk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud. | 22 Du har grundfæstet dit folk Israel som dit, folk til evig tid, og du, herre, er blevet deres Gud. | 22 For Du har gitt Deg Selv Ditt folk Israel som et folk til evig tid. Og Du, Herre, er blitt deres Gud. |
| 23 Herre, lad til evigtid det løfte stå fast, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet. | 23 Så lad da, herre, den forjættelse, du udtalte om din tjener og hans hus, gælde til evig tid og gør, som du sagde! | 23 Herre, det ordet Du nå har talt om Din tjener og om hans hus, la det være grunnfestet til evig tid, og gjør som Du har sagt! |
| 24 Lad det stå fast! Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre er Israels Gud. Og din tjener Davids hus er grundfæstet for dit ansigt. | 24 Da skal dit navn stå fast og blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre, Israels Gud, Gud over Israel! Og din tjener Davids hus skal stå fast for dit åsyn. | 24 La det være grunnfestet, så Ditt navn skal opphøyes til evig tid, så det blir sagt: Hærskarenes Herre, Israels Gud, er Gud for Israel. La Din tjener Davids hus bli stadfestet for Ditt åsyn! |
| 25 Du, min Gud, har talt til din tjener og sagt, at du vil bygge ham et hus. Derfor har din tjener dristet sig til at bede for dit ansigt. | 25 Thi du, min Gud, har åbenbaret for din tjener: jeg vil bygge dig et hus! Derfor har din tjener dristet sig til at bede for dit åsyn. | 25 For Du, min Gud, har åpenbart for Din tjener at Du vil bygge et hus for ham. Derfor har Din tjener funnet adgang til å be for Ditt åsyn. |
| 26 Herre, du er jo Gud! Du har givet din tjener denne forjættelse, | 26 Derfor, herre, du er Gud, du har givet din tjener denne forjættelse, | 26 Og nå, Herre, Du er Gud, og Du har lovt Din tjener denne godheten. |
| 27 så velsign nu også din tjeners hus, og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For du, Herre, har velsignet det, og det er velsignet til evig tid." | 27 så lad det behage dig at velsigne din tjeners hus, at det til evig tid må stå fast for dit åsyn. Thi du, herre, har velsignet det, og det bliver velsignet evindelig!« | 27 Nå har Du funnet velbehag i å velsigne Din tjeners hus, så det blir stående for Ditt åsyn til evig tid. For Du har velsignet det, Herre, og det er velsignet til evig tid. |