Første korinterbrev 10 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet | 1 Jeg vil nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at vore fædre alle var under skyen og alle gik gennem havet | 1 Dessuten, brødre, vil jeg ikke at dere skal være uvitende om at alle våre fedre var under skyen, alle gikk gjennom havet, |
| 2 og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet | 2 og alle blev døbte til Moses i skyen og i havet | 2 alle ble døpt til Moses i skyen og i havet, |
| 3 og spiste alle den samme åndelige mad | 3 og alle spiste den samme åndelige mad | 3 alle spiste den samme åndelige mat, |
| 4 og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus - | 4 og alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus. | 4 og alle drakk den samme åndelige drikk. For de drakk av den åndelige Klippen som fulgte dem, og den Klippen var Kristus. |
| 5 og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. | 5 Dog, de fleste af dem fandt Gud ikke behag i; de blev jo slået ned i ørkenen. | 5 Men de fleste av dem fant ikke Gud behag i, for de ble jo slått ned i ørkenen. |
| 6 Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det. | 6 I dette er de blevet eksempler til advarsel for os, for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde. | 6 Disse hendelsene ble forbilder for oss, slik at vi ikke skal ha lyst til det onde, slik de hadde lyst til det onde. |
| 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det - som der står skrevet: »Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.« | 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som der står skrevet: »Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.« | 7 Og bli ikke avgudsdyrkere, slik noen av dem ble. Som det er skrevet: Og folket satte seg ned for å spise og drikke, og stod opp for å leke. |
| 8 Lad os heller ikke bedrive utugt, sådan som nogle af dem gjorde det, og på én dag blev der dræbt treogtyve tusind. | 8 Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på én dag faldt der treogtyve tusinde. | 8 La oss heller ikke leve i hor, slik noen av dem gjorde, så tjuetre tusen falt på én dag. |
| 9 Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger. | 9 Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem fristede ham og blev dræbt af slanger. | 9 Heller ikke må vi friste Kristus, slik noen av dem gjorde, og ble drept av slanger. |
| 10 Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. | 10 I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af »ødelæggeren«. | 10 Dere må heller ikke klage, slik noen av dem klaget, og ble drept av ødeleggeren. |
| 11 Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. | 11 Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet. | 11 Alt dette hendte dem som forbilder, og det ble skrevet ned til advarsel for oss, som de siste tider er kommet til. |
| 12 Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. | 12 Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder! | 12 Derfor må den som tror at han står, passe seg så ikke han faller. |
| 13 De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under. | 13 Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem. | 13 Det er ikke kommet over dere noen fristelse som ikke er menneskelig. Gud er trofast; han skal ikke la dere bli fristet over evne, men Han skal sammen med fristelsen også sørge for en vei ut, slik at dere kan være i stand til å bære det. |
| 14 Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære! | 14 Derfor, mine elskede, fly afgudsdyrkelsen! | 14 Derfor, mine kjære, flykt fra avgudsdyrkelsen! |
| 15 Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. | 15 Jeg taler til jer som til forstandige; døm selv om det, jeg siger. | 15 Jeg taler som til vise; døm selv om det jeg sier! |
| 16 Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? | 16 Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke fællesskab om Kristi blod? Det brød, som vi bryder, er det ikke fællesskab om Kristi legeme? | 16 Velsignelsens beger som vi velsigner, er ikke det samfunn med Kristi blod? Brødet som vi bryter, er ikke det samfunn med Kristi legeme? |
| 17 Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. | 17 Fordi der er ét brød, er vi ét legeme, skønt vi er mange; thi alle har vi del i det ene brød. | 17 For vi er ett brød og ett legeme, selv om vi er mange. For vi har alle del i dette ene brødet. |
| 18 Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret? | 18 Se på det kødelige Israel; har de, der spiser ofrene, ikke fællesskab med alteret? | 18 Legg merke til Israel etter kjødet; har ikke de som eter av ofrene, også del i alteret? |
| 19 Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? | 19 Hvad mener jeg nu hermed? At afgudsoffer er noget virkeligt? eller at en afgud er noget virkeligt? | 19 Hva er det nå jeg sier? At en avgud er noe, eller at avgudsofferet er noe? |
| 20 Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne. | 20 Nej! men hvad man ofrer, det ofrer man til onde ånder og ikke til Gud; og jeg vil ikke, at I skal have noget fællesskab med de onde ånder. | 20 Nei, heller at det som hedningene ofrer, ofrer de til demoner og ikke til Gud. Og jeg vil ikke at dere skal ha samfunn med demoner. |
| 21 I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord. | 21 I kan ikke både drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke både have del i Herrens bord og i onde ånders bord. | 21 Dere kan ikke drikke Herrens beger og demoners beger. Dere kan ikke ta del i Herrens bord og i demoners bord. |
| 22 Eller skal vi ægge Herren til vrede? Er vi stærkere end han? | 22 Eller skal vi ægge Herren til nidkærhed? Er vi da stærkere end han? | 22 Skal vi egge Herren til nidkjærhet? Er vi sterkere enn Ham? |
| 23 Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. | 23 »Alt er tilladt,« men ikke alt er gavnligt. »Alt er tilladt,« men ikke alt opbygger. | 23 Alle ting er tillatt for meg, men ikke alt er til nytte. Alle ting er tillatt for meg, men ikke alt oppbygger. |
| 24 Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre. | 24 Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten. | 24 Ingen må søke sitt eget, men enhver må søke den andres beste. |
| 25 Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. | 25 Alt, hvad der sælges i en slagterbod, kan I spise uden at undersøge noget af samvittighedshensyn; | 25 Spis hva som helst som selges på kjøttmarkedet, uten å stille spørsmål for samvittighetens skyld. |
| 26 For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. | 26 thi »Herrens er jorden og dens fylde.« | 26 For jorden hører Herren til, og alt som fyller den. |
| 27 Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er. | 27 Hvis nogen af de vantro indbyder jer, og I har lyst til at gå, så spis alt det, der sættes for jer, uden at undersøge noget af samvittighedshensyn. | 27 Hvis noen av dem som ikke tror, inviterer dere til et måltid og dere vil gå dit, så spis det som blir satt fram for dere! Still ingen spørsmål for samvittighetens skyld! |
| 28 Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« må I ikke spise det, af hensyn til ham, der sagde det, og for samvittighedens skyld; | 28 Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« så lad være at spise det af hensyn til ham, der meddelte det, og til samvittigheden, | 28 Men hvis noen sier til dere: "Dette er offerkjøtt," så ikke spis det av hensyn til den som sa det til dere, og for samvittighetens skyld. For jorden hører Herren til, og alt som fyller den. |
| 29 jeg mener hans samvittighed, ikke jeres egen. For hvorfor skal den frihed, jeg har, dømmes af en andens samvittighed? | 29 ikke jeres egen, mener jeg, men den andens; thi hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed? | 29 Når jeg taler om samvittigheten, mener jeg ikke din egen, men den andres. For hvorfor blir min frihet dømt av en annens samvittighet? |
| 30 Hvis jeg deltager med taknemlighed , hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for? | 30 Når jeg nyder noget med taksigelse, hvorfor skal jeg så høre ilde for det, jeg takker for? | 30 Men om jeg deltar i et måltid med takk, hvorfor blir jeg da spottet for den maten jeg har takket for? |
| 31 Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. | 31 Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære! | 31 Enten dere da spiser eller drikker eller hva dere enn gjør, så gjør alt til Guds ære. |
| 32 Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. | 32 Bliv ikke til anstød for nogen, hverken for jøde eller græker eller for Guds menighed, | 32 Vær ikke til anstøt, verken for jødene eller for grekerne eller for Guds menighet, |
| 33 Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses. | 33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mit selv, men hvad der gavner de mange, for at de må blive frelste. | 33 slik jeg også er til behag for alle mennesker i alle ting. Jeg søker ikke mitt eget beste, men det beste for de mange, for at de kan bli frelst. |