Første Kongebog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Salomo var færdig med at bygge Herrens tempel og kongens palads og alt, hvad han ønskede at udføre, | 1 Men da Salomo var færdig med at opføre Herrens hus og kongens palads og alt, hvad han havde fået lyst til og sat sig for at udføre, | 1 Da Salomo var ferdig med å bygge Herrens hus og kongens hus og alt det Salomo ønsket å gjøre, skjedde det: |
| 2 viste Herren sig for anden gang for ham, sådan som han havde vist sig for ham i Gibeon. | 2 lod Herren sig anden gang til syne for ham, som han havde ladet sig til syne for ham i Gibeon; | 2 Herren viste seg for Salomo den andre gangen, slik Han hadde vist Seg for ham i Gibeon. |
| 3 Herren sagde til ham: "leg har hørt din bøn og bønfaldelse for mit ansigt, og jeg har helliget dette hus, som du har bygget, til at sætte mit navn på for evigt; mine øjne og mit hjerte skal altid være dér. | 3 og Herren sagde til ham: »Jeg har hørt den bøn og begæring, du opsendte for mit åsyn. Jeg har helliget dette hus, som du har bygget, for der at stedfæste mit navn til evig tid, og mine øjne og mit hjerte skal være der alle dage. | 3 Herren sa til ham: "Jeg har hørt ditt bønnerop og din bønn om nåde, som du har båret fram for Mitt åsyn. Jeg har helliget dette huset som du har bygd, for å la Mitt navn bo der til evig tid, og Mine øyne og Mitt hjerte skal være der alle dager. |
| 4 Hvis du vandrer for mit ansigt med oprigtigt hjerte og i retskaffenhed, sådan som din far David gjorde, og gør, ganske som jeg har befalet dig, og holder mine love og retsregler, | 4 Hvis du nu vandrer for mit åsyn som din fader David i hjertets uskyld og i upriglighed, så du gør alt, hvad jeg har pålagt dig, og holder mine anordninger og lovbud, | 4 Hvis du vandrer for Mitt åsyn, slik din far David vandret, med et helt og oppriktig hjerte, så du gjør etter alt det Jeg har befalt deg, og hvis du følger Mine lover og Mine dommer, |
| 5 så vil jeg lade din kongetrone i Israel bestå til evig tid, sådan som jeg lovede din far David: 'Der skal aldrig mangle en af din slægt på Israels trone.' | 5 så vil jeg opretholde din kongetrone i Israel evindelig, som jeg lovede din fader David, da jeg sagde: en efterfølger skal aldrig fattes dig på Israels trone. | 5 da skal Jeg grunnfeste tronen for ditt kongedømme over Israel til evig tid, slik Jeg lovte din far David da Jeg sa: "Du skal aldri mangle noen mann på Israels trone." |
| 6 Men hvis I og jeres sønner efter jer vender jer fra mig og ikke holder mine befalinger og love, som jeg har lagt frem for jer, men går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem, | 6 Men hvis I eller eders børn vender eder bort fra mig og ikke holder mine bud, mine annordninger, som jeg har forelagt eder, men går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem | 6 Men hvis dere eller deres sønner skulle vende dere bort fra å følge Meg, og ikke holder Mine bud og Mine lover som Jeg har lagt fram for dere, men går og dyrker andre guder og tilber dem, |
| 7 så vil jeg udrydde Israel fra den jord, jeg har givet dem, og jeg vil forkaste det hus, jeg har helliget til mit navn, så Israel bliver til spot og spe blandt alle folk. | 7 så vil jeg udrydde Israel fra det land, jeg gav dem; og det hus, jeg har helliget for mit navn, vil jeg forkaste fra mit åsyn, og Israel skal blive til spot og spe blandt alle folk, | 7 da skal Jeg utrydde Israel fra det landet Jeg har gitt dem. Dette huset som Jeg har helliget for Mitt navn, skal Jeg kaste bort fra Mitt åsyn. Israel skal bli et ordtak og et skjellsord blant alle folk. |
| 8 Dette hus skal lægges i ruiner, og alle, der kommer forbi, skal gyse og pifte hånligt. Og spørger de: Hvorfor har Herren handlet sådan mod dette land og dette hus? | 8 og dette hus skal blive en ruindynge, og enhver, som går der forbi, skal blive slået af rædsel og give sig til at hånfløjte. Og når man siger: hvorfor har Herren handlet således mod dette land og dette hus? | 8 Dette huset er blitt opphøyet, men hver den som går forbi det skal bli forundret over det og skal spotte og si: "Hvorfor har Herren gjort slik mot dette landet og mot dette huset?" |
| 9 lyder svaret: Fordi de svigtede Herren deres Gud, som førte deres fædre ud af Egypten; de holdt sig til andre guder, tilbad dem og dyrkede dem. Derfor har Herren bragt hele denne ulykke over dem." | 9 Skal der svares: fordi de forlod Herren deres Gud, som førte deres fædre ud af Ægypten, og holdt sig til andre guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har Herren bragt al denne elendighed over dem!« | 9 Da skal de svare: "Fordi de forlot Herren sin Gud, Han som førte deres fedre ut av landet Egypt, og fordi de har holdt seg til andre guder og tilbedt dem og dyrket dem. Derfor har Herren ført all denne ulykken over dem." |
| 10 Da de tyve år var gået, som det havde taget Salomo at bygge de to huse, Herrens tempel og kongens palads | 10 Da de tyve år var omme, i hvilke Salomo havde bygget på de to bygninger, Herrens hus og kongens palads - | 10 Da det hadde gått tjue år, og Salomo hadde bygd ferdig de to husene, Herrens hus og kongens hus, skjedde det |
| 11 ? Tyrus' konge Hiram havde forsynet Salomo med cedertræ og enebærtræ og med guld, så meget han ville have overdrog kong Salomo tyve byer i Galil?landet til Hiram. | 11 Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo cedertræ, cyprestræ og guld, så meget han ønskede da gav kong Salomo Hiram tyve byer i landskabet Galilæa. | 11 at kong Salomo gav tjue byer i Galilea-landet til Hiram, kongen av Tyrus, han som hadde forsynt Salomo med seder, sypress og gull, så mye han ville ha. |
| 12 Hiram kom fra Tyrus for at se de byer, Salomo havde givet ham; men han var ikke tilfreds med dem, | 12 Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de byer, Salomo havde givet ham, syntes han ikke om dem; | 12 Da kom Hiram fra Tyrus for å se på byene som Salomo hadde gitt ham. Men han likte dem ikke. |
| 13 så han sagde: "Hvad er det for nogle byer, du har givet mig, broder?" Han kaldte dem Kabul?landet, og det hedder de den dag i dag. | 13 og han sagde: »Hvad er det for byer, du har givet mig, broder?« Derfor kaldte man den habullandet, som det hedder den dag i dag. | 13 Så sa han: "Hva slags byer er disse du har gitt meg, min bror?" Han kalte dem Kabul-landet, som de heter til denne dag. |
| 14 Hiram havde sendt kongen hundrede og tyve talenter guld. | 14 Men Hiram sendte kongen 120 guldtalenter. | 14 Så sendte Hiram hundre og tjue talenter gull til kongen. |
| 15 På følgende måde forholdt det sig med det hoveri, som kong Salomo udskrev til bygning af Herrens tempel, sit palads, Millo, Jerusalems bymur, samt Hasor, Megiddo og Gezer | 15 På følgende måde hang det sammen med de hoveriarbejdere, kong Salomo udskrev til at opføre Herrens hus, hans eget palads, mil10 Jerusalems mur, Hazor, Megiddo og Gezer | 15 Dette er beretningen om de pliktarbeiderne som kong Salomo kalte sammen for å bygge Herrens hus, hans eget hus og Millo, muren rundt Jerusalem, Hasor, Megiddo og Geser. |
| 16 ? egypterkongen Farao var nemlig draget op og havde indtaget Gezer og brændt den ned, og kana'anæerne, som boede i byen, havde han dræbt; derpå havde han givet den som medgift til sin datter, Salomos hustru, | 16 Farao, ægypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og stukket det i brand; alle kana'anæere, der boede i byen, havde han ladet dræbe og derpå givet sin datter, Salomos hustru den i medgift. | 16 Farao, Egypts konge, hadde nemlig dratt opp og inntatt Geser. Han hadde satt fyr på den og brent den, han hadde drept kaananeerne som bodde i byen, og han hadde gitt den som medgift til sin datter, Salomos hustru. |
| 17 og Salomo havde så genopbygget Gezer ? Nedre Bet?Horon, | 17 Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon, | 17 Men Salomo bygde Geser opp igjen, også Nedre Bet-Horon, |
| 18 Ba'alat og Tamar i ørkenen i landet, | 18 Ba'alat, Tamar i ørkenen i Juda land, | 18 Ba'alat og Tamar i ødemarken, i landet, |
| 19 alle de forrådsbyer, Salomo havde, byerne til hans vogne og heste, og til det, Salomo ønskede at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit rige. | 19 alle Salomos forrådsbyer, vognbyerne og rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit rige: | 19 alle byene som Salomo hadde til lager, byer for stridsvognene hans og byer for hestfolket hans og alt det Salomo ønsket å bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele landet han hersket over. |
| 20 Alle dem, der var tilbage af amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, dem der ikke hørte til israelitterne, | 20 Alt, hvad der var tilbage af amoriterne, hetiterne, perizziterne, hivviterne og jebusiterne, og som ikke hørte til israeliterne, | 20 Det var slik at Salomo kalte sammen pliktarbeidere fra folket som var blitt igjen av amorittene, hetittene, perisittene, hevittene og jebusittene, folk som ikke var av Israels barn, |
| 21 efterkommerne af dem, der var tilbage i landet, som israelitterne ikke havde kunnet udrydde, dem udskrev Salomo til hoveri arbejdere, hvad de er den dag i dag. | 21 deres efterkommere, som var tilbage efter dem i landet, og som israeliterne ikke havde været i stand til at lægge band på, dem udskrev Salomo til hoveriarbejde, som det Erden dag i dag. | 21 det vil si, etterkommere av dem som var igjen i landet, slike som Israels barn ikke hadde klart å utslette fullstendig. Slik har det vært til denne dag. |
| 22 Men Salomo gjorde ikke nogen af israelitterne til træl, for de var krigere og hoffolk, befalingsmænd, vognkæmpere og vognkommandanter. | 22 Af israeliterne derimod satte Salomo ingen til arbejde,men de var krigsfolk og hoffolk, hærførere og høvedsmænd hos, ham og førere for hans stridsvogne og rytteri. - | 22 Men Salomo gjorde ingen av Israels barn til slave, fordi de var stridsmenn og hans tjenere. De var førere hos ham, hoffmenn, befalingsmenn for vognene og hestfolket hans. |
| 23 Antallet af Salomos arbejdsledere var 550; de havde opsyn med arbejderne. | 23 Tallet på overfogederne, der ledede arbejdet for Salomo, var 550; de havde tilsyn med folkene, der arbejdede. | 23 Andre var ledere for tjenestemennene som var satt over arbeidet hos Salomo. De var fem hundre og femti som hersket over folket som gjorde arbeidet. |
| 24 Så snart Faraos datter var flyttet op fra Davidsbyen til sit palads, som han havde bygget til hende, udbyggede han Millo. | 24 Faraos datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det hus, han havde bygget til hende, da tog han fat på at opføre Millo. | 24 Men Faraos datter flyttet fra Davids stad og drog opp til huset sitt, det Salomo hadde bygd for henne. Etter det bygde han Millo. |
| 25 Salomo bragte tre gange om året brændofre og måltidsofre på det alter, han havde bygget for Herren, og han bragte røgelsesofre for Herrens ansigt. Han gjorde templet færdigt. | 25 Tre gange om året ofrede Salomo brændofre og takofre på det alter, han bavde bygget Herren, og tændte offerild for Herrens åsyn; og han fuldførte templet. | 25 Tre ganger i året bar Salomo fram brennoffer og fredsoffer på alteret han hadde bygd for Herren, og han brente røkelse sammen med dem som stod for Herrens åsyn. Slik gjorde han huset ferdig. |
| 26 Kong Salomo byggede skibe i Esjongeber, der ligger ved Elat i Edom ved Sivhavets kyst. | 26 Kong Salomo byggede også skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat ved det Røde Havs kyst i Edom; | 26 Kong Salomo bygde også en skipsflåte i Esjon-Geber, som ligger i nærheten av Eilat, ved stranden mot Rødehavet, i Edom-landet. |
| 27 Hiram sendte sine folk, søkyndige folk, på skibene sammen med Salomos folk. | 27 og Hiram sendte sine folk, befarne søfolk, om bord på skibene sammen med Salomos folk. | 27 Så sendte Hiram tjenerne sine med flåten, sjømenn som var kjent med havet, for å arbeide sammen med Salomos tjenere. |
| 28 De kom til Ofir og hentede guld, 420 talenter, og bragte det til kong Salomo. | 28 De sejlede til ofir, hvor de hen tede 420 talenter guld, som de bragte kong Salomo. | 28 De reiste til Ofir og skaffet seg fire hundre og tjue talenter gull derfra, og de tok det med til kong Salomo. |