Første Kongebog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Senere skete der dette: Jizre'elitten Nabot havde en vingård i Jizre'el, ved siden af Samarias konge Akabs palads. | 1 Derefter hændte følgende. Jizrae'eliten Nabot havde en vingård i Jizre'el lige ved kong Akab af Samarias palads. | 1 Etter denne begivenheten skjedde dette: Jisre'elitten Nabot hadde en vingård som lå i Jisre'el, ved siden av slottet til Akab, Samarias konge. |
| 2 Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave; den ligger jo lige ved siden af mit palads. Jeg vil give dig en bedre vingård i stedet, eller, hvis du hellere vil det, betaler jeg dig prisen for den." | 2 Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, for at jeg kan få den til køkkenhave; den ligger jo lige ved mit palads; jeg vil give dig en bedre vingård i bytte eller betale dig, hvad den er værd, i rede penge, om du foretrækker det.« | 2 Så talte Akab til Nabot og sa: "Gi meg vingården din, så jeg kan få den til grønnsakhage. For den ligger nær, like ved siden av huset mitt. Jeg skal gi deg en bedre vingård i stedet for den. Eller hvis du synes godt om det, skal jeg gi deg det den er verd i penger." |
| 3 Men Nabot sagde til Akab: "Herren bevare mig fra at overdrage dig mine fædres ejendom!" | 3 Men Nabot svarede Akab: »Herren bevare mig fra at overlade dig mine fædres arvelod!« | 3 Men Nabot sa til Akab: "Må Herren forby at jeg skulle gi deg fedrearven min!" |
| 4 Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre'elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. | 4 Så gik Akab hjem, misfornøjet og ilde til mode over det svar, Jizre'eliten Nabot havde givet ham: »Jeg vil ikke overlade dig mine fædres arvelod!« Og han lagde sig til sengs, vendte sit ansigt bort og spiste ikke. | 4 Så gikk Akab inn i huset sitt, gretten og mismodig på grunn av svaret jisre'elitten Nabot hadde gitt ham. For han hadde sagt: "Jeg vil ikke gi deg fedrearven min." Han la seg på sengen og vendte ansiktet bort. Og han ville ikke spise mat. |
| 5 Hans hustru Jezabel kom ind og sagde til ham: "Hvorfor er du i dårligt humør og spiser ikke noget?" | 5 Da kom hans hustru Jesabel ind og sagde til ham: »Hvorfor er du så misfornøjet, og hvorfor spiser du ikke?« | 5 Men hans hustru Jesabel kom inn til ham, og hun sa til ham: "Hvorfor er du så gretten i din ånd at du ikke kan spise mat?" |
| 6 Han fortalte hende, at han havde henvendt sig til jizre'elitten Nabot og sagt til ham: "Overlad mig din vingård mod betaling eller, hvis du hellere vil, mod, at jeg giver dig en anden vingård i stedet," men at han havde sagt: "Jeg vil ikke overlade dig min vingård!" | 6 Han svarede hende: »Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: overladmig din vingård for rede penge, eller mod at jeg giver dig en anden vingård i bytte, om du hellere vil det! Men han svarede: jeg vil ikke overlade dig min vingård!« | 6 Han sa til henne: "Fordi jeg talte med jisre'elitten Nabot og sa til ham: Gi meg vingården din for penger! Eller om du ønsker det, skal jeg gi deg en annen vingård i stedet for den. Men han svarte: Jeg vil ikke gi deg vingården min." |
| 7 Hans hustru Jezabel sagde da til ham: "Det er dig, der er konge over Israel! Rejs dig, spis og vær glad, jeg skal nok skaffe dig jizre'elitten Nabots vingård." | 7 Da sagde hans hustru Jesabel til ham: »Er det dig, der for tiden er konge i Israel? Stå op, spis og vær ved godt mod, jeg skal skaffe dig Jizre'eliten Nabots vingård!« | 7 Da sa hans hustru Jesabel til ham: "Nå får du utøve kongemakt over Israel! Stå opp, spis mat og vær du bare frimodig i hjertet ditt. Jeg skal gi deg vingården til jisre'elitten Nabot." |
| 8 Så skrev hun et brev i Akabs navn, forseglede det med hans segl og sendte det til de ældste og til de fornemme i Nabots by, som sad i rådet sammen med ham. | 8 Derpå skrev hun et brev i Akabs navn, satte hans segl under og sendte det til de ældste og de fornemme i Nabots by, dem, han boede imellem. | 8 Hun skrev brev i Akabs navn, forseglet dem med seglet hans og sendte brevene til de eldste og til stormennene som bodde i byen sammen med Nabot. |
| 9 I brevet skrev hun: "Udråb en faste, og sæt Nabot øverst blandt folkene, | 9 I brevet havde hun skrevet: »Udråb en fastedag og sæt Nabot øverst blandt folket | 9 I brevene skrev hun disse ordene: "Utrop en faste og la Nabot få sitte i høysetet blant folket. |
| 10 og anbring to ondsindede mænd over for ham; de skal bevidne, at han har forbandet Gud og kongen. Før ham så ud og sten ham til døde!" | 10 og lige over for ham to niddinger, som kan vidne imod ham og sige: Du har forbandet Gud og kongen! Og før ham så ud og sten ham til døde!« | 10 La så to onde menn sitte overfor ham så de kan vitne mot ham og si: Du har spottet Gud og kongen. Før ham så ut og stein ham, så han dør." |
| 11 Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som sad i rådet i hansby, gjorde, som Jezabel havde givet besked om i det brev, hun havde sendt dem. | 11 Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som boede i hans by, gjorde nu, som Jesabel havde sendt bud til dem om, således som der stod i brevet, hun havde sendt dem; | 11 Mennene i byen hans, de eldste og stormennene som bodde i byen hans, gjorde som Jesabel hadde sendt bud om, slik det var skrevet i brevene hun hadde sendt til dem. |
| 12 De udråbte en faste og satte Nabot øverst blandt folkene. | 12 de udråbte en fastedag og satte Nabot øverst blandt folket; | 12 De utropte en faste og satte Nabot i høysetet blant folket. |
| 13 De to ondsindede mænd kom ind og satte sig lige over for ham. I forsamlingens påhør vidnede de imod ham og sagde: "Nabot har forbandet Gud og kongen." Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. | 13 og de to niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede imod ham i folkets påhør og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen!« Og derpå førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. | 13 To onde menn kom inn og satte seg overfor ham. Disse onde mennene vitnet mot ham, mot Nabot, foran folket og sa: "Nabot har spottet Gud og kongen." Da førte de ham utenfor byen og steinet ham til han døde. |
| 14 Derpå sendte de bud til Jezabel og sagde: "Nu er Nabot stenet til døde." | 14 Så sendte de Jesabel det bud: »Nabot er stenet til døde!« | 14 Så sendte de bud til Jesabel og sa: "Nabot er blitt steinet og er død." |
| 15 Så snart Jezabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: "Tag nu jizre'elitten Nabots vingård i besiddelse, den han nægtede at overlade dig mod betaling, for Nabot lever ikke mere, han er død." | 15 Og da Jesabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Stå op og tag Jizre'eliten Nabots vingård, som han vægrede sig ved at sælge dig, i besiddelse, thi Nabot lever ikke mere, han er død!« | 15 Da Jesabel hørte at Nabot var blitt steinet og var død, sa Jesabel til Akab: "Stå opp og ta vingården til jisre'elitten Nabot i eie, den han nektet å gi deg for penger. For Nabot lever ikke lenger, men han er død." |
| 16 Da Akab hørte, at Nabot var død, gik han ned til jizre'elitten Nabots vingård for at tage den i besiddelse. | 16 Så snart Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned til Jizre'eliten Nabots vingård for at tage den i besiddelse. | 16 Da Akab hørte at Nabot var død, brøt Akab opp og gikk ned for å ta vingården til jisre'elitten Nabot i eie. |
| 17 Men Herrens ord kom til tishbitten Elias: | 17 Men Herrens ord kom til tisjbiten Elias således: | 17 Da kom Herrens ord til tisjbitten Elia, og Han sa: |
| 18 "Gå ned og mød Akab, Israels konge i Samaria. Han er i Nabots vingård; dér er han gået ned for at tage den i besiddelse. | 18 »Stå op, gå Akab, Israels konge i Samaria, i møde; han er just i Nabots vingård, som han er gået ned at tage i besiddelse. | 18 "Bryt opp og gå ned for å møte Akab, Israels konge, han som bor i Samaria. Der er han, i vingården til Nabot. Han har gått ned for å ta den i eie. |
| 19 Du skal sige til ham: Dette siger Herren: Har du myrdet og allerede overtaget ejendommen? Og du skal sige til ham: Dette siger Herren: På det sted, hvor hundene slikkedeNabots blod, skal hundene også slikke dit blod." | 19 Og tal således til ham: Så siger Herren: Har du myrdet og allerede tiltrådt arven? Sig fremdeles til ham: så siger Herren: På samme sted, hundene slikkede Nabots blod, skal de også slikke dit!« | 19 Du skal tale til ham og si: Så sier Herren: Har du både myrdet og tatt i eie? Du skal tale til ham og si: Så sier Herren: På det samme stedet hvor hundene slikket opp blodet etter Nabot, skal hundene også slikke opp blodet etter deg, ja sannelig, etter deg!" |
| 20 Akab sagde til Elias: "Du har nok fundet mig, min fjende!" Han svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, | 20 da sagde Akab til Elias: »Har du fundet mig, min fjende?« Og han svarede: »Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, | 20 Så sa Akab til Elia: "Har du funnet meg, du min fiende?" Han svarte: "Jeg har funnet deg, fordi du har solgt deg til å gjøre det som er ondt i Herrens øyne: |
| 21 vil jeg bringe ulykke over dig, og jeg vil muge ud efter dig: Alle mænd af Akabs slægt vil jeg udrydde i Israel, rub og stub. | 21 se, derfor vil jeg bringe ulykke over dig og feje dig bort og udrydde hvert mandligt væsen, store og små, af Akabs slægt, i Israel; | 21 "Se, Jeg vil føre ulykke over deg. Dine etterkommere skal Jeg rydde bort, og fra Akab skal Jeg utrydde hver mann i Israel, både slave og fri. |
| 22 Og jeg vil gøre med dit hus, som jeg gjorde med Nebats søn Jeroboams hus og med Akijas søn Bashas hus. For du har krænket mig og forledt Israel til synd. | 22 jeg vil handle med dit hus som med Jeroboams, Nebats søns, hus og Basjas, Abijas søns, hus for den krænkelse, du har øvet, og fordi du har forledt Israel til synd. | 22 Jeg skal gjøre med ditt hus som med Jeroboam, Nebats sønns hus, og som med Basja, Akias sønns hus, siden du egget vreden og fikk Israel til å synde." |
| 23 Men også om Jezabel har Herren talt: Hundene skal æde Jezabel ved Jizre'els ringmur. | 23 Men også om Jesabel har Herren talet og sagt: hundene skal æde Jesabel på Jizre'els mark! | 23 Herren talte også om Jesabel og sa: "Hundene skal ete Jesabel ved muren til Jisre'el. |
| 24 Dem af Akabs slægt, som dør i byen, skal hundene æde, og dem, der dør på marken, skal himlens fugle æde." | 24 Den af Akabs slægt, der dør i byen, skal hundene æde, og den, der dør på marken, skal himmelens fugle æde!« | 24 Hver den som tilhører Akab og som dør i byen, skal hundene ete, og fuglene under himmelen skal ete hver den som dør på marken." |
| 25 Aldrig har der været nogen, der som Akab solgte sig til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne; det var hans hustru Jezabel, der forførte ham til det. | 25 Aldrig har der været nogen der som Akab solgte sig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, fordi hans hustru Jesabel forledte ham dertil; | 25 Men det var ingen som Akab, han som solgte seg til å gjøre det som var ondt i Herrens øyne, fordi hans hustru Jesabel egget ham til det. |
| 26 Og helt afskyeligt var det, at han fulgte møgguderne, ganske som de amoritter havde gjort, som Herren havde drevet bort foran israelitterne. | 26 han handlede såre vederstyggeligt, idet han holdt sig til afgudsbillederne ganske som amoriterne, dem, Herren drev bort foran israeliterne. | 26 Han gjorde mye som var en styggedom, ved at han fulgte avgudene, på samme måten som amorittene hadde gjort, dem Herren hadde drevet bort fra Israels barns ansikt. |
| 27 Da Akab hørte disse ord, flængede han sine klæder og tog sæk på kroppen og gav sig til at faste; han sov i sin sæk, og han gik nedtrykt omkring. | 27 Da Akab hørte de ord, sønderrev han sine klæder og bandt sæk om sin bare krop og fastede, og han sov i sæk og gik sagtelig om. | 27 Men da Akab hørte disse ordene, flerret han klærne sine og tok sekkestrie rundt kroppen. Han fastet og lå i sekkestrie, og han gikk stille omkring. |
| 28 Da kom Herrens ord til tishbitten Elias: | 28 Da kom Herrens ord til tisjbiten Elias således:. | 28 Herrens ord kom til tisjbitten Elia, og Han sa: |
| 29 "Har du set, hvor Akab har ydmyget sig for mig? Nu, da han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke bringe ulykken over hans hus i hans egen levetid, men først i hans søns." | 29 »Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade ulykken komme i hans dage; i hans søns dage vil jeg lade ulykken komme over hans hus!« | 29 "Ser du hvordan Akab har ydmyket seg for Meg? Fordi han har ydmyket seg for Meg, skal Jeg ikke la ulykken komme i hans dager. I hans sønns dager skal Jeg føre ulykken over hans hus." |