Første Kongebog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Lang tid efter, i det tredje år, kom Herrens ord til Elias: "Gå hen og træd frem for Akab, for nu vil jeg lade det regne på jorden." | 1 Lang tid efter, i det tredie år, kom Herrens ord således: »Gå hen og træd frem for Akab, så vil jeg sende regn over jorden!« | 1 Mange dager etter skjedde det at Herrens ord kom til Elia. Det var i det tredje året, og Han sa: "Gå og still deg fram for Akab, så skal Jeg sende regn på jorden." |
| 2 Så gik Elias hen for at træde frem for Akab. Men hungersnøden var hård i Samaria, | 2 da gav Elias sig på vej for at træde frem for Akab. Da hungersnøden blev trykkende i Samaria, | 2 Så gikk Elia av sted og stilte seg fram for Akab. Det var en stor hungersnød i Samaria. |
| 3 og Akab tilkaldte hofchefen Obadja. Obadja nærede stor frygt for Herren. | 3 kaldte Akab paladsøversten Obadja til sig. Obadja var en mand, der alvorligt frygtede Herren, | 3 Akab tilkalte Obadja, han som stod over huset hans. Men Obadja fryktet Herren meget. |
| 4 Dengang Jezabel udryddede Herrens profeter, havde Obadja taget hundrede profeter og gemt dem i to huler, halvtreds i hver, og han havde sørget for dem med mad og drikke. | 4 og dengang Jesabel lod Herrens profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede profeter, halvtredsindstyve i een hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for brød og vand til dem. | 4 For den gangen Jesabel utryddet Herrens profeter, skjedde det at Obadja hadde tatt hundre profeter og gjemt dem i to huler, femti i hver, og han hadde sørget for dem med brød og vann. |
| 5 Akab sagde nu til Obadja: "Drag rundt i landet til alle kilder og bække, måske kan vi finde græs nok til at holde liv i heste og muldyr, så vi ikke behøver at slå noget af kvæget ned." | 5 Akab sagde nu til Obadja: »Kom, lad os drage rundt i landet til alle vandkilder og bække, om vi mulig kan finde så meget græs, at vi kan holde liv i hestene og muldyrene og slippe for at dræbe noget af dyrene!« | 5 Da hadde Akab sagt til Obadja: "Dra inn i landet til alle vannkildene og til alle bekkene! Kanskje vi kan finne nok gress til å holde hestene og muldyrene i live, så vi ikke blir nødt til å slakte noen av husdyrene." |
| 6 Så fordelte de landet, de skulle gennemsøge, imellem sig; Akab gik den ene vej og Obadja den anden. | 6 Så delte de landet, som de skulle gennemvandre, mellem sig, således at Akab og Obadja drog hver sin vej . | 6 Så delte de landet mellom seg, så de kunne dra gjennom det. Akab gikk en vei, og Obadja gikk en annen vei. |
| 7 Mens Obadja var undervejs, stod Elias pludselig foran ham. Obadja genkendte ham, kastede sig ned og sagde: "Er det virkelig dig, min herre Elias?" | 7 Medens nu Obadja var undervejs, se, da trådte Elias ham i møde; Obadja genkendte ham og faldt på sit ansigt og sagde: »Er det dig, min herre Elias?« | 7 Da Obadja var på veien, se, der kom Elia ham i møte. Han kjente ham igjen, falt på sitt ansikt og sa: "Er det du, min herre, Elia?" |
| 8 "Ja, det er mig," svarede han, "gå hen og sig til din herre, at Elias er her." | 8 Han svarede: »Ja, det er mig! Gå hen og sig til din herre, at Elias er her!« | 8 Han svarte ham: "Det er jeg. Gå og si til din herre: Elia er her!" |
| 9 Men Obadja sagde: "Hvordan har jeg forsyndet mig, siden du giver din tjener i Akabs hånd, så jeg bliver slået ihjel. | 9 Men han sagde: »Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din træl i Akabs hånd, for at han kan slå mig ihjel? | 9 Så sa han: "Hvilken synd har jeg gjort, siden du overgir din tjener i Akabs hånd, så han skal drepe meg? |
| 10 Så sandt Herren din Gud lever: Der findes ikke det folk eller kongerige, min herre ikke har sendt bud til for at lede efter dig. Og når de sagde: Han er her ikke, tog han folk og rige i ed på, at de ikke havde fundet dig. | 10 Så sandt Herren din Gud lever, der er ikke et folk eller rige, min herre ikke har sendt bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han riget og folket i ed på, at de ikke havde fundet dig. | 10 Så sant Herren din Gud lever: Det finnes ikke noe folkeslag eller noe rike hvor min herre ikke har sendt noen for å lete etter deg. Da de sa: Han er ikke her, krevde han en ed fra det riket eller det folkeslaget på at de ikke fant deg. |
| 11 Og nu siger du: Gå hen og sig til din herre, at Elias er her! | 11 Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til min herre, at Elias er her! | 11 Og nå sier du: Gå og si til din herre: Elia er her! |
| 12 Når jeg går fra dig, og Herrens ånd så tager dig bort til et sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og fortæller det til Akab, og han ikke kan finde dig, så slår han mig ihjel. Men din tjener har frygtet Herren lige fra ungdommen af. | 12 Hvis nu Herrens Ånd, når jeg har forladt dig, fører dig bort til et sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din træl har dog frygtet Herren fra ungdommen af! | 12 Med det samme jeg har gått fra deg, vil det skje at Herrens Ånd tar deg bort til et sted jeg ikke kjenner til. Når jeg så går og sier fra om det til Akab, og han ikke kan finne deg, kommer han til å drepe meg. Men jeg, din tjener, har fryktet Herren fra min ungdom av. |
| 13 Er der ingen, der har fortalt dig, herre, hvad jeg gjorde, dengang Jezabel slog Herrens profeter ihjel? Hvordan jeg skjulte hundrede af Herrens profeter i to huler, halvtreds i hver, og sørgede for dem med mad og drikke? | 13 Er det ikke kommet min herre for øre, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod Herrens profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af Herrens profeter, halvtredsindstyve i een hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for brød og vand til dem? | 13 Ble det ikke fortalt min herre hva jeg gjorde den gangen Jesabel drepte Herrens profeter, hvordan jeg gjemte hundre menn av Herrens profeter i to huler, femti i hver, og sørget for dem med brød og vann? |
| 14 Og nu siger du: Gå hen og sig til din herre: Elias er her! Han slår mig ihjel!" | 14 Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til din herre, at Elias er her- han lader mig dræbe!« | 14 Og nå sier du: Gå og si til din herre: Elia er her. Han kommer til å drepe meg!" |
| 15 Elias svarede: "Så sandt Hærskarers Herre lever, som jeg står i tjeneste hos: Jeg vil træde frem for ham i dag." | 15 Da sagde Elias: »Så sandt Hærskarers Herre lever, han, for hvis åsyn jeg står, i dag vil jeg træde frem for ham.« | 15 Da sa Elia: "Så sant hærskarenes Herre lever, for Hans åsyn er det jeg står: I dag skal jeg sannelig stille meg fram for ham." |
| 16 Obadja gik så til Akab og fortalte ham det, og Akab gik Elias i møde. | 16 Obadja gik da Akab i møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i møde. | 16 Så gikk Obadja for å møte Akab, og han fortalte ham det. Og Akab gikk for å møte Elia. |
| 17 Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham: "Nå, der er du, som styrter Israel i ulykke!" | 17 Da Akab fik øje på Elias, sagde han til ham: »Er det dig, du, som bringer ulykke over Israel!« | 17 Da Akab så Elia, skjedde det at Akab sa til ham: "Er det du, du som fører skade over Israel?" |
| 18 Han svarede: "Det er ikke mig, der styrter Israel i ulykke, mendig og din fars hus, fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba'alerne. | 18 Men han svarede: »Det er ikke mig, der har bragt ulykke over Israel, men dig og din faders hus, fordi I har forladt Herren og holder eder til ba'alerne! | 18 Han svarte: "Jeg har ikke ført skade over Israel, men det har du og din fars hus gjort ved at dere har sviktet Herrens bud og har fulgt Ba'alene. |
| 19 Send nu bud og kald hele Israel sammen hos mig på Karmels-bjerg, tillige med de fire hundrede og halvtreds Ba'al?profeter og fire hundrede Ashera?profeter, der har deres plads ved Jezabels bord." | 19 Men send nu bud og kald hele Israel sammen til mig på Karmels bjerg og tillige de 450 ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels bord!« | 19 Send derfor bud og samle sammen hele Israel hos meg på Karmel-fjellet, sammen med de fire hundre og femti Ba'al-profetene og de fire hundre Asjera-profetene, de som spiser ved Jesabels bord." |
| 20 Akab sendte bud rundt til alle israelitterne, og han kaldte profeterne sammen på Karmels-bjerg. | 20 Da sendte Akab bud rundt til alle israeliterne og samlede profeterne på Karmels bjerg. | 20 Så sendte Akab bud blant alle Israels barn, og han samlet sammen profetene på Karmel-fjellet. |
| 21 Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: "Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba'al, så følg ham!" Men folket svarede ham ikke et ord. | 21 Elias trådte så frem for alt folket og sagde: »Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er ba'al Gud, så hold eder til ham!« Men folket svarede ham ikke et ord. | 21 Elia kom fram for hele folket og sa: "Hvor lenge vil dere halte til begge sider? Hvis Herren er Gud, så følg Ham, men hvis det er Ba'al, så følg ham." Men folket svarte ham ikke et ord. |
| 22 Så sagde Elias til folket: "Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er fire hundrede og halvtreds Ba'al?profeter. | 22 Da sagde Elias til folket: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, og ba'als profeter er 450 Mand; | 22 Da sa Elia til folket: "Jeg, jeg er alene igjen som Herrens profet, men Ba'als profeter er fire hundre og femti menn. |
| 23 Lad os nu få to tyre. Så kan de vælge den ene tyr, skære den ud og lægge den på brændet, men uden at sætte ild til. Jeg vil så gøre den anden tyr i stand og lægge den på brændet uden at sætte ild til. | 23 lad os nu få to unge tyre; så skal de vælge den ene tyr og hugge den i stykker og lægge den på brændet, men ild må de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge på brændet, men uden at tænde ild. | 23 La dem derfor gi oss to okser! La dem velge seg ut en okse, dele den opp i stykker og legge den på veden, uten å sette ild på den. Og jeg, jeg skal gjøre i stand den andre oksen og legge den på veden, uten å sette ild på den. |
| 24 I skal påkalde jeres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; den gud, som svarer med ild, han erGud." Og hele folket gav deres bifald til kende. | 24 Så skal I påkalde eders Guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn; den Gud, der svarer med ild, han er Gud!« Alt folket sagde: »Det forslag er godt!« | 24 Så skal dere påkalle navnet til deres gud, og jeg vil kalle på Herrens navn. Da skal det være slik at den Gud som svarer med ild, Han er Gud." Så svarte alt folket og sa: "Det ordet er rett." |
| 25 Så sagde Elias til Ba'al?profeterne: "Vælg I først jeres tyr, og bring den som offer, for I er jo de mange, og påkald jeres guds navn; men I må ikke sætte ild til." | 25 Derpå sagde Elias til ba'als profefer: »Vælg eder den ene tyr og lav den til først, thi I er de mange, og påkald så eders Guds navn, men I må ikke tænde ild!« | 25 Elia sa til Ba'als profeter: "Velg dere ut den ene oksen og gjør den i stand først, for dere er mange. Påkall navnet til guden deres, men sett ikke ild på den." |
| 26 De tog så den tyr, som han havde givet dem, ofrede den og påkaldte Ba'als navn fra morgen til middag med ordene: "Ba'al, svar os!" Men der lød ingen stemme, intet svar, og de dansede haltende foran det alter, de havde bygget. | 26 Så tog de tyren og lavede den til og påkaldte .ba'als navn fra morgen til middag, idet de råbte: »Hør os, ba'al!« Men ikke en lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det alter, de havde opført. | 26 Så tok de den oksen som var gitt dem, gjorde den i stand og kalte på Ba'als navn fra morgen til middag. De ropte: "Ba'al, hør oss!" Men det kom ingen røst. Ingen svarte. Så haltet de rundt alteret som de hadde laget. |
| 27 Ved middagstid gav Elias sig til at håne dem og sagde: "Råb dog højere, han er jo en gud! Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!" | 27 Men da det var blevet middag, hånede Elias dem og sagde: »I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i søvn og må først vågne!« | 27 Da det var blitt midt på dagen, hånte Elia dem og sa: "Dere må rope med høy røst! Han er jo en gud. Enten tenker han på noe, eller så har han gått avsides, eller så er han ute på reise. Eller kanskje han sover og må vekkes." |
| 28 De råbte højere og snittede sig med sværd og lanser, som de havde for skik, så blodet flød ned ad dem. | 28 da råbte de højt, og som de havde for skik, sårede de deres legemer med sværd og spyd, til blodet flød ned ad dem. | 28 Så ropte de høyt og skar seg med sverd og spyd, slik de hadde for vane, helt til blodet rant av dem. |
| 29 Over middag kom de i profetisk henrykkelse lige til aftenofferets tid, men der lød ingen stemme, intet svar, ikke en lyd. | 29 Og da det var over middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod afgrødeofferets tid, men ikke en lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpå. | 29 Da middagstiden var over, kom de i profetisk henrykkelse helt til tiden da grødeofferet skulle ofres. Men det kom ingen røst. Ingen svarte, og ingen hørte på dem. |
| 30 Da sagde Elias til hele folket: "Kom hen til mig!" og hele folket kom hen til ham. Han gav sig til at genopbygge Herrens alter, der var blevet revet ned. | 30 Da sagde Elias til alt folket: »Kom hen til mig!« Og da alt folket var kommet hen til ham, satte han Herrens nedbrudte alter i stand. | 30 Da sa Elia til hele folket: "Kom hit til meg!" Så kom hele folket fram til ham. Han satte Herrens alter i stand, det som var blitt ødelagt. |
| 31 Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer. ? Det var til ham, Herrens ord havde lydt: Du skal hedde Israel. | 31 Elias tog tolv sten, svarende til tallet på Jakobs sønners stammer, han, til hvem Herrens ord lød: »Israel skal ditnavn!« | 31 Elia tok tolv steiner, etter tallet på stammene til Jakobs sønner. Det var til ham Herrens ord var kommet, og Han hadde sagt: "Israel skal være ditt navn." |
| 32 Af stenene byggede han et alter i Herrens navn, og rundt om alteret lavede han en rende, stor nok til at rumme to sea sædekorn. | 32 Og af disse sten byggede han et alter i Herrens navn og gravede rundt om alteret en rende på omtrent to sea land. | 32 Med steinene bygde han så et alter i Herrens navn. Han laget en grøft rundt alteret, stor nok til å romme to mål såkorn. |
| 33 Han lagde brændet til rette, skar tyren ud og lagde den på brændet! | 33 Derpå lagde han brændet tilrette, huggede tyren i stykker og lagde den på brændet. | 33 Han la veden til rette, delte oksen opp i stykker, la den på veden og sa: |
| 34 Så sagde han: "Fyld fire krukker med vand, og hæld det ud over brændofferet og brændet!" Så sagde han: "Gør det igen!" og de gjorde det igen. "Tredje gang!" sagde han, og de gjorde det for tredje gang, | 34 Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand og hæld det ud over brændofferet og brændet!« Og da de havde gjort det, sagde han: »Een gang til!« Og da de havde gjort det anden gang, sagde han: »Een gang til!« Og de gjorde det endnu en gang. | 34 "Fyll fire vannkrukker med vann og hell det ut over brennofferet og på veden!" Så sa han: "Gjør det en gang til!" Og de gjorde det enda en gang. Så sa han: "Gjør det for tredje gang!" Og de gjorde det for tredje gang. |
| 35 så vandet flød rundt om alteret; også renden blev fuld af vand. | 35 Det drev af vand rundt om alteret, også renden fik han fyldt med vand. | 35 Så rant vannet helt rundt alteret. Han fylte også grøften med vann. |
| 36 Ved aftenofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: "Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette. | 36 Men ved afgrødeofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: »Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i dag, at dut er Gud i Israel og jeg din tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit ord! | 36 På den tiden da grødeofferet blir ofret, skjedde det: Profeten Elia kom fram og sa: "Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud, må det på denne dagen bli kjent at Du er Gud i Israel, og at jeg er Din tjener, og at jeg har gjort alt dette på Ditt ord. |
| 37 Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte." | 37 Hør mig, herre, hør mig, for at dette folk må kende, at du herre er Gud, og at du atter drager deres hjerte til dig« | 37 Svar meg, Herre, svar meg, så dette folket kan erkjenne at Du er Herren Gud, og at Du vender deres hjerter tilbake til Deg igjen." |
| 38 Da faldt Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden, ja, selv vandet i renden slikkede den op. | 38 Da for Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden; endog vandet i renden slikkede den bort. | 38 Da falt Herrens ild og fortærte brennofferet og veden, steinene og jorden. Den slikket opp vannet i grøften. |
| 39 Da hele folket så det, kastede de sig ned og sagde: "Det er Herren, der er Gud! Det er Herren, der er Gud!" | 39 Da alt folket så det, faldt de på deres ansigt og råbte: »Herren er Gud, Herren er Gud!« | 39 Da alt folket så det, falt de på sitt ansikt og sa: "Herren, Han er Gud! Herren, Han er Gud!" |
| 40 Elias sagde til dem: "Grib Ba'al?profeterne! Ingen må undslippe!" Så greb de dem, og Elias førte dem ned til Kishonbækken og slagtede dem dér. | 40 Men Elias sagde til dem: »Grib ba'als profeter, lad ingen af dem slippe bort!« Og de greb dem, og Elias førte dem ned til Kisjonbækken og dræbte dem der. | 40 Elia sa til dem: "Grip Ba'al-profetene! La ikke en eneste en av dem slippe unna!" Så grep de dem, og Elia førte dem ned til Kisjon-bekken, og der lot han dem drepe. |
| 41 Derpå sagde Elias til Akab: "Drag op, Spis og drik, for jeg kan høre den susende lyd af regn," | 41 Derpå sagde Elias til Akab: »Gå op og spis og drik, thi der høres susen af regn.« | 41 Deretter sa Elia til Akab: "Dra opp og spis og drikk, for det lyder sus av et kraftig regn." |
| 42 og Akab gik op for at spise og drikke. Imens var Elias gået op på toppen af Karmel. Der krummede han sig sammen mod jorden med ansigtet nede mellem knæene | 42 da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op på Karmels top og bøjede sig til jorden med ansigtet mellem knæene. | 42 Så drog Akab opp for å spise og drikke. Men Elia gikk opp til toppen av Karmel. Så bøyde han seg til jorden med ansiktet mellom knærne. |
| 43 og sagde til sin tjener: "Gå op og se ud mod havet!" Han gik op og så ud og sagde: "Der er ikke noget at se." Syv gange sagde Elias: "Gør det igen!" | 43 Så sagde han til sin tjener: »Gå op og se ud over havet!« Og han gik op og så ud, men sagde: »Der er intet!« Syv gange sagde han til ham: »Gå derop igen!« Og syv gange vendte tjeneren tilbage. | 43 Han sa til tjeneren sin: "Gå nå opp og se ut mot havet!" Så gikk han opp og så, og han sa: "Det er ingenting der." Sju ganger sa han: "Gå tilbake igjen!" |
| 44 Syvende gang sagde tjeneren: "Der er en lille sky, så stor som hånden på et menneske, på vej op af havet." Elias sagde: "Gå så op og sig til Akab, at han skal spænde for og køre ned, for at ikke regnen skal standse ham." | 44 Men syvende gang sagde han: »Nu stiger der en lille sky op af havet, så stor som en mands hånd!« Da sagde Elias: »Gå hen og sig til Akab: spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af regnen!« | 44 Men den sjuende gangen skjedde det at han sa: "Se, det er en sky der, så liten som hånden til en mann. Den stiger opp fra havet." Så sa han: "Gå opp og si til Akab: Gjør vognen din klar og dra ned, så ikke regnet skal stanse deg." |
| 45 I mellemtiden var himlen blevet sort af skyer, og det blev et vældigt regnvejr. Akab steg til vogns og kørte til Jizre'el. | 45 et øjeblik efter var himmelen sort af stormskyer, og der faldt en voldsom regn. Akab steg til vogns og kørte til Jizre'el; | 45 På en liten stund skjedde det at himmelen ble svart av skyer og storm, og det ble et kraftig regnvær. Så kjørte Akab av sted og drog til Jisre'el. |
| 46 MenHerrens hånd greb Elias, så han bandt kjortlen op om lænderne og løb foran Akab lige til Jizre'el. | 46 men Herrens hånd kom over Elias, så han omgjordede sine lænder og løb foran Akab lige til Jizre'el. | 46 Da kom Herrens hånd over Elia, og han festet kappen om livet og sprang i forveien for Akab helt til inngangen til Jisre'el. |