Mattæusevangeliet 26 1 Da Jesus havde bragt alle disse Ord til afslutning, sagde han til sine disciple: 2 'I ved, at det er Påske om to dage, og da skal Menneskesønnen udleveres til korsfæstelse.' 3 Nu samledes folkets ypperstepræster og rådsherrer i ypperstepræsten Kajafas' palæ 4 og tog beslutning om at lægge baghold for Jesus og få ham dræbt; 5 de var enige om, at det ikke måtte være under selve Påskefesten, for at undgå uroligheder blandt Jøderne. 6 Jesus opholdt sig imidlertid i Bethania i Simon den Spedalskes hjem. 7 Mens han sad og spiste, kom en kvinde hen til ham med en lille alabastflaske fyldt med fin olie, og hældte den over hans hovede. 8 Disciplene ærgrede sig over det og sagde: 'Hvad skal det spild til? Den olie kunne have været solgt for mange penge, 9 og de kunne være gået til de fattige.' 10 Jesus bemærkede det, og han sagde til dem: 'Hvorfor gør I hende ked af det? Hun har gjort en god gerning imod mig. 11 De fattige har I jo altid hos jer - mig har ikke altid. 12 For da hun hældte denne olie over mit legeme, salvede hun mig til min begravelse. 13 Det siger jeg jer, hvor i hele Verden dette Evangelium prædikes, skal man også fortælle om det, hun har gjort, og mindes hende.' 14 En af de Tolv, Judas Iskariot, gik så til ypperstepræsterne 15 og sagde: 'Hvad vil I give mig for at udlevere ham?' De udbetalte ham tredive sølvmønter. 16 Og fra da af søgte Judas det rette øjeblik til at udlevere Jesus. 17 På den første af de Usyrede Brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: 'Hvor har du tænkt, vi skulle lave Påskemåltid for dig?' 18 Jesus svarede: 'Gå ind i byen til en (ikke her navngivet) mand og sig til ham: "Mesteren lader hilse og sige: Min tid er kommet nær; hos dig vil jeg holde Påske med mine disciple!" 19 Disciplene gjorde, som Jesus sagde, og tillavede Påskemåltidet. 20 Det var blevet aften, og Jesus sad til bords med de Tolv. 21 Mens de spiste, sagde han: 'Det siger jeg jer, en af jer vil forråde mig!' 22 De blev meget nedslåede, og den ene efter den anden spurgte ham: 'Det er da ikke mig, Herre?' 23 Han svarede: 'Han, som lige nu stak hånden i fadet samtidig med mig, han vil forråde mig! 24 Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham; men ve det menneske, som forråder Menneskesønnen. Det var bedre for det menneske, om han aldrig var blevet født.' 25 Forræderen Judas sagde: 'Det er da ikke mig, Rabbi?' Jesus siger til ham: 'Det sagde du selv.' 26 Mens de sad og spiste, tog Jesus brød, sagde takkebønnen over det, brækkede stykker af det og gav disciplene og sagde: 'Tag det, spis det, det er mit legeme.' 27 Han tog bægeret og sagde takkebønnen, gav det videre til dem og sagde: 'Drik alle af dette, 28 for det er mit blod, Pagtens blod, som udgydes for alle til eftergivelse af deres synder. 29 Jeg siger jer, fra nu af skal jeg aldrig drikke af denne vinens drue, før den dag, da jeg sammen med jer drikker Gudsrigets nye vin hos min Fader.' 30 Da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Olivenbjerget. 31 Så siger Jesus til dem: Alle vil I vende mig ryggen, for der står skrevet: Jeg vil slå hyrden og fårehjorden skal adsplittes. 32 Men efter at jeg er oprejst, vil jeg gå i forvejen for jer til Galilæa.' 33 Peter gjorde indsigelse og sagde til ham: 'Selvom alle andre vender dig ryggen, så skal det aldrig nogen sinde ske for mig!' 34 Jesus sagde til ham: 'Jeg siger dig, i denne nat skal du nå at fornægte mig tre gange før hanegal'. 35 Peter siger til ham: 'Jeg vil før dø med dig end fornægte dig!' Det samme sagde alle de andre disciple. 36 Jesus tager dem med ud til et sted, der hedder Getsemane, og han siger til disciplene: 'Sæt jer her, mens jeg går dér hen for at bede.' 37 Han tager Peter og de to Zebedæus-sønner med, og han blev mere og mere fortvivlet og rastløs. 38 Så siger han til dem: 'Min sjæl er dødelig ramt af sorg; bliv her og våg hos mig!' 39 Han gik et stykke længere væk og faldt på knæ med ansigtet mod jorden og sagde: 'Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi dog, ikke som jeg vil, men som du vil.' 40 Han går tilbage til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: 'I var altså ikke stærke nok til at våge bare én time hos mig? 41 Våg og bed, for at prøvelsen ikke skal komme bag på jer, for Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt.' 42 Én gang til gik han hen og knælede. og bad: 'Hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, uden at jeg drikker af det, så ske din vilje!' 43 Han gik tilbage og fandt dem atter sovende, for de var så trætte, at de ikke kunne holde øjnene åbne. 44 Han gik atter fra dem, og for tredje gang gik han hen og bad igen, med de samme ord. 45 Så går han hen til disciplene og siger til dem: 'Sover 1 endnu? Holder I fri? Nu er timen kommet nær, og Menneskesønnen udleveres i synderes hænder. 46 Vågn op, lad os gå, forræderen er på vej!' 47 Endnu mens han talte, se, da kom Judas, en af de Tolv, sammen med en hel skare sværd- og knippelbevæbnede mænd fra ypperstepræsterne og folkets rådsherrer. 48 Han, som forrådte Jesus, havde aftalt et tegn med dem: "Ham, jeg kysser, ham er det, det er ham I skal tage." 49 Han gik straks hen til Jesus og sagde: 'Vær hilset, Rabbi!' og kyssede ham. 50 Jesus sagde til ham: 'Hvad er du her for, min ven?' Så kom de og greb fat i Jesus og holdt ham. 51 En af Jesu følge greb efter sit sværd og trak det og huggede efter ypperstepræstens tjener og slog øret af ham. 52 Så siger Jesus til ham. 'Stik dit sværd i skeden, hvor det hører hjemme, for alle, som griber til sværdet, skal omkomme ved sværd. 53 Eller tror du ikke, jeg kunne anråbe min Fader, og så ville han straks sende mig en halv snes regimenter engle? 54 Men hvordan skulle så Skriftens Ord gå i opfyldelse - at det er nødvendigt, at det går sådan?' 55 Da sagde Jesus til mængden: 'I er draget ud med sværd og knipler, som om det var en røver, I skulle fange. Hver dag har jeg siddet i Templet og undervist, og I tog mig ikke. 56 Men alt dette er sket, for at Profeternes Skrifter kan opfyldes.' Da forlod alle disciplene ham og flygtede. 57 De, der havde anholdt Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajafas, hvor de skriftlærde og rådsherrerne var forsamlede. 58 Men Peter var fulgt efter ham i nogen afstand ind i ypperstepræstens gård; han gik indenfor og satte sig iblandt tjenerskabet for at se afslutningen. 59 Ypperstepræsterne og hele Synédriet forsøgte sig med falske vidneudsagn imod Jesus for at få ham dødsdømt, 60 men trods de mange falske vidner fandt de intet brugeligt. Til sidst var der dog to mænd, der kom frem og sagde: 61 'Denne mand har sagt: "Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op igen på tre dage." 62 Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til Jesus: 'Svarer du ingenting? Hvad er det, de anklager dig for?' 63 Men Jesus tav. Ypperstepræsten sagde til ham: 'Jeg besværger dig ved den Levende Gud, sig os, om du er Kristus, Guds Søn!' 64 Jesus siger til ham: 'Det sagde du. Men jeg siger jer, fra nu af skal I se Menneskesønnen siddende ved Magtens højre Hånd, kommende på Himmelens Skyer. 65 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: 'Han har forhånet Gud. Hvad skal vi med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. 66 Hvad mener I?' De svarede: ”Han er skyldig til dødsstraf.' 67 Så spyttede de ham i ansigtet og slog løs på ham med knytnæver; nogle brugte kæppe, 68 og de sagde: 'Profetér nu, Kristus! Hvem er det, der slår dig?' 69 Peter sad stadig udenfor i palæets gård; og en af tjenestepigerne kom hen til ham og sagde: 'Du var også med Jesus Galilæer!' 70 Han benægtede det højt og lydeligt og sagde: 'Jeg aner ikke, hvad du taler om.' 71 Han gik ud i portbygningen; dér så en anden pige ham og siger til dem derude: 'Han dér var sammen med Jesus Nazaræer!' 72 Og igen benægtede han det, og bandede på det: 'Jeg kender ikke det menneske!' 73 Lidt efter kom nogle af dem, der stod derude, hen og sagde til Peter: 'Vel er du en af dem! Din udtale røber dig jo!' 74 Da gav han sig til at bande og sværge: 'Jeg kender ikke det menneske!' I det samme galede hanen. 75 Og Peter kom i tanker om, hvad Jesus havde forudsagt: "Før hanegal skal du fornægte mig tre gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt. |