Mattæusevangeliet 25 1 Da skal det være med Guds Rige ligesom med ti brudepiger, der gik ud for at gå brudgommen i møde med deres olielamper. 2 De fem var tankeløse, de fem var forudseende. 3 De tankeløse piger tog nemlig nok deres lamper med, men de tog ikke olie med til dem; 4 de forudseende derimod tog foruden lamperne også en kande olie med. 6 Det trak imidlertid ud med brudgommens komme, og alle brudepigerne blev døsige og faldt i søvn. 5 Midt om natten lød råbet: "Nu er brudgommen her, kom og tag imod ham!" 7 Så vågnede alle brudepigerne og skulle til at gøre deres lamper i orden, 8 og de tankeløse piger sagde til de forudseende: "Lån os lidt af jeres olie, for vores lamper er ved at gå ud." 9 De forudseende svarede: "Der bliver vist ikke olie nok både til os og til jer - løb hellere hen til købmanden og køb til jer selv." 10 Mens de var henne at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik ind til festen med ham, og døren blev lukket. 11 Senere kommer så de andre piger og råber: "Herre, Herre, luk os ind!" 12 Men han svarede: "Jeg siger jer, jeg ved ikke, hvem I er!" 13 Derfor: Våg! I kender hverken dagen eller timen. 14 Det er nemlig som med en mand, der skulle rejse til udlandet. Han tilkaldte sine folk og overgav dem sin formue, 15 og én betroede han fem talenter, en anden to, en tredje én - alt efter deres evne. Så rejste han. 16 Manden, der fik de fem talenter, tog straks til byen og handlede med dem, og erhvervede fem til; 17 på samme måde erhvervede manden med de to talenter sig to til. 18 Men han, der fik den ene talent, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der. 19 Lang tid efter kommer disse mænds herre tilbage og holder regnskab med dem. 20 Han, der fik de fem talenter, kom og fremlagde de andre fem og sagde: "Herre, fem talenter fik jeg af dig; her er fem til, som jeg har erhvervet." 21 Hans herre sagde til ham: "Godt, du gode og tro tjener, du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din Herres glæde." 22 Så kom manden med de to talenter, og han sagde: "Herre, to talenter fik jeg af dig, se, her er to til, som jeg har erhvervet." 23 Herren sagde til ham: "Godt, du gode og tro tjener, du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din Herres glæde." 24 Til sidst kom han, der havde fået den ene talent, og han sagde: "Herre, jeg vidste, at du er en hård mand, som høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt. 25 Og jeg blev bange. Derfor gik jeg ud og gemte din talent i jorden - se, her har du dine penge igen." 26 Hans herre svarede ham: "Du dårlige og dovne tjener, vidste du, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt? 27 Så burde du i alt fald have sat mine penge i banken, og når jeg kom, kunne jeg have fået dem igen med renter. 28 Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har de ti. 29 For enhver, som har, ham skal der gives, og det over alle bredder. Men den, der ikke har, ham skal man fratage endog det, han har. 30 Men den uduelige tjener skal I sætte ud i det yderste mørke. Der skal være gråd og tænderskæren. " 31 Når Menneskesønnen kommer i al sin majestæt og alle englene med ham, så skal han sætte sig på sin kongelige trone. 32 Foran ham skal forsamles alle folkeslag, og han skal skille dem fra hinanden, som hyrden skiller får fra geder, 33 og han skal stille fårene ved sin højre side og gederne ved sin venstre side. 34 Så skal kongen sige til dem ved sin højre side: "I, min Faders velsignede, kom, tiltræd jeres arv, det Rige, som er beredt til jer, fra Verden blev grundlagt. 35 For jeg sultede, og I gav mig mad, jeg tørstede, og I gav mig vand. Jeg var fremmed, og I bad mig hjem. 36 Jeg var nøgen, og I gav mig klæder. Jeg var syg, og I så til mig. Jeg var i fængsel, og I kom og besøgte mig." 37 Så skal de retfærdige sige: "Herre, hvornår så vi dig sulte og gav dig mad, tørste, og gav dig vand? 38 Hvornår så vi dig fremmed og bad dig hjem, nøgen og gav dig klæder? 39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel, og kom til dig?" 40 Og kongen skal svare: "Det siger jeg jer, så meget I har gjort for en af disse mine mindste Brødre, så meget har I gjort for mig." 41 Så skal han sige til dem til venstre: "Gå bort fra mig, I forbandede, gå til den evige ild, som er beredt for Djævelen og hans engle. 42 For jeg sultede, og I gav mig ikke mad, jeg tørstede og I gav mig ikke vand. 43 Jeg var fremmed, og I bad mig ikke hjem. Jeg var nøgen, og I gav mig ikke klæder. Jeg var syg, jeg var i fængsel, og I så ikke til mig." 44 Så skal de svare: "Herre, hvornår så vi dig sulte eller tørste eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at hjælpe dig?" 45 Da skal han sige til dem: "Det siger jeg jer, så lidt I har gjort mod en af disse mindste, så lidt har I gjort imod mig." 46 Og de går bort til evig straf, men de retfærdige til Evigt Liv.' |