Lukasevangeliet 17 1 Jesus sagde til sine disciple: 'Det kan ikke være anderledes - der vil altid findes dødsfælder i Verden. Men vé den, der har ansvaret. 2 Det var bedre for ham, om han fik en møllesten om halsen og blev kastet i havet, end at han skulle ødelægge livet for en af disse små. 3 Hold øje med jer selv! Hvis din bror synder, så giv ham en advarsel, og hvis han fortryder, så tilgiv ham. 4 Og skulle han også forsynde sig mod dig syv gange om dagen, og syv gange gå til dig og sige: "Jeg fortryder" - så tilgiv ham.' 5 Apostlene sagde til Herren: 'Giv os tro !' 6 Herren sagde til dem: 'Dersom I havde tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: "Ryk dig op og slå rod i havet" - det ville gøre, som I sagde. 7 Tænk jer en mand, hvis træl har pløjet og røgtet hele dagen. Når trællen kommer hjem fra marken, vil manden så sige til ham: "Kom nu og sæt dig til bords!" 8 Nej, han siger: "Vil du lave aftensmad, og så kan du klæde dig om og varte mig op, til jeg er færdig med at spise og drikke; bagefter kan du selv spise og drikke." 9 Er han trællen taknemlig, fordi denne gjorde, hvad han fik ordre til? 10 Således skal også I, når I har gjort alt, hvad I fik ordre til, sige: "Vi er jo ikke andet end unyttige trælle, vi har bare gjort, hvad der var vores pligt." , 11 På sin vandring til Jerusalem gik Jesus gennem grænselandet mellem Samaria og Judæa. 12 Engang, da han var på vej ind i en af landsbyerne, kom ti spedalske ham i møde. De standsede langt fra ham 13 og gav sig til at råbe: 'Jesus, Mester, forbarm dig over os!' 14 Jesus så dem og sagde til dem: 'Gå hen til præsterne og lad dem syne jer.' Mens de var undervejs derhen, forsvandt spedalskheden. 15 En af dem vendte om, da han så, at han var helbredt, og råbende sin tak til Gud, så højt han kunne, 16 kom han tilbage og kastede sig ned foran Jesus med ansigtet mod jorden og takkede ham. Den mand var Samaritaner. 17 Men Jesus sagde: 'Blev de ikke allesammen raske? Hvor er de ni? 18 Var der ingen andre end denne fremmede, der kom i tanker om at vende tilbage for at give Gud ære?' 19 Og han sagde: 'Rejs dig og gå hjem! Din tro har frelst dig.' 20 Engang, da farisæerne spurgte Jesus om, hvornår Gudsriget skulle komme, svarede han: 'Guds Rige kommer ikke sådan, at det er til at tage og føle på, 21 og man kan heller ikke sige: "Se, her er det" eller: "Se dér!" Nej, Guds Rige er midt iblandt jer.' 22 Men til disciplene sagde han: 'Der kommer dage, da I skal ønske, I kunne se en af Menneskesønnens dage, og I skal ingenting se. 23 Folk skal sige til jer: "Dér er han" eller: "Her er han!" Gå ikke derhen, løb ikke derefter. 24 For som lynet gør lyst, når det lyner hen under Himmelen, således kommer Menneskesønnen på sin Dag. 25 Men først skal han lide meget og forkastes af dette folk. 26 Som det gik i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: 27 De åd, de drak, de indgik ægteskaber og holdt fester lige til den dag, Noa gik ind i Arken, og den Store Flod kom og udslettede dem alle. 28 Ligesådan gik det i Lots dage: De åd, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede; 29 men den dag Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra Himmelen og udslettede dem alle. 30 På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen kommer til syne. 31 Den, som på Hin Dag opholder sig på sit hus tag og har sine sager nedenunder, han skal ikke gå ned efter dem; den, som er ude i marken, skal ikke gå tilbage. 32 Tænk på Lots hustru! 33 Den, der søger at sikre sit liv, skal miste det, og den, der mister livet, skal genskabe det. 34 Jeg siger jer, i den nat skal to sove i samme seng, den ene tages med, den anden lades tilbage; 35 to kvinder skal male mel på samme kværn, den ene tages med, den anden lades tilbage.' 36 37 Så spurgte disciplene ham: 'Hvor sker det, Herre?' Jesus svarede: 'Hvor ådslet er, flokkes gribbene.' |