Seidelin                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Hebræerbrevet 8

1 Her er vor fremstillings tyngdepunkt. Vi har en ypperstepræst, som allerede har indtaget sit sæde ved den højre side af Majestætens Trone i Himlene, 2 en ypperstepræst, som gør tjeneste ved det Allerhelligste i det sande Tabernakel, det, som er rejst af Herren og ikke af mennesker. 3 Ypperstepræstens gerning består i at frembære gaver og I bringe ofre. Derfor måtte denne ypperstepræst nødvendigvis have noget at frembære. 4 Dersom Jesus nu var her på Jorden, ville han ikke kunne være præst, for her har vi i forvejen et præsteskab til at frembære de lovbefalede gaver. . 5 Dette jordiske præsteskab tjener imidlertid ved en Helligdom, der kun fungerer som et skyggerids af den Himmelske Helligdom, hvad vi kan se af ordlyden i den befaling, Gud gav Moses, da han skulle indrette Tabernaklet: Se til at du ordner alt efter det forbillede, jeg viste dig på Bjerget! (2.Mosebog 25,40). 6 Den langt højere præstetjeneste, som Jesus nu har fået tildelt, varer til hans tjeneste som formidler af den langt bedre Pagt, tier er lovfæstet ved det langt sikrere tilsagn. 7 Dersom der aldeles intet havde været at udsætte på den første Pagt, ville Skriften ikke have søgt at skaffe plads til en anden Pagt. 8 Men Gud meddeler dem sin utilfredshed i følgende vers (Jeremias 31,31-34): Se, der kommer dage, siger Herren, da jeg med Israels Hus 9 og med Judas Hus slutter en ny og endelig Pagt, ikke som Pagten, jeg sluttede med jeres Fædre den dag, da jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Ægypten. Fordi de ikke blev inden for min Pagt, har også jeg vendt dem ryggen, siger Herren. 10 Således er den Pagt, jeg vil slutte med Israels Hus i dagene efter disse, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres tanke, på deres hjerte vil jeg skrive dem, jeg vil være Gud for dem, og de skal være mit Folk. 11 Ingen skal belære sin medborger, og ingen sige til Broderen: "Kend Herren!" Hver og en skal de kende mig, fra den mindste af dem til den største. 12 Nådigt vil jeg se på deres fejltrin, og deres synd vil jeg ikke længere erindre. 13 I samme øjeblik Gud bruger ordet ny, har han erklæret den " første Pagt for at være forældet. Og det forældede og udtjente vil snart være forsvundet.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV