Apostlenes Gerninger 12 1 Kong Herodes fandt tiden moden til at lade adskillige i menigheden anholde og mishandle. 2 Jakob, Johannes' bror, lod han henrette ved halshugning. 3 Da han så, at dette passede Jøderne, gik han videre og lod også Peter anholde; det skete under festen for de Usyrede Brød. 4 Peter blev taget og sat i fængsel, og der blev udtaget fire vagthold på fire soldater i hvert til hans særlige bevogtning, indtil Herodes, når Påsken var ovre, kunne føre ham for den jødiske domstol. 5 Peter sad altså stærkt bevogtet i fængslet, medens der i menigheden uafladeligt blev bedt til Gud for ham. 6 Natten før Herodes agtede at lade ham stille for retten, lå Peter, lænket med to kæder, og sov mellem to soldater, og foran døren var yderligere posteret vagter. 7 Da stod med et en engel fra Herren derinde, og der blev strålende lyst i fangehullet. Englen stødte Peter i siden, så han vågnede, og sagde til ham: 'Rejs dig straks op!' Og lænkerne faldt af Peters hænder. 8 Englen fortsatte: 'Hæft din kjortel op og tag dine sandaler på!' Det gjorde Peter. Så sagde englen: 'Slå din kappe om dig og gå efter mig.' 9 Peter gik ud bag ved englen, men vidste hele tiden ikke, om det med englen var virkeligt - det forekom ham, at han så det hele' i et syn. 10 De gik forbi den første vagtpost og den anden, og var ved den jernport, som førte ud til byen, og den åbnede sig for dem af sig selv, og de gik ud og gik ned ad en gade. Og pludselig var englen borte. 11 Da Peter var kommet noget til sig Il selv, tænkte han: "Nu ved jeg, at det er virkelighed, at Herren har sendt sin engel og taget mig lige ud af hænderne på Herodes og ud af alt det, Jødefolket havde ventet skulle ske mig." 12 Da han havde fået orden på sine tanker, gik han hen til det hus, som ejedes af Maria, mor til Johannes med tilnavnet Markus, hvor mange var kommet sammen for at bede for ham. 13 Han bankede på døren til portrummet, og en pige, der hed Rode, kom ud for at høre, hvem det var. 14 Hun genkendte Peter på stemmen, og hun blev så glad, at hun glemte at lukke op og løb ind og sagde, at Peter stod uden for porten. 15 De spurgte hende, om hun var gal, men hun forsikrede, at det var rigtigt. Så sagde de: 'Det er hans engel!' 16 Peter stod imidlertid stadig og bankede på, og da de endelig lukkede op, så de jo, at det var ham og blev helt ude af sig selv. 17 Peter fik dem med en håndbevægelse til at tie og fortalte dem, hvordan Herren havde ført ham ud af fængslet, og derpå sagde han: 'Fortæl Jakob og Brødrene dette.' Så tog han afsked med dem og drog et andet sted hen. 18 Om morgenen opstod der en betydelig forfærdelse hos soldaterne, der ikke anede, hvor Peter var blevet af. 19 Da Herodes sendte bud efter ham, og han ikke var der, blev vagtposterne forhørt, og derefter befalede Herodes, at de skulle henrettes, hvorpå han forlod Judæa for at tage ophold i Kæsarea. 20 Herodes havde et meget spændt forhold til Tyros og Sidon; men disse blev enige om at henvende sig til ham, og efter at have sikret sig kongens kammerherre Blastos' bistand, kom de og bad om fred. Deres land var nemlig afhængigt af levneds middeltilførsler fra Herodes. 21 Der blev fastsat en dag til forhandlinger, og Herodes besteg tronen, iført sin kongelige pragt, og holdt en stor tale til dem. 22 Folket brød ud i bifaldsråb: 'En Guderøst, ingen menneskerøst' 23 Øjeblikkelig slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke viste æren fra sig over til Gud, og han gik i forrådnelse indefra og døde fuld af maddiker. 24 Men Guds Ord havde fremgang og nåede vidt ud. 25 Barnabas og Saul vendte tilbage fra Jerusalem efter veludført tjeneste og tog Johannes, der blev kaldt Markus, med sig. |