Femte Mosebog 19 1 Når Herren din Gud har udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, og du ejer dem og bor i deres Stæder og i deres Huse: 2 Da skal du udskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig til Eje. 3 Du skal berede dig Vej til dem, og i tre Dele skal du dele dit Landemærke, som Herren din Gud ladér dig arve; og det skal være således, at hver Manddraber kan fly hen til den. 4 Og således skal der forholdes med den Manddraber, som tør fly derhen og blive ved Live: Den, som slår sin Næste af Vanvare og har ikke hadet ham tilforn; 5 og den, som går ud med sin Næste i Skoven for at hugge Træer, og hans Hånd slår til med Øksen for at afhugge Træet, og Jernet farer af Skaftet og rammer hans Næste, så at denne dør: Han kan fly til en af disse Stæder, at han må leve, 6 så at Blodhævneren ikke skal forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og nå ham, når Vejen er lang, og slå ham ihjel, skønt ingen Dødsdom er over ham; efterdi han ikke havde hadet ham tilforn. 7 Derfor byder jeg dig og siger: Du skal udskille dig tré Stæder. 8 Og dersom Herren din Gud gør dit Landemærke videre, således som han har tilsvoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre; 9 når du holder alle disse Bud, så du gør det, hvilket jeg befaler dig i Dag, at elske Herren din Gud og at vandre i hans Veje alle Dage: Da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre, 10 at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld på dig. 11 Men når der er en Mand, som hader sin Næste og lurer på ham og rejser sig imod ham og slår ham ihjel, at han dør, og han flyr til en af disse Stæder: 12 Da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra og give ham i Blodhævnerens Hånd, og han skal dø. 13 Dit Øje skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det må gå dig vel. 14 Du skal ikke flytte din Næstes Markskel, som Forfædrene satte til Skel i din Arv, som du arver i dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eje. 15 Eet Vidne skal ikke stå frem imod nogen for nogen Misgerning eller for nogen Synd, i hvad Hånde Synd nogen har syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes. 16 Når et uretfærdigt Vidne står frem imod nogen, at vidne imod ham om en Overtrædelse: 17 Da skulle de to Mænd, som have Trætte, stå frem for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, dem som ere i de Dage, 18 og Dommerne skulle ransage; og se, er det Vidne et falsk Vidne, som har vidnet falskeligen imod sin Broder, 19 da skulle I gøre ved ham, således som han havde tænkt at gøre ved sin Broder; og du skal borttage den onde af din Midte, 20 at de øvrige må høre det óg frygte og ikke blive ved at gøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder. 21 Og dit Øje skal ikke spare: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod. |