Salmernes bog 142 2 Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min røst og trygler Herren, 3 udøser min klage for ham, udtaler min nød for ham. 4 Når ånden vansmægter i mig, kender du dog min sti. På vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de snarer for mig. 5 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver tilflugt, ingen bryder sig om min sjæl. 6 Herre, jeg råber til dig og siger: Du er min tilflugt, min del i de levendes land! 7 Lyt til mit klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; 8 udfri min sjæl af dens fængsel, at jeg kan prise dit navn! De retfærdige venter i spænding på at du tager dig af mig. |