1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Mattæusevangeliet 9

1 Derefter gik han i en båd og satte igen over søen og kom til sin egen by. 2 Og se, de bar hen til ham en lam, der lå på en båre; og da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig.« 3 Og se, nogle af de skriftkloge tænkte ved sig selv: »Denne mand taler gudsbespotteligt.« 4 Da Jesus kendte deres tanker, sagde han: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter? 5 Thi hvad er lettest, at sige: »Dine synder forlades dig,« eller at sige: »Stå op og gå?« 6 Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder« så siger han til den lamme: »Stå op, tag din båre og gå hjem!« 7 Og han stod op og gik hjem. 8 Da nu folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, som havde givet mennesker en sådan magt. 9 Da Jesus gik videre, så han en mand ved navn Mattæus sidde ved toldboden; og han siger til ham: »Følg mig!« Og han stod op og fulgte ham. 10 Og det skete, da han sad til bords i hans hus, se, da kom der mange toldere og syndere og sad til bords sammen med Jesus og hans disciple. 11 Og da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« 12 Da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, men de syge. 13 Gå hen og lær, hvad de ord betyder: »Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere.« 14 Derpå kommer Johannes« disciple til ham og siger: »Hvorfor faster vi og farisæerne, men dine disciple faster ikke« 15 Da svarede Jesus: »Kan brudes venner sørge, så længe brudgommen er hos dem? Men der skal komme dage, da brudgommen er taget fra dem, og da skal de faste. 16 Ingen sætter et stykke uvalket klæde på en gammel klædning; thi lappen river klædningen itu, og hullet bliver værre. 17 Og man hælder ikke ung vin på gamle lædersække, for så sprænges lædersækkene, og vinen går til spilde, og lædersækkene ødelægges; nej, ung vin kommer man på nye lædersække, så bevares begge dele.« 18 Mens han talte til dem derom, se, da kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige nu død; men kom og læg din hånd på hende, så bliver hun levende igen.« 19 Da stod Jesus op og fulgte ham sammen med sine disciple. 20 Og se, en kvinde, som havde haft svære blødninger i tolv år, nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe; 21 thi hun sagde ved sig selv: »Blot jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« 22 Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra samme time var kvinden frelst. 23 Og da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og folkeskaren, der larmede, sagde han: 24 »Gå bort herfra, thi pigen er ikke død, hun sover.« Og de lo ad ham. 25 Men da folkeskaren var vist bort, gik han ind og tog hende ved hånden; og pigen rejste sig op. 26 Og rygtet derom kom ud i hele den del af landet. 27 Og da Jesus gik videre derfra, fulgte der med ham to blinde, som råbte og sagde: »Forbarm dig over os, du Davids søn!« 28 Da han var kommen hjem, gik de blinde ind til ham; og Jesus siger til dem: »Tror I, jeg kan gøre dette?« De svarer ham: »Ja, Herre!« 29 Da rørte han ved deres øjne og sagde: »Det skal ske jer, som I tror!« 30 Og deres øjne åbnedes. Og Jesus formanede dem strengt og sagde: »Se til, at ingen får det at vide.« 31 Men så snart de var kommet ud, fortalte de om ham overalt i hele den egn. 32 Medens disse gik ud, se, da førte man til ham en mand, som var stum og besat. 33 Og da den onde ånd var drevet ud, talte den stumme. Og folkeskarerne undrede sig og sagde: »Noget sådant er aldrig før set i Israel.« 34 Men farisæerne sagde: »Det er ved de onde ånders fyrste, han driver de onde ånder ud!« 35 Så vandrede Jesus omkring i alle byer og landsbyer, lærte i deres synagoger og prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed. 36 Og da han så folkeskarerne, ynkedes han inderligt over dem, thi de var vanrøgtede og forkomne, som får, der ingen hyrde har«. 37 Da siger han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne er få; 38 bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV