Johannesevangeliet 10 1 »Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men stiger over andetsteds, han er tyv og røver. 2 Men den, der går ind gennem døren, han er fårenes hyrde. 3 For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst; og han kalder sine får ved navn og fører dem ud. 4 Og når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem; og fårene følger ham, fordi de kender hans røst. 5 En fremmed derimod vil de ikke følge, men vil flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« 6 Denne billedtale brugte Jesus over for dem; men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om. 7 Jesus sagde da atter: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: jeg er fårenes dør. 8 Alle de, som er kommet før mig, er tyve og røvere; men fårene hørte ikke på dem. 9 Jeg er døren; om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst; og han skal gå ind og gå ud og finde føde. 10 Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skal have liv og have overflod. 11 Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. 12 Men den, som er lejesvend og ikke hyrde, hvem fårene ikke hører til, han ser ulven komme og forlader fårene og flygter og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hverandre 13 fordi han er en lejesvend og ikke bryder sig om fårene. 14 Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig, 15 Ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. 16 Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde. 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igen. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igen. Dette bud fik jeg af min Fader.« 19 På grund af de ord blev der igen splid blandt jøderne. 20 Mange af dem sagde: »Han er besat af en ond ånd og er ude af sig selv, hvorfor hører I på ham?« 21 Andre sagde: »Sådan taler en besat ikke; kan en ond ånd åbne blindes øjne?« 22 Derefter kom tempelvielsesfesten i Jerusalem; det var ved vintertid; 23 og Jesus gik omkring i helligdommen, i Salomons søjlegang. 24 Da flokkedes jøderne om ham og sagde til ham: »Hvor længe vil du holde vor sjæl hen i uvished? Hvis du er Kristus, så sig os det rent ud!« 25 Jesus svarede dem: »Jeg har sagt jer det, men I vil ikke tro det. De gerninger, jeg gør i min Faders navn, de vidner om mig; 26 men I tror det ikke, fordi I ikke hører til mine får. 27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig. 28 Og jeg giver dem evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd. 29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive noget ud af min Faders hånd. 30 Jeg og Faderen, vi er ét.« 31 Da tog jøderne atter sten op for at stene ham. 32 Jesus svarede dem: »Mange gode gerninger har jeg ladet jer se fra min Fader; hvilken af de gerninger er det, I vil stene mig for?« 33 Jøderne svarede ham: »Det er ikke for en god gerning, vi vil stene dig, men for gudsbespottelse, fordi du, som er et menneske, gør dig selv til Gud.« 34 Jesus svarede dem: »Står der ikke skrevet i jeres lov«: »Jeg har sagt, at I er guder?« 35 Når nu loven har kaldt dem guder, som Guds ord kom til (og skriften kan ikke omstødes), 36 hvordan kan I så sige til den, som Faderen har helliget og sendt til verden: »Du taler gudsbespotteligt!« fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn? 37 Hvis jeg ikke gør min Faders gerninger, skal I ikke tro mig! 38 Men hvis jeg gør dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig; da skal I indse og forstå, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.« 39 De søgte nu igen at gribe ham; men han gik bort og slap dem af hænde. 40 Han drog nu atter bort til den anden side af Jordan, til det sted, hvor Johannes først havde døbt, og dér blev han. 41 Og mange kom til ham, og de sagde: »Johannes gjorde ganske vist intet tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne mand, var sandt.« 42 Og mange kom der til tro på ham. |