Åbenbaringen 19 1 Derefter hørte jeg ligesom et mægtigt kor fra en stor skare i Himmelen, som sagde: »Halleluja! Frelsen og æren og magten tilhører vor Gud. 2 Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod af hendes hånd.« 3 Og for anden gang sagde de: »Halleluja!« Og røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder. 4 Og de fireogtyve ældste og de fire livsvæsener kastede sig ned og tilbad Gud, som sad på tronen, og de sagde: »Amen! Halleluja!« 5 Og fra tronen lød en røst, som sagde: »Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, små og store »« 6 Og jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordener; de sagde: »Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme. 7 Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede.« 8 Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger. 9 Og han siger til mig: »Skriv: Salige er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.« Og han siger til mig: »Dette er sande Guds ord.« 10 Og jeg kastede mig ned for hans fødder for at tilbede ham, men han siger til mig: »Gør det ikke! Jeg er din medtjener og dine brødres, som bevarer Jesu vidnesbyrd; Gud skal du tilbede!« Thi Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd. 11 Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder »Troværdig og Sanddru«, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. 12 Hans øjne var som flammende ild, og på sit hoved havde han mange kroner og et navn skrevet, som ingen kender, uden han selv. 13 Han var iført en kappe, dyppet i blod, og det navn, han bærer, er »Guds Ord«. 14 Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder. 15 Og af hans mund udgik et skarpt sværd, for at han med det skulle slå folkeslagene. Og han skal vogte dem med jernspir, og han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. 16 Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: kongernes Konge og herrernes Herre. 17 Og jeg så en engel stå på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fugle, som fløj midt oppe under himmelen: »Kom hid, og saml jer til Guds store gæstebud 18 for at æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte og kød af heste og deres ryttere, ja, kød af alle, både frie og trælle, små og store.« 19 Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær. 20 Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. 21 Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød. |