Første Tessalonikerbrev 1 1 Paulus, Silvanus og Timoteus sender hilsen til tessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med eder og fred! 2 Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner, 3 og vi mindes uophørlig for Guds, vor Faders, åsyn jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet på vor Herre Jesus Kristus. 4 Brødre, elskede af Gud! vi ved, at I er udvalgte; 5 thi vort evangelium kom ikke til jer i ord alene, men i kraft og i Helligånd og fuld vished; I ved jo også, hvordan vi for jeres skyld optrådte iblandt jer. 6 Og I blev vore efterfølgere, ja Herrens, da I under stor trængsel tog imod ordet med glæde i Helligånden. 7 Derved er I blevet forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja; 8 thi fra jer har Herrens ord lydt vidt ud; ikke blot i Makedonien og Akaja, men alle vegne er jeres tro på Gud blevet kendt, så vi ikke behøver at tale derom. 9 Thi man fortæller selv om os, hvilken indgang vi fandt hos jer, og hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud 10 og fra Himlene vente hans Søn, som han opvakte fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede. |