Salomons Ordsprock 16 1 XVI. Cap. DEt staar til et Menniske hvad hand vil sætte sig for i Hiertet men det kennis af HErren / hvad Tungen skal tale. 2 Hver mands veye ere reene for hans Øyne : men HErren er den som ofverveyer Aander. 3 Befal HErren dine Gierninger / saa skulle dine Anslag stadfestis. 4 HErren ahfver giort alting for sin egen skyld : Oc end den Ugudelige til en ond Dag. 5 Hver som er Hofmodig af Hiertet / er HErren en Vederstyggelighed vil hand end slaa Haand i hand / saa skal hand dog icke glifve ustraffit. 6 Ved Miskundhed oc sandhed / forligis Missgierning : oc ved HErrens Fryct flyer mand det onde. 7 Naar HERREN hafver Lyst til en Mands Vey / da giør hand oc hans Fiender til freds med hannem. 8 Lidet er bedre med Rætferdighed / end megen Indkomme uden Ræt. 9 Menniskenes Hierte optæncker sin Vey : men HErren bereder hans gang. 10 Der er Spaadom påå en Kongis Læber : hans Mund skal icke ofvertræde i Dom 11 Ræt Væct oc Veyskaale høre HErren til : Alle Væct i Sæcken ere hans Gierning. 12 Det er en Vederstyggelighed for Konger / ad giøre ont : thi ved rætvjshed stadfestis Thronen. 13 Rætferdigheds Læber ere Konger en Velbehagelihed : oc den som taler oprictige Ting skal hver (af dem) elske. 14 Kongens Vrede ere Døødsens Bud men en vjs Mand skal formilde den . 15 Naar Kongens Ansict er venligt / det er lifvet : oc hans Naade er som en Sky til en sildekommendis Regn 16 Ad fly sig Vjsdom / hvor meget er den bedre end purt Guld? Oc ad fly sig Vittighed / er ædeler end Sølf 17 De Oprictiges slagne Vey er ad flye fra det Onde : hvor der forvarer sin vey / hand bevarer sit Lif. 18 For Forderfvelse (er) Hoffærdighed: Oc for Fald et høyt Mod. 19 Det er bedre at ydmyge sig i Aanden med de Spagfærdige / end ad deele Rof med de Hofmodige. 20 Hvo som forstaar sig paa en Ting / hand skal finde got : oc den som forlader sig paa HErren / hand er lycksalig. 21 Den som er vjs i Hiertet / skal kaldis vittig : oc Sødhed i Læberne formeerer Lærdom. 22 Vittighed / hvo den hafver / er ljfsens Kilde : men Tuct er Darrer en Daarlighed. 23 Den Vjsis Hierte skal undervjse hans Mund / oc formeere Lærdom paa hans Læber . 24 Venlige Tale er en Hunnigkage / som er sød for Siælen / oc en Lægdom for Legomet. 25 Der er en Vey til som siunis en Mand ræt : men det sidste der af er Veye til Døøden. 26 hans Siæl / som arbeyder / arbeyder for sig self : thi hans Mund bøyer sig ofver hannem self. 27 En unyttig Mand opgrafver lycke / oc paa hans Læder er som en gloendis Ild. 28 En vanartig Mand kommer Trætte af sted : Oc en Bagvaskere giør Førsterne ueens. 29 En Fortrædelig locker sin Næste / oc leder hannem paa en Vey som er icke god. 30 Hvo der lucker sine Øyne / hand (giør det) ad tæncke Forderfvelser : hvo som bjder i sine Læber / hand fuldkommer ont. 31 Graa Haar ere Æris Krune / den skal findis paa Rætferdigheds Vey. 32 En Langmodig er bedre end en Stærck : oc den som er herre ofver sit Sind / end den der indtager en Stad. 33 Loddet kastis i Skødet / men alt det er skal dømmis om / det kommer fra HErren. |