1647 Chr 4 - Svane                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Begrædelser 3

1 III. Capitel. JEg er den Mand / som saa Ælndighed ved hans Gruumheds rjs. 2 Hand ledde mig oc lod mig gaa i Mørcke / oc icke i Lius. 3 Ja hand vende sig mod mig / hand vendte sin Haand den gandske Dag. 4 Hand giorde mit Kiød oc min hund gammel / hans sønderbrød mine Been. 5 Hand bygde mod mig / oc omsætte mig med Galde oc Gremmelse. 6 Hand lod mig blifve i Mørcke steder som de Døde ævindelig. 7 Hand indmurede mig / oc jeg kand icke komme ud / lagde mig i haarde Fiædre. 8 Naar jeg end skreeg oc raabte / da luckte hand til for min Børn. 9 Hand hafver tilmuret mine Veye med huggen Steen / hafver omvendt mine Stjer. 10 (Som) en Biørn der ligger paa luue / (blef) hand mig / (Ja som) en Løve i skiul. 11 Hand lod mine Veye bortvende / oc hug mig smaa / hand lagde mig øde. 12 Hand spendte sig Bue / oc stillede mig som et Maal for Pjlen. 13 Hand lod komme Pjle af sit Kaager i mine Nyre. 14 jeg er alt mit Folck til Ladder / ja deres Sang den gandske Dag. 15 Hand mættede mig med beeske TIng / hand skenckte mig med malurt. 16 Oc hand lod mine Tænder brydes med smaa Steene / hans veltede mig i Asken : 17 Oc min Siel er langt borte fra Fred / Jeg hafver glemt det gode. 18 Oc jeg sagde / Mjn seyer er borte / oc mit Haab fra HErren. 19 KOm mjn Ælndighed oc Gienstridighed ihus / ja Malurt oc Galde. 20 Mjn Siel skal jo tæncke der paa / oc skal bøye sig ofver mig. 21 Det vil jeg lade komme mig til hierte igen / derfor vil jeg haabe. 22 Det er HErrens megen Miskundhed / ad vi icke ere slet fortærede / Thi hans Barmhiertigheder hafver ingen ende. 23 De er nye hver Morgen / djn Trofasthed er stoor. 24 HErren er mjn Deel / sagde mjn Siel / derfor vil jeg haabis til hannem. 25 (Thi) HErren er venlig mod dem / som bie efter hannem / den Siel som spør efter hannem. 26 Det er got / oc mand skal forhaabe / oc være stille til HErrens hielp. 27 Det er en Mand godt / ad hand hafver baaret Aag i sin ungdom / 28 Den kand blifve eene oc tie / thi hand hafver baaret (noget) paa sig (tilforn:) 29 Hand kand sætte sin Mund i Støf / om der / maa skee / er haab til. 30 Hand kand lade ig slaa paa Kindbeenet / kand mættis med Forsmædelse. 31 Thi HErren skal icke holde sig langt borte ævindeligen. 32 Thi der som hand giør bedrøfvet / da skal hand forbarme sig / efter sin stoore Miskundhed. 33 Thi hand plager icke af sit Hierte eller bedrøfver Menniskenes Børn. 34 Ad sønderknuse under sine Fødder / alle dem som ere bundne paa Jorden : 35 Ad lade en Mands Ræt bøyis for den Allerhøyeste. 36 Ad lade et Menniske forvendis i sin Sag / (lige som) HErren saa det icke. 37 Hvor der den som torde sige / Alt skeede det / HErren befool det icke? 38 Mon der icke skal udkomme af den Høyestis Mund / de onde Ting oc det Gode? 39 Hvi skulde et Menniske (ellers) plage sig som lefver / ja en Mand for sin Synd? 40 Lader os randsage vore Veye oc opsøge dem / oc lader os vende om til HErren. 41 Lader os opløfte vore Hierter / med Hænder / til Gud i Himmelen. 42 Vi hafve ofvertraadet oc været ulydige / du sparde icke. 43 (Men) du skiulte os med Vreden / oc forfulde os / du skiulte os med Vreden / oc forfulde os / du ihielslogst os oc sparde icke. 44 Du skiulte dig med en Sky / ad der kunde icke komme Bøn igiennem. 45 Du giorde os til væmmelse / oc det som brtskaftis iblant Folckene. 46 Alle vore Fiender oplode deres Munde ofver os. 47 Der var Forfærdelse oc Graf for os / ja Ødeleggelse oc Forstyrelse. 48 Mit Øye rindede med Vandstrømme / for mit Folckis Daatters Forstyrrelse. 49 Mit Øye flod oc kunde icke holde op / Thi der er ingen afladelse / 50 Jndtil HErren skuede / oc saa (der til) af Himmelen. 51 Mit Øye handlede saa med mit Ljf / for alle mine StadsDøttre. 52 Mine Fiender / dog uforskylt / jagede mig hart / som en Fugl. 53 De omkomme mit Legome i en Kule / oc kaste Steene paa mig. 54 Der flød Vand ofver mit Hofved / Da sagde jeg / Jeg er aldeelis bort. 55 (Men) HErre / Jeg kaldede paa mit Nafn / næderst udaf Kulen. 56 Du hørde mjn Røst / skiul icke dit Øre for mjn Suck / for mit Raab. 57 Du holt dig nær til / der jeg kaldede paa dig / Du sagde / Fryct dig icke. 58 HErre / Du hafver ført mjn Siels Sag / Du hafver løst mit Ljf. 59 HErre / du faast Fortrædelighed mod mig / Døm mjn Dom. 60 Du faast all deres hefn / ja alle deres Tancker imod mig. 61 Herre / Du hørde deres forsmædelse / alle deres Tancker ofver mig / 62 Mine Modstanderes læber oc deres daglige Dicten imod mig. 63 Act / naar de sidde oc naar de staae op / da er jeg deres Sang. 64 Gif dem Betaling HErre / efter deres Hænders Gierning. 65 Du skalt gifve dem Hiertesorg / djn Forbandelse hør dem til. 66 Du skalt forfølge med Grumhed / oc adsprede dem under HErrens Himmel.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel