S. Pauli Epistle / til Ebræer 1 1 Den Epistel til de Ebræer. I.Capitel. EFter ad Gud fordum hafde talit mange gange oc i mange maade / til Fædrene / formedelst propheterne / 2 Da talde hand i de sidste Dage til os / formedelst Sønnen / hvilcken hand hafver fat til en Arfving ofver alle Ting / formedelst hvilcken hand oc hafver giort Verden: 3 Hvilcken / efterdi hand er herlighedens Glanz / oc hans Værelsis rette Billede / som bærer alle Ting med sin Kraftis Ord / der hand hafde giort vore synders reenselse / formedelst sig self / sætte sig hoos Majestatens høyre Haand / i det Høye / 4 Da hand var blefven saa meget bedre Englene / som hand hafvde arfved et ypperligere Nafn / for dem. 5 thi til hvilcken Engel slagde hand nogen tjd / Du est min Søn / Jeg hafver født dig i Dag? Oc atter / Jeg skal være hannem en Fader / Oc hand skal være mig en Søn. 6 Men der hand atter indfører den Førstefødde i Jorderige / siger hand / Oc alle Guds Engle tilbede sig hannem. 7 Men hand siger om Englene / Hand som giør sine Engle Aander / oc sine Tienere Ildsluge. 8 Men til Sønnen / Gud / din Stool varer i all ævighed / dit Rigis Spjr er et ret Spjr. 9 Du hafver elskt Retfærdighed / oc hadit uretvjshed / derfor salvede dig Gud / din Gud / med Glædens Olie / fræm for dem som ere deelactige med dig. 10 Oc du HErre / grundfæste jorden af Begyndelsen / oc Himlene er dine hænders Gierning. 11 De skulle forgaae / men du blifver ved / Oc de skulle alle giøres gamle / som et Klædebon: 12 Oc du skalt forvende dem som et Klæde / oc de skulle omskiftes: Men du est den samme / oc dine Aar skulle icke aflade. 13 Men til hvilcken af Englene sagde ahn nogen tjd / Sæt dig hoos min høyre haand / indtil jeg legger dine Fiender til dine Fødders Fodskammel? 14 Ere de icke alle tienstactige Aander / udsende til Tienste / for deres skyld / som skulle arfve Saliggiørelse? |