Dommere 14 1 XIV. Capitel. Oc Samson gick ned til Thimmath oc saa en Qvinde i Thimnath af Philisternes Døttre. 2 Oc der hand kom op / gaf hand sin Fader oc sin Moder det tilkiende /oc sagde: Jeg hafver seet en Qvinde i Thinnath af Philisternes Døttre / saa tager mig nu den samme til Hustru. 3 Hans Fader oc hans Moder sagde til hannem: Er da nu ingen Qvinde iblant dine Brødres Døttre / oc iblant alt mit Folck / ad du gaar hen / oc tager en Hustru af de uomskaarne Philister? Oc Samson sagde til sin Fader: Tag mig denne / thi hun behager mig vel. 4 Men hans Fader oc hans Moder vidste icke /ad det var af HErren / Thi hand søgte Aarsag af Philisterne / oc philisterne regerede den tjd ofver Jsrael. 5 Saa gick Samson ned / oc hans Fader oc hans Moder / til Thimnath: Oc de komme til Thimnaths Vjnbierge / Oc see / da kom en ung Løve brølende imod hannem. 6 Oc HErrens Aand kom heftig paa hannem, oc hand sønderref den som mand slider et BuckeKjd / oc hand hafde dog slet intet i sin Haand: Oc Hand gaf icke sin Fader eller sin Moder tilkiende hvad han hafde giort. 7 Oc hand kom ned oc talde med Qvinden / oc hun behagede Samson vel. 8 Oc nogle Dage der efter kom hand igien / ad tage hende / Oc hand gick af Veyen / ad besee Løvens Aadzel : Ocf see / da var en Bjsværm i Løvens Krop / oc Hunnig. 9 Oc hand toog det i sine Hænder / oc gick strax oc aad der af / oc gick til sin Fader oc til sin Moder / oc gaf dem / oc de aade: Men hand gaf dem icke tilkiende / ad hand hafde tagit Hunniget af Løvens Krop. 10 Oc der hans Fader kom ned til Qvinden / da giorde Samson der Æstebud / Thi saa giorde de unge Karle. 11 Oc det skeede / der de saae hannem / toge de tredive Selskabs Brødre / oc de var hos hannem. 12 Da sagde Samson til dem: Jeg vil nu sætte eder en Mærck Tale for / kunde J ræt udlegge mig den / i disse siu Bryllups Dage / oc finde der paa / Da vil jeg gifve eder tredive Skioorter oc tredive Helligdags Klæder. 13 Men kunde J icke udlegge mig den / da skulle J gifve mig tredive Skiorter oc tredive Helligdags Klæder: Oc de sagde til hannem: Sæt fræm djn mærcke Tale / oc lad os høre den. 14 Oc hand sagde til dem: Der gick Mad af Æderen /oc der gick Sødhed af den Stercke. Oc de kunde icke udlegge den mørcke Tale i tre Dage. 15 Oc det skeede paa den sivende Dag / sagde de til Samsons Hustru: Lock djn Mand til / ad hand udlegger os den mørcke Tale / ad vi icke / maa skee / skulle opbrænde dig oc djn Faders Huus med Jld : Hafve J indbødet os / ad J ville eye os eller ey? 16 Da græd Samsons Hustru for hannem / oc sagde: Du est dog vred paa mig / oc hafver mig icke kier / Du hafver sæt mit Folckis Børn en mørck Tale for / oc icke udlagt mig den: Oc hand sagde til hende : See / jeg hafver icke udlagt mjn Fader eller mjn Moder den / oc skulde jeg udlegge dig den? 17 Oc hun græd for hannem de siu Dage / den stund de hafde Bryllup / Oc det skeede / paa den sivende Dag udlagde hand hende den / thi hun trængde hannem hart : Oc hun udlagde sit Folckes Børn den mørcke Tale. 18 Da sagde Mændene af Staden til hannem / paa den sivende Dag før Solen gick ned / Hvad er sødere end Hunnig? Oc hvad er sterckere end Løven? Da sagde hand til den / hafve J icke pløyet med mjn Kalf / da hafde J icke fundet paa mjn Mørcke Tale. 19 Oc HErrens Aand kom heftig ofver hannem / oc hand gick ned til Asklon / oc slog tredive Mænd af dem / oc toog deres ny Klæder / oc gaf dem Helligdags Klæder / som udlagde den mørcke Tale : Oc hand optændis i sin Vrede / oc gick op til sin Faders Huus. 20 Men Samsons Hustru blef gifven hans Medbroder / som hafde værit i Selskab med hannem. |